fbpx

Soulfly, Incite, Lody Kong

Soulfly, Incite, Lody Kong

Når jeg snakker med folk omkring Copenhell 2012, er der rigtig mange der fremhæver Soulflys koncert om lørdagen som en af de bedre koncerter. Fed energi og god performance på scenen. Det invitere jo til at man ser dem live – og når så muligheden byder sig slår man naturligvis til. Torsdag aften, lille vega og på lidt af en familietour. Lody Kong, Incite og Soulfly gæstede Danmark, og jeg var ikke den eneste der havde fået ideen om at tage ind og se Max og sønnerne på scenen. 20 årige Zyon Cavalera gør sig bag trommerne for eget band, Lody Kong, men også for Soulfly, mens storebror Richie gør som som vokalist i Incite. En familietur af bedste klasse.

 

Lody Kong

Jeg vil starte med at slå to ting fast. Der er ingen tvivl om at Zyon Cavalera kan slå på trommerne og der er heller ingen tvivl om at man kan komme langt når ens far er Max Cavalera. Lody Kong har eksisteret siden 2011 og udgav i februar i år deres første EP, No Rules. Zyon ser ud til at være den ældste af medlemmerne på scenen, mens bassist, guitarist og forsanger alle ligner noget der lige har rundet de 17. Da det purunge band gå på scenen lidt i 21:00, er der ikke meget mere end halvfyldt i lille vega trods det sene tidspunkt. Ærgerligt, men for at være helt ærlig, så gik de der endnu ikke var fremmødt, ikke glip af noget. Lody Kong lød præcist som de 1.000 bands mine venner dannede tilbage da de var 17-18 år. De vil for meget og kan for lidt. Overblik og sans for simpel med god sangskrivning er manglende. Det hele lyder lidt som en tur i øvelokalet. Stilen lugter af groove metal med et twist af død mens lyden er dårlig og mudret og bandets kompositionerner er kedelige og forudsigelige. Selvom bandet, og slet ikke Zyon, ikke er uden talent, virker det hele voldsomt amatøragtigt. Publikum er passivt med undtagelse af enkelte, der svinger lidt med håret. Men reelt er der nok ikke tvivl om at folk ikke er kommet for at se eller høre Lody Kong. Jeg tvivler dertil på, at bandet fik nye fans med hjem derfra. Lody Kong mangler erfaring og ikke mindst velskrevne numre. Der er ingen tvivl om at Lody Kong aldrig var kommet på en sådan tour, hvis ikke det var for farmand, men reelt burde bandet nok være blevet hjemme. Måske bandet om 5 år, vil være værd at se live igen? Indtil da bliver det til en tur tilbage i øvelokalet og en dumpekarakter herfra. 2 ud af 6.

 

Incite

Efter at have haft første Cavalera på scenen var der lagt op til et kvalitetsmæssigt løfte. Richie Cavalera og hans medkumpaner i Incite har været i gang siden 2004 og har udgivet to albums, debuten The Slaughter (2009) og All Out War (2012). Til forskel fra Lody Kong havde vi altså et langt mere erfarent for ikke at sige modent band på scenen 21:40. Incite lyder godt på plade og fungere godt live. Energien var der og det lykkedes at få startet publikum i løbet af den halve time bandet stod på scenen. Richie må uden tvivl gøre sin far stolt, når han troner rundt på scenen og leverer handbang som perler på snor. Stilen er en gang groovie metal med twist af thrash, udført knivskarpt og med nogle ganske gode kompositioner. Vi bliver fulgt godt rundt i de to udgivelser og får bl. a. ”The Slaughter”, ”Feel The Flames”, ”Down And Out” og Tyranny’s End”, inden bandet forlader scenen. Incite leverede en fed koncert og noget nær en perfekt opvarmning. Publikum var underholdt, bandet velspillende og med et par udgivelser mere i tasken og lidt flere numre der virkelig brager igennem, er der ikke tvivl om at Incite kan bære deres egen tour. Indtil da må vi tage os til takke med en velspillet og velperformet opvarmning, hvor kun en lidt mudrede lyd virkelig irriterede. 4,5 ud ag 6.

 

Soulfly

22:30, var det endelig blevet tid til at få far Cavalera på scenen. Med Zyon bag trommerne, var der lagt op til lidt af en familie fest, hvor publikum næsten var ligeså stor en del af familien. Der blev i hvert fald taget meget varmt imod den aldrende helt. Desværre skal der fra start sættes en tyk streg under ”den aldrende”. Max er ikke helt ung længere og det er desværre alt for tydeligt under koncerten. Det hele starter ellers meget godt. Lyden er godt, publikum ved at være tæt pakket og når man så får smidt ”Prophecy” og ”Back To The Primitive” i hovedet som nogle af de første numre, så skulle niveauet være sat. Publikum virker da også på og ikke mindst taknemmelige. Zyon smadre derud af på trommerne mens Marco Rizzo levere den ene fede spade efter den anden. Max himself, han er træt. Meget træt. Han trasker lidt rundt, svinger med en tom vandflaske og forlader scenen op til flere gange. Hertil er hans vokal er ikke til at høre til start, men bliver heldigvis justeret. Det lover altså ikke godt – og bliver aldrig rigtig godt. Meget af energien i numrene forsvinder når man ser på Max, der knapt nok kan tage tre hop uden at være fuldstændig flad. 

 

Vi bliver ellers ledt godt igennem Max’s materiale – ikke Soulfly’s, men Max’s. Det er vel hvad man kan forvente, men med 8 Soulfly udgivelser i tasken vil jeg tillade mig at stille spørgsmål ved, om det reelt er nødvendig at 1/3 af setlisten er Sepultura eller Nailbomb. Fred være med det, det er altid rart at høre ”Straighthate”, ”Roots Bloody Roots” og resten af Sepulture klassikerne, men er det ikke ved at være på tide at Soulfly fokusere på Soulfly i stedet for at leve på noget der var en gang? I det hele taget blev det en noget mat omgang. Publikum lod dog til at æde det hele råt og nyde det, så det må man naturligvis også tage med, men personligt var jeg ikke imponeret. Vi fik endda et nyt Soulfly track, ”Bloodshed”, hvor forsanger Igor fra Lody Kong, var med på vokal. Det vil sige han skreg ”Bloodshed” ind i en mikrofon der var alt for lavt stillet. Ikke noget der ligefrem højnede interessen for Igor og Lody Kong vennerne. Med fokus på det nye nummer, må det så også siges, at det ikke var voldsomt interessant og hvis det er hvor Soulfly er nu, kan jeg godt forstå, at der er så meget Sepultura og Nailbomb med i deres liveset. 

Efter lidt over en time var det slut. Vi nåede lige at få endnu en skuffelse. Perlen ”Jumpdafuckup” blev smidt på som første ekstranummer, i en 30 sekunders lang version. HVAD FANDEN ER SÅ POINTEN I AT SPILLE NUMMERET? Herefter blev der lukket ned med ”Eye For An Eye” og slut. Konklusionen: Farman Max virkede træt og imponerede absolut ikke. I det hele taget synes jeg personligt at Incite showet var mere interessant end Soulfly. Det kombineret med ovestående ankepunkter, bliver det heller ikke til mere end 4 ud af 6 til Soulfly.

 

Samlet set stod jeg tilbage med en lidt kedelig smag i munden. Familiefesten udeblev og Incite var uden tvivl aftenens højdepunkt. Med lidt matematik og personlig tilpasning vil jeg give aftenen en halvsjov karakter af 3,5 ud af 6.

 

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.