fbpx

Opeth - Copenhell 2017 Fremhævet

Billeder af Jill Decome
Billeder af Jill Decome

Er Opeth et festivalband? Dét spørgsmål er stadig til debat efter i aften. Ligesom In Flames skuffede fælt for nogle år tilbage (og gjorde op for det), således går historien også med Opeth i aften – det var dog helt tilbage i 2011, Copenhells 2. år. Her havde man valgt at smide dem på mens der stadig var dagslys, og dertil var vinden, ikke overraskende, stadig ganske kraftig. Det resulterede i en skidt koncert, hvor bandet gerne ville, men ikke kunne komme udover kanten.

Denne gang er mørkets frembrud en plusfaktor, og vinden har ligeledes dæmpet sig. Samtidigt er Opeth ikke presset ind mellem alverdens bands: efter dette er der kun Slayer (og evt. Red Warszawa / The Black Dahlia Murder for de hardcore) – det gør at de forsamlede sandsynligvis er fans i forvejen, for ellers ville man bruge tiden på at gøre sig klar til Slayer, vil jeg påstå.

Og som ”Ghost Of Perdition” brager igennem kort inde i sættet, er alle dårligdomme for seks år siden lykkeligt glemt. Det lyder godt (ikke perfekt, men godt), det ser godt ud – det føles godt. Det er som om vi alle sammen, bandet inklusive, vil gøre op for skuffelsen. Og det siger jeg uden at vide om nogen af de forsamlede overhovedet var med sidste gang, eller om Opeth slet og ret kan huske det. Men det føles sådan.

Omvendt er det svært for mig virkelig at sætte pris på Opeth, når det foregår udenfor. Efter deres magtdemonstration i Koncerthuset for lidt over et halvt år siden, er jeg nok skadet for livet. De betingelser kan en festival bare ikke hamle op. Den tørre humor, der frit flyder fra Åkerfeldt, er dog den samme, og selvom jeg ærgrer mig over at forestillingen endnu engang håndteres på svensk, ser publikum ud til at være til det – og så kan jeg i stedet glæde mig over at Åkerfeldt brøler igennem, og på den måde gør op for at netop dén del stod svagt i Koncerthuset. Og når vi er ved forskelligheder, er jeg også glad for, at sætlisten er blevet rystet en anelse siden sidste besøg – det er stadig noget af det jeg sætter mest pris på ved Opeth, at man aldrig er helt sikker på hvad man får ift. sangvalg.

Stemningen er så god, at jeg er overbevist om at vi sagtens kunne have klaret en time mere – eller måske bare en halv... En time føles i hvert fald som for lidt. Så det ender med at være den forholdsvis korte spilletid, det svenske valg, og en anelse uperfekt lyd (som stadig er enormt god for en festival) der trækker ned. Og jeg er altså ikke længere i tvivl om, at jeg foretrækker Opeth inden døre. Men at progressiv metal, og så teknisk af slagsen, klarer sig så godt er en fryd, og må selvfølgelig betyde at Opeth kommer tilbage igen en anden gang. Gerne med længere spiltid.

Sætliste:
1) – Sorceress
2) – Ghost Of Perdition
3) – Cusp Of Eternity
4) – Heir Apparent
5) – Era
6) – Deliverance
Kilde: www.setlist.fm

 

Se vores samlet dækning af Copenhell 2017

  • OVERKILL_5
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • LOST SOCIETY_5
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • MYRKUR_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Opeth
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Lørdag, 24 Juni 2017
  • Koncert sted: Hades, 22:45
  • By: København
  • Genre: Metal, Progressive
  • Samarbejdspartner: Copenhell

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.