fbpx

Northside Festival 2016: Iggy Pop Fremhævet

Northside Festival 2016: Iggy Pop

En sand legende. Selvom jeg er alt for ung til at have været der i Iggys storhedstid, var hans annoncering med til at overbevise mig om at skulle deltage på Northside for andet år. Iggy gav koncert allerede tilbage i maj måned i en udsolgt Falkonersal, endda sammen med Josh Homme, men ellers skal vi over 10 år tilbage før han sidst stod på dansk jord (dengang med The Stooges) – forventningerne var, både her og sandsynligvis i Falconer, tårnhøje, især med det nye og roste album ”Post Pop Depression” udgivet kort forinden.

Det er blevet mørkt, og uden en trevl på overkroppen spadserer Iggy og band på scenen – skidt med at den 69-årige krop ligner hvad det er. Manglen på lange introer har næsten været et gennemgående tema hele dagen igennem, og uden det store palaver lægges der hårdt fra land med fire kæmpe hits, to af dem fra Stooges-tiden. Iggy er fra start af enormt og imponerende livlig, alderen taget i betragtning. Ikke noget med at være gemt væk bag solbriller, eller at stå naglet til ét sted, nej, det er rundt på hele scenen, og ned til de forreste rækker af publikum, foruden hans mere mærkelige påfund, såsom at stikke mikrofonen ned i bukserne eller at simulere sex med en stol. Ingen tvivl om hvem hovedmanden er; kun Iggy selv får lov at være i front. Resten af bandet spiller fint, men forbliver fuldstændigt anonyme og tilbagetrukne.

Det er ganske tydeligt at mange er dukket op for at se elefanten, og det får de i høj grad mulighed for med halvanden time sat af. De forreste rækker har som man kunne forvente en fest, og til en begyndelse virker det sjovt og medrivende, hvilket helt sikkert både skyldes Iggy selv, men også de stærke hits. Man kan dog spekulere på hvorfor volumen er forholdsvist lavt, nu det jo er en af punkens faderfigurer. Skru dog op, det skal jo ikke være pænt eller afdæmpet! Dét er dog et mindre problem. En langt større udfordring er, at der efter ca. tre kvarters tid, for undertegnede, opstår en kedsomhed: man har set og hørt det hele. Det er for ensformigt, og SÅ spændende er Iggys bevægelser ikke i længden, især når de gradvist toner ud som aftenen går på hæld. Det er cool at der fluks kastes en jakke på scenen, da hovedpersonen uden de store armbevægelser konstaterer at han fryser. Igen, nede foran virker der til at være god stemning, men jo længere væk man kommer, jo mindre føler man sig som en del af begivenheden – det er næsten som at opservere en koncert, men ikke være en del af den, og det er ikke skide interessant.

Med det sagt trådte hverken Iggy eller band forkert på noget tidspunkt, afslutningen var solid, en stor del af publikum så ud til at hygge sig, sætlisten kom godt omkring både Iggy og The Stooges bagkatalog – måske er jeg bare for ung. Men det var en fin oplevelse, under alle omstændigheder.

Sætliste:
1) – No Fun (Iggy And The Stooges)
2) – I Wanna Be Your Dog (Iggy And The Stooges)
3) – The Passenger
4) – Lust For Life
5) – Five Foot One
6) – Sixteen
7) – Skull Ring
8) – 1969 (Iggy And The Stooges)
9) – Sister Midnight
10) – Real Wild Child (Wild One) (Johnny O'Keefe & The Dee Jays cover)
11) – Nightclubbing
12) – Some Weird Sin
13) – Mass Production
14) – Repo Man
15) – Sunday
16) – Break Into Your Heart
17) – Gardenia
18) – Neighborhood Threat
19) – Search And Destroy (Iggy And The Stooges)
20) – Down On The Street (Iggy And The Stooges)
21) – I Need Somebody (Iggy And The Stooges)
22) – Wild America
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Iggy Pop
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Koncert dato: Fredag, 17 Juni 2016
  • Koncert sted: Green Stage, 23:15
  • By: Århus
  • Genre: Punk

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.