fbpx

Korn

Så kom dagen hvor Roskilde festival åbnede portene til pladsen, og på bandlisten var Korn, som var det andet og sidste band der skulle spille på den berømte Orange Scene. Orange Scene blev indledt af en skuffende præstation, fra det danske succes band Mnemic. Men folk tog det ikke så tungt, da alle ventede på Korn, der skulle spille nogle timer efter.

Da folk så endelig var lukket ind i de fire båse foran scenen, var stemningen allerede efter den første tilskuer trådte ind, meget høj og forventningerne store. Der gik omkring et par timer fra da publikum blev lukket ind til Korn trådte op på scenen. Og inden det skete stod folk spændt og ventede på det tidspunkt hvor Jonathan Davis's mikrofonstanner blev sluppet fri fra det røde lagen der var hen over det, og da det skete, kom der for alvor gang i publikum. Få minutter efter trådte David op til sit trommesæt, og startede med en trommesolo, derefter trådte Fieldy ind, så Munky, så Head og til sidst Jonathan Davis.

Der blev åbnet med ”Right Now”, som kom lidt bag på mig. Jeg havde stærkt forventet at de ville åbne med enten ”Ya'll Want A Single” eller ”Blind” for den sags skyld. Men ok, publikum var glade, og Korn gav den 100% uden at lave en enkelt fejl. Næste nummer på listen var ”Break Some Off”, og efter den kom den første klassiker ”Got The Life”, som jeg personligt er meget glad for blev spillet. Og så var det ellers klassikere på række ”Here To Stay”, ”Falling Away From Me” og den legendariske ”Blind”. Der var ikke særlig meget kontakt med publikum, men til tider stak Jonathan mikrofonen ud til publikum, blandt andet under ”Blind” og ”Here To Stay”. Der kom traumer hos publikum, da Jonathan trådte ind på scenen med sin sækkepibe. Og så kan man næsten regne ud at det næste nummer hedder ”Shoots and Ladders” hvor publikum igen fik del i sangen. Og bagefter spillede de lige slutningen på deres Metallica cover af ”One”. ”Freak On A Leash”, ”A.D.I.D.A.S.”, ”Dead Bodies Everywhere” og ”Did My Time” er der heller ikke så meget at sige til, andet end de blev spillet fejlfrit. Den største overraskelse var nok da de spillede Pink Floyd's ”Another Brick In The Wall”, som i øvrigt er et af numrene på deres kommende Greatest Hits. Korn klarede opgaven fantastisk godt, og vedholdte både Pink Floyd's stil og deres egen. Efter ”Another Brick In The Wall” forlod Korn scenen og lige bagefter kom Head og Munky ind igen, og lavede en guitarsolo duel, som Munky i øvrigt vandt. ”Faget” og ”Somebody Someone” var de to sidste klassikere på listen, og så blev der afsluttet med den efterhånden meget berømte ”Ya'll Want A Single”, som efter min mening var den værste slutter, de kunne vælge. Men det trækket op at der var meget kontakt med publikum under sangen.

Da Jonathan, Head og Fieldy forlod scenen, stod Munky og David tilbage, David som blev forfulgt at Jonathans ene bodyguard og gik rundt på scenen for at smide trommestikker ud til publikum og samtidig, så man Munky knæle for publikumet og gik helt ned med hovedet for at vise han tilbedte sine fans og hvorefter han greb mikrofonen og takkede de mange festivals gæster der var mødt op for at se Korn. Der blev dog også smidt et par plektre ud under denne takke opvisning.

Udover en stort set fejlfri præstation, trækker den manglende kontakt med publikum lidt ned, men var ikke ødelæggende for den fantastiske oplevelse, og når nu Korn er så rutinerede på en scene, kan det ikke mærkes. Det tekniske var helt i orden, lyden var god og alle instrumenter var godt fremme. Jonathan's vokal var meget tydelig, og det var svært at skelne hans stemme live, fra hvordan det lyder på deres albums. Jeg afslutter med at give Korn's præstation 5 ud 6 fuckpops.

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Korn
  • Karakter: Karakter: 5.0
  • Koncert dato: Torsdag, 01 Juli 2004
  • Koncert sted: Roskilde Festival
  • By: Roskilde
Mere i denne kategori: « 3 Doors Down, Seether Ford T »

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.