fbpx

Copenhell 2019: Amon Amarth

De svenske vikinger udgav for kun halvanden måneds tid siden ”Berserker”, det nu 11. album i rækken. Derfor skal de selvfølgelig på tour igen og deraf forbi Copenhell – igen. Det har været rutinen siden 2013: et nyt album = et show på Copenhell. Konsensus om det nye album er vist at det er helt tilforladeligt, men ikke mere. I virkeligheden beskriver det også Amon Amarth ret godt. Det er lige tilpas råt og vikingeinspireret til at lyde og ligne noget der kunne være semi-farligt, men så hører man det melodiske lydudtryk og indser, at forsangeren kunne være ens onkel. Dét som bandet til gengæld har kørende for sig er professionalisme og et stærkt budget der medfører at bandet både kan medbringe jævnt store thorshamre, tårne til guitaristerne udskåret som monstre og af og til et helt vikingeskib. Det der primært kan savnes til koncerterne er mere af dette: flere videoklip, flere effekter, holmgang på scenen, i virkeligheden er mulighederne jo mere eller mindre uendelige, da de har hele den nordiske mytologi at gøre godt med. Så det er med håb om at bandet har nogle overraskelser gemt i ærmet, især når det nye album er knapt så interessant, men også med en overbevisning om, at mindre sagtens kan gøre det, for Amon Amarth plejer aldrig at være kedeligt.

Overraskelser får vi dog ingen af. Faktisk er det et noget tyndt setup vikingerne har med. ”Kun” et udsmykket trommesæt kan det blive til. Ja og så en god portion ild og lidt fyrværkeri hist og her. Det starter ellers godt da ”The Pursuit Of Vikings” lægger fra land. Endnu bedre bliver det da et par vikinger kæmper mod hinanden på scenen. Men herefter får vi ellers mere eller mindre anonyme skæringer fra de sidste to albums, begge middelmådige, ligesom showet som helhed i dag. Og det selvom det kun varer en times tid. Det bliver fulgt af en noget flad lyd hele vejen igennem, hvor der simpelthen mangler noget bund og noget styrke. ”Death In Fire” rusker lidt op i tingene midt i sættet og ligeledes sidder de tre sidste sange lige i skabet – først er LG Petrov fra Entombed A.D. med under ”Guardians of Asgaard”, så findes de store mjødhorn frem under ”Raise Your Horns”, og da afslutteren ”Twilight Of The Thunder God” brager afsted er det med både en stor midgårdsorm at skue samt Thors hammer solidt placeret i forsangerens hånd. Men det er så også dét. Musikalsk, i hvert fald.

Men selv udfra de betingelser kan Amon Amarth godt levere, også fordi de i den grad har publikum med sig; vi er efterhånden der hvor folk har fået godt med øl indenbords, og det kan mærkes. For selvom de færreste virker til at kende numrene, endsige bandet, så gør de letgenkendelige melodier og det simple, men effektive, udtryk, at folk hurtigt bliver koblet på. Amon Amarth er som skabt til øldrikkende horder – eller er det omvendt? I hvert fald virker det upåklageligt. Der bliver endda dannet en robåd i midten af pladsen, uafhængigt af de folk i pitten der også har en fest.

Det er bare at det aldrig hæver sig over baggrundsmusik. Tilforladelig baggrundsmusik, som kan være underholdende nok at kigge på af og til, men jeg ved Amon Amarth kan præstere bedre, simpelthen fordi jeg har set det. De har denne gang publikum med sig uden at behøve at kæmpe for det, og det sikrer en god koncert alt taget i betragtning. Men der skal mere til næste gang.

Sætliste:
1) – The Pursuit Of Vikings
2) – Deceiver Of The Gods
3) – First Kill
4) – The Way Of Vikings
5) – Crack The Sky
6) – Death In Fire
7) – Shield Wall
8) – Raven’s Flight
9) – Guardians Of Asgaard
10) – Raise Your Horns
11) – Twilight Of The Thunder God
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...

Amon Amarth - Copenhell 2016

I flere timer før start har scenen været et visuelt skue; to store dragehoveder af træ med vidtåbne gab har stirret tomt ud på de forbipasserende. Hvilken funktion har de mon, foruden for synets skyld, tænker jeg ved mig selv. Det viser sig at der er en trappe bag på, således at man kan kravle op på toppen af hovedet, hvilket Amon Amarth af og til benytter sig af, garanteret til stor fornøjelse. Det er et sikkert valg, hver eneste gang. Altså Amon Amarth. Og heller ikke denne gang hverken skuffer eller imponerer de.

Frontmanden, en sand viking i både størrelse, stemme og temperament, er en glimrende indpisker, hvorimod de resterende medlemmer spiller super rutineret, men ellers aldrig forlader deres komfortzone. Omvendt er det heller ikke reelt nødvendigt da området omkring Helviti er fyldt næsten helt ud, og mange har deres egen fest nærmest uafhængigt af bandet, komplet med vikingehjelme, drikkehorn og latexsværd. Ligeså mange, hvis ikke flere, har dog valgt en af de to bakker, sandsynligvis for sikkerhed og hvile, og går man længere bagved foregår tingene på scenen mest af alt som en baggrundskulisse. Som så mange gange før skal lyden også bruge noget tid på at blive finpudset, og desværre en anelse for længe i dette tilfælde, selvom det heldigvis aldrig lyder decideret forfærdeligt. Der brages igennem den ene skæring efter den anden, mest med fokus på det nyeste udspil ”Jomsviking”, og generelt nikkes der heftigt til de nyere album.

I ”Guardians Of Asgaard” dukker forsangeren fra Entombed A.D. og assisterer, men ellers er der ikke mange overraskelser at snakke om. Sætlisten har de gode klassikere krydret med nogle nyere, og man kan sgu ikke klage… Men hvor ville det være fedt hvis Amon Amarth på et tidspunkt forsøgte sig med et eller andet nyt, eller gik linen fuldstændigt ud og begyndte at kombinere deres show med interaktive og nye visuelle påfund, videoklip eller lignende – det kunne blive noget mere interessant i længden, i hvert fald for undertegnede der har set Amon Amarth op mod de 10 gange.

Sætliste:
1) – The Pursuit Of Vikings
2) – As Loke Falls
3) – First Kill
4) – Cry Of The Black Birds
5) – At Dawn’s First Light
6) – Death In Fire
7) – Deceiver Of The Gods
8) – Father Of The Wolf
9) – Destroyer Of The Universe
10) – Runes To My Memory
11) – War Of The Gods
12) – Raise Your Horns
13) – Guardians Of Asgaard
14) – Twilight Of The Thunder God
Kilde: www.setlist.fm

 

Liste over hele vores dækning af Copenhell 2016!

  • EPICA_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • KADAVAR_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • AMON AMARTH_5
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet fra Copenhell 2016!

Læs mere...

Scorpions, Amon Amarth m.fl. på Copenhell 2016

Copenhell kunne i dag præsentere endnu en af årets headlinere, nemlig Scorpions. Samtidig offentliggøres også Amon Amarth, Abbath, Entombed A.D og yderlige 10 bands til sommerens store metal fest på Refshaleøen.

Her har du Copenhell’s offentliggørelse:
”SCORPIONS optræder som hovednavn, AMON AMARTH vender tilbage til Refshaleøen, og 12 yderligere bands spiller på COPENHELL 2016 til sommer.

COPENHELL 2016 bliver rock- og metalveteranernes helt store hædersparade, når kæmpestore navne som BLACK SABBATH, ALICE COOPER, KING DIAMOND og MEGADETH får selskab af heavyrockens måske allervigtigste navn nogensinde – SCORPIONS! De tyske rockrebeller er netop nu i gang med deres 50-års jubilæumsturné, som allerede fra starten har høstet kolossal ros blandt musikanmeldere og koncertgæster på den anden side af Atlanten. Det bliver ganske enkelt ikke meget større for fans af klassisk heavyrock, når “Rock You Like A Hurricane”, “Dynamite” og et væld af andre megahits gjalder ud over København til sommer!

Det er også en stor fornøjelse at præsentere et af de mest efterspurgte navne til COPENHELL 2016 – AMON AMARTH! Svenskernes forrygende koncert på Refshaleøen for tre år siden var en folkefest uden lige, og de står atter en gang klar til at drage på plyndringstogt blandt publikum med deres stemningsfulde vikingemetal!

Norge står for et af festivalens andre store nye navne, når ABBATH besøger os for at levere deres dundrende tunge og groovy black metal. Alter Bridge-guitaristen Mark Tremontis soloprojekt TREMONTI spiller en effektiv cocktail af rock og thrash- og speedmetal, mens svenske ENTOMBED A.D. er garant for rendyrket, brutal dødsmetal.

Den tyske trio KADAVAR spiller psykedelisk retro-syrerock og proto-metal, der leder tankerne direkte tilbage på 1970’ernes store navne. De svenske mørkmænd fra TRIBULATION præsenterer deres særegne blanding af doom, black metal og progressiv heavyrock, mens DARK FUNERAL opstiller en mur af barberbladsskarpe riffs og dundrende trommer med deres brutale og blasfemiske black metal.

Kan Lækre Jens og de andre tosser fra RED WARSZAWA overgå deres kaoskoncert fra sidste år, når publikum får chancen for at opleve dem igen på COPENHELL 2016? Sikkert ikke – men det bliver uden tvivl en stor oplevelse alligevel! Forvent derudover rene mareridtskoncerter, når danske REDWOOD HILL skruer op for deres rå og beskidte post-black metal, mens det britiske doom-band WITH THE DEAD overfalder publikum med en sjæleknusende bredside af rendyrket depression og ondskab.

Det amerikanske thrash-band HAVOK supplerer med hård thrash, mens GRUSOMs hårde retro-riffs og I’LL BE DAMNEDs fandenivoldske revolutionsrock runder den danske tilstedeværelse på COPENHELL 2016 flot af!

Med alle hovednavnene og langt de fleste af COPENHELL 2016-plakatens bands på plads er fundamentet til Nordens vildeste rock- og metalfestival lagt med et øresønderrivende brag. Det bliver tre uforglemmelige dage i selskab med både legendariske stjerner og spændende nye navne – og ikke mindst verdens bedste publikum!

Lørdagsbilletter til COPENHELL 2016 er udsolgt, men der kan stadig købes endagsbilletter til torsdag og fredag og partoutbilletter til alle festivalens tre dage på Billetnet.dk.”

Læs mere...

Kæmpe dosis musik videoer fra bl.a. Amon Amarth, Saxon, Carnifex

Så blev det igen tid til en omgang nye musik videoer fra store samt små bands, danske og udenlandske bands.

Så i stedet for at lave en masse nyheder for alle videoerne, kommer vi her med en opsamling af nogen af de seneste rock og metal videoer.

Heriblandt finder man musik videoer fra de danske bands Roarback og Mahakali så vel som Amon Amarth, Saxon, Carnifex, Architects, The Sword, Lionheart og mange flere.

 

De album aktuelle danskere i Roarback, har udgivet musik videoen ”Manor of Hatred” som optakt til deres kommende debut album ”Echoes of Pain”, der udkommer den 27. januar igennem Mighty Music.

 

Fredericia’s nye Progressive Hardcore Punk band Mahakali har udgivet deres første musik video. Videoen, som bandet selv har lavet, er lavet til sangen ”The Dissolve”, som stammer fra gruppens kommende debut album ”Bataan Death Dance”. 

 

Nedenfor er Amon Amarth’s nye og 10 minutter lange musik video til sangen ”Father of the Wolf”. Sangen stammer fra gruppens seneste album ”Deceiver of the Gods”.

 

“Naysayer”, første video fra Architects’ kommende album “Lost Forever // Lost Together” kan ses nedenfor. Albummet udkommer den 10. marts igennem Epitaph Records.

 

Den officielle lyriske video til den orkestrale version af sangen "The Eagle Has Landed" fra britiske heavy metal-legender Saxon kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets nye album, "Unplugged And Strung Up".

 

"Hail Mary", den nye video fra hardcore bandet Lionheart, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets nye album, "Welcome To The West Coast", som udkom den 14. januar 2014 via Fast Break! Records.

 

San Diego death metal bandet Carnifex har udgivet en lyrik video til den nye sang "Dragged Into The Grave". Sangen kommer fra deres kommende Nuclear Blast debut album ”Die Without Hope”, som vil blive udgivet fysisk og digitalt den 7. marts.

 

"Thirty One & Sevens", den nye video fra den australske Metalcore gruppe, I Killed The Prom Queen, kan ses nedenfor. "Thirty One & Sevens" er taget fra I Killed The Prom Queen første album i seks år "Beloved", som vil blive udgivet til februar via Epitaph Records.

 

Den officielle lyrik video til sangen "The Hidden Masters" fra Texas bandet The Sword, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets fjerde album, "Apocryphon", der solgt næsten 17.000 eksemplarer i USA i sin første uge efter udgivelsen, hvilket landede dem på position nr. 17 på Billboard 200 chart. Albummet udkom i oktober 2012 igennem Razor & Tie.

 

"Face Your Fear", en helt ny sang fra det ungarske ekstreme metal band Ektomorf, kan streames her. Sangen er taget fra bandets nye album, "Retribution", som vil blive gjort tilgængelig den 31. januar via AFM Records.

 

"Deceiving Lights", den nye video fra Italiens Ready, Set, Fall!, kan ses nedenfor. Sangen kommer fra bandets fuldlængde debut, "Memento", som vil blive udgivet den 21. februar 2014 via Lifeforce Records.

 

"The Shadow Masters", den nye video fra New Zealand metal bandet 8 Foot Sativa, kan ses nedenfor. Sangen er titelnummeret fra gruppens seneste album, der blev udgivet i august 2013.

 

Det franske metalcore/hardcore band In Other Climes har udgivet musik video til sangen “LIVE. LOVE. LEARN. LEAD. LEAVE.”. Sangen er taget fra albummet “Empty Bottles & Wasted Nights”, som oprindelig udkom i 2012 og nu genudgives i slipcase med bonus sange.

 

Atlanta, Georgia Southern Rock / outlaw country gruppe Blackberry Smoke har udgivet en helt ny musikvideo til nummeret "Shakin’ Hands With The Holy Ghost", forud for den europæiske udgivelse af deres seneste album, ”The Whippoorwill”. Albummet forventes at udkomme igennem Earache Records den 17. februar med tre eksklusive bonusnumre.

 

"Loco Motive", den nye video fra østrigske moderne melodiske death metal bandet Lost Dreams, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets femte album, "Blinded By Rage", der blev udgivet den 4. november 2011 fra Twilight Zone Records.

"Drugs & Alcohol", den nye video fra Spiralarms, det San Francisco Bay Area-baserede heavy rockband bestående af blandt andet Craig Locicero (Forbidden, ex-ManMadeGod) på guitar, og Tim Narducci (ex-Systematic) på vokal, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra Spiralarms andet album, "Freedom", som blev udgivet den 22 oktober 2013 via Steamhammer / SPV.

 

Frontiers Records vil udgive Vanden Plas’ nye koncept album, "Chronicles Of The Immortals - Netherworld (Path 1)", den 21. februar 2014 Europa. Den officielle video til sangen "Godmaker" kan ses nedenfor.

 

Dallas Toler-Wade, guitarist / vokalist i death metal bandet Nile, har lanceret et nyt projekt kaldet Narcotic Wasteland. Narcotic Wasteland’s debutalbum blev udgivet digitalt i onsdags, den 15. januar, og er gjort tilgængelig via bandets hjemmeside samt iTunes, Spotify og Amazon. Fysiske kopier af CD'en vil også være til rådighed på gruppens hjemmeside. Den officielle lyriske video til sangen "The Shackles Of Sobriety" kan ses nedenfor.

 

"Cold", den nye video fra Birmingham, Alabama rockerne Lynam, kan ses nedenfor. Sangen er taget fra bandets seneste EP "Halfway To Hell", som blev udgivet den 10. december 2013 via New Ocean Media.

 

"Deus Ex Machina", den nye video fra franske The Milton Incident, kan ses nedenfor. Sangen som indeholder gæstevokal af Shawn Zuzek fra bandet Daughters of Mara, er taget fra gruppens kommende debut album ”Innocence Lost”, som udkommer den 26. marts via Dooweet Records

 

Bastardized Recordings udgiver den 14. februar Rising Anger’s nye album ”Mindfinder”. Herfra har metalcore/hardcore gruppen netop udgivet musik videoen ”Momentariness”, som kan ses her.

Læs mere...

Amon Amarth, Carcass, Hell

De svenske vikinger i Amon Amarth er efterhånden hvad man kan betegne som et rigtigt husorkester her i lille Danmark. De har både spillet på Roskilde Festival i 2009, på Copenhell tidligere i år og i Store Vega intet mindre end 4 gange i løbet af de seneste 6 år. Alligevel formår Amon Amarth altid at samle en stor mængde fans til deres shows.
I aften står foruden Amon Amarth også de engelske sværvægtere Carcass og deres landsfæller Hell der for nyligt har fundet sammen efter mange års pause.

 

Hell:
Oprindeligt begyndte engelske Hell helt tilbage i 1982 i en by kaldet Derbyshire. Bl.a. pga. forsangerens død, og deres tidligere pladeselskabs konkurs 2 uger inden den planlagte indspilning af debutalbummet, brød de op kun 5 år senere.
I 2008 fandt de sammen igen og fik her både anskaffet sig en ny forsanger og en ny guitarist. Sidenhen har de udgivet albummet ”Human Remains” fra 2011 og ”Curse And Chapter” tidligere i år.
Genremæssigt betragter kritikerne dem som en del af New Wave Of British Heavy Metal bølgen, selvom de dog selv vedkender sig heavymetal genren. Bandet selv er bl.a. kendt for at være nogle af de første som brugte corpse paint på scenen.

Da Hell kl. 19 betræder scenen er Vega knap 2/5 fyldt. Det kan både skyldes det tidligere tidspunkt, men måske mere sandsynligt at kun få kender til Hell…

Bandet selv er i denne omgang det første jeg skuer. Forsangeren er i bar overkrop og bruger f.eks. en pisk til at straffe sig selv med, således at han fremstår som en skinger og overdramatisk Messias. Det er i god tråd med resten af bandets udklædning, da de alle som én er malet. Det føles dog meget malplaceret, i hvert fald hvis man kigger på hovednavnet, såvel som Carcass’, musik.
Lyden i aften er som sædvanlig af høj kvalitet, og lyset underbygger Hells mystiske og delvist sataniske attitude.

Kun ganske få publikummer ser ud til at kende, endsige bekymre sig, om Hell. Det er ganske tydeligt at bandet aldrig blev store i deres egen tid, og det er tvivlsomt at de skulle blive det i vores.
Der er dog et enkelt tidspunkt i den ca. halve time lange koncert hvor Hell har held med at fange publikums interesse, men det er meget kortvarigt.
Det er ikke fordi forsangeren ikke forsøger, men det er som om han ikke helt kan bestemme sig for om musikken bør tale for sig selv eller ej. I nogle sange er han helt nede ved de forreste rækker – i andre står han med ryggen til.

Også, efter en halv time, takker Hell af.
Efter den seance er jeg om noget kun mere overbevist om at de ikke rigtigt har noget at tilbyde i vores årti. Musikken er ikke forfærdelig, men den forfalder for meget til de samme kedelige 4/4 rytmer og gennemskuelige melodier, og vi har nu engang musikalske giganter der gør præcist det samme – bare bedre – både mht. musikken og udklædningen. Medmindre man savner et nostalgisk fix er det svært at anbefale Hell.
3 stjerner.

 

Carcass:
Engelske Carcass anses som opfinderne af goregrind, såvel som en af pionererne bag grindcore. Senere blev de også anerkendt som endnu en pioner, denne gang bag den melodiske dødsmetal. Bandet har dog også snart 30 år på bagen – de opstod nemlig i Liverpool tilbage i 1985. Derfra gik der 3 år inden deres debutalbum ”Reek Of Putrefaction” blev udgivet. Det næste album ”Symphonies Of Sickness” var klart allerede ét år senere, og kun 2 år derfra ramte ”Necrotism – Descanting The Insalubrious” os hårdt i ansigtet (gad vide om de titler betyder noget?).
Anyway… Så var de 3 første albums sikkert placeret i grindcore/goregrind genrerne.
Carcass begyndte så med tiden at eksperimentere, og det førte til de to næste albums der stadig i dag betragtes som mesterværker i den melodiske dødsmetal. Især ”Heartwork” fra 1993, men også ”Swansong” fra 1996 vil mange nikke genkendende til.
Og det var så dét… Troede man. Imellem 1995 – 2007 var der dødt i Carcass lejren, men så kom de pludseligt tilbage og spillede bl.a. i vores hjemegn til Danish Metal Awards i 2008.
Siden da har Carcass optrådt hist og her, og har også fundet tid til at udgive deres første nye materiale i 17 år. ”Steelwork” ramte gaderne tilbage i september. I øvrigt er Carcass netop også blevet bekræftet til at spille på næste års Roskilde Festival.

Kun et kvarters ventetid kunne det blive til, men på den korte tid ser Vega også helt anderledes ud.
Vega er nu godt og vel 3/4 fyldt op, og det er på flere måder et helt andet band vi har med at gøre.

Først og fremmest er der absolut ingen påtagethed, kun ren og skær overlegen teknik og god sangskrivning. Jeg må blankt indrømme at jeg aldrig tidligere har dyrket Carcass, men fra første strofe lytter jeg interesseret med, og det er bestemt ikke kun mig der ser ud til at falde pladask for dette band.

Lyden har heldigvis ikke forandret sig, så man kan snildt høre alle de finere detaljer.
Lysshowet skal også påpeges, for det er sgu noget man lægger mærke til. Bandet er langt det meste af tiden henlagt i delvist mørke, og sammen med de morbide og klamme videoer man kan skue på de 2 opsatte skærme på scenen er det en grum attitude vi er vidner til. Det er bestemt ikke for sarte sjæle.

Carcass spilder heldigvis ikke meget af tiden med sniksnak – til gengæld får de lov at spille hele 45 minutter. Man kan måske argumentere for at et så stort band skulle have mere spilletid, men i aften er de ”kun” opvarmning for Amon Amarth, og opvarmningsbands plejer sjældent at få mere end 30 minutter at gøre godt med.

Selvom musikken ikke er decideret nem at smadre igennem til, startes der alligevel moshpits i midten af salen mere end én gang. Igen er det til at bemærke Carcass’ fanbase her i Danmark, og det er på trods af at de ikke rigtig gør andet end bare at spille og komme med et par enkelte kommentarer undervejs. Alligevel er det nok. Jeg er godt underholdt, men i sidste ende føles koncerten heller ikke som noget særligt – det var ”bare” godt. Jeg ser frem til koncerten på næste års Roskilde.
4 stjerner.

Sætliste:
1) – Buried Dreams
2) – Incarnated Solvent Abuse
3) – Unfit For Human Consumption
4) – This Mortal Coil
5) – Cadaver Pouch Conveyor System
6) – Genital Grinder/Exhume To Consume
7) – Corporal Jigsore Quandary
8) – Captive Bolt Pistol
9) – Ruptured In Purulence/Heartwork

 

Amon Amarth:
Det svenske vikingemetalband Amon Amarth blev skabt helt tilbage i 1992 og er navngivet efter vulkanen ”Mount Doom” fra Tolkiens univers. Bandets musik kredser for det meste om vikinger i alle deres afskygninger, men Amon Amarth har selv frasagt sig genren vikingemetal – i stedet mener de at tilhøre den melodiske dødsmetal. Hvad end man nu synes, er det uomtvisteligt at de har været længe i gamet. Amon Amarth har udgivet intet mindre end 9 albums.
De mest kendte af de ældre albums består af ”Versus The World” (2002), ”Fate Of Norns” (2004) og ”With Oden On Our Side” (2006). I 2008 fik Amon Amarth endnu et gennembrud med ”Twilight Of The Thunder God” der af flere anses som værende bandets bedste udgivelse.
I 2011 kom ”Surtur Rising”, der dog ikke blev en ligeså stor succes. I sommers blev ”Deceiver Of The Gods” så smidt på gaden.

Da Amon Amarth betræder scenen kl. 21 er Vega nu næsten helt fyldt – alligevel ganske imponerende på en onsdag. Publikum tager godt imod vikingerne, som dog lægger ud med 2 helt nye sange som ikke så mange kender godt til i forvejen. Heldigvis bliver ”Death In Fire” præsenteret kort efter, og der lyder aftenens første store jubelbrøl.

Amon Amarth selv er et rutineret band og det kan spores på aftenens performance. Den er professionel, det tekniske sidder i skabet og forsangeren, den drikkehornsbesiddende vikingekæmpe, snakker både dansk og svensk til os igennem aftenen – der er dog intet usædvanligt at spore. Det er som sådan ikke skidt, for musikken er mere end rigeligt til at holde os interesserede, men bandets optræden er på alle måder ganske standard.

Desværre, og af uforståelige grunde (det er jo hovednavnet der spiller?!), er lydkvaliteten blevet forringet siden Carcass. Først og fremmest er volumen for lav (et problem der desværre ikke bliver rettet op på), men især trommerne (dobbeltpedalen står her markant ud) er mudret. Det bliver bedre efter et par sange, men aldrig helt godt.
Lyset opvejer en smule for det, da det følger bandets musik på flere forskellige måder. Bl.a. lyser det blodrødt under ”Death In Fire”, og under ”Twilight Of The Thunder God” blinker det meget kraftigt for at symbolisere lyn.

Under ”Runes To My Memory” bliver der i ly af mørket indlogeret 2 runesten på scenen – det er sådanne virkemidler Amon Amarth bør bruge oftere, da det understreger meningen bag deres sange.
Det kan godt være det er onsdag, men det skal ikke afholde folk i at feste løs – eller drikke igennem. Under ”Varyags Of Miklagaard” bliver vi kommanderet til at hoppe og ned, og det bliver der i sandhed gjort.

Vi får serveret 14 sange før Amon Amarth smutter af scenen. Sætlisten inkluderer kun 4 sange fra albums ældre end ”Twilight Of The Thunder God”. Man kunne muligvis godt have spillet et nummer som f.eks. ”Asator”, men den nye ”Warriors Of The North” er også et helt fantastisk nummer. Generelt er der sørget for at publikum aldrig skal igennem mere end 1 – 2 nye sange før et hit, eller i hvert fald en relativt kendt sang, fryder vores øregange.

Lyset dæmpes, og stormfulde baggrundslyde kombineret med et imponerende lysshow henleder tankerne mod buldren og torden – også får vi selvfølgelig titelsangen fra ”Twilight Of The Thunder God”. Forsangeren slår endda i gulvet med en gigantisk Mjølner-lignende hammer for at hamre pointen hjem. Vi får lov at gå hjem på ”Pursuit Of Vikings”, som naturligvis delvist dedikeres til os – de rigtige vikinger!

Alt i alt en godkendt indsats fra de svenske vikinger, som dog aldrig nåede over i det fantastiske – det var showet simpelthen for rutineret til. Lysshowet tæller op, og især de fede props der bliver brugt (flere af dem!), men den halvdårlige/halvlave lyd trækker en anelse ned – dog ikke meget.
En fed detalje var at Amon Amarth udskiftede deres baggrundsbanner hele 3 gange.
Herfra gives 4 stjerner.

Sætliste:
1) – Father Of The Wolf
2) – Deceiver Of The Gods
3) – Death In Fire
4) – Free Will Sacrifice
5) – As Loke Falls
6) – Runes To My Memory
7) – Varyags Of Miklagaard
8) – The Last Stand Of Frej
9) – Guardians Of Asgaard
10) – Shape Shifter
11) – Warriors Of The North
12) – Destroyer Of The Universe
13) – Cry Of The Black Birds
14) – War Of The Gods
Encore:
15) – Twilight Of The Thunder God
16) – Pursuit Of Vikings

 

  • Amon Amarth_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Amon Amarth_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Amon Amarth_13
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet

Læs mere...

Copenhell 2013: Amon Amarth

Ved entré til den store plads var det først man fik øje på det halve vikingeskib som svenske Amon Amarth havde medbragt. Så kunne man stille og roligt trille rundt til de forskellige koncerter op til Helviti blev åbnet. Det gave ikke ufortjent nogle høje forventninger. Der var lagt op til fælles sang, knyttede næver og ikke mindst vikinger!
16:30 var det endelig blevet tid til almighty Amon Amarth. Skulle det være koncerten der skød Copenhell 2013 i gang med et brag? Ja, det skulle det – i hvert fald langt hen af vejen. Lydmæssigt stod bandet fint og min tur ned bagved op på bakken afslørede at lyden faktisk var ganske fin, selv når man var langt væk fra scenen. Herligt, så var rammerne sat. Mens Johan Hegg tronede rundt som en kæmpe på den ellers ret store scene leverede resten af bandet den ene tørretumbler efter den anden, til publikums store fornøjelse. Publikum selv var på og med til at skabe de perfekte rammer for vikingemetal og fest.

 

En sand fornøjelse, der langt hen af vejen var en perfekt koncert. Desværre må jeg som indifferent tilstå, at det sgu bliver noget ensformigt i længden at høre som guderne, hvad guderne laver og hvad guderne ikke laver. Så meget variation er der ikke i bandets musik og jeg tog mig selv i at stå og småsludre med vennerne, hvor jeg burde være fuldt engagerede i showet på scenen.

 

Det være sagt leverede Amon Amarth og de gjorde det med stil. Vi fik løbende et pænt udpluk af deres bagkatalog. ”War Of Gods”, For Victory Or Death”, Cry OF The Black Birds” og afslutningsvist fik vi “Guardians Of Asgaard”. Da først den rullede ud over scenen, var der ikke meget andet for en at overgive sig til svenskerne. 5 ud af 6.

 

Se billeder fra fredagens koncerter her

Læs mere...

Copenhell 2013

Copenhell har efterhånden udviklet sig til at være en af de større spillere på den internationale festivalscene. Med fire år på bagen og lidt over 10.000 gæster hvert af de seneste tre år, er Copenhell en oplevelse mange danske metalfans ser frem til.

 


2013 var ikke en undtagelse! For mange ligger en del af opvarmningen til festivalen sandsynligvis i at følge udviklingen af de bands der er booket. En opvarmning der gør sig gældende for de fleste festivaler, men der er nu noget specielt ved en metalfestival - eller ved metalfestivalpublikum generelt. Det kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste, der har deltaget i en metalfestival, at det er en helt speciel atmosfære. Metal og kærlighed mikset i en kæmpe balje, der tilsammen giver en helt speciel atmosfære. En kærlighed der også har været til at følge som festivalen har offentliggjort navnene. Programmet for 2013 kan nok diskuteres, men det er indiskutabelt, at der er blevet taget godt imod de navne der blev offentliggjort. Nuvel, der er altid folk der er skuffede, eller som ikke lige får deres ynglingsband, ellers som bare gerne vil have at Slayer spiller 18 gange. I forhold til 2012, var der blevet skruet en smule ned for de store internationale, halvmainstreame navne, hvilket havde givet plads til nogle fantastiske, men mere genrespecifikke navne. Between The Buried And Me bragte den progressive metal til festivalen, mens Ghost, Amon Amarth og Accept alle bidragede med deres helt egne og individuelle aftryk. En diversitet der også medførte en alsidighed blandt publikum. Copenhell er en fest for mange forskellige segmenter af metalgenren, kendetegnet ved at samle folk.

 

Som sidste år bød 2013 på musikalsk opvarmning om torsdagen. Her stod danske HateSphere for den bedste koncert, da de stort set lagde scenen ned. Havde Moses Hansen og Kristina Djarling dog bare kunne se og føle hvad alle andre til stede gjorde. Men det gjorde de ikke og kommer de nok aldrig til. Som så mange andre ting er det nemmere at have et skræmmebillede, baseret på manglende information, end at sætte sig ind i hvad man udtaler sig om. Til trods for at torsdagen kun var opvarmning, var det nemlig startskudet til en fantastisk weekend. Fredag bød desværre på en lidt uheldig start for alle de deltager, der ikke allerede havde været der om torsdagen. En kø der tog ca. 20 minutter at passere er ikke den optimale start på en festival og jeg håber vitterligt, at de logistikmæssige problemer der efterhånden har været de seneste år, tydeligst i år, bliver løst inden næste gang. Der er uholdbart, at man ikke kan nå det første band, selvom man ankommer i god tid. For undertegnede var første spændende navn på fredagens program netop Between The Buried And Me. En vovet satsning, som bar præg heraf. De var sat tidligt, publikum var uoplagte og jeg tror desværre ikke rigtig at progressive metal er noget der lokker i Slayerland. Hertil havde bandet alt for mange lydmæssige problemer til at det nogensinde blev skide godt. Bandet er et kvalitetsband, men det var nok næppe denne gang de vandt nye fans.

 

Til trods for en musikalsk mindre spændende start udviklede dagen sig hurtigt til at være rigtig god. Solen fandt sin vej frem mellem skyerne, folk ankom stille og roligt og generelt var der en rigtig god stemning på pladsen. En af de ting der var gjort mere ud af i år, var underholdningen, ud over musikken, og omgivelserne. Smadreland var tilbage, det samme var biergarten og som et af de mere spændene nye tiltag var der kommet en Asgård del. Her var det muligt at kaste med økser, smadre kålhoveder med sværd og få sig en tur i en meget lille sauna. Et rigtig godt tilløbsstykke, der kun manglede muligheden for at kunne købe rigtig mjød. En mulighed der var blevet umuliggjort af Royal, der havde forlangt at der kun blev solgt Royal. En anden del der bør nævnes var scenernes placering, mere specifikt Pandæmonium scenen. Omgivet af boder, barer og andre små shops, var den lille scene blevet endnu mere intens og hyggelig. En faktor der gjorde at Cancer Bats kunne spille en af årets fedeste koncerter, på netop denne scene.

 

I det hele taget var der mange gode koncerter - om man så så dem foran scenen, tilbagelænet på højen eller i pissehamrende regnvejr. For mit vedkommende var det specielt Alice In Chains, Parkway Drive, Testament, Down og King Diamond, der leverede de største højdepunkter. Alle spillede nogle fantastisk publikumsvenlige koncerter, selvom det naturligvis var trist at AIC blev ramt af strømafbrydelse. Reelt vil jeg sige, at det ikke overrasker, at det er de band der skiller sig ud. Der var andre der havde potientiale, men som ikke formåede. Ghost i solskin - det var bare som om, at det aldrig rigtig blev så mørkt og ondt som det kunne havde været. Amon Amarth leverede, men døde desværre også en smule, mens Newsted i sig selv var fede at se, men overordnet ikke havde så meget at komme med. Sidste del kan man jo altid forsøge at redde med en coverversion af “Whiplash”. Værst var ubetinget In Flames. Sjælden har jeg set så energiforladt og kedelig en koncert. Anders Fridén har bare en elendig ren vokalmæssigt og det kunne overhovedet ikke skjules, selvom det ihærdigt blev forsøgt. Utroligt skuffende og selvom der for en gangs skyld blev pillet godt i bagkataloget, var det en skuffende fornemmelse man stod tilbage med efter koncerten. Men bortset fra det, var det et flot lineup. Selv Every Time I Die, der havde æren at at spille for et publikum der var ved at drukne i skybrud, leverede en god koncert, der bare præg af et band der var benovrede over publikums fremmøde, trods silende regn.

 

Jeg kunne blive ved med at nævne gode øjeblikke, såvel musikalske som oplevelsesmæssig. MEN, den bedste oplevelse ved Copenhell, er den følelse jeg har haft hver gang jeg er ankommet til festivalen. Fra første gang i 2010 og frem til dette års festival. Følelsen af at være hjemme og sammen med ligesindede. Følelsen af at vi alle sammen passer på hinanden, selvom armene flyver frem og tilbage i pitten. Jeg så op til flere gange folk der væltede rundt i pitten og med det samme blev hjulpet op af 4-5 andre. Jeg så granvoksne mænd stå og kramme hinanden over glæden ved at gense Accept og jeg så kollegaer og venner, der alle befandt sig med et stort smil på læberne. Hvis det ikke er næstekærlighed, så ved jeg ikke hvad det er. Copenhell er en kæmpe kærlighedsfest.

 

Jeg vil runde af med at se lidt kritisk på festivalen. Jeg har allerede nævnt køen ind til koncertpladsen, men der var også andre ting der godt kunne forbedres. Graveyard området virkede lidt uopfindsomt og ej heller noget specielt spændende område. Gimmicken med at have kister stående, var i sig selv sjovt, men jeg begriber ikke hvorfor kirken midt i det hele skulle være en kæmpe Conversereklame. Det faldt bragende til jorden i et markedsføringskoncept som jeg ikke umiddelbart synes pyntede. Endelig må jeg tilskrive mig koret af folk, der ikke var imponerede over årets program. Der var middel godt, men det var for undertegnede begrænset hvor mange bands jeg virkelig glædede mig til. Der er samtidig ingen tvivl om at den overordnede metalprofil er ved at blive udvandet. Ghost og Alice In Chains er vel reelt ikke metalbands? Ikke at det gør mig noget, men det åbner jo op for en lang række andre muligheder for næste års festival - spændende.

 

Jeg glæder mig allerede til næste år. Jeg glæder mig til at følge med i hvilken udvikling festivalen går igennem og jeg glæder mig ikke mindst til at sætte fødderne på Refshaleøen igen, for endnu engang at nyde metal sammen med ligesindede, pragtfulde, metalelskende mennesker. Jeg håber vi alle sammen ses derude til næste år.

 

Læs koncert anmeldelser fra følgende bands: Alice In Chains, Amon Amarth, Ghost, Newsted, Danzig, Testament, Cancer Bats, Parkway Drive, In Flames, Every Time I Die, Purified In Blood, Between The Buried And Me, Saturnus, Malrun og Scarred By Beauty.

 

  • Copenhell 2013_15
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Copenhell 2013_6
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Copenhell 2013_11
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele Thomas Schlein's galleri her.

Se hele Henrik Moberg Jessen's galleri her.

Læs mere...

Amon Amarth – Deceiver of The Gods

Når bands har en startdato, som ligger mere end 20 år tilbage i tiden, er stilsikkerhed et af de punkter, som står øverst på listen med mine forventninger. For Amon Amarth er det også en selvfølgelighed, så de fortsætter som jeg husker dem fra de seneste albums, ”Twilight Of The Thunder God” og ”Surtur Rising”: Igen er det melodisk Dødsmetal, som ledsager tekster om vikingetidens helte og guder. Og igen er jeg begejstret for Johan Heggs vokal; en bedre og mere troværdig formidling af vikingernes storhed og deres guders bedrifter findes simpelthen ikke! Og apropos guder, så er det denne gang den snu og uforudsigelige Loke, som er mest fremtrædende; både titelnummeret og ”Shape Shifter” handler om ham.

At have gæster med på et eller to numre er nærmest blevet en tradition, og denne gang er ingen undtagelse. Derfor bidrager den tidligere Candlemass sanger Messiah Marcolin med på nummeret ”Hel” – hans højfrekvente stemme lyder ret fedt sammen med Heggs bjørnebrøl.

Alt er altså ved det gamle, og det er både godt og skidt. Godt fordi Amon Amarth har styr på, hvordan man strikker seje Metal numre sammen, og ikke mindst hvordan man afleverer dem med eftertryk. Men også lidt skidt fordi genkendelsen gør albummet forudsigeligt; det eneste ”nye” er en måske lidt mere melodisk tilgang til numrene, men det er ikke rigtig markant. Her havde jeg gerne set lidt mere vilje til eksperimenter og vovemod – det havde nok lokket en halv stjerne mere op af anmeldertasken.

Tracklist: 

1. Deceiver of the Gods

2. As Loke Falls  

3. Father of the Wolf

4. Shape Shifter

5. Under Siege

6. Blood Eagle

7. We Shall Destroy

8. Hel

9. Coming of the Tide

10. Warriors of the North

Samlet spilletid: 47:53

Læs mere...

Copenhell offentliggør årets program

Danmarks største metal festival Copenhell løber af stablen om under en måned, nu har festivalen fået fordelt de 32 bands der er på årets programmet og her derfor offentliggjort spilleplanen.

Copenhell finder sted på Refshaleøen i København den 14. og 15. juni.

Billetter til festivalen kan købes her.

 

Vi ser frem til et super spændende program, med mange mange fede både danske og internationale navne.

 

Planen ser således ud:

 

TORSDAG D. 13. JUNI

Pandæmonium:
18:00 Fall of Panthenon
19:30 Tak Rock-vinder
20:45 The Defiled
22:30 Hatesphere

 

FREDAG D. 14. JUNI

Helviti:
16.30: Amon Amarth
19.00: In Flames
21.30: Alice In Chains
00.15: Danzig

Hades:
15.30: Between The Buried And Me
18.00: Illdisposed
20.30: Ghost
23.00: Parkway Drive

Pandæmonium:
14.30: By The Patient
16.00: Purified In Blood
18.15: Cancer Bats
20.30: Scarred By Beauty
22.45: Celeste

 

LØRDAG D. 15. JUNI

Helviti:
14.30: Accept
16.30: Sabaton
19.00: Testament
21.30: Down
00.15: King Diamond

Hades:
15.30: Newsted
18.00: Every Time I Die
20.30: Alestorm
23.00: God Seed

Pandæmonium:
12.15: Impalers
13.30: Malrun
15.45: Saturnus
18.00: Grave
20.00: TBA
22.30: Essence

Læs mere...

Copenhell offentliggøre yderlige bands

Den københavnsk 2-dags metal festival Copenhell har offentliggjort yderlige 8 bands til årets program, først den legendariske hard rock / heavy metal gruppe Danzig, svenske Ghost, Hatesphere, Celeste, Saturnus, The Defiled, Purified In Blood og danske Impalers, og dermed byder Copenhell på den største line-up i festivalens historie.

Her udover kan man blandt andet opleve In Flames, Down, Amon Amarth, Testament, Jason Newsted, Parkway Drive, Accept, Alestorm, Every Time I Die, God Seed, Illdisposed, Between The Buried & Me, Essence, By The Patient, Malrun og mange flere. Besøg Copenhell's hjemmeside for mere info, her.

Copenhell finder sted på Refshaleøen i København den 14. og 15. juni. Billetter til festivalen kan købes her.

 

 

Danzig - "On a Wicked Night"

GHOST - Secular Haze (OFFICIAL AUDIO)

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed