fbpx

In Flames - Copenhell 2017

Billeder af HEADBANGERphotography
Billeder af HEADBANGERphotography

Jeg kan trygt berette, at In Flames ikke gentager fadæsen for nogle år tilbage – ikke at der skal meget til, men det er da stadig rart at vide – ikke? Hvad der derimod ER gentaget, er valget om at lade dem spille i dagslys. Tænk lige over bandets navn... i dagslys... ikke bare én, men nu to gange... Jeg vil bare, helt stille og roligt, påpege, at der går noget tabt, mest synligt når man kan se de lysinstallationer In Flames har medbragt hjemmefra: de kører jo ufortrødent af tidspunktet.

Ligesom DevilDriver kan jeg ikke vide om In Flames kan huske miseren i 2013, men det er en usædvanlig potent forsanger der denne gang driver vognen fremad. Han skyr ikke væk fra de lede growls, og på trods af at han stadig ligner en hiphop-hipster...something, er han bedre end jeg mindes at have set i flere år (det går også igen af at sætlisten indeholder flere helt gamle skæringer). Tak for det, det har sgu været savnet. Resten af bandet skal dog også roses, for selvom de ikke gør det store væsen ud af sig, er det teknisk præcist og der er en mærkbar spilleglæde, modsat sidst.

”Alias” er dagens første fællessang, men der venter mange endnu. Ligeledes går der kun ganske kort tid før det første cirkelpit er i gang – næsten som en naturlig fortsættelse fra DevilDriver, bare større. Publikum vil det, skide være med hvordan det gik sidst – og på den måde lever både band og publikum af hinandens energi. Tilmed er lyden overraskende god og rimelig fyldig (ikke perfekt, men betingelserne er nu engang som de er). Det tegner jo godt indtil videre.

Men... Før vi overhovedet kommer ind i det gode flow, er det slut. HVAD, råber jeg højt – 45 minutter, er det hvad man får?! Det er en kriminel underdrivelse at kalde det for kortvarigt. Jo, det er tidligt, men hallo mand: et kvarter mere bør være minimum for et navn af den størrelse, og en halv time ekstra havde været glimrende. Vi må dog nøjes med hvad vi får. Måske vi er så heldige, at Copenhell næste gang smider dem på en aftentid? Jeg mindes glædeligt at stå arm i arm med 75.000 mennesker på Wacken, og det virker altså bare. Det kunne vi godt gøre i en miniudgave, synes jeg.

Sætliste:
1) – Wallflower
2) – Alias
3) – Before I Fall
4) – Leeches
5) – All For Me
6) – Where The Dead Ships Dwell
7) – Moonshield
8) – The Jester’s Dance
9) – Only For The Weak
10) – Cloud Connected
11) – Deliver Us
12) – Here Until Forever
13) – The Truth
14) – Paralyzed
15) – The End
16) – Take This Life
Kilde: www.setlist.fm

 

Se vores samlet dækning af Copenhell 2017

  • Carcass_2
  • Forfatter: Jill
  • In Flames_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Carcass_1
  • Forfatter: Jill

Se hele galleriet her

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: In Flames
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Koncert dato: Torsdag, 22 Juni 2017
  • Koncert sted: Helviti, 16:15
  • By: København
  • Genre: Melodic, Metal
  • Samarbejdspartner: Copenhell

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.