fbpx

Clutch, Copenhell 2014

Clutch, Copenhell 2014

Jeg skal gerne erkende, at jeg ikke er ret godt inde i Clutchs bagkatalog. Men dét er mit koncert-følge til gengæld, og de har de mægtigt. Det samme har jeg selv.

For de, der ikke skulle være klar over det, spiller Clutch nemlig en rigtig fed omgang vaskeægte Rock, der netop bør kapitaliseres. Den gyngende, sexede åbner "The Mob Goes Wild" siger alt om, hvad den næste times tid har at byde på: Svedende beskidt og autentisk garagerock i et umiskendeligt blues'et sydstatsunivers.

Der er en del faktorer, der forhindrer videre fordybelse i denne koncert fra min side. Udover lige at måtte catche up med en gammel veninde har jeg immervæk også fået en del af de dersens fadøl i løbet af dagen, inden bandet går på scenen kl. 23. - Trods alt. Men derudover er det altså heller ikke fordi, Clutchs musik er helt vildt varieret. Der er heller ikke de store pauser mellem numrene, - hvorfor skulle der da egentlig også være det?, - så koncerten glider lidt ud i ét for mig.

Men de spiller fandme godt, det gør de. "D.C. Sound Attack" hopper derudaf i en flabet shuffle, som faktisk nok må siges at være det bedst swingende indslag på hele festivalen. Altså, hvis ikke lige man medregner visse andre af bandets numre.

Det, der er ved Clutch, kan man sige, er, at det måske ikke gør den helt store forskel, at numrene ikke er vildt forskelligartede. Jaja, måske er det bare mig, der skal have tjekket dem ordentligt ud, men Clutch virker som et band, der ikke er et genreband, - de virker som en hel lille genre i sig selv. Nogle bands lyder som punk; andre som jazz; Clutch lyder som Clutch. Selvfølgelig spiller de et forholdsvist eklektisk blandingsprodukt af guitarbaseret rock som ovenfor beskrevet, men bandet synes umiddelbart at sætte stil over sang. Dette er ikke nødvendigvis noget positivt i min verden, men tingen er så bare, at Clutch har fundet en masse ting, de er enormt dygtige til på én gang. Og så er det frem for alt pissehamrende ærligt og jordnært. Ja, ovenpå Within Temptations plasticklingende Eurovision-metal-pastiche tidligere på dagen er Clutch nærmest en mindre befrielse at overvære.

Det er selvfølgelig ikke alle numre, der er helt fremmede for mig. Jeg genkender "Mice and Gods" på dens "fire it up, fire it up"-refræn, der da også netop får fyret lidt ekstra op under publikum. Og naturligvis kender jeg "hittet", om man vil, "Electric Worry", der med sine let genkendelige, shufflende John Lee Hooker-referencer er en indlysende crowdpleaser, et naturligt klimaks på koncerten, og således den mest oplagte mulighed for mig til at styrte hen imod den Twisted Sister-koncert, jeg hele livet har haft til gode.

De fleste af numrene i Clutchs set i aften er åbenbart nye. Og jeg tænker, at stemningen måske have været fremragende i stedet for bare udmærket, hvis de havde spillet, som det sig hedder, lidt mer' a' det gaml'. Men det gør ikke så meget. Clutch har bevist, at man sagtens kan give fede koncerter på en metalfestival, selvom man "bare" er et rockband. Men helt ærligt, hvem fanden i helvede kan da i grunden heller ikke lide rock?

 

Find flere koncertanmeldelser fra Copenhell 2014 på vores oversigtsside her.

 

  • Within Temptation_13
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen
  • Triptykon_7
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen
  • Clutch_5
  • Forfatter: Henrik Moberg Jeesen

Se flere billeder fra Copenhell her!

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Clutch
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Koncert dato: Torsdag, 12 Juni 2014
  • Koncert sted: Hades, Copenhell
  • By: København
  • Genre: Hard Rock, Rock, Southern Rock

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.