fbpx

Psycroptic - Royal Metal Fest 2016 Fremhævet

Billeder af mbn-foto.dk
Billeder af mbn-foto.dk

Det første der lige slår mig, da de tasmanske dødsdjævle i Psycroptic sætter fra med “Cold”, er at vokalist Jason Peppiatt åbenbart er blevet ad hoc-afløst af Jason Keyser fra Origin. Det er et indlysende valg, taget i betragtning at de to bands har turneret sammen og kender hinanden ret indgående. Dog savner jeg - for nu at få lidt af kritikken af vejen - et lidt dybere growl. Og så kører Keyser den måske lige surfer-casual nok for et så intenst foretagende som Psycroptic; manden ligner én, der lige er vågnet i et badekar med en tom flaske José Cuervo i hånden og et bollefår gaffatapet til skridtet.

Men…

For ind i FUCK, for en performance, mand. Sikken en frontfigur! Sikken en energi!

Fabelagtige “Carriers of the Plague” løfter stemningen op i loftshøjde, hvor den bliver hængende de næste forrygende tre kvarter igennem. Jeg indtager forreste række, dels for at smadre rundt med garnet; dels for at overvære den brillante guitarist Joe Haley, der lægger de fuldstændig stupidt komplekse riffs med en neurokirurgs præcision. Mandens bevægelser er minimale; han får det gudhjælpemig til at se nemt ud.

Psycroptic splitter kort fortalt hele lortet ad. Keyser har grabben om keglerne på hele VoxHall; han drøner rundt som for at have befundet sig på samtlige scenearealets kvadratcentimeter mindst én gang, og hans konstante opfordringer til mosh og headbanging imødekommes af stadigt flere og flere ekstatiske festivalgæster. Skæringer som “Echoes to Come” og geniale “Ob(Servant)” sender trykbølger af ren galskab gennem publikum, hvis endelige tilstand nærmest må beskrives som kaotisk. Efter showet viser en makker mig med et stolt grin det tomrum, hvor hans fortand havde siddet, indtil han åbenbart landede forkert i et stagedive. Sådan skal det fandme være.

Om jeg nogensinde kommer til at fatte den mængde meningsaffald, der er røget i retning af dette band fra de i metalverdenen desværre så allestedsnærværende konservative kræfter, der forestiller sig, at de har patent på at kunne diktere en håndfuld forsvindende ligegyldige forskelle, der angiveligt skulle definere, hvornår noget er metal og “lort”.
Årh, råber han i stedet for at growle? Bruger de trigger-stortrommer? Er produktionen så tydelig, at man rent faktisk kan høre, hvad der foregår? Klart, og så er selve den dybt intense og brutale musik jo bare HELT VILDT forskellig fra metal, ikke?
Ignorante fjolser, mand. Det hér shit tørsodomiserer dine forældre, om du vil det eller ej.

Psycroptic er dem, jeg har forventet mig mest af på RMF, og de efterlader mig stadig mere høj end bogstaveligt talt 13 ud af de 14 andre koncerter, jeg ser på hele årets festival (hvoraf den sidste i øvrigt leveres af landsmændene fra Deströyer 666). Okay, jeg savner sgu lidt Matthew Chalks sindssyge vokal, og at Psycroptic ikke kan behandle “The Colour of Sleep” som det hit, det fandme burde være blevet. Men derudover kunne jeg bare have ønsket mig et længere show, - omend det muligvis var blevet decideret farligt for mine nakkehvirvler.

 

Tak til Michael B Nielsen/mbn-foto.dk for de fantastiske billeder!

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Psycroptic / Royal Metal Fest 2016
  • Karakter: Karakter: 5.5
  • Koncert dato: Lørdag, 09 April 2016
  • Koncert sted: VoxHall
  • By: Aarhus
  • Genre: Death Metal, Progressive, Technical

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.