fbpx

Copenhell 2019: Tool Fremhævet

Copenhell 2019: Tool

Er Tool det største scoop Copenhell har scoret sig? Ja det er det. Hør, jeg har aldrig fået dyrket bandet, i første omgang fordi deres sidste album udkom lige inden jeg selv begyndte at finde vej i metallens forunderlige verden. Dertil kommer at de ikke har været forbi i 13 år. Deres materiale ligger ikke på Spotify, og kald mig bare doven og moderne på den dårlige måde, men jeg har aldrig fået rykket på det. Jeg ved godt YouTube eksisterer, der har bare været så meget andet at kaste sig over i form af bands der er til at opleve i Danmark og som smider nye albums afsted af og til. Til gengæld har jeg haft fornøjelsen af at opleve både Puscifer på Northside i 2016 samt A Perfect Circle hele to gange sidste år. Det eneste jeg mangler er vel efterhånden at smage Maynards vin? Jeg laver sjov, det her bliver kæmpe stort og selvfølgelig skulle jeg se Tool – præcist ligesom de andre 25.000 mennesker. Det kunne ikke være et mere passende hovednavn her på festivalens 10-års jubilæum. Problemet er vel faktisk netop dét, at hele konceptet Tool efterhånden er blevet en myte, en drøm, en utopi – og nu sker det rent faktisk. Forventningerne er urealistisk høje, det kan vi ikke komme udenom. I et øjeblik priser jeg mig lykkelig for ikke at være hardcorefan, og håber så på det bedste.

... og de leverede. Fandme så om de ikke leverede. For hvad er Tool? Tool er en rejse. En slags levende film, kurateret af bandet selv. Det er første gang jeg har oplevet at det er den visuelle del af pakken der føles som det primære aspekt, men sådan er det her. De tre storskærmes kontinuerlige farve- og videoklip kombineret med det minutiøst planlagte lysshow, ja det er i sig selv værd at opleve. Musikken komplimenterer begge og ligeledes gør den enormt lækre lyd hvor især bassisten får plads at udfolde sig på (og for satan, det lyder godt!). Bandet selv er mere stenstatuer end de er levende mennesker og også dét udgør her en force, fordi man bliver trukket ind i universet selv som fremmed tilskuer.

Det var dog først da jeg gav slip, overlod kontrolleren til Tool selv, at det blev rigtig godt. Lige dér, da jeg stoppede med at forsøge at forstå alt der foregik, at tage det hele ind samtidigt og ikke lade det flyde, da jeg opgav dén plan, der rykkede det hele sig et nøk opad. Om det kun virkede for mig eller også for andre er umuligt at sige. Jeg kom som mere eller mindre uvidende med vilje for netop at få den specifikke oplevelse, og jeg kunne klart mærke at begejstringen var tydeligt forskellig alt efter hvor man befandt sig. De fleste på festivalen så det, der var i hvert fald proppet hele vejen rundt om scenen, men mange snakkede også, vandrede lidt frem og tilbage over pladsen eller koncentrerede sig mere om sig selv eller deres drinks. Den benhårde koncentration og indlevelsen, ja måske sågar glæden, faldt nævneværdigt jo længere bagud man bevægede sig, så meget stod klart. Men det var dragende, også for de nysgerrige, så meget er også sikkert.

Men hvordan var det så for Tools fans, dem der nu har ventet i over et årti? Rigtig, rigtig godt er jeg sikker på. Det er kun mindre jordnære elementer der holder Tool fra toppen som f.eks. Maynards stemme, der altså ikke kunne svinge sig helt op i det overlegne leje og desuden lå for lavt i mixet. Sætlisten kan helt sikkert også diskuteres, de to nye sange inklusiv, hvor jeg personligt tager med at ”Descending” fungerede godt mens ”Invincible” var liiiige lidt for meget til den syrede og lange side – men at det ellers var en fornuftig afbalancering der fik plads til alt bortset fra debuten (men alligevel inkluderede ”Sweat” fra Opiate-ep’en). De på forhånd tårnhøje forventninger var måske også en hindring, for hvordan skal man levere det nu mytiske i dødelig form?

Som ikke-fan derimod, ja der kan man evt. beklage sig over manglen på publikumskontakt. Kun én gang blev der snakket fra scenen og det var et simpelt ”hello Copenhell!”. Men Tool er ikke interesserede i at holde folk i hånden. Det handler om musikken, om det visuelle udtryk, om at få folk ind i trance, den her rejse jeg nævnte tidligere. Så må lytteren gøre resten. Og hvis de ikke bliver rykket af det, så er det bare ærgerligt. På den måde er Tool enormt elitært fordi det er noget man skal arbejde for. Der er forventninger, ikke kun fra publikum til band, men også den anden vej. Men tager man med på rejsen bliver man også belønnet. Ikke nødvendigvis med det samme og i de samme doser, men man går ikke tomhændet derfra. Så det var godt. Nok tæt på et mesterværk hvis man allerede er en del af kulten. Karakteren må derfor lande mellem de to stole. Ellers er der kun at sige, at det er helt okay hvis der ikke går 13 år før vi igen ser Tool på dansk jord.

Sætliste:
1) – Ænema
2) – The Pot
3) – Parabola
4) – Descending
5) – Schism
6) – Invincible
7) – Sweat
8) – Jambi
9) – Forty Six & 2
10) – Vicarious
11) – Stinkfist
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Tool
  • Karakter: Karakter: 5.0
  • Koncert dato: Torsdag, 20 Juni 2019
  • Koncert sted: Helvíti, 22:30
  • By: København
  • Genre: Metal, Alternativ

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.