fbpx

Monuments - Copenhell 2016

Monuments - Copenhell 2016

”Hey København, drikker I øl? Hah fedt, jeg drikker vodka… Nej okay, det er bare vand. Jeg vil se en cirkelpit! Nu!!”. Monuments er næsten FOR friske til tidspunktet, men måske netop for at komme publikums træthed i møde ledes der skarpt an fra deres side. Nu skrev jeg Monuments, men det er faktisk mere korrekt at skrive forsangeren fra Monuments, for det er i sandhed ham der styrer slagets gang. Han er hyperenergisk, flere gange nede ved publikum, hopper frem og tilbage på scenen, og har det helt tydeligt for vildt. Det er ikke tilfældet for resten af bandet, der næsten nyder en støttende rolle for hans vildskab, men med dén teknik er det heller ikke så mærkværdigt igen.
Fra den anden side af hegnet er det dog ganske skrabet med fremmødet, så det hjælper heller ikke.

Lyden er en skrøbelig størrelse på dette tidspunkt, og når man har med progressiv metal/djent at gøre, ja, så skal det helst sidde i skabet, og det er langt fra hvad realiteten er. I begyndelsen er alle de fede guitardetaljer pist væk, men lydkvaliteten udvikler sig, i øvrigt i samme takt som publikums engagement (til det bedre), men før det tekniske er bare ved at være på plads, er vi næsten færdige. ”Er I klar til at lave historie?!”, råbes der fra frontmandens side inden alle kommanderes ned på knæ inden der skal hoppes, den klassiske SlipKnoT-manøvre. At det så holder vand er igen tak til forsangerens insisteren på at levere 150 %, og kort efter ses han da også ude som crowdsurfer.

Der er efterhånden ganske godt gang i den, i hvert fald for de som er mødt op, og Monuments formår altså at sparke dagen i gang, selvom betingelserne er langt fra optimale. At de ville være federe indenfor er en mindre ting, men den helt store dræber er den minimale spilletid på kun 35 minutter – hvorfor nu det? Det er især synd for Monuments selv, for de ligner nogen der nyder at være her, og givet mere tid er jeg ikke i tvivl om at festen kunne have nået et højdepunkt. Sådan skulle det så ikke være denne gang, og nu har jeg således oplevet en minikoncert med bandet to gange i træk. Det fortsætter forhåbentligt ikke tredje gang Monuments kommer forbi, for naturligvis skal de inviteres tilbage hertil!

Sætliste:
1) – Origin Of Escape
2) – Degenerate
3) – Atlas
4) – Empty Vessels Make The Most Noise
5) – Regenerate
6) – I, The Creator
Kilde: www.setlist.fm

 

Liste over hele vores dækning af Copenhell 2016!

  • KING DIAMOND_5
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • KING DIAMOND_4
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • BEARTOOTH_2
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet fra Copenhell 2016!

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Monuments
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Koncert dato: Fredag, 24 Juni 2016
  • Koncert sted: Pandæmonium, 14:00
  • By: København
  • Genre: Djent, Metal, Progressive
  • Samarbejdspartner: Copenhell

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.