fbpx

Killswitch Engage - Amager Bio, 02.11.19

Killswitch Engage - Amager Bio, 02.11.19

Hvad er nu det, et headlinershow med Killswitch Engage? Ja minsandten – udover et enkelt supportgig for Iron Maiden sidste sommer har bandet ikke været forbi siden 2013, der i øvrigt var samme sted. I mellemtiden har de amerikanske core-sværvægtere udgivet to albums; ”Incarnate” fra 2016 og så ”Atonement” fra i år. Begge ganske tilforladelige plader der dog ikke for alvor rykker bandet i nogen nævneværdig ny eller interessant retning – men på den anden side ved vi godt at langt de fleste kommer for de gamle hits alligevel, så det kan være så meget. Killswitch Engage har for mit vedkommende aldrig skuffet og jeg er ganske spændt efter næsten 6½ år siden sidst.

Killswitch Engage:
Man får dog også lov til at vente på hovedretten. Værende en weekend skubbes hovednavnet helt til klokken 23, så med et næsten udsolgt bio fyldt med mange midaldrende og.. skal vi sige velpolstrerede mænd, ja så bliver det på ganske lidt fri plads hurtigt varmt og ikke mindst bedugget (senere hen vil det ikke være ved siden af at sige, at gulvet flyder i øl). Det er lørdag, og det kan mærkes. Så efter de to opvarmningsbands har gearet de mange glade gæster godt op er der ikke meget der kan gå galt da Killswitch Engage træder på scenen.

Og at åbne med tre nyere sange er, om end typisk, noget der godt kan lægge låg på en hurtigstarterfest – men ikke denne gang. Publikum er i et sublimt humør og det kan både ses, høres og ikke mindst mærkes, især såfremt man befinder sig i pitten der fra vel allerede sang nummer to er åbnet og derfra ikke lukker før koncerten slutter. At der ellers er et forbud mod crowdsurfing gør sjovt nok ikke at folk afholder sig fra det – hvornår det nogensinde har gjort det har jeg stadig til gode at se. Og da først de ældre skæringer dukker op hist og pist, ja så stiger energien tilsvarende.

Jesse Leach har efterhånden bragt de fleste onde tunger til ophør. Det er selvfølgelig en smagssag om man er på team Leach eller team Howard, men manden har i dén grad udviklet sig siden de spæde dage. Intet sted gør det sig mere tydeligt end i ”My Last Serenade”, aftenens eneste indslag fra den nu 17 år gamle skive ”Alive Or Just Breathing”. Hvor den originale version ganske vist er udmærket er det bare så tydeligt hvor markant mere selvsikker Leach er nu, hvor meget mere kraft han kan mønstre. Og det er både i den rene vokal og i hans growls, skrig og råb – samt i ”Howards” sange, der tæller 7 ud af 17 skæringer – det betyder derfor selvsagt noget om han kan bære dem.

Men det kan han. Og dertil er manden også en fin showman. Det er dog mest i samspillet med guitaristen Adam Dutkiewicz, i dag iklædt shorts og knæbind, hvor det virkelig spiller. Med nu syv år til at finpudse jokes, punchlines og anekdoter udgør de en sjov duo, der af og til nærmer sig det platte – også i aften, med alt fra ”det er en god dag at blive fuld” (siger du det???) og ”kan Jesse mon huske teksten til [indsæt selv sang]???”. Her er de andre tre i bandet mere anonyme. Velspillende, men det er altså kun Leach og Dutkiewicz der gør noget ud af deres optræden. Sådan har det dog været i mindst 10 år, så på den måde er tingene ved det gamle og det velkendte. Men i den mere kritiske ende køres der for alles vedkommende helt tydeligt på rutinen. Igen er det teknisk i skabet, og slet ikke kedeligt, men rutine er det nu engang.

Heldigvis medfølger så en ret god lyd: især bassen kan mærkes, men hvorfor den voldsomme volumen? Hvorfor det lige skal være så højt kan jeg ikke helt greje, for det gør ikke noget godt, snarere tværtimod. De indvendinger bliver dog af mindre betydning når hits som f.eks. ”This Fire” og ”Rose of Sharyn” dukker op. Og i balladen ”Always” virker det til gengæld positivt, for her kan man virkelig mærke nogle følelser, både fra band og publikum. Faktisk virker hele balladen enormt godt, både som afbræk og ”optakt” til sidste del af koncerten – her hvor tingene virkelig peaker.
Og her vil jeg gerne lige indskyde en ting: man kan altid diskutere sætlisten. Jeg ville personligt gerne have hørt mere fra 2013’s ”Disarm The Descent”, der for mig klart står som bandets bedste album de sidste tretten år – og hvor var ”The Arms Of Sorrow”?! – og sådan kan man blive ved. Men når de sidste 20-25 minutter både inkluderer ”My Curse”, ”This Is Absolution”, ”The End of Heartache” OG muligvis det bedste metal-til-metal cover ”Holy Diver”, jamen så kan man jo ikke tillade sig at klage. Det kan man bare ikke.

Og selvom man kan indvende at 1 time og 10 minutter ikke er længe (og det er det sådan set ikke), så taler de hårde facts for sig selv: 17 sange bliver det til, og det er med både fjol og gøgl fra Leach og Dutkiewicz – og som førnævnt er syv af numrene tilmed fra Howards tid. Så i hverken antal eller perioder kan man påstå der mangler noget. Og det gør der heller ikke helt overordnet. Udover lidt volumen-problemer og lidt for meget rutine har jeg ikke været inde på andre negative indvendinger, og helt ærligt er der heller ikke rigtigt nogen. Og selvom Killswitch Engage kørte på rutinen var publikum i total hopla hele vejen, så det udligner mere eller mindre hinanden. Nej, den manglende ekstase bunder i noget mere grundlæggende som basalt set kan koges ned til, at Killswitch Engage er et glimrende band, men ikke et fantastisk et. Dertil er musikken for ensformig, for lige-ud-af-landevejen præget. En god+ koncert var det dog, og jeg klager ikke: det er godt vi har bands der kan leve op til forventningerne hver gang. For det kan de.

Sætliste:
1) – Unleashed
2) – Hate By Design
3) – The Crownless King
4) – My Last Serenade
5) – This Fire
6) – Reckoning
7) – I Am Broken Too
8) – Rose Of Sharyn
9) – Ravenous
10) – In Due Time
11) – The Signal Fire
12) – Always
13) – My Curse
14) – This Is Absolution
15) – The End Of Heartache
16) – Strenght Of The Mind
17) – Holy Diver (Dio cover)
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Killswitch Engage
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Lørdag, 02 November 2019
  • Koncert sted: Amager Bio
  • By: København
  • Genre: Metalcore
Mere i denne kategori: « Cult Of Luna + support

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.