fbpx

Magrudergrind, Primitive Man - 1000fryd

Magrudergrind, Primitive Man - 1000fryd

De har ikke spillet I Danmark siden 2007, og jeg har ventet siden 2013 på at se dem live. Det stod i Powerviolence’s tegn da Magrudergrind lagde vejen forbi Danmark denne solrige men kolde marts måned. Folk spurgte mig hvad man kunne forvente af Magrudergrind, og jeg svarede at man kunne forvente et band, som var 400 gange hurtigere end Naplam Death og numrene varede ikke længere end et minut og tredive sekunder. Selvom bandet selv spillede super hurtigt, så var deres opvarmning noget så anderledes end hvad aftenens hovednavn havde at byde på.

 

Primitive Man

Primitive Man stod for aftens opvarmning, og hvad kunne man forvente? Jo, et Sludge band som spillede tre numre på en halv time. Jeg har kendt Primitive Man i noget tid, men jeg har aldrig hørt dem før eller set dem live, så jeg var ret spændt på at se dem spille. Det første par minutter af koncerten var det præget af ret dårlig lyd. Det eneste man kunne høre i løbet af de første 10-15 minutter var bassen, og det var lidt som om at guitaren ikke var til stede. Men heldigvis blev det fikset efter noget tid. Bandet spillede som sagt i en halv time, og det var lige nok til at spille tre numre. Jeg gik fra koncerten ret tilfreds, men alligevel lidt af en mangel på noget ekstra som jeg ikke lige helt kan sætte min finger på, men det som vi hurtigt kan blive enige om var at Primitive Man var nok den perfekte opvarmning til Magrudergrind på denne Europa turné.

Karakter: 4 ud af 6

 

Magrudergrind

Nu var ventetiden endelig forbi. Magrudergrind var klar til at spille op til dans, og publikum var ikke andet end klar til at få noget topklasse Powerviolence fra det amerikanske band. Bandet lagde hårdt ud fra start af med fede numre som Heretics og Pulverizing Hate Mongers, som gik direkte ind hos publikum. Det føltes lidt, at det ikke gik så hurtigt som det plejer. Originale trommeslager Chris Moore forlod bandet tilbage i 2013, og Casey Moore har siden da overtaget på trommerne, men det virkede ret meget til at Moore ikke lige kunne følge med i tempoet på de gamle numre. Men heldigvis efter et par numre var han godt varmet op, og spillede resten af sættet uden problemer. Energien var intens fra start til slut, og pitten var konstant i gang. Det lykkedes mig i starten af koncerten at headbange ned i skulderen på en i pitten, så jeg tog lige en lille pause imens min næse var i gang med at hele. Forsanger Avi Kulawy hoppede frem og tilbage på scenen og var god til snakke til publikum. Det samme kunne ikke siges om guitaristen R.J Ober, som mere eller mindre bare stod stille på scenen og fokuserede på at spille numrene. Bandet tromlede igennem omkring 20-30 numre, og efter ca 35 minutter sluttede de sættet af med den evigt fantastiske Protocols Of Anti-Sound. Men alligevel var publikum klar på mere, så vi fik også lige den fede Bridge Burner. Under det sidste ekstra nummer kom der endelig gang i R.J, og han begyndte at give den lidt mere gas. Bandet takkede af for resten af aftenen. Det var så de tre års ventetid værd, men lad nu lige være med at vente i ni år før i kommer tilbage til Danmark!

Karakter: 5 ud af 6

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Magrudergrind, Primitive Man
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Torsdag, 17 Marts 2016
  • Koncert sted: 1000fryd
  • By: Aalborg
  • Genre: Grind, Sludge Metal
  • Samarbejdspartner: 1000fryd

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.