fbpx

Sumac, Baptists, Nordra - 1000fryd

Sumac, Baptists, Nordra - 1000fryd

Turen gik denne gang til Aalborg. Tre forskellige bands og en fed aften var i sigte. Sumac og Baptists havde slået hovederne sammen, og planlagt en tour igennem Europa sammen. Jeg har vært stor fan af begge bands i noget tid, specielt Baptists da de ikke har turneret i Europa før nu så forventningerne var skyhøje.

 

Nordra

Det er meget begrænset hvad jeg har hørt af enkvinde bandet Nordra. Jeg ankom på spillestedet noget tid før hun gik på, og publikum spredt lidt over det hele inde i salen. Noise/folk/avantgarde er nok rigtig i hvad genre angår. Jeg må indrømme at det var virkelig mærkelig musik, specielt når du spiller mini trompet imens der kører elektroniske trommebeats i baggrunden, så ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes. Hun inkluderede guitaren men der skete en masse tekniske problemer, så der gik rigtigt langt tid før guitaren kom i spil, og da det endelig skete var det ikke helt ventetiden værd. Koncerten virkede også utrolig kort, og den var meget hurtigt overstået jeg stod forvirret tilbage uden helt at vide hvad jeg skulle synes eller tænke. Noget af koncerten synes jeg var fin imens der også var andre punkter hvor det ikke helt fungerede.

Karakter 2 ud af 6

 

Baptists

Nu var det endelig blevet tid til at se Baptists. Publikumstallet var steget og folk virkede klar. Det var en anelse akavet at kigge på bandet imens de gjorde sig klar på scenen, efterfulgt historier om at de tog på spa i Aalborg og at de ville så gerne Skate men vinden var alt for stærk, og før vi vidste det blev vi overfaldet af en lydmur af feedback, imens forsanger Andrew Drury begyndte nedstirre os imens han gjorde sig klar. Worse Than Hate satte gang i festen og i et split sekund begyndte håret at svinge og band medlemmerne var heller ikke stillestående. Jeg har set bands som Black Breath, Trap Them og All Pigs Must Die, der alle sammen er eller har været på Southern Lord Records, og de har altid været relativt stillestående. Det var ikke tilfældet her hos Baptists da deres svingning af garn ingen ende havde. Jeg har ikke helt sat mig ind i deres seneste album som aftenens sæt hovedsageligt bestod af, men der var blandede godter fra hele Baptists diskografi. Det som imponerer aller mest ved hele denne koncert på 45 minutter, udover at den hele ligger på kogepunktet, er at alle sangene bliver spillet måske ti gange hurtigere end det er på album, så det var ikke nogen hemmelighed at pauserne var tiltrængte imellem numrene og pauser havde de ikke mange af. Mine højdepunkter var sange som Bachelor Degree Burn, Betterment og Think Tank Breed, specielt de sidste to sange var prikken over i'et. Baptists var over alle forventninger, plus mere end det. En stærk kandidat til årets koncert.

Karakter 6 ud af 6

 

Sumac

Aftenens hovednavn var Post-Metal/Drone/Sludge supergruppen Sumac. Medlemmerne består af Aaron Turner (ISIS, Old Man Gloom) Brian Cook (Russian Circles, Botch) og Nick Yacyshyn (Baptists), så det var den sidstnævntes anden koncert for i aften, og vi snakker cirka en halv time efter Baptists var slut så var han klar igen. Jeg så Sumac tilbage i 2017 på A Colossal Weekend hvor det var uden tvivl det højeste jeg nogensinde har set og hørt. Vi snakker ubehageligt højt, sådan gangbesvær efter koncerten højt. Heldigvis i aften var det ikke lige så højt men stadig utrolig højt. Man røg ind i en totalt trance efter bandet gik i gang med at spille, og når man åbnede øjnene var det som regel timet med at Turner skreg som en hulemand ind i mikrofonen. Sidste gang jeg så dem havde Cook travlt med at turnere med Russian Circles, så han var ikke med i 2017 men i aften var han til stede og bassen blev grundigt smadret igennem. Det er noget tid siden jeg sidst har hørt Sumac så jeg var ikke så bekendt med deres materiale i aften, men heldigvis gjorde det mig ikke spor. Dog det som gjorde mig spor var det, at når de smukke og atmosfæriske stykker var i gang begyndte folk at snakke, specielt de to som stod foran mig roste sig selv for at have forladt deres lejlighed for at tage ind og se Sumac. Fedt for dem at de kom ud og tak for at de satte en kæmpe dæmper på oplevelsen. Sumac spillede en super fed koncert, hvor jeg heldigvis ikke havde gangbesvær efterfølgende men snakkeklubben havde jeg godt kunne undværet.

Karakter 4½ ud af 6

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Sumac, Baptists European Tour 2019
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Koncert dato: Fredag, 08 Marts 2019
  • Koncert sted: 1000fryd
  • By: Aalborg
  • Genre: Sludge Metal
  • Samarbejdspartner: 1000fryd

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.