fbpx

Saybia - Vega

Saybia - Vega

Sidste gang i Saybias selskab var en sand fornøjelse, og nu står de her så igen. Denne gang ikke i direkte forbindelse til deres nyeste udspil. Nej, i stedet var dette en mulighed for at bandets fans kunne påvirke slagets gang; op til touren, som afsluttes i aften, oprettede Saybia en afstemning på Facebook, hvor alle kunne vælge imellem sange fra alle fire albums, de gerne ville høre live. De 15 mest populære af dem ville så blive fremført ved siden af enkelte sange, Saybia selv bestemte. Naturligvis ville der deraf være en del hits, da det primært er hvad folk stemmer på, men altså også blandede godter – og så kan man vist heller ikke forlange mere.

Saybia:
Modsat sidst er det ståpladser, hvilket man må forvente giver en anderledes dynamik. Der er udsolgt, men, til min store lettelse, ikke decideret proppet. Som vi godt og vel passerer en halv times ekstra ventetid (som er lige i overkanten), begynder det dog at kunne mærkes at der er udsolgt, da flere presser sig længere foran. Samtidigt er der mange som holder fri i morgen, og derfor er stemningen tilnærmelsesvis løssluppen, og for enkelte lige festlig nok til hvad musikken indebærer. Men mere om det senere…

Så kan man godt stå og blive noget utålmodig, men da Saybia viser sig, er alt tilgivet. ”Untitled” er skrækindjagende vedkommende, smuk og betagende. Magisk, skriver jeg i mine noter, og det er ikke for meget, i hvert fald ikke for mig, der lader tårerne flyde ubesværet efter nogle minutter. Allerede her er jeg ikke i tvivl om at det her bliver en helt særlig aften. 
Ligesom i Koncerthuset hænger der fra loftet en gigantisk kugle, der drejer rundt, samt skifter farver og konturer i løbet af showet. Helt overordnet er lysshowet et stort plus i aften, og formår virkelig at frembringe skiftende stemninger i takt med musikken. Lyden er, igen igen igen, ligesom den skal være her i Vega; især trommerne har en dejlig tyngde, og guitarerne lyder intet mindre end henrivende, både når det skal være roligt, og når der er skrald på.

Allerede i de næste par sange, ”Eyes On The Highway” og ”On Her Behalf”, er det live i ordets bedste forstand; der tilføjes mere end hvad der originalt er at finde på studieindspilningerne. Et ekstra stykke guitar her, en længere outro der, mere kor end normalt, og generelt bare mere kraft bag. Man kan MÆRKE det, uden at det forstyrrer sangenes essens, som ellers er en nærværende fare. Sublimt… 
Og så er det tid til aftenens første rigtige fællessang med ”The Second You Sleep”, men først en uhøjtidelig hilsen fra Huss’ og co. Han er sgu en showman. Afslappet, opmærksom og sjov på én og samme tid. Som sidste gang er der en levende tovejskommunikation, der udvikler sig i samspil med publikum, og hver eneste lille fjollede kommentar, reagerer bandet på.

Normalt ville jeg snakke om band OG publikum, men i dag, lige i dag, er det én organisme, i hvert fald fra hvor jeg står. Ikke hele vejen, men næsten. Èn anden, og total urelateret, kritik jeg havde sidste gang, var Huss’ vokal; at den virkede svag, og til tider som om den var ved at knække under ham. Det skal jeg love for ikke er tilfældet denne gang. Jo, han ændrer på tonerne og det generelle udtryk, men jeg vil, ikke kun næsten, men faktisk gå så langt som til at sige, at det lyder bedre. Alderen har gjort sit til at mangfoldiggøre vokalen.

Huss og co. forsøger sig herefter med endnu en ”forbrugerundersøgelse”, for at se hvor folk kommer fra, men i aften er der altså ingen fra Fanø, der ellers var til stor morskab for alle involverede i Koncerthuset. Det er i øvrigt rart at der indlægges pauser til snak, for at man ligesom kan blive helt opslugt resten af tiden. For Saybia er noget så følsomt, og samtidigt insisterende. 
Sjældent har jeg desuden oplevet så god opbakning, da det annonceres at der nu kommer tre nye sange i rap, hvoraf den første er ”en lille sød sag” i form af ”Down”. Derefter leder en rørt Huss’ os blidt igennem ”I’m Still Waiting”, der viser at han altså stadig ikke er færdig med at skrive sange, omhandlende ulykken med sin kone og datter for efterhånden en del år siden. Ikke at nogle af os klager; her var endnu et øjeblik hvor tårerne pressede sig på for mit vedkommende. 
Sidst i rækken dedikeres ”No Sound From The Outside” til publikums hengivenhed, som nu 8 år siden sidste album, stadig står her. Det er ikke siden 2002, får vi fortalt, at Saybia har solgt Vega ud. 
Ved siden af mig står et kærestepar og er smeltet sammen imens sangen har sin gang, lukkede øjne og store smil hele vejen igennem.

Her kommer så, beklageligvis, aftenens eneste nedgangsperiode. Publikum begynder at blive urolige, Saybia selv ser ud til at ryge ud af hvad end det var der gjorde dem så levende (f.eks. lyder ”Angel” ikke specielt godt), og én enkelt publikummer har vist misforstået konceptet bag Saybia, som altså ikke er at råbe og skrige, imens man knapt kan stå oprejst på benene. Symbiosen holder altså ikke hele vejen, men det er umådelig tæt på: for man skal ikke videre end til ”It’s About Time”, der live lyder endnu bedre end normalt, før vi er tilbage på det rette spor. Og SÅ er der for alvor dømt fællessang med ”The Day After Tomorrow” og ”Brilliant Sky”, hvor der i førstnævnte er spontane jubelbrøl midt i sangen, og i sidstnævnte et omkvæd hvor alle er med.

Saybia forlader herefter smilende scenen, og der trampes hårdt i gulvet inden encore, som først og fremmest består af det helt uvirkeligt fantastiske David Bowie cover ”Lazarus”, komplet med importeret saxofonist ”fra Fyn”, som det afsløres. Hold da op, det er overvældende godt. En rørende hyldest, og herefter en glimrende trio af ”Black Hole”, ”Bend The Rules” og ”I Surrender”, hvor vi bliver bedt om at holde en vi holder af ”… et eller andet sted”.

Okay, Saybia… Puha. Alle følelserne er ude på tøjet. Det var ikke perfekt, men det var faretruende tæt på, og jeg gruer for om jeg overhovedet ville kunne følelsesmæssigt overleve en bedre præstation. Så måske er det meget godt at det ender således. Det her er således en kærlighedserklæring, ligesom jeres koncert var: tak for tårerne, tak for mindet, og tak for at I er tilbage; lad der ikke gå 8 år mere.

Sætliste:
1) – Untitled
2) – Eyes On The Highway
3) – On Her Behalf
4) – The Second You Sleep
5) – 7 Demons
6) – In Spite Of
7) – Down
8) – I’m Still Waiting
9) – No Sound From The Outside
10) – Fools Corner
11) – Angel
12) – It’s About Time
13) – The Day After Tomorrow
14) – Brilliant Sky
Encore:
15) – Lazarus (David Bowie cover)
16) – Black Hole
17) – Bend The Rules
18) – I Surrender

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Saybia
  • Karakter: Karakter: 5.5
  • Koncert dato: Søndag, 20 Marts 2016
  • Koncert sted: Vega
  • By: København
  • Genre: Rock
  • Samarbejdspartner: Vega

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.