fbpx

Steel Panther, Inglourious - Train Fremhævet

Steel Panther, Inglourious - Train

”Det her skal nok blive spændende” tænkte jeg, da jeg bevægede mig ind i salen til måske verdens dummeste eller et af verdens mest underholdende bands, nemlig Steel Panther. Bandet, som tager pis på den evige 80’er Glam scene med bands som Mötley Crüe, Poison og Warrant. Taget i betragtning at det hele er et rent gimmick, så siger folk at det et suverænt live band. Og nu er det endelig tid til at se om Steel Panther er noget at råbe hurra for.

 

Inglorious

Første band på scenen i aften var britiske Inglorious. Jeg havde ikke stiftet bekendtskab med bandet før koncerten, men da bandet bliver sammenlignet med bands som Deep Purple og Led Zeppelin, så kan det nok ikke gå helt galt. Jeg stillede mig inde i salen og lyden var virkelig god. Energien på scenen var heller ikke noget at tage fejl af. Der var nogle fra publikum som synes, at det var fedt at starte en moshpit til koncerten, som virkelig bare resulterede i flere løftede øjenbryn end folk som hoppede en tur derind også. Man kan godt sige at Inglorious ikke lige er min kop te, men alligevel synes jeg at deres musik har de rigtige elementer. Energien er til stede, dynamikken er der også og forbindelsen imellem publikum er også til stede. Inglorious leverede en fed opvarmning i aften på Train, og det er i hvert fald et band man burde holde øje med i fremtiden.
Karakter 4 ud af 6

 

Steel Panther

Nu var det så endelig blevet tid til aftenens hovednavn. Steel Panther kom ud på scenen til tonerne af Eyes Of The Panther, som blev stærkt efterfulgt af If You Wanna Be Like Tiger Woods. Bandet tog lige en pause efter et par numre, og efterfølgende prøvede forsanger Michael Starr at slå verdensrekorden i at gribe mikrofonen en million gange, men alligevel missede han desværre den afgørende gang. Bandet kørte videre med numre som Asian Hooker og Turn Out The Lights. Bandet hev en heldig pige med op på scenen og spillede den evigt fede Girl From Oklahoma, som blev efterfuldt af 12-13 andre piger og 17 Girls In A Row. Nogle var virkelig klar på det og begyndte at danse frækt op ad Michael Starr, og en valgte så at være så meget med på den, at hun flashede foran hele Train. Efter nummeret blev der en fyr hevet på scenen som helt tilfældigt bar samme navn som forsangeren, hvor de så begyndte synge nummeret Community Property sammen, og der blev dømt til fællessang inde i salen. Nu var vi så kommet til sidste nummer for i aften, og der fik vi selvfølgelig en største metal fællessang i nyere tid, nemlig Death To All But Metal. Her blev håret for alvor svunget og hornene blev smidt i vejret. Selvfølgelig var der også plads til nogle ekstranumre, og her fik vi serveret mit favorit nummer Fat Girl, som bare er evigt fedt. Fuck All Night And Party All Day var nummeret som sluttede hele aftenen af, og det var mere end en passende afslutning.
Karakter 6 ud af 6

 

Man kan sige hvad man vil om Steel Panther. Mange delte meninger har jeg altid haft om bandet, hvor jeg synes at de var alt for meget af et gimmick og det var ikke noget jeg kunne tage seriøst. Jeg forventede at se et band som bare gjorde grin med sig selv og overhovedet ikke tog noget af det seriøst. Det fik jeg også, men på samme tid fik jeg også et band som virkelig var oplagte og spiller fantastisk underholdende musik sammen. Det kan godt være, at man ikke kan tage Steel Panther seriøst, men at sige at de ikke kan finde ud af at levere et fantastisk sjovt Heavy Metal show er lidt af en kæmpe stor løgn. Mange forlad salen, inklusive mig selv med et smil på læben. Tak Steel Panther for et godt grin, og vi ses forhåbentlig snart igen!

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Steel Panther, Inglourious
  • Karakter: Karakter: 5.0
  • Koncert dato: Onsdag, 21 September 2016
  • Koncert sted: Train
  • By: Aarhus
  • Genre: Glam, Heavy Metal, Rock
  • Samarbejdspartner: Train

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.