fbpx

Sumac, Baptists, Nordra - 1000fryd

Turen gik denne gang til Aalborg. Tre forskellige bands og en fed aften var i sigte. Sumac og Baptists havde slået hovederne sammen, og planlagt en tour igennem Europa sammen. Jeg har vært stor fan af begge bands i noget tid, specielt Baptists da de ikke har turneret i Europa før nu så forventningerne var skyhøje.

 

Nordra

Det er meget begrænset hvad jeg har hørt af enkvinde bandet Nordra. Jeg ankom på spillestedet noget tid før hun gik på, og publikum spredt lidt over det hele inde i salen. Noise/folk/avantgarde er nok rigtig i hvad genre angår. Jeg må indrømme at det var virkelig mærkelig musik, specielt når du spiller mini trompet imens der kører elektroniske trommebeats i baggrunden, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes. Hun inkluderede guitaren men der skete en masse tekniske problemer, så der gik rigtigt langt tid før guitaren kom i spil, og da det endelig skete var det ikke helt ventetiden værd. Koncerten virkede også utrolig kort, og den var meget hurtigt overstået jeg stod forvirret tilbage uden helt at vide hvad jeg skulle synes eller tænke. Noget af koncerten synes jeg var fin imens der også var andre punkter hvor det ikke helt fungerede.

Karakter 2 ud af 6

 

Baptists

Nu var det endelig blevet tid til at se Baptists. Publikumstallet var steget og folk virkede klar. Det var en anelse akavet at kigge på bandet imens de gjorde sig klar på scenen, efterfulgt historier om at de tog på spa i Aalborg og at de ville så gerne Skate men vinden var alt for stærk, og før vi vidste det blev vi overfaldet af en lydmur af feedback, imens forsanger Andrew Drury begyndte nedstirre os imens han gjorde sig klar. Worse Than Hate satte gang i festen og i et split sekund begyndte håret at svinge og band medlemmerne var heller ikke stillestående. Jeg har set bands som Black Breath, Trap Them og All Pigs Must Die, der alle sammen er eller har været på Southern Lord Records, og de har altid været relativt stillestående. Det var ikke tilfældet her hos Baptists da deres svingning af garn ingen ende havde. Jeg har ikke helt sat mig ind i deres seneste album som aftenens sæt hovedsageligt bestod af, men der var blandede godter fra hele Baptists diskografi. Det som imponerer aller mest ved hele denne koncert på 45 minutter, udover at den hele ligger på kogepunktet, er at alle sangene bliver spillet måske ti gange hurtigere end det er på album, så det var ikke nogen hemmelighed at pauserne var tiltrængte imellem numrene og pauser havde de ikke mange af. Mine højdepunkter var sange som Bachelor Degree Burn, Betterment og Think Tank Breed, specielt de sidste to sange var prikken over i'et. Baptists var over alle forventninger, plus mere end det. En stærk kandidat til årets koncert.

Karakter 6 ud af 6

 

Sumac

Aftenens hovednavn var Post-Metal/Drone/Sludge supergruppen Sumac. Medlemmerne består af Aaron Turner (ISIS, Old Man Gloom) Brian Cook (Russian Circles, Botch) og Nick Yacyshyn (Baptists), så det var den sidstnævntes anden koncert for i aften, og vi snakker cirka en halv time efter Baptists var slut så var han klar igen. Jeg så Sumac tilbage i 2017 på A Colossal Weekend hvor det var uden tvivl det højeste jeg nogensinde har set og hørt. Vi snakker ubehageligt højt, sådan gangbesvær efter koncerten højt. Heldigvis i aften var det ikke lige så højt men stadig utrolig højt. Man røg ind i en totalt trance efter bandet gik i gang med at spille, og når man åbnede øjnene var det som regel timet med at Turner skreg som en hulemand ind i mikrofonen. Sidste gang jeg så dem havde Cook travlt med at turnere med Russian Circles, så han var ikke med i 2017 men i aften var han til stede og bassen blev grundigt smadret igennem. Det er noget tid siden jeg sidst har hørt Sumac så jeg var ikke så bekendt med deres materiale i aften, men heldigvis gjorde det mig ikke spor. Dog det som gjorde mig spor var det, at når de smukke og atmosfæriske stykker var i gang begyndte folk at snakke, specielt de to som stod foran mig roste sig selv for at have forladt deres lejlighed for at tage ind og se Sumac. Fedt for dem at de kom ud og tak for at de satte en kæmpe dæmper på oplevelsen. Sumac spillede en super fed koncert, hvor jeg heldigvis ikke havde gangbesvær efterfølgende men snakkeklubben havde jeg godt kunne undværet.

Karakter 4½ ud af 6

Læs mere...

Blood Incantation - 1000fryd

Aalborg? Dødsmetal? Søndag? Det her skulle nok blive spændene. Jeg tog hele vejen til Aalborg denne kolde søndag hovedsageligt for at se det amerikanske Dødsmetal band Blood Incantation. Jeg har hørt bandets seneste udspil en del, så det her skulle nok blive godt.

 

Anatomia

Sammen med de to amerikanske bands var det japanske døds/doom band Anatomia en liga noget for sig selv. Vi var ikke mere end 15 mennesker inde i salen, og bandet begyndte hurtigt at nedslagte publikum, eller det prøvede de. Lyden inde i salen var så høj at det eneste man kunne høre var bas og trommer. Bandet delte vokal jobbet, men når man growler så dybt, så var det mere eller mindre utydeligt hvad teksten var, eller hvad sangen hed. Sangene var som sådan ganske udmærket. men de fleste sange havde en tendens til at blive ret ensformige og langtrukne. Specielt det sidste nummer virkede til at vare omkring de tyve-femogtyve minutter, og det var altså der jeg stod af. Anatomia spillede en fed koncert for nogle, men de gjorde ikke noget stort indtryk på mig.

Karakter 2 ud af 6

 

Spectral Voice

Nu var det så en helt anden stemning i rummet. Spectral Voice ligger i samme boldgade som Anatomia. bare en anelse mere hurtigere og mere dystert. Bandet gik i gang med spille. og lyden var stadig utrolig høj men alligevel var den bedre end den sidste koncert. Stemningen virkede næsten ude af denne verden og utrolig intens. Nu var der endelig en del flere mennesker foran scenen. og garnet var begyndt at svinge. Som det første band var det trommeslageren som stod for det meste af vokal arbejdet. Det var ret imponerende at se trommeslageren skifte imellem tekniske blastbeats og langsomme dronede trommepassager. Ligesom det første band fik de kun 40 minutter at spille i, hverken for lang tid eller for lidt tid. Hvis jeg skulle komme med en kritik. så er det nok at vokalen var en anelse for lav til tider, men udover det var det en ganske udmærket koncert.

Karakter 4 ud af 6

 

Blood Incantation

Nu var det endelig blevet tid til aftens hovednavn: Blood Incantation. Vi stod en anelse flere mennesker inde i salen, og alt det doomede og langsomme blev hurtigt smidt ud af vinduet og erstattet med dissonante guitarlir og super hurtige blastbeats. Der var ikke så meget tid til snak imellem numrene, da speederen blev trampet i bund under hvert nummer. Vi fortsatte i samme boldgade med, at der stadig ikke var rettet op på den lave vokal, men efter noget tid blev der endelig rettet op på det og bandet fortsatte nedslagtningen af publikum. Stemningen inde i salen var ret god, og folk virkede i hvert fald til at være ret vilde med musikken, inklusiv mig selv. Det blev måske lige en smule for introvert til tider, og når forsanger Paul Riedl mumlede ret meget når han snakkede imellem numrene, men når musikken var i gang, så var hans tilstedeværelse ikke noget at tage fejl af. Bandet spillede i 40 minutter, og det virkede som om at det var ret hurtigt overstået, men en god koncert, det var det uden tvivl.

Karakter 4½ ud af 6

Læs mere...

Magrudergrind, Primitive Man - 1000fryd

De har ikke spillet I Danmark siden 2007, og jeg har ventet siden 2013 på at se dem live. Det stod i Powerviolence’s tegn da Magrudergrind lagde vejen forbi Danmark denne solrige men kolde marts måned. Folk spurgte mig hvad man kunne forvente af Magrudergrind, og jeg svarede at man kunne forvente et band, som var 400 gange hurtigere end Naplam Death og numrene varede ikke længere end et minut og tredive sekunder. Selvom bandet selv spillede super hurtigt, så var deres opvarmning noget så anderledes end hvad aftenens hovednavn havde at byde på.

 

Primitive Man

Primitive Man stod for aftens opvarmning, og hvad kunne man forvente? Jo, et Sludge band som spillede tre numre på en halv time. Jeg har kendt Primitive Man i noget tid, men jeg har aldrig hørt dem før eller set dem live, så jeg var ret spændt på at se dem spille. Det første par minutter af koncerten var det præget af ret dårlig lyd. Det eneste man kunne høre i løbet af de første 10-15 minutter var bassen, og det var lidt som om at guitaren ikke var til stede. Men heldigvis blev det fikset efter noget tid. Bandet spillede som sagt i en halv time, og det var lige nok til at spille tre numre. Jeg gik fra koncerten ret tilfreds, men alligevel lidt af en mangel på noget ekstra som jeg ikke lige helt kan sætte min finger på, men det som vi hurtigt kan blive enige om var at Primitive Man var nok den perfekte opvarmning til Magrudergrind på denne Europa turné.

Karakter: 4 ud af 6

 

Magrudergrind

Nu var ventetiden endelig forbi. Magrudergrind var klar til at spille op til dans, og publikum var ikke andet end klar til at få noget topklasse Powerviolence fra det amerikanske band. Bandet lagde hårdt ud fra start af med fede numre som Heretics og Pulverizing Hate Mongers, som gik direkte ind hos publikum. Det føltes lidt, at det ikke gik så hurtigt som det plejer. Originale trommeslager Chris Moore forlod bandet tilbage i 2013, og Casey Moore har siden da overtaget på trommerne, men det virkede ret meget til at Moore ikke lige kunne følge med i tempoet på de gamle numre. Men heldigvis efter et par numre var han godt varmet op, og spillede resten af sættet uden problemer. Energien var intens fra start til slut, og pitten var konstant i gang. Det lykkedes mig i starten af koncerten at headbange ned i skulderen på en i pitten, så jeg tog lige en lille pause imens min næse var i gang med at hele. Forsanger Avi Kulawy hoppede frem og tilbage på scenen og var god til snakke til publikum. Det samme kunne ikke siges om guitaristen R.J Ober, som mere eller mindre bare stod stille på scenen og fokuserede på at spille numrene. Bandet tromlede igennem omkring 20-30 numre, og efter ca 35 minutter sluttede de sættet af med den evigt fantastiske Protocols Of Anti-Sound. Men alligevel var publikum klar på mere, så vi fik også lige den fede Bridge Burner. Under det sidste ekstra nummer kom der endelig gang i R.J, og han begyndte at give den lidt mere gas. Bandet takkede af for resten af aftenen. Det var så de tre års ventetid værd, men lad nu lige være med at vente i ni år før i kommer tilbage til Danmark!

Karakter: 5 ud af 6

Læs mere...

Blues Pills, Dead Man, Monkey Okay

Der var dømt stoner-, retro-, psychrock … kald det, hvad du vil, for kært barn har, som bekendt, mange navne. Der var også mange navne på plakaten på 1000Fryd denne kolde vinteraften – men fælles for de tre var, at de alle kunne gå ind under ovennævnte genrer – om end på hver deres måde.

 

Monkey Okay

Således startede det rigtig tungt, da de lokale festaber fra Monkey Okay gik på scenen. Kvartetten, der pludselig ikke længere var en kvartet (men det vender jeg tilbage til) er en flok rutinerede herrer, og de tog det med ophøjet ro, at de skulle åbne ballet på et totalt udsolgt 1000Fryd. Præcis klokken 21:30 gik aberne på scenen – og publikum kunne tilsyneladende lide, hvad de hørte. Der var heller ikke grund til andet, for Monkey Okay leverede en omgang tung rock, der ville få både Tony Iommi og Jerry Cantrell til at nikke anerkendende – for vi befinder os et sted der imellem; det sted i rockverdenen, hvor Black Sabbath møder Alice In Chains. Til at guide os igennem dette rockens vadested, har Monkey Okay den altid karismatiske Jeppe Stephansen i front. Med rigeligt overskud til at kommunikere med publikum gjorde han i hvert fald sit, for at det skulle blive en god start på en forrygende aften! Som nævnt var Monkey Okay ikke længere en kvartet, idet en femtemand havde indfundet sig med en guitar – og som opbakning til Mads Siegenfeldts velspillede solier, fungerede det rigtig fedt. Men den ekstra guitar druknede lidt i mængden, når der blev spillet riffs – så måske et orgel ville kunne gøre underværker på den front. Men bortset fra det, var der bestemt ikke noget at klage over i forbindelse med den præstation, Monkey Okay leverede.

 

Dead Man

Anderledes afdæmpet blev det, da aftenens andet band, svenske Dead Man, gik på scenen. Ikke at det var kedeligt … det var bare knap så energisk. Og jo – jeg kedede mig ærligt talt lidt, under Dead Mans koncert. For godt nok kan det kategoriseres som psykedelisk rock – og godt nok håndterede de fire svenskere deres respektive instrumenter (og ikke mindst genren) temmelig godt … det hele blev bare lidt for ensformigt. Og når der endelig kom lidt variation, begyndte de at spille noget, der mest af alt mindede om country. Men en stor ros til vokalarbejdet.

 

Blues Pills

Nå, nu til aftenens absolutte højdepunkt. Det var en anelse syret (!) at få lov til at opleve Blues Pills på 1000Fryd, der vel kan rumme omkring 100 mennesker, når man ser de billeder, bandet løbende har lagt på Facebook – de afslører væsentlig større scener med markant flere mennesker. Så meget desto mere grund var der til at være godt tilfreds med at være blevet lukket ind ad 1000Fryds døre denne aften. Jeg stod og talte med et par stykker om, at det ville blive én af de koncerter, man om nogle år ville være stolt af at have været til – når man tænker på den fart, Blues Pills har haft på – de kan nærmest ikke undgå at blive kæmpestore. De har i hvert fald potentialet i kraft af solide musikere og et gennemarbejdet materiale.

Således startede Blues Pills godt ud med åbningsnummeret fra deres selvbetitlede fuldlængdedebut, ”High Class Woman” og gik direkte over i pladens anden skæring, ”Ain’t no Change”. Mens jeg så lige troede, jeg havde gennemskuet, hvad de så skulle spille, hev de ”Dig In”, fra EP’en Devil Man frem. Det var et glimrende valg, da de to første numre buldrede af sted over stepperne, så det var et velvalgt tidspunkt at få pulsen lidt ned igen. Energien blev holdt lidt nede med ”No Hope Left for Me” inden der blev disket op med syrerockeren ”Bliss”, som er den svensksprogede udgave af ”Jupiter” fra debutpladen. Efter ”Elements and Things” blev selv rygerne trukket indenfor i 1000Fryds varme, da der blev fyret op for ”Devil Man”, inden ”Little Sun” sluttede aftenens koncert.

Helt slut var det naturligvis ikke, for publikum krævede mere, så Blues Pills gik ikke engang af scenen, inden de lukkede og slukkede med ”Black Smoke”. Dermed var aftenens koncert slut – og hvilken koncert. Elin Larsson er ikke en kvinde af mange ord – det begrænsende sig til nogle få, ydmyge ”Tack så mycket” mellem numrene. I det hele taget var det ikke et band, der gjorde meget væsen af sig – bortset fra en aldeles fantastisk præstation. Blues Pills er bestemt ikke et band med stjernenykker – selvom de er i en situation, hvor de kan tillade sig det. Heller ikke efter koncerten var der krukkede miner fra bandet, der beredvilligt stillede op til såvel autografer og fotografier. Selv vekslede jeg et par ord med førnævnte frontkvinde Elin Larsson, som virkede nærmest overvældet over publikums stående ovationer. Men det var fuldt ud fortjent. Og jeg kan kun sige, at det var synd og skam for alle dem, der ikke var til koncerten på 1000Fryd – det sker nok ikke igen lige med det samme, at der kommer et band af den størrelse på en så intim scene. Blues Pills satte en tyk streg under, at de er et fremtidens band!

Setlist:
1. High Class Woman
2. Ain't no Change
3. Dig In
4. No Hope Left for Me
5. Bliss
6. Elements and Things
7. Devil Man
8. Little Sun
9. Black Smoke

Læs mere...

Act Of Cohesion klar med nyt udspil

  • Udgivet i Nyheder

Aalborg bandet Act Of Cohesion er klar med ny EP. EP'en indeholder 5 helt nye numre, som i følge bandet er "med det bedste fra Thrash Metal og Rock ’n’ Roll som fortsætter der hvor deres debut EP fra 2013 ”Submission And Fairytales” slap."

Den nye EP bærer navnet ”Solidarity & Double Standards” og bliver udgivet på alle digitale medier den 27. oktober.

Act Of Cohesion kan i november måned opleves 2 gange live i Aalborg hvor de spiller d. 15. november på Baghuset i Nordkraft med All Trays For Venom og lokale E’nemia, samt den 28. november hvor de supporter Essence på 1000fryd.

 

Tracklisten til "Solidarity & Double Standards" er som følgende:
1. A Fool's Errand...
2. Fallen Angel
3. Fear of Living
4. Solidarity
5. No Right in Sight

 

"Solidarity & Double Standards" artwork af Lars Pank:

Læs mere...

Blues Pills aflyser deres igangværende tour

Det svenske blues rock band Blues Pills har aflyst deres igangværende headliner europa tour på grund af sygdom.

Gruppen skulle havde givet koncert på 1000fryd i Aalborg den 16. maj og den 17. maj på Templet i Lyngby, begge koncerter er derfor tilsyneladende aflyst.

Gruppen har givet følgende udtalelse:

“We are deeply saddened to announce that because of serious illness we have to cancel the remaining dates on our European Tour. Our hearts are broken. Nothing gives us more joy than playing, and we were looking forward to the places we would go, shows we would play, and people we would meet. But in this situation, health is the number one priority. We´re very sorry to all the fans, and the promoters who are let down. Please send us your positive thoughts.

For ticket refund please contact your point of purchase and we will try to make good for these canceled shows as soon as possible, and as of now this Summer´s festival schedule remains confirmed as it is.

-Blues Pills”

 

Blues Pills er pt. aktuel med 2 EP’er udgivet igennem Nuclear Blast Records, “Devil Man” fra oktober måned sidste år og live EP’en ”Live At Rockpalast” fra februar måned.

 

Blues Pills - Devil Man

Læs mere...

Fossils og Beehover spiller 3 danske koncerter sammen

De to tromme/bas-baserede rock-duoer, danske Fossils og tyske Beehover spiller tre maj-koncerter i Danmark under titlen ”The Bass & Drum Mayhem & Doom Tour DK 2014”.

Pressemeddelelsen lyder således:

”Den danske noise rock-duo FOSSILS udgav 3. marts deres andet album ”Flesh Hammer” gennem Indisciplinarian. Pladen er blevet rost til skyerne i ind- og udland, og i forbindelse med udgivelsen spillede FOSSILS to velbesøgte danske releasekoncerter. Nu får danskerne igen mulighed for at opleve den eksplosive duo live, når de i starten af maj spiller tre danske koncerter i København, Aarhus og Aalborg, denne gang sammen med de tyske doom-rockere BEEHOOVER. Særegent for denne line-up er, at begge bands er duoer bestående af trommer og bas, men hvor FOSSILS er instrumentale, har BEEHOOVER vokaler og også nogle store, grove og markante af slagsen.

Duo nummer et BEEHOOVER spiller en særegen støjende, doomet og kompleks rock-musik og har siden 2007 udgivet fire albums, alle på det anerkendte tyske indielabel Exile on Mainstream, hvor det seneste og anmelderroste ”The Devil And His Footmen” er fra 2013. BEEHOOVER har et solidt navn på den tyske rockscene, og duoen har turneret overalt i Europa, bl.a. en hel del i UK, hvor de netop i disse dage spiller ni koncerter. De tre kommende danske koncerter markerer duoens første Danmarks-besøg. Man kan streame deres seneste album "The Devil And His Footmen" HER

Duo nummer to FOSSILS udgav i 2011 deres debutalbum ”Meat Rush”, i 2012 kom live-ep'en ”The Veal Thing”. Gennem adskillige shows herhjemme med bands som Liturgy, ZU og Health, såvel som på turnéer i USA (med århusianske Cola Freaks), Tyskland og Island, har FOSSILS fået sig et ry som en særdeles stærkt liveband. Det seneste album, den 20 minutter lange og aldeles intense ”Flesh Hammer” er en magtdemonstration ud i på samme tid kontant, tordnende og intelligent, udfordrende rockmusik med rødder i metal, punk og hardcore. "Flesh Hammer" kan streames HER

 

De to støjende, rockende og aldeles underholdende duoer Fossils og Beehover rammer DK med ”The Bass & Drum Mayhem & Doom Tour DK 2014” følgende datoer og steder:

Torsdag 8. Maj – Stengade, København
Fredag 9. Maj – Radar, Aarhus (m/Drön)
Lørdag 10. Maj – 1000fryd, Aalborg

Læs mere...

Mumakil har færdig indspillet nyt album og tager på europa tour

Det schweiziske deathgrind band Mumakil har fornyligt færdig indspillet deres nye album, som har fået titlen ”Flies Will Starve” og forventes ude senere på året via Relapse Records. Bandets tredje fuldlængde album består af 24 nye sange og bandet opfordre fans af Birdflesh, Misery Index, Antigama og Kill The Client at gøre sig klar på en omgang hårdslående grindcore og death metal, bandet har givet følgende udtalelse:

"This will be our best album in terms of production, riff quality, variation and songwriting. It is going to be a great mix between everything we love in grindcore and death-metal with subjects like war, anger, pain, personal experiences and deceptions, and an overall theme about mankind´s permanent will to destroy itself."

Imellemtiden vil Mumakil gå sammen med det svenske grindcore band Afgrund på en 3 ugers Europa tour, som bl.a. vil føre dem til Danmark, hvor de den 15. marts vil optræde på 1000fryd i Aalborg.

Læs mere...

Smoke Or Fire

Ikke overvældende mange var mødt op denne onsdag aften, hvor Mighty Midgets, Fake Problems og hovednavnet Smoke or Fire fra Fat Wreck udgjorde line up'et på 1000fryd. Ikke desto mindre var der god stemning og tasty, billige øl. efter Mighty Midgets og Fake Problems havde varmet publikums øregange op, hvilket de gjorde fortræffeligt, var det tid til Smoke or Fire. Det var første gang undertegnede skulle stifte bekendtskab med dette band, udover en lille håndfuld numre, som er at finde på nettet. De lagde ud med nummeret ”Melatonin” fra deres nyeste fuldlængde "This Sinking Ship". Et energisk og catchy nummer, så det var en god start. Under hele showet spillede bandet yderst overbevisende og tight, så det lød så tæt på bandets indspilninger, som det er muligt live. Bandet lod sig heller ikke slå ud af det lidt tynde fremmøde af folk og gav en sveddryppende og rutineret optræden uden at det virkede påtaget. I sidste del af koncerten var det også som om at publikum slog sig mere løs, end i begyndelsen hvor folk virkede lidt tilbageholdte eller observerende, så det var også et positivt syn. Alt i alt en mindeværdig aften og det skal ikke blive sidste gang dette band skal opleves, hvis chancen byder sig igen.


Revolution Music vil gerne takke Fat Wreck.

Læs mere...

Hatred Conspiracy, Plack, Fetus In Fetu

Fetus in Fetu
Revolution Music
Dette var den første koncert på programmet denne aften, og jeg var ret spændt på den, da jeg flere gange havde set drengene live, men da denne gang var første gang efter deres udskiftning af frontfiguren, var jeg ekstra spændt. Men koncerten startede godt ud, og det lokale publikum var i stilling og med fra starten. Koncerten gik forholdsvis godt; der blev spillet et tight sæt med masser af brutale blastbeats og ond dødsvokal, som i øvrigt blev leveret i fremragende stil af deres nye forsanger, Michael "Blødkogt" Bekker.
Man kan beskrive Fetus in Fetu som et band, der sagtens kunne nå rigtig langt. Der skal bare træffes større beslutninger og arbejdes mere for det mht. at komme ud og spille osv.
Det eneste, jeg har at tilføje til deres liveoptræden er, at den i sidste ende blev en smule kedelig at kigge på, da de stort set ikke bevæger sig. Hvis numrene er for svære for medlemmerne til, at der ikke er noget overskud, burde der øves en del mere intensivt og måske skæres ned på teknikken. Men det er jo som man ser det.

Plack
Revolution Music
Dette band har jeg stor respekt for; ud over at have lavet en super fed EP (Lost Cause) har de også en sindssygt engageret og spændende liveoptræden. Det kan virkelig mærkes på dette band, at de kan lide det, de laver, og det smitter lynhurtigt af på publikum. De spillede numrene fra EP’en plus et enkelt nyt nummer tight og med masser af energi, men da det kom til titelnummeret, ”Lost Cause”, blev Tore fra aftenens headliner, ”Hatred Conspiracy”, hevet på scenen. Så var der dømt fee duet!
Og fedt var det! Hele koncerten gik fremragende og uden de store fejl, ret god lyd, og et superfedt nyt nummer, som de endte med at spille som ekstranummer for 2. gang. Hvis man vurderer aftenen som helhed, blev dette den mest vellykkede koncert af alle.
Der skal uden tvivl lægges mærke til disse drenge for eftertiden, og jeg har helt klart tænkt mig at dukke op, næste gang de spiller nær Aalborg.

Hatred Conspiracy
Revolution Music
Aftenens hovedattraktion, Hatred Conspiracy, var ikke just et nyt band for mig at se live. Men da jeg vidste, at stort set hele bandet var blevet skiftet ud, siden jeg sidst så dem, var jeg rigtig spændt på at se, hvordan det ville fungere. Og jeg må sgu ærlig talt sige, at det har været nogle kloge beslutninger, de har taget. Først og fremmest er de mere tight end nogensinde før, og samtidig med at de nye gutter er meget mere tilpas på scenen, og derved mindre nervøse, er deres optræden også blevet en del mere spændende at se på. Men jeg må sige, at hvis nogen imponerer mig, er det Kim Fenger (guitar) og hans bror Michael Fenger (trommer); de har tidligere begge spillet punk, og det kunne ses på deres optræden, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting. Specielt Kim osede af energi og var fra starten ikke til at styre. Der blev sprunget rundt på scenen, og guitaren blev svinget. Se, det er sådan, vi kan lide det! Det eneste, jeg manglede, var at også den spritnye bassist kom lidt frem i billedet, for jo mere gas bandet giver, jo mere gas får publikum lyst til at give den. Frontmanden Tore har en fandens god vokal, specielt live, og han har ligesom skabt et image som Mr. Doomface: Håret hænger ned i ansigtet, der bliver lavet håndtegn, og det hele kører bare. Det er også tydeligt at se, at han er blevet bedre til at stå på en scene. Hatred Conspiracy spillede i godt 45 min, og bortset fra da jeg lige var på toilettet, var det en ganske god koncert. Nu handler det bare om at komme ud og spille en masse og få sat den EP i system, så de kan komme ud og få vist, hvad de kan, fordi noget kan de sgu og det er da lige præcis at spille fedt!

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed