fbpx

Rob Zombie, Marilyn Manson

Rob Zombie, Marilyn Manson
Billed af HEADBANGERphotography

Marilyn Manson og Rob Zombie i samme båd. Det lyder som et håbløst projekt og en båd der burde blive revet midt over af de to personligheder. Rygterne har også sviret om diverse bitchfights mellem de to middelaldrende mænd, der tilsyneladende ikke har kunne holde hinanden ud på deres tour. Sandhed eller mediestund? Who knows and who cares. Det ville i hvert fald ikke komme som en overraskelse hvis der var kørt lidt spin, for at skabe omtale. Det være sagt, er det oplagt at betragte de to co-staring navnes performance som en konkurrence internt. Scenen er sat, arenaen er det halvelendige ”spillested”/sportshal valbyhallen, tilskuerne: et bredt udvalg af unge goths, gamle goths og andre der var unge da de to hovednavne var hit. Let the fight begin.

Marilyn Manson

Med skiftevis Manson og Zombie som hovednavn, fik publikum denne aften Manson på scenen som første act. Tilbage i 90’erne og start 00’er havde Marilyn Manson sin glansperiode. Enten hadede man ham eller også kunne man ikke få nok af chokrockeren. I 2012 er der ikke rigtig nogen der har noget imod Manson, i hvert fald ikke i Europa, hvor sex, vold, masochisme osv. ikke er noget der chokere eller forarger på samme måde som i USA. Manden med de hundredevis af udklædninger er blevet overhalet indenom. Til dels af yngre bands men også af hans egen alder, misbrug og mangel på kontakt med virkeligheden. Tilbage står Ikonets musik, der om noget var med til at male metalkulturen i starten af 00’erne.

Det var musikken der bar Mansons teatralske show. En time præcist blev det til, med kostumeskifte mellem hvert nummer, hurtigt og effektivt udført, men ikke velfungerende. Manson kunne ikke på scenen. Der var tydlige problemer, kun halvdelen af lyrikken blev leveret og når Manson skreg var det en bløret suppe, hvor det var helt umuligt at tyde indhold. Det fik de mange kostumeskift til at virke påtaget til ære for publikum. Det er hvad der forventes, men når hovednerven, musikken, ikke spiller 100 %, fungere tilbehøret ikke.

Der er ingen tvivl om at fordums kraft og saft stadig eksistere et eller andet sted inde i det efterhånden lidt for ucharmerende korpus, det var bare alt for sjældent publikum fik muligheden for at opleve det. Vi fik lov at snuse til det på numre som ”The Dope Show”, ”Rock Is Dead” og ”The Beautiful People”, men heller ikke her formåede Manson at sælge varen fuldt ud. Hvad der skulle være en rockudladning, aggressivt og fanden i voldsk, blev en halvkedelig og tam affære. Bedst gik det på den smukke ”Coma White” hvor Manson i faldende sne, insisterende og indlevende leverede aftenens højdepunkt. Nøgen og uden en masse tilbehør, virkede det som om vi fik set den sande Marilyn Manson anno 2012 for et kort øjeblik.

Ud over førnævnte blev publikum blandt andet budt på numre som ”Hey, Cruel World”, ”Disposable Teens” samt de to covernumre ”Personal Jesus” og ”Sweet Dreams”. Specielt sidstnævnte sendte uden tvivl en god andel af aftenens fremmødte tilbage til deres teenageår, fulde i en rus af ren pilsner og ungdommens anarkisme. En udmærket setliste, hvor de gamle slagere naturligt fungerede bedre end nyt. Publikum lod til at nyde det. Ikke i en euforisk rus men i en tilbagelænet afslappet tilstand. Lyden i Valby Hallen, var langt så slemt som forventet og selvom den ikke var perfekt, fungerede det.

Det blev aldrig rigtig godt. Sidste tre numre var Mansons es og også den absolut bedste del af en noget sløj koncert. Tronende fra hans podie tordnede han af sted på ”Beautiful People” inden klokken slog én times spilletid og freakshowet forlod scenen. Koncerten var Middelmådig, Manson virkede en smule sørgelig og særdeles udbrændt. Stemningen emmede af noget der engang var noget og mon ikke også det reelt også er sandheden. 3 ud af 6.

Rob Zombie

Efter Mansons noget ramponerede show, var der ikke tvivl om at Zombie havde fået en gevaldig forhånd i de to navnes interne kamp. Det lod da også til at Rob Zombie havde tænkt sig at tage kampen ganske alvorlig og udmanøvrer Manson på alle fronter muligt.

Med entre på scenen allerede 21:40, fik publikum en sprudlende Rob Zombie, der stormede rundt på scenen til tonerne af ”Sawdust In The Blood”. Forskellen var stor. Zombie virkede fit, parat til at leverede såvel ham selv som det medbragte sceneshow, modsat Mansons tamme show. Publikum fik zombier, kæmpe robotter, varierende filmklip til hver enkelt nummer og et energisk lysshow. Frontfiguren selv var over det hele, på scenen og blandt publikum og fungerede som en sand entertainer. Rob Zombie vandt den del af den interne konkurrence overlegent og det lykkedes ham da også at få skudt lidt gang i det tilbagelænede publikum.

Hvor Manson var noget tidligere og stadig har et navn. Har Zombie aldrig rigtig braget igennem til den brede masse. Kult og kitch kendetegner musikken og universet, der ikke kan få nok horror, gore eller halvnøgne damer. Som Zombies film spænder hans musik over et begrænset territorie, hvor indhold har det med at ligne hinanden og intet rigtig er super fantastisk. ”Dragula” er om noget det nærmeste Zombie kommer på et regulært hit og netop det faktum viste sig hurtigt at være Zombies største hæmsko. Numre som ”Meet The Creeper”, ”Mars Needs Women” og ”Lords Of Salem” er reelt ikke specielt interessante numre. Det er småkedeligt og for på nogen måde at gøre koncerten interessant, er band som frontmand nød til at overdænge publikum med så meget lir på scenen at musikken bliver sekundær. Selvom det også for Zombies tilfælde kun blev til en times spilletid, var det mod slutningen tydeligt, at der rent musikalsk ikke var mere at byde på.

Til trods for det enkelte faktum at Rob Zombie har langt dårligere materiale end Manson, formår zombien at hive en sejer hjem, om end det ikke er en bragende succes. Lyd forholdene var stadig ikke fantastiske, men bedre end forventede og det kombineret med et fantastisk sceneshow og entertainmentship i høj klasse bringer Zombie op på 4,5 ud af 6, hvor det specielt er manglen på godt materiale der trækker ned. .

Overordnet altså en sejer til aftenens sidste navn. Manson havde materialet og Zombie havde liveenergien. En kombination af det bedste fra de to, vil uden tvivl give et fantastisk show, men hver for sig bliver det ikke til mere end 4 samlet.

 

  • Marilyn Manson_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Marilyn Manson_2
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Marilyn Manson_5
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se billeder fra koncerten her.

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Rob Zombie, Marilyn Manson
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Koncert dato: Torsdag, 06 December 2012
  • Koncert sted: Valby Hallen
  • By: København, Valby
  • Genre: Groove Metal, Heavy Metal, Industrial Metal, Metal, Alternativ

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.