fbpx

Swans - Voxhall

Swans - Voxhall

Nu var det sgu blevet tid til at trommehinderne virkelig skulle tæskes igennem. Det amerikanske orkester Swans har nu haft en utrolig spændende karriere med slåskampe mellem forsanger Michael Gira og publikum, roterende besætninger og opløsning og genforening. Deres første album Filth udkom tilbage i 1983, og skulle efter sigende have banet vejen for Industrial Metal genren, da bands som Godflesh ofte har udtalt sig om hvordan Filth har været en kæmpe inspirationskilde. Deres nye materiale er dog måske blevet lidt for struktureret og lidt ”blødere” end det tidlige materiale, men det er stadig fantastisk. Jeg har dog ikke fået hørt det seneste udspil The Glowing Man så meget, men de to forrige plader er stadig nogle jeg hører meget. Jeg har set bandet to gange før og de spillede ca 6 numre og koncerten strækker sig ud til omkring to timer og 45 minutter hver gang, så jeg vidste alligevel godt hvad jeg kunne forvente af denne koncert, men lad os se hvordan aftenen udviklede sig.

 

Little Annie

Swans har nu altid været kendte for at medbringe obskure og mærkelige opvarmningsbands med sig på tour, og denne gang var det uden tvivl det mærkeligste, jeg har set indtil videre. Little Annie kom på scenen og sang Folsom Prison, som originalt er skrevet af Johnny Cash. Det var måske lige en anelse forvirrende, da jeg ikke lige helt kunne følge med eller fatte hvad det var jeg var vidne til. Det var Jazz, avant-garde, experimental eller hvad end man nu har lyst til at kalde det, men en ting kan vi understrege og det er at det var meget underligt. Little Annie var i selskab med pianist Paul Wallfisch, som også er den nybagte pianist i Swans. Musikken kan sammenlignes med en kvindelig version af Tom Waits, men hendes performance fangede mig sgu ikke. Jeg synes det var alt for mærkeligt og ret kedeligt, for mit vedkommende i hvert fald. Desværre Little Annie, du er sgu ikke lige min kop te.

Karakter: 1 ud af 6

 

Swans

Der gik i hvert fald ikke lang tid før medlemmerne af Swans entrede scenen på Voxhall. Kroppen var mentalt klar og ørepropperne var helt inde i ørerne. Det er lige et fremtidigt råd, hvis du aldrig har set Swans live, så for guds skyld HUSK ørepropper. Bandet startede ud med nummeret The Knot som så vidt jeg kan huske, er ikke udgivet på nogen plade endnu. Kl 21.15 gik bandet i gang med at spille, og det virkede lidt til at bassist Chris Pravdica var særlig tilfreds med lyden i hans monitor og det var en følelse som også blev gentaget af resten af bandet. Nummeret blev dirigeret af forsanger/guitarist Michael Gira, hvor han gjorde det tydeligt til de andre medlemmer hvornår de skulle skifte og hvornår opbygningen skulle finde sted. Det er jo meget nemt, at falde i trance når Swans spille,r da lydbilledet er så kolossalt, voldeligt, unikt og smukt på samme tid. Som sagt tidligere gik bandet i gang med at spille nummeret og kl 22.05 var nummeret færdigt. Kun Swans kan spille et nummer som varer 50 minutter og alligevel formå stadig at være super badass. Efter en kort pause gik bandet i gang med at spille nummeret Screen Shot fra deres forrige udspil To Be Kind, og det fungerede også ganske fint. Vokalen druknede lidt i mixet og det satte lidt af en dæmper på oplevelsen og nummeret sluttede næsten lige så pudsigt som det startede. Nummeret blev efterfulgt af The Cloud Of Unknowing fra deres seneste udspil The Glowing Man, og her begyndte det storslåede og eksperimentelle lydbillede virkelig at komme til live. Men ca 20 minutter inde i nummeret begyndte jeg sgu lidt at miste fokus. Swans spiller jo også så umenneskeligt højt og ens ører kunne ikke holde det ud i længden. Kroppen var smadret og en vejfortjent sidde pause fandt hurtigt sted. Jeg bevægede mig ind i salen igen og Swans fortsatte med at give os en sonisk afstraffelse. Den nyeste tilføjelse til Swans er pianist Paul Wallfisch, som erstattede percussionist Thor Harris. Man kan godt mærke og høre at Harris ikke længere er med i bandet, da jeg begyndte at føle det at der manglede noget af lydbilledet. De sidste to numre vi fik var numrene The Man Who Refused To Be Unhappy og titelnummeret fra den seneste plade.

Jeg synes selv at Swans er et fantastisk band, men alligevel føler er det her ikke den bedste Swans koncert jeg har set, men det ændrer selvfølgelig ikke lige min mening omkring deres musik. Jeg synes stadig at de er fantastiske, men alligevel begyndte jeg sgu at kede mig i løbet af koncerten, men man kan jo heller ikke spille fuldstændig perfekt hver evig eneste gang, så tak for denne gang, Gira og co.

Karakter: 3½ ud af 6

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Swans
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Koncert dato: Søndag, 12 Marts 2017
  • Koncert sted: Voxhall
  • By: Århus
  • Genre: Noise
  • Samarbejdspartner: Fonden Voxhall

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.