fbpx

Hatebreed, Scarred by Beauty, Hell's Domain Fremhævet

Hatebreed, Scarred by Beauty, Hell's Domain

Det er efterhånden 10 år siden jeg rigtigt var med på Hatebreed vognen, efter de udgav "Perseverance" i 2002 og "The Rise of Brutality" i 2003. Dengang gav de bombastiske tekster, trodsigheden og hardcore scenen generelt noget mere mening for mig, end hvad der er tilfældet nu. Som årene er gået er de kommet mere og mere i glemmebogen, så det var en lille rejse tilbage i tiden, da jeg fik gravet de gamle skiver frem fra gemmerne som opladning til koncerten. Efter et par gennemlytninger af dem og en tur på YouTube for at høre noget af det nyere materiale igennem, så var jeg fuldstændigt klar til at opleve dem live på Voxhall.

 

Hell's Domain:

Der er åbenbart gået noget galt da man lærte klokken eller konceptet omkring sommertid, for da jeg ankom til Voxhall lidt i ni, opdager jeg til min store overraskelse at musikken allerede var i fuld gang. Hell's Domain var tilsyneladende allerede gået igang 20.45, så jeg nåede kun lige at se det sidste kvarters tid af deres koncert. Det er efterhånden sjældent at koncerter går igang ret meget senere end det tidspunkt der er opgivet, men at de går i gang tidligere, tror jeg aldrig at jeg har oplevet før. MEN! Det er jo ikke Hell's Domains skyld, så jeg fik rystet irritationen af mig og lusket mig ind foran lydpulten, klar til at indtage den første del af aftenens menu.

Der var et ret pænt fremmøde allerede på det tidspunkt. Vi stod ikke specielt tæt og der var ikke den store aktivitet, men nogle af de forreste havde da gang i noget headbanging. Folk så dog ud til at hygge sig ganske udmærket, og det er egentligt den fornemmelse jeg også selv stod med. De leverede en ganske fornuftig omgang thrash metal, der var pakket ind i ganske fornuftig lyd. Jeg er dog ikke så meget for vokalstilen. Jeg ved ikke helt om det bare er en smagssag eller om det et spørgsmål om træning. Ikke en prangende koncert, men det var solidt og for mig en fin start på aftenen, selvom jeg kun fik fanget den sidste halvdel.
3/6

 

Scarred by Beauty:

Sidst jeg så Scarred By Beauty var da de, på samme scene, varmede op for Asking For Alexandria sidste sommer, og det var ærligt talt en lidt ærgelig oplevelse, da lydproduktionen var forfærdelig det meste af koncerten. Det var der heldigvis rettet godt og grundigt op på denne gang! Selvom jeg finder min indre lydsnob frem, har jeg svært ved at sætte en finger på det. Virkeligt fedt at høre, og de fortjente virkeligt også de betingelser for de var, akkurat som sidste gang, en fornøjelse at opleve på scenen. Man kan godt se at de har været med i gamet et par år nu. De har fundet ud af hvem de er, hvad de vil og hvordan de vil levere det.

Jeg synes det holder, og det lod det også til at resten af publikum synes. Der var komme flere folk på gulvet, og energien på scenen smittede af i salen. Det skabte en lækker intens stemning, der blev kompetent dirigeret fra scenen. Frontmand Jonanthan Albrechtsen gør det fremragende på scenen. Måden han groover de lange lemmer rundt på scenen, attituden passer til musikken og den energi de overfører til publikum. Hans vokal er overbevisende med masser af power og fylde. Som en lille sidebemærkning, synes jeg det kunne være interessant hvis de udnyttede hans vokale kompetencer en smule mere varieret i fremtiden. Han har så sandeligt evnerne til det, og jeg tror det vil kunne give dem nogle spændende musikalske muligheder fremadrettet. Men nok om mine egne små ynkelige ønsker som musik-forbruger; tilbage til koncerten! Det var rigtigt fedt, og personligt er jeg meget glad for at de fik vist Aarhus, hvad de egentligt kan når betingelserne er i orden. Eneste lille ting som jeg ikke helt var på bølgelængde med, var det råbekor de anvender en gang imellem. Det synes jeg ikke fungerede særligt godt. En lille plet på en ellers fejlfri indsats.
4,5/6

 

Hatebreed:

Klokken 22.42 begyndte tonerne fra Rocky temaet at flyde ud fra Voxhalls lækre højtalere. Det var blevet tid til at lade hadet yngle og få gang i stemmebåndene, for efter Mr. Stallone var færdig med at overvinde trapperne, entrerede Hatebreed scenen med sådant et raseri. Efter de første par riffs var blevet slået an, kom frontmand Jamey Jasta farende på scenen og råbte salen fra tomgang til 120 på få sekunder. Publikum var endnu engang vokset siden forrige band. Vi stod efterhånden temmeligt tæt og balkonen var blevet åbnet. Hatebreeds musik er langt hen ad vejen én stor energiudladning, og publikum havde heldigvis rigeligt med energi, der skulle ud. Jasta råbte på en circlepit i andet nummer, og det lykkedes rent faktisk at få gang i en holdbar circlepit foran scenen. Noget der på imponerende vis blev opnået flere gange i løbet af aftenen.

Jasta var koncerten igennem meget aktiv i sin håndtering af publikum. En af mine egne lomme-teorier om at amerikanske bands generelt bare er bedre i deres interaktion med og håndtering af publikum, blev endnu engang bekræftet. Vi blev konstant involveret, og om det så var knyttede næver mod himlen, circlepits eller opfordringer til at synge med, var hans fornemmelse for hvad der skulle til for at holde intensiteten oppe var beundringsværdig.

Omkring kvart over elleve skete der et eller andet længere fremme i salen end hvor jeg befandt mig, hvilket resulterede i at nogle folk røg ned på gulvet ud mod venstre side. Om det var uheld eller en batalje, fandt jeg aldrig ud af, men jeg spottede en politimand omkring en person der sad på gulvet ude bagved senere på aftenen. Jasta havde opfattet at der skete noget, og spurgte efterfølgende om personen var ok (folk i nærheden gav thumbs up), og opfordrede til at vise hensyn. Situationen fik aldrig nogen betydning for koncerten som helhed, og jeg håber at det var et uheld og at der ikke kom nogen til skade.

Lyden startede, som det ofte er tilfældet, en smule konservativt ud, men der gik ikke længe inden den dybt koncentrerede lydmand fik åbnet op for sluserne. For mig er det enormt vigtigt at få en koncert spillet med den rigtige volumen, så stemningen ikke bliver hæmmet af det jeg, i mangel på bedre, vil kalde for tom luft. For lav lyd kan virkeligt få en stemning til fuse ud i ligegyldighedens store univers. Det var heldigvis slet ikke tilfældet her. Efter koncerten var luften i salen blevet fugtig, og den lette duft af sved vidnede om en succesfuld omgang fælles-katharsis.

Jeg stod med fornemmelsen af, at de havde fået spillet 100 numre på de 70 minutter, de var på scenen. Tempoet var højt hele vejen, og deres no-nonsense tilgang til det gjorde, at jeg slet ikke savnede at de spillede nogen ekstranumre. Det blev en herlig blanding af nyt og gammelt materiale leveret af nogle småbeskidte og "stocky" amerikanere i bedste hardcore stil. Der er ingen tvivl om at de metal spillende hardcore drenge i Hatebreed kom, spillede og sejrede i Aarhus denne lørdag aften.
5/6

 

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Hatebreed
  • Karakter: Karakter: 5.0
  • Koncert dato: Lørdag, 12 April 2014
  • Koncert sted: Voxhall
  • By: Aarhus
  • Genre: Hardcore, Metalcore, Thrash Metal
  • Samarbejdspartner: Voxhall

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.