Crossfaith - Pumpehuset, 05.10.18

Crossfaith - Pumpehuset, 05.10.18

Efter bandets mere end overbevisende optræden på Copenhell i sommers, var det næsten uundgåeligt, at de japanske electrometallere ville komme tilbage. Her er de så. Det er fredag, der er udsolgt, og det er tid til fest.

Crossfaith:
Det er sjovt at tænke på, at jeg så Crossfaith varme op for Skindred samme sted for fem år siden – men hvor Skindred stadig spiller for et halvt hus på den lille scene, er Crossfaith ovenpå og næsten som at være sild i en tønde. Det var måske forventet efter den positive modtagelse på Copenhell, men det føles alligevel voldsomt (på den gode måde), og det ligger ligesom i luften, at både band og publikum er enige om, at der i aften bliver skabt historie.

Lyder opskriften denne gang så ”bare” a la Copenhell, blot en anelse mere intenst, med længere spilletid og en anelse flere tilskuere? Klart ja, dernæst ja og så sandsynligvis ja – forskellene er derudover marginale. Det er af indlysende årsager først og fremmest lettere for Crossfaith at få aktiveret publikum, og dét gør de til fulde: der er alverdens pits, wall of deaths, fælleshop, SlipKnoT-manøvren, jublen og hujen på kommando – og det er kun fra publikums side, bandet står absolut ikke stille: når frontmand Kenta Koie først griber fat giver han ikke slip igen, nogensinde. Trommeslageren skal også roses (igen og igen) – på Copenhell strøg han direkte fra flyet og ind på scenen, denne gang spiller han kun med én hånd da den anden er skadet. Det er altså dedikation. Salens energi og fælles entusiasme bliver på trods af to opvarmningsbands og en times spilletid altså ikke mærkbart mindre som tiden forløber, selvom den bagerste halvdel af salen er fuldt ud tilfreds med blot at tylle bajere og kaste håndtegn. Især førstnævnte, hvor gulvet efter showet er decideret farligt at bevæge sig på.

Den længere spilletid udstiller så til gengæld bandets klare svaghed: musikken er bare ikke synderligt interessant i længere mængder. Det er for ensformigt og for anonymt. Det vil hele den forreste del af salen nu skide et stykke, og med rette, for der er fest deroppe og de tonser rundt. Men. Fordelen ved Copenhell-showet var dets intensitet, der kom fra den begrænsede scenetid på knap 35 minutter – det var så tilpas hurtigt overstået til, at det aldrig blev kedeligt. Crossfaith er, står det tydeligt efter denne gang, ikke helt der hvor de kan bære et headlinershow, ikke komplet i hvert fald. Det er stadig rigtig godt, det skal understreges, både lyd og lys kører i øvrigt som det skal – nu skal der bare nogle musikalske forbedringer til, især ift. dynamikken i de enkelte sange. Der er nogle enkelte skæringer der stikker ud, men det lader til at være de ældre sager... Det er jo ikke så heldigt. Alligevel har folk en grande fest hele vejen rundt omkring mig, og det er nok til at nyde det (næsten) hele vejen igennem. Lad os se hvordan de næste par albums bliver, og mon ikke Crossfaith med tiden får en fast plads på vores breddegrader. Det tror jeg.

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Crossfaith
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Fredag, 05 Oktober 2018
  • Koncert sted: Pumpehuset
  • By: København
  • Genre: Metal, Metalcore, Electronic

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.