fbpx

DevilDriver - Copenhell 2017

Billeder af HEADBANGERphotography
Billeder af HEADBANGERphotography

Årets første koncert på Copenhell, og jeg kan kun sige: du har været savnet. Det har de amerikanske groovere i DevilDriver også, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra de mange forsamlede, både taget i betragtning at pladsen først lige er åbnet, og at der er massiv kø udenfor. Efter 7 års forsinkelse skulle det altså være: DevilDriver var ellers et af de store trækplastre på festivalens debut tilbage i 2010, men af nu for længst glemte grunde aflyste bandet i sin tid.

Om bandet selv kan huske grunden, eller overhovedet huske aflysningen, vides ikke, men efter en forrygende start med ”End Of The Line” og ”Not All Who Wander Are Lost” føles det næsten sådan, med den glimrende indsats der lægges for dagen. Som om DevilDriver vil tage revanche med stil. Ja, det er tidligt, men det stopper altså ikke nogen. Ét nummer inde, og Dez efterspørger allerede alverdens pits. Han får dem. Men det er jo også næsten garanteret med det valg af sange: om det så er førnævnte, ”I Could Care Less” eller ”Before The Hangman’s Noose” – gnisten er tændt, og den kan ikke slukkes. Det er en sand fornøjelse at stå her igen, og med oppustede dinoer og flamingoer foran scenen, ved man igen hvor man er havnet: på én gang seriøst, brutalt og lige-på, men ligeledes fjollet og hyggeligt.

Det eneste skår i glæden er, næsten som man kunne forvente, lyden. Den er skrald, intet mindre. Altså, igen, det ER forventet, men for satan, det lyder af helvedes til. Og når man taler om DevilDriver, der altså generelt ikke har små, lækre detaljer gemt i deres lyd, så er det altså skidt.

Men omvendt... skidt med det. Vi er her ikke for de finere detaljer. Vi er her heller ikke for at blive overrasket, og det afspejler sætlisten på alle måder: udover to nyere sange er det alle gamle travere, her ment på den mest positive måde. Og det fungerer præcist som det skal: velkommen til helvede. Vi er klar. Bring it!

Sætliste:
1) – End Of The Line
2) – Not All Who Wander Are Lost
3) – Grinfucked
4) – Cry for Me Sky (Eulogy Of The Scorned)
5) – Daybreak
6) – I Could Care Less
7) – Before The Hangman’s Noose
8) – Clouds Over California
9) – Ruthless
10) – Meet The Wretched
Kilde: www.setlist.fm

 

Se vores samlet dækning af Copenhell 2017

  • Carcass_1
  • Forfatter: Jill
  • Saxon_3
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Frank Carter And The Rattlesnakes_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: DevilDriver
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Torsdag, 22 Juni 2017
  • Koncert sted: Hades, 15:00
  • By: København
  • Genre: Groove Metal
  • Samarbejdspartner: Copenhell

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.