fbpx

Carcass - Copenhell 2017

Billeder af Jill Decome
Billeder af Jill Decome

Det her kan I simpelthen gøre bedre, Carcass. Det er det overordnede indtryk jeg går fra Hades med. De sidste to gange har begge været forrygende, både som opvarmning for Amon Amarth i 2013 og, tro det eller ej, en søndag formiddag på Roskilde året efter. Men ikke denne gang. Betingelserne er ellers til stede: fin lyd og et pænt antal publikummer. Sætlisten er også helt, helt i orden, med sange fint fordelt over gruppens bagkatalog.

Alligevel kører showet fra første node på rutinen, og selvom det er teknisk veludført (det er Carcass, så det er næsten en selvfølge), har deres styrke i fortiden ligget i, at den ældre, semi-gnavne ”hyggeonkel” af en forsanger, Jeff Walker, kører sin tørre, engelske humor af på folk mellem sangene. Det fungerer, for man kan kun klare så meget ond og ubehagelig musik af gangen, før en pause er nødvendig. Det får vi bare ikke her. De knastørre vittigheder og anekdoter er væk.

Det i sig selv gør jo ikke deres optræden dårlig – men til gengæld ligegyldig når man ved det kan gøres langt bedre. Når yngre bands kan gå på en scene og rive den midt over, mens Carcass er tilfreds med at være nær stillestående og køre den ind med rutinen... Det er okay denne gang, alle har en off-day, men det skal helst ikke blive en trend. Gode sange kan kun få én så langt.

Sætliste:
1) – 316L Grade Surgical Steel
2) – Buried Dreams
3) – Incarnated Solvent Abuse
4) – Carnal Forge
5) – No Love Lost
6) – Unfit for Human Consumption
7) – Cadaver Pouch Conveyor System
8) – Captive Bolt Pistol
9) – Edge of Darkness / This Mortal Coil
10) – Exhume to Consume / Reek of Putrefaction
11) – Corporal Jigsore Quandary
12) – Heartwork
Kilde: www.setlist.fm

 

Se vores samlet dækning af Copenhell 2017

  • Saxon_5
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Carcass_4
  • Forfatter: Jill
  • Ministry_1
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Carcass
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Koncert dato: Torsdag, 22 Juni 2017
  • Koncert sted: Hades, 17:45
  • By: København
  • Genre: Death Metal, Grindcore
  • Samarbejdspartner: Copenhell

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.