fbpx

Motörhead, Jorn

Motörhead, Jorn
Billed af HEADBANGERphotography

Efter en veloverstået koncert på Skråen i Aalborg, kunne Motörhead tage turen over sundet med hele 6 ud af 6 stjerner i bagagen fra min medanmelder i det høje Jylland. I København ventede et fuldstændigt udsolgt venue, proppet til randen med Motörhead t-shirts, velgroet skægvækst og angiveligvist også en lædervest eller to. Som i Aalborg havde Motörhead medbragte nordske Jorn til at varme publikum på inden de selv gik på.

Jorn

Kl. 19:55 gik Jorn himself og hans band på scenen til et drømmescenarie for ethvert opvarmningsband. Allerede på det tidspunkt var Store Vega fyldt godt op af folk der var indstillet på at have en god aften. 40 minutters spilletid blev det fra Jorn & co. som desværre ikke blev helt så fantastisk som rammerne ellers var sat til. Lydmæssigt gik bandet fint igennem og til trods for enkelte fodfejl, stod bandet ganske fint på scenen. Her skal ”stod” så specifikt understreget for alle med undtagelse af bassisten stod eller bevægede sig minimalt under samtlige 40 minutter – ikke engang Jorn. Bandet virkede slidt og træt og det virkede i højere grad som om det var det energiske publikum der opvarmede bandet end omvendt – ikke imponerende.

Det være sagt lykkedes det bandet at komme lidt i gang hen mod halvvejs i koncerten. Numre som ”Below”, ”Lonely Are The Brave” og Dio coveret ”Rainbow In The Dark” blev leveret ganske overbevisende og fremviste momentvist et band der ikke virkede som om de var stukket af fra et plejehjem. Publikum var derimod på under stort set hele koncerten, antageligvis grundet forventningens glæde for Jorn spillede sig absolut ikke ind til den publikumsrespons han og bandet fik. 3 ud af 6 til en lidt forkølet og meget stillestående opvarmning.

Motörhead

Herefter skulle der går en halv times tid, inden klokken blev 21.05 og luftsirenerne gik i gang og varslede den kommende lydmur. Ud af det blå stod bandet på scenen. Standardopsætning med Mikkey Dee central på scenen og Lemmy og Phil Campbell flankerende i hver deres side. Som luftsirenerne havde varslet smed Motörhead en bombe af en lydmur af sted fra start med ”Bombe” og forsatte i godt og vel en time og ti minutter inden det var på tide at spille ekstranumre. I det ordinære set blev det yderligere til ”Metropolis”, ”One Night Stand” og ”The Chase Is Better Then The Catch” inden ekstranumrene bød på tre klassiker i ”Whorehouse Blues”, ”Ace Of Spades” og Overkill”.

Motörhead leverede ikke nogen overraskelse, men derimod præcist det der var forventet. En velspillet og helvedes støjende koncert hvor det blev til hele 19 numre inden der blev takket af og lukket for aftenen. Hele bandet var på og samspillet velfungerende. Lemmys vokal er et kapitel for sig selv og det kan diskuteres om det er nødvendigt at pointere, at det var fuldstændigt uforståeligt hvad manden mumlede i mikrofonen når først musikken spillede. Det er en del af Motörheads charme og lyd og en faktor der næppe kommer til at ændre sig.

Selvom man skulle tro at bandet havde rigeligt at se til med at spille deres numre, blev det også til interaktion med publikum, en gang guitar og tromme solo og selvfølgelig en gang ”Kan København støje mere end Aalborg” – hvilket København naturligvis kunne, til trods for at ingen af de tre medlemmer faktisk sagde det. Publikum tog godt imod alt hvad der kom imod dem og en småkedelig søndag aften blev hurtigt vendt til noget af en fest hvor der blev sunget, skrålet og gestikuleret i overbevisende stil. Faktisk er der ikke meget at sætte en finger på. Det eneste der kan påpeges er den maskine som Motörhead reelt er. Efter at have læst anmeldelse af koncerten i Skråen før koncerten i København, var der igen tvivl om, at motoren blev startet da bandet gik på scenen i Vega og de tre medlemmer derefter leverede præcist det samme show, ned til mindste detalje. Jeg vil vove og påstå at eneste forskel var at Lemmy involverede koncerten i Aalborg, da publikum blev bedt om at råbe igennem.

En flot og gennemført koncert der gav publikum en på opleveren til trods for den noget maskinelle performance, der desværre tog lidt af magien fra oplevelsen. 5 ud af 6 til Motörhead.

Samlet set blev det til en vellykket aften. Der var ingen tvivl om hvem publikum var kommet for at høre og jeg vel næsten påstå at ethvert andet opvarmningsband havde fået samme modtagelse som Jorn fik det - Det var Motörhead der var aftenens stjerner og heldigvis levede de op til den status. For en enkelt gang vil jeg derfor undlade at give aftenens koncert karakter ud fra såvel opvarmning som hovednavn og holde mig til hovednavnet. 5 ud af 6.

Se billeder fra Motörhead her.

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.