fbpx

As I Lay Dying + support - Amager Bio

Det stod til at blive en aften i den hårde kernes (get it? Hard-core?) tegn, med udsigt til blast-beats, breakdowns, guitarlir, og skrig og skrål. Det amerikanske metalcore band fra Californien, As I Lay Dying, er nemlig lige nu ved at afvikle en europatourné med deres seneste udspil, Shaped By Fire (2018), i fokus. Bandet har som et ekstra trækplaster hele tre(!) topprofessionelle bands med som opvarmning, nemlig deres landsfæller, henholdsvis de ”nyere” Chelsea Grin og Fit For A King, samt de mere garvede ”drenge” fra Unearth. Umiddelbart enhver -core fans våde drøm, med sådan et stærkt line-up! Hvad skulle der kunne gå galt?

Spoiler: Intet gik galt.

Jeg skynder mig ind gennem hvad der virker til at være et talstærkt publikum, og indtager min plads på Amager Bios balkon. Fra min position observerede jeg dog at folkemængden primært var koncentreret i salens højre side, tæt ved indgangen (og måske baren?). Intet desto mindre et imponerende fremmøde, til aftenens første band en tidlig onsdag aften.

Fit For A King – Snurretoppen fra helvede

Aftenens første band indtog scenen et par minutter inden 18:40, hvor det ellers var annonceret at musikken startede. Et klogt valg, taget i betragtning af de mange musikalske indtryk aftenen bød på. Fit For A King fik varmet publikum godt og grundigt op, og formåede at holde en høj energi gennem hele koncerten, som endda kulminerede i aftenens første circle pit. Særligt bassisten Ryan O’Leary så ud til at have en fest, mens han snurrede rundt på scenen, og ”slammede” med på de tunge breakdowns. Til gengæld mistænker jeg hans massive energiudladninger for at påvirke hans clean vokal, da han desværre ikke formåede at slå så kraftfuldt igennem som på bandets albums. Når det så er sagt, fik bandet startet festen, og især med den soundtrack-agtige sang ”Deathgrip”, fra albummet af samme navn, leverede Fit For A King en mindeværdig koncert.

Unearth – Når guitaren synger

Efter en kort pause og en hurtig lydprøve, var aftenens næste band klar til at indtage scenen. Unearth var personligt dem jeg havde set mest frem til, da min indre teenager og guitarnørd nu endelig fik chancen, for at høre det ikoniske sweep picking i sangen ”My Will Be Done”, fra albummet The March (2008). Dette ønske blev indfriet tidligt i sættet, og bandet bragede derudaf med masser af guitarlir, spilleglæde og et koordineret sceneshow, hvor bandet på bedste vis inviterede publikum indenfor i deres univers. Lead guitarist Buz McGrath sprang især rundt, og jeg var flere gange forbløffet over hvordan han modigt hoppede ned fra højtalerne på scenen, og samtidig formåede at levere musikalsk. Lydbilledet var desværre ikke helt så skarpt nuanceret, men guitarsoloerne gik heldigvis klart igennem. Unearth leverede alt i alt en underholdende koncert, og skilte sig klart mest ud fra turneens andre bands, med deres mere ”old school” metalcore/melo-death tilgang til genren.

Chelsea Grin – Fra det dybeste dybe

Efter endnu en kort pause, var det nu tid til aftenens næstsidste optræden. Under deres korte lydprøve stod det klart, at vi skulle til at blive blæst omkuld af voldsomme growls og bass drops. Chelsea Grin skuffede bestemt ikke på denne front! Salen blev med ét forvandlet til et inferno af dimensioner, og mens bandet stilsikkert leverede en brutal koncert i bedste deathcore stil, var det umuligt for publikum ikke at være med, hvilket kom til udtryk ved de mange circle pits og walls of death. Samspillet mellem forsanger Tom Barber og trommeslager Pablo Viveros vokaler fungerede eminent, og de var begge engagerede i at få inddraget publikum, om det så enten var til førnævnte circle pits, eller call and response i sangen ”Playing With Fire”, fra albummet Ashes To Ashes (2014), hvor salen rungede af ordene ”burn, burn, burn!”. Chelsea Grin var for mig helt klart aftenens overraskelse, og jeg fangede mig selv i flere gange at forestille mig, hvor vild en fest de vil kunne levere i de sene timer på eksempelvis Copenhell (hint, hint).

As I Lay Dying – En chance til

Allerede fra første sekund af bandets optræden, var der ingen tvivl om at As I Lay Dying var aftenens hovednavn. Salen var godt fyldt op, og produktionsværdien var skudt i vejret. Med et episk lysshow, gik bandet på scenen til introen ”Burn To Emerge”, der ligesom på albummet Shaped By Fire (2018), ledte videre til den melodiske banger ”Blinded”. Stilen var dermed lagt for aftenens sæt, som både bød på poppede omkvæd, såvel som tunge breakdowns. Clean vokalen fra bassist Josh Gilbert vakte især min interesse, da han formåede at levere fuldstændigt spot on i de mange poppede omkvæd. Det var virkelig tydeligt at bandet var glade for at være tilbage på scenen, efter forsanger Tim Lambesis’ kontrovers tilbage i 2014, hvilket han også undskyldte for flere gange, med ordene ”tak for at I giver os en chance til”. Glæden for at As I Lay Dying på scenen igen var da også tydelig hos publikum, som fra start til slut sang med på sangene, og hengav sig trofast til at give den fuld gas til bandets optræden. På trods af at sætlisten primært bestod af sange fra deres seneste udspil, var der også en blandet hits fra tidligere albums ind, og gennem den godt og vel halvanden time lange koncert, var energiniveauet i top både hos bandet og publikum.

Et gennemgående problem for aftenen var lyden, som synes at variere meget mellem de fire bands, og endda også mellem deres respektive sange. Jeg mistænker, på trods af at dette er en upopulær holdning i dette miljø, at lyden simpelthen var for høj. Ikke desto mindre formåede As I Lay Dying og co. at efterlade Amager Bio med en høj stemning, hvor publikum for alvor fik smæk for skillingen.

Aftenens sætliste - As I Lay Dying:

  1. Intro - "Burn To Emerge"
  2. "Blinded"
  3. "Within Destruction"
  4. "Redefined"
  5. "The Second of Truth"
  6. "Forsaken"
  7. "Shaped by Fire"
  8. "The Darkest Nights"
  9. "An Ocean Between Us"
  10. "Gatekeeper"
  11. "A Greater Foundation"
  12. "Parallels"
  13. "My Own Grave"
  14. "94 Hours"

Ekstranumre:
"Nothing Left"
"Confined"

Kilde: setlist.fm

 

  • As I Lay Dying_7
  • Forfatter: Jill Decome
  • As I Lay Dying_8
  • Forfatter: Jill Decome
  • As I Lay Dying_2
  • Forfatter: Jill Decome

Se galleriet her

Læs mere...

Wovenwar - Wovenwar

Nu hvor Tim Lambesis skal tilbringe de næste 6 år bag tremmer, har det lange udsigter til nyt fra As I Lay Dying, men det betyder ikke at de resterende bandmedlemmer skal sidde med hænderne i skødet. Derfor har Jordan Mancino (trommer), Nick Hipa (guitar), Phil Sgrosso (guitar) og Josh Gilbert (bas) slået sig sammen med sangeren Shane Blay i bandet Wovenwar, som nu har udgivet deres første album.

Hele 15 numre er det blevet til, og de byder på nogenlunde lige dele skarpe guitarer og melodiske vokaler – noget nær den perfekte blanding til en skive med Melodisk Metal. Næsten alle numre indledes med guitarer, som både byder på de klare markeringer, der giver Metal styrke, men også fine melodier, der linker videre til vokalerne. Her fører Blay an i meget flotte arrangementer, der er som taget ud af en lærebog. Alt i alt burde det her bare være superfedt.
Burde?

Ja, for når vokalerne tager over og numrene går i gang for alvor, sker der et eller andet med dem; de mister fuldstændig deres tiltrækningskraft og bliver totalt anonyme. Jeg har prøvet forskellige tilgange for at bryde koden til, hvorfor det ikke fungerer som det skulle: jeg har ladet det køre i baggrunden, jeg har lyttet intensivt, jeg har givet det en pause, jeg har lyttet flere gange i træk. Alt sammen uden forandring, for jeg bliver ikke ramt. Det hele er pænt sagt uinteressant, eller mere direkte: Røvkedeligt! Dette album er virkelig et eksempel på skønne spildte kræfter, og selv om jeg aldrig har været den store fan af As I Lay Dying, er det lige før jeg ønsker en strafnedsættelse til Lambesis …

Tracklist:
1. Foreword
2. All Rise
3. Death to Rights
4. Tempest
5. The Mason
6. Moving Up
7. Sight of Shore
8. Father Son
9. Profane
10. Archers
11. Ruined Ends
12. Identity
13. Matter of Time
14. Prophets
15. Onward
Samlet spilletid: 54:17

 

Læs mere...

Wovenwar, nyt band med As I Lay Dying og Oh, Sleeper medlemmer

I sidste uge skrev vi om As I Lay Dying’s band opdatering, en opdatering der viste sig at være fra Tim Lambesis (find link til nyheden nedenfor) – Her i blev der offentliggjor at As I Lay Dying medlemmerne Jordan Mancino (trommer), Nick Hipa (guitar), Phil Sgrosso (guitar) og Josh Gilbert (bas) var gået sammen med den tidligere lead guitarist og clean vokalist fra Oh,Sleeper, Shane Blay, for at forme et nyt band.

Gruppen har nu offentliggjort at bandet er døbt Wovenwar og at de i løbet af 2013 har arbejdet på deres debut album. Det nye album er indspillet med produceren Bill Stevenson (Black Flag, Descendents) og mikses fortiden af Colin Richardson (Slipknot, Machine Head, Trivium).

Wovenwar offentliggør samtidig at de har skrevet kontrakt med Metal Blade Records.

Bandet vil præsentere deres debut single på mandag, den 21. april. Sangen ”All Rise” bliver ikke den endelige masteret version, men bliver en forsmag for gruppens kommende selvtitlede album, som udkommer sidst på sommeren via Metal Blade.

 

Læs også sidste uges nyhed “Opdatering fra As I Lay Dying - medlemmer former nyt band”.

 

Teaser for sangen ”All Rise” – udkommer 21. april

Læs mere...

Opdatering fra As I Lay Dying - medlemmer former nyt band

As I Lay Dying, som det seneste års tid har været i rampelyset pga. frontmanden Tim Lambesis's retsag og efterfølgende kendt skyldig i mord forsøg på sin ex-kone, i mellem tiden har de resterende bandmedlemmer gået stille med dørene, de sidste ugers tid har band medlemmerne givet hits omkring nyt musik, derfor har der været mange spørgsmål om As I Lay Dying’s fremtid.

Forleden kom så en opdatering på As I Lay Dying’s hjemmeside, om As I Lay Dying og medlemmernes nye projekt.

I udtalelsen nedenfor, fortællers der blandt andet at band medlemmerne fra albummet ”Awakened”, selvfølgelig uden Tim, har formet et nyt band og har med bandet indspillet deres debut som forventes at udkomme via Metal Blade. Det nye band er med Oh, Sleeper guitarist og clean vokalist Shane Blay i spidsen.

 

Læs meddelelsen her:

”There have been a lot of questions from fans over the past year and we'll hopefully be able to provide more answers over time. However, this update is only to address things related to AILD's future.

Originally, we said we'd update fans as soon as we knew more. We apologize for not sticking to that. It seemed best to wait until definitive news came in with a specific timeline. However, in light of speculation on other sites, an official update from As I Lay Dying seems to be the best way to clarify some things.

A good starting point is to clarify some things that have often been falsely reported. Tim was not a Christian at the time of his arrest, nor was As I Lay Dying a Christian band in 2013. It hadn't been for some time and, to the best of my knowledge, only one of the people playing in the band even claimed to be a Christian at that time. The changed view had been written about it in a handful of As I Lay Dying songs and Tim's later atheistic view had even been documented in court records. However, it doesn't make as sensational of a headline to refer to the arrest of the

"Ex-Christian Metal Sub-Genre Independent Artist" as it does the "Grammy Nominated Top 10 Selling Christian Rockstar" of the past.

With all that said, we don't know how each musician from the previous era of As I Lay Dying will think about these topics in the future. Tim has spent much of the last year reevaluating what originally convinced him to abandon belief in God. I have gathered that after much brokenness and repentance he sees things differently, considers himself a follower of Jesus, someone submitted to the will of God, or whatever you want to call it. That's for him to talk about when he's comfortable and only time will tell if he is sincere. What is certain though is that it's impossible to face the events of last year without being changed in some way.

Uncertainty ahead...

As I Lay Dying was originally founded/owned by Tim and then eventually the ownership was shared with Jordan about six years later. As the only official members, neither would like to move forward at the moment regardless off the upcoming sentencing time (which is still yet to be determined / not 9 years). There has been enough communication to establish some differences in opinion about what to do in the distant future. That keeps AILD's future in limbo. The hibernating version of the band is just the official band owners, which means As I Lay Dying is Tim & Jordan. This is based on the uncertainty of the future, including who will be performing with the band when/if that time comes. There have been nearly 20 guys who filled the vacant bass or guitar positions in As I Lay Dying history. The current setup is definitely not a closed door on some of the ex-members talking in the future, but it just makes sense for now that AILD is only Tim and Jordan.

Two opinions...

Tim has acknowledged his guilt and clearly made some bad decisions in a period of time where he acted contrary to the person he's been most of his life. He believes AILD should only pick back up if it's in a form restored to its roots. At the foundation, everyone performing with As I Lay Dying's first priority was to serve God with their lives. For Tim, the potential of pursuing AILD again means working on a lot of other more important things first in his personal life.

On the other hand, Jordan feels differently about the future. Even if more discussions were to take place, he would rather take time to pursue other things. That includes releasing new music with three of the guys from the most recent As I Lay Dying lineup. It's a chance for Jordan to be more involved in the songwriting process and enjoy other styles he'd rather play. In fact, they've already recorded their debut album and I'm sure it'll be awesome. It's not meant to replace As I Lay Dying because it is something stylistically different under a different name.

Interestingly enough, their vocalist is also a former Christian like his new bandmates and was/is the guitar player for Oh Sleeper (Shane Blay). They'll have stuff to release through Metal Blade relatively soon, which will be an exciting/interesting combination given the band's more radio friendly sound.

In terms of music, Tim doesn't want to pursue performing live music full time regardless of what length his sentence ends up being. His sentence certainly won't be forever, but even so, touring full time doesn't seem healthy or practical given his new outlook and goals. Creating new music is the part Tim loves most and he will always continue to release albums. That includes a bunch of stuff he has recorded in the past six months. As an occasional ear behind the scenes, it is good hear him playing guitar again and writing lots of riffs again like he did across the first five As I Lay Dying releases.

Hopefully that addresses the major questions related to As I Lay Dying. AILD is sleeping rather than dead, and there are two separate projects to hold you over whether or not it is awakened again.”

 

Dagen efter udsendte band medlemmerne Jordan Mancino (trommer), Phil Sgrosso (rhythm guitar, backing vocals), Nick Hipa (lead guitar, backing vokal) og Josh Gilbert (bas guitar, clean vokal) følgende meddelelsen, hvor de gør det klart at de havde intet med den forrige meddelelse at gøre:

"This morning, an update was posted over at www.asilaydying.com on the current happenings and individual futures of all the band's members. For Jordan, Josh, Nick, Phil, management, and record label, this was an interesting first time read as all parties were oblivious to its construction, intent, and release.

"Though [singer] Tim [Lambesis] is the only one with access to the AS I LAY DYING site, the rest of us have been releasing content through our personal social media accounts to reveal that we are carrying on in a new band. Our truest intentions were to make this unveiling interesting and exciting for anyone who has supported us over the past year. With information so instantaneous and disposable these days, we had hoped to show you how things were coming together rather than simply tell you.

"We never want to capture attention dramatically, which is precisely why we've been off the radar for close to a year. Though the third-person statement released earlier compromises a lot of how we had hoped to unroll things, we remain positive in our outlooks and look forward to sharing new music soon."

 

"A Greater Foundation" fra "Awakened"

 

 

Hvad er din mening om alt dette postyr omkring As I Lay Dying og Tim Lambesis's retsag. Og hvad synes du om medlemmernes valg til at formet et nyt band og hvad er dine forventninger til dette? Skriv en kommentar nedenfor og lad os høre din mening!

Læs mere...

Tredje album fra Austrian Death Machine udkommer til april

Austrian Death Machine, det amerikanske metal project af As I Lay Dying’s frontmand Tim Lambesis, som laver er en hyldest og parodi af Arnold Schwarzenegger’s film, udgiver deres tredje album til april.

Albummet ”Triple Brutal” bliver udgivet igennem Artery Recordings den 1. april.

 

Der skrives følgende om udgivelsen:

“Triple Brutal was previously crowd funded on Indiegogo and had massive support. All contributors will start receiving their packages on March 28th. Austrian Death Machines previous record Double Brutal topped the scales and sold over 60,000 copies. Royalties from Triple Brutal will be going to the World Vision Charity.”

 

Nedenfor kan man finde et preview af sangen “I’ll Be Back”:

Læs mere...

Pyrithion nyt band med medlemmer fra bl.a. As I Lay Dying udgiver EP

Pyrithion, et sprit nyt death metal band formet af Tim Lambesis fra As I Lay Dying og Austrian Death Machine, Ryan Glisan fra Allegaeon og Andy Godwin fra The Famine, har annonceret at bandet vil udgive deres debut EP ”The Burden Of Sorrow” den 26. april igennem Metal Blade Records. Første smags prøve kan findes nedenfor i lyrik videoen for sangen ”The Invention of Hatred”.

 

Projektet beskrives som følgende:

It's a struggle for some bands to get started, while others appear to seamlessly come together. With years of perspective and experience, the three members of PYRITHIONhave created a dark and intense death metal record almost overnight. The individual members' prior success aside, the music speaks for itself.”

 

Sangeren Tim Lambesis har givet følgende kommentar:

"I have wanted to do a heavier and more traditionally metal band for a while. Being that I own a recording studio, I thought a great place to start was by asking my engineer who the best guitar player is that he has recorded. I wanted to team him up with one of my favorite guitar players growing up."

 

Glisan forsætter:
"When Tim first reached out to me to ask if I was interested in starting a new project, I was really intrigued as to where the overall sound would go. Given the short time frame we had to work with, the "newness" of all the members, and an uncertainty of an overall direction, I wasn't initially 100% confident in how the end product would turn out. After spending a weekend collaborating, recording these initial 3 songs, and beginning to write new songs going forward, I can say with absolute confidence now that this band will be a major force in the metal scene."

Pyrithion - The Invention of Hatred (Official Lyric Video)

 

Læs mere...

As I Lay Dying offentliggøre lyric video

Det San Diego baseret metalcore band As I Lay Dying har offentliggjort lyrik videoen til “No Lungs To Breathe”, videoen kan ses nedenfor.

Sangen er taget fra bandets sjette album ”Awakened” som udkom den 25. september og er produceret af Bill Stevenson (som tidligere har spillet trommer for både Black Flag og Descendents), og kendt for at producere musik for bl.a. Rise Against, Nofx, Propagandhi, The Casulaties, Anti-Flag og mange andre. Og er efter følgende mikset af Colin Richardson som har arbejdet med bl.a. Machine Head, Napalm Death og Slipknot.

Artworket til “Awakened” er lavet af Tiffanie Uldry fra Metastazis.

                                                                                                                                     

As I Lay Dying - No Lungs To Breathe (OFFICIAL LYRIC VIDEO):

http://youtu.be/BcCGUZGo6Ls

Læs mere...

As I Lay Dying

For en gangs skyld var det jydernes tur til at få nogle store navne til byen, da ”Hell On Earth Tour ’05” med As I Lay Dying i spidsen, gæstede Train i Århus denne mandag sidst i september. Hele seks hardcore/metalcore bands var på plakaten, og foruden As I Lay Dying drejede det sig om de mindre kendte Agents Of Man (US), End Of Days (D) og Neaera (D) og de lidt større grupper Evergreen Terrace (US) og Heaven Shall Burn (D).

Som hovednavn var det naturligvis As I Lay Dying’s opgave at slutte aftenen af, og lad det være sagt med det samme: det gjorde de med manér, for heldigvis var gutterne rigtig veloplagte og forsøgte ikke at spise det forventningsfulde publikum af med en tam og rutinepræget optræden (som større navne ellers jævnligt forfalder til) – de leverede sgu varen! Forsanger Tim Lambesis var i konstant bevægelse, og leverede efter min overbevisning aftenens stærkeste vokalarbejde. Jeg blev virkelig imponeret over at hans vokal virker så godt i live-sammenhæng. Instrumental-sektionen fungerede også gnidningsfrit - der blev spillet tight, og generelt var der temmelig godt styr på lydkvaliteten. Samtidig havde bandet masser af overskud til at hoppe rundt på scenen og headbange og hvad der ellers hører sig til og de udstrålede virkelig masser af energi. Det krævede dog et par opfordringer fra Lambesis, at få publikum til at udvise samme høje energi-niveau i mosh pitten, men efter allerede at have brugt energi på de fem foregående bands, er det forståeligt nok hvis trætheden var begyndt at melde sig blandt tilhørerne.

Ganske forventeligt havde bandet valgt både at spille numre fra det nye album ”Shadows are Security” og fra gennembruds-albummet ”Frail Words Collapse”. Begge dele fungerede godt, men det virkede som om publikum blev fænget en anelse mere når hitsene fra ”Frail Words Collapse” blev spillet. Det gjaldt eksempelvis ”94 Hours”, ”Elegy” og især den fortrinlige ”Forever”, som klogeligt var valgt som koncertens afslutningsnummer. De bedre numre fra ”Shadows are Security” som ”Confined”, ”Meaning in Tragedy” og ”Empty Hearts” blev dog også modtaget med åbne arme, så alt i alt virkede det til, at tilhørerne fik hvad de var kommet efter.

Helt overordnet leverede As I Lay Dying således en stærk indsats, og rundede fornemt en aften i metallens tegn af. Og efter seks koncerter i rap var det ved at være tid til, at komme hjem og give de efterhånden, trætte ben en pause.

Husk i øvrigt at læse det interview vi samme aften fik lavet med bandets ene guitarist, Phil Sgrosso.


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution.

Læs mere...

As I Lay Dying

As I Lay Dying som siden udgivelsen af ”Frail Words Collapse” fra 2003, har hørt til blandt de tunge drenge på hardcore/metalcore scenen, er hovednavnet på den netop igangsatte ”Hell On Earth” tour. I den anlednig lagde de også vejen forbi Train i Århus, hvor jeg fangede en af bandets to guitarister, Phil Sgrosso, til et lille interview. Det var imidlertid ikke helt nemt at få ørenlyd indendøre, idet End Of Days netop havde påbegyndt deres del af aftenens show, så vi begav os udendørs i håb om at finde en rolig plet. Phil havde set at restauranten ved siden af havde borde og stole til at stå udendørs, så der slog vi os ned og fik en lille snak.

Jeg lægger ud med at ønske Phil tillykke med udgivelsen af As I Lay Dying’s tredje album “Shadows are Security”, og spørger ham hvordan albummet er blevet modtaget.

”Mange tak. Albummet er blevet modtaget rigtig godt - vi ved godt nok ikke så meget om hvordan det gør sig i Europa, men i staterne klarer det sig virkelig godt.”

Jeg følger op med at spørge ind til skrive- og indspilningsprocessen til ”Shadows are Security”. Da Phil først har sluttet sig til bandet efter indspilningen af det sidste album ”Frail Words Collapse”, kan han naturligvis ikke sammenligne processen omkring de to albums.

”Dette er første gang jeg har deltaget i skrivningen og indspilningen af et album med bandet – jeg hverken skrev eller indspillede på ”Frail Words Collapse”. Overordnet var det en meget intens proces med mange deadlines. Vi var faktisk ret stressede fordi vi hele tiden skulle sørge for at få tingene gjort til tiden, men udover det er vi meget tilfredse med både forløbet og resultatet.”

Jeg beder så Phil beskrive de største forskelle mellem “Frail Words Collapse” og “Shadows are Security”.

”Når man hører de to albums fremgår det at der er meget mere struktur i sangene på ”Shadows are Security” – de enkelte dele er arrangeret en smule bedre, og der er også i højere grad et gennemgående koncept på dette album. Derudover er er guitarerne også en smule mere avancerede, lidt mere varierede end på ”Frail Words Collapse”, og trommespillet er langt hurtigere. Men ellers har vi prøvet at holde fast i As I Lay Dying lyden, ikke mindst fordi vi har fået nye medlemmer/skribenter, hvor jeg er en af dem.”

Medlemmerne i As I Lay Dying er alle erklærede kristne. Jeg spørger om det giver bandet en anderledes indgangsvinkel til det at skrive musik.

”Jeg tror ikke det betyder ret meget for musikskrivningen – vi elsker alle at spille og skrive metal, og jeg tror ikke at vores tro har nogen indflydelse på eksempelvis det at skrive guitarriffs. Men vores tro spiller en stor rolle i teksterne, som Tim (Lambesis, forsanger) skriver. De handler overordnet om hvordan han har levet sit liv indtil nu, om forskellige forhold han har været i, og om ting han har været igennem. Det prøver han så at give en positiv betydning, så der er noget at hente for dem som hører musikken.

Udover As I Lay Dying er også andre af sværvægterne på den amerikanske hardcore/metalcore scene kristne – eksempelvis Zao og Norma Jean. Jeg beder Phil forklare om de har en speciel kristen hardcore kultur i staterne, eller om det blot er en tilfældighed at netop disse navne alle spiller hardcore.

”Ærlig talt tror jeg det er en tilfældighed. Alle bands er forskellige, og jeg mener ikke man alene bør kategorisere et band som kristne, uden virkelig at vide hvem de er som individer. Begrebet ”kristent band” bliver brugt meget, men når et band udgøres af fem personer, er der selvfølgelig meget mere i det end blot det at de er kristne. Men på den anden side har der været meget hype omkring kristen metal og metalcore, og mange kristne unge har virkelig lyst til at spille metal.”

As I Lay Dying var sammen med navne som Killswitch Engage og Darkest Hour, blandt pionererne indenfor hybriden mellem hardcore og melodisk dødsmetal. Jeg spørger Phil hvordan han har det med at så mange nyere grupper nu kopierer denne stil.

”Jeg elsker at høre nye upcoming bands. Selvom vi måske har været på scenen længere tid, glæder det mig at høre hvor god musik nye grupper spiller, og se dem blive større og større. Jeg er virkelig positiv overfor gode, nye grupper, for overordnet hjælper de til med at gøre musikken bedre. På en måde tror jeg også at vi alle hjælper hinanden, for hvis nogle lytter til et band ønsker de som regel også at lytte til andre lignende bands, og så fremdeles.”

Det er ingen hemmelighed at hardcore og metalcore er oppe i tiden, og jeg beder Phil give sit bud på hvor længe denne popularitet vil fortsætte.

“Det er ikke til at vide – det kunne fortsætte en måned endnu, og det kunne fortsætte i yderligere fem år. Nogle genrer vil uddø, og populære stilarter vil altid opleve en nedtur, men på den anden side vil god musik også altid få et comeback på et eller andet tidspunkt. Metalcore er virkelig højt oppe lige nu, men jeg tør ikke spå om hvor længe det vil fortsætte.”

As I Lay Dying er, som så mange andre grupper indenfor hardcore/metalcore, kendt for at turnere ustandseligt. Jeg spørger om hvordan det europæiske publikum opfører sig sammenlignet med det amerikanske.

”Når vi spiller shows virker det som om at mange af de europæiske tilskuere holder lidt igen. Mange af dem står og virker som om de er lidt nervøse for rigtigt at slå sig løs i mosh pitten. I staterne har de unge det virkelig sjovt når de er til shows – de bevæger sig hele tiden og vælter rundt i mosh pitten. Så nogle gange er det faktisk en smule skuffende, når vi kommer til Europa. Men vi har været her tre gange indenfor det sidste år, og det virker faktisk som om tilskuerne bliver mere og mere energiske for hver gang. Så der er absolut fremgang at spore, og vi håber da det er fordi tilskuerne kender os lidt bedre nu.”

Som nævnt har As I Lay Dying netop taget hul på ”Hell On Earth Tour ’05” sammen med Heaven Shall Burn, Evergreen Terrace, Neaera, End Of Days og Agents Of Man. Jeg spørger Phil om han på forhånd havde kendskab til nogle af de tyske bands på touren.

”Heaven Shall Burn havde jeg hørt om på forhånd. En af mine venner kan rigtig godt lide dem, så jeg så virkelig frem til at komme på tour med dem. De er meget veletablerede i Tyskland, og så vidt jeg ved har de været på mange store tours allerede. Til gengæld havde jeg ikke hørt om hverken Neaera eller End Of Days, men de virker begge til at være talentfulde bands, og er helt sikkert nogle flinke fyre.”

Jeg spørger herefter til turens hidtidige forløb, og om hvorvidt de forskellige bands kan enes.

”Det har faktisk været en ret trættende tour indtil nu. Der har været meget køren frem og tilbage, og seks bands på plakaten er faktisk en del. Men vi klarer os igennem, og vi har skam ingen problemer med at enes.”

Så er jeg faktisk nået igennem mine spørgsmål, og jeg spørger Phil om han har noget at tilføje her på falderebet.

”Mange tak for interessen. Jeg håber interviewet har været tilfredsstillende for jer, og forresten har jeres side et fedt navn.”

Selvfølgelig har interviewet været tilfredsstillende, og jeg takker Phil for hans tid, og ønsker bandet held og lykke fremover. Han fremstår absolut som en jordbunden og venlig mand, og han indleder da også en høflig smalltalk mens vi igen bevæger os indenfor på Train.


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for at arrangere dette interview.

Læs mere...

As I Lay Dying - Awakened

Nogle gange er det sjovt at iagttage hvad det er, som gør forskellen mellem kedelig stangvare og et godt album. Tag for eksempel ”Awakened”, som er det sjette album fra As I Lay Dying: På papiret er numrenes indhold bare endnu en runde Metalcore med den traditionelle duel mellem en brølende frontmand og fint polerede kor tilsat skarpe rytmer og iklædt en god produktion. Forskellen mellem godt og mindre godt bliver ikke illustreret af hvad AILD gør, men måden, de gør det på.
Når Tim Lambesis brøler igennem, fornemmer man, at teksternes indhold kommer indefra – det er meget overbevisende. Og når Jordan Mancino giver den gas på trommerne, sker det virkelig med eftertryk; godt hjulpet på vej af et knivskarpt lydbillede. Men det allervigtigste er numrenes kvaliteter, og selv om et par af dem er lidt anonyme, er der nogle fede highlights at fremhæve: Både i ”Cauterize” og ”Wasted Words” bliver man mindet om, hvor endelsen -core kommer fra; her viser arven fra Hardcore sig tydeligt. Alligevel sættes der trumf på i ”Whispering Silence”, som både oser af Hardcore power og har en pæn side, som har hitpotentiale – det er Metalcore, når den er bedst!
Som nævnte er der også mindre markante numre på albummet, som derfor ikke kan holde niveauet, og må nøjes med en bedømmelse under den absolutte top. Men måske jeg bedømmer for kritisk? Du kan jo prøvelytte skiven og se om du er enig – de nævnte numre er gode steder at starte.

Tracklist:
1 Cauterize
2 A Greater Foundation
3 Resilience
4 Wasted Words
5 Whispering Silence
6 Overcome
7 No Lungs to Breathe
8 Defender
9 Washed Away
10 My Only Home
11 Tear Out My Eyes

Samlet spilletid: 42:46


 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed