fbpx

Nightwish - Valby-Hallen, 03.11.18

Nightwish - Valby-Hallen, 03.11.18

Tilgiv mig på forhånd: jeg er kæmpe fan. Så er det sagt. I sommers kom Nightwish forbi Copenhell som følge af deres ”Decades” tour: en tour med fokus på gamle sange, heraf primært fra ”Oceanborn”, ”Wishmaster” og ”Once” – dét som mere eller mindre har gjort Nightwish til det de er i dag. Det var derfor som gammel fan umuligt ikke at dukke op. Koncerten var dog præget af både lydproblemer, forbud mod ild og et semi-uoplagt band. Men nu er vi inden døre og først lige begyndt på shows post-festivalsæsonen, så betingelserne er i hvert fald bedre. Lad os se om det så er nok!

Nightwish:
Det starter godt. Så langt så godt. Der er i kontrast til Within Temptation for halvanden uges tid siden mere proppet, vi står tættere op af hinanden og det føles deraf mere som en slags indendørs stadionkoncert. Udstyret er også til det og modsat WT bliver hele scenen bragt i spil hos Nightwish, alt lige fra de kontinuerligt rullende baggrundsvideoer af sne, bjerge og lignende til bandets medlemmer der har fin bevægelse til det gennemførte pyrotekniske element: det er ikke så få øjeblikke hvor der er ild, fyrværkeri og/eller tyk røg fra scenen.

Det begynder dog noget mere roligt. Først ved en humoristisk gammelsmands-agtig intro med formaninger om, at nu skal vi tilbage i tiden, de gode gamle dage – og pak så den telefon væk! Vel modtaget, i hvert fald de første fem minutter. En nedtælling følger, fløjtespilleren mm. Troy Donockley starter alene ud med den smukke ”Swanheart”, men så kan der heller ikke teases mere: ”Dark Chest of Wonders” og ”Wish I Had An Angel” bliver skudt afsted, no fucks given – og masser af ild. Bonuspoint for nonchalant at lægge ud med deres bedste sang, det er sgu i orden. Det visuelle virvar fortsætter hele vejen igennem, og det er godt det samme. Stemningen er en enormt vigtig del af Nightwish’ identitet – det er derfor det virker her, og derfor det faldt igennem på Copenhell. Lyden er også en anden klasse end sidst, der er god bund og det er kun i de heftige stykker (som der så til gengæld er en del af i aften) hvor de finere detaljer ryger. Desværre, men som oftest jo en kondition ved en koncert.

Omdrejningspunktet for i aften er som tidligere nævnt de gamle dage. Og Nightwish er mestendels tro mod sit ord: kun fire ud af 20 sange er udgivet efter 2005. Så vi får både de semi-skrøbelige semi-ballader i form af ”10th Man Down” og ”Come Cover Me”, keyboardmani og sololir i bl.a. ”Gethsemane” og ”Sacrament of Wilderness”, en afskedshilsen til Tuomas’ barndom over små syv minutter i ”Dead Boy’s Poem” og Columbinemassakren dækket i ”The Kinslayer” (en sang jeg selv har ventet 13 år på at høre). Vi er faktisk helt tilbage ved debutalbummet fra 1997. Jeg mener, vi får ”Elvenpath”, sangen hvorfra det hele tog sin begyndelse. Vi får, må gud forbyde det, ”The Carpenter”, her ved Donockley i stedet for Tuomas’ stemme (dét var nok også et urealistisk ”ønske”, såfremt nogen havde det) – og det er ikke engang en god sang. Som fan er det en oplevelse ulig nogen anden at få lov til at høre disse perler fremført live, og minder om unge dage og efterhånden tågede oplevelser skyller ind og dernæst ud af mig så hurtigt som den næste gamle skæring overtager. Det er storslået, men også kun for mig.

Det er kun for mig. Når jeg kigger ud over salen går tingene i hvert fald ikke op: folk er som forstenede. Som halvt passive, næsten statiske stenstøtter uden livsgnist. Jeg forstår det ikke. Der sker et vidunder foran dem, men det rører dem kun overfladisk – klap efter sangene, det er hvad størstedelen kan svinge sig op til... undtagen ved de nye sange. Undtagen ved de nye sange. Hvad foregår der? I min rus når jeg at tænke, at jeg måske har overlevet en generation af Nightwish-fans som jeg står her og har en noget nær guddommelig oplevelse med mine to venner. Måske det er hvad der er sket. Når ”Amaranth” og ”I Want My Tears Back” får et højere bifald end ”Sacrament of Wilderness” eller ”Dark Chest of Wonders”, ja så er det svært at forstå hvorfor (og det er uden at have noget imod de sange). Men selv hvis dét er tilfældet er det uforståeligt. Hvis jeg ser væk fra mine fanboybriller et øjeblik kan jeg sagtens forholde mig til, at Nightwish i aften kører på noget nær ren rutine. Det kan jeg da godt se. Men det er ikke kedeligt. Det er ikke uvedkommende. Floor smiler og inviterer os lokkende med til dans og gode stunder, Marco er den hyggelige onkel som sædvanligt og både Tuomas, Emppu, Troy og Kai bag trommerne ser klart og utvetydigt ud til at hygge sig. Som minimum er det da festligt! Det er lørdag. Det er i starten af måneden. Jeg kunne komme med flere grunde til, at det bør tage fart, men det gør det kun sporadisk som f.eks. i den mægtige ”Slaying The Dreamer” og ”Nemo”, som folk da i det mindste ser ud til at kunne huske.

Ikke at jeg rigtig sanser noget af dette før dagen efter eller nu hvor jeg skriver dette. Jeg tror dog alle i rummet kan være enige om at afslutningen holder helt og holdent: med førnævnte ”Slaying The Dreamer” (der bliver eneste skud fra ”Century Child”) efterfulgt af tyve-femogtyve nærmest kriminelt episke minutter ved de tre første dele af ”The Greatest Show On Earth” og herefter ”Ghost Love Score” – så går man ikke galt i byen, det er helt sikkert. Men mere end ”ret godt” virker det ikke som om er tilfældet for de fleste, der er intet at klage over og det hele spiller, men et mesterværk? Nok ikke. Det er det imidlertid for mig, så vi mødes tættest på midten.

Sætliste:
0) – Swanheart (acoustic)
1) – Dark Chest Of Wonders
2) – Wish I Had An Angel
3) – 10th Man Down
4) – Come Cover Me
5) – Gethsemane
6) – Élan
7) – Sacrament Of Wilderness
8) – Dead Boy’s Poem
9) – Elvenjig (traditionel cover)
10) – Elvenpath
11) – I Want My Tears Back
12) – Amaranth
13) – The Carpenter
14) – The Kinslayer
15) – Devil & The Deep Dark Ocean
16) – Nemo
17) – Slaying The Dreamer
18) – The Greatest Show On Earth (Chapter 1, 2 & 3)
19) – Ghost Love Score
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Nightwish
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Lørdag, 03 November 2018
  • Koncert sted: Valby-Hallen
  • By: København
  • Genre: Metal, Symphonic
Mere i denne kategori: « Aalborg Metal Festival 2018

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.