fbpx

Candlemass - Copenhell 2017

Billeder af Jill Decome
Billeder af Jill Decome

Mats Levén har en fortid som vokalist for så reelt forskellige svenske bands og kunstnere som At Vance, Therion, Yngwie Malmsteen og Pontus Norgren fra HammerFall. — Og siden 2012 også en nutid i fold hos sine gamle legekammerater i Candlemass. Kulsorte slangekrøller dækker hans ansigt i et omfang, der får Slash’s kontrafej til at ligne Lotte Heise. Og netop det mørke og indadvendte er kendetegnende for både Candlemass og aftenens performance.

Min hidtil eneste liveoplevelse med bandet var, da de formelig splittede Wackens Party Stage ad ned til hver eneste fiber tilbage i 2010. Dengang var det med Robert Lowe fra Solitude Aeternus på vokal. Jeg husker det som et knivskarpt og intenst fokuseret Candlemass, der ikke var bange for at satse på deres nyere materiale.

Til sammenligning er doom-kongerne denne aften på Copenhell både tilbageskuende og tonstunge i røven. Men lad det med det samme være sagt, at ingen af delene bør forstås på nogen negativ måde.

Nej, det er jo for Helvede vaskeægte doom-historie, vi er vidne til hér. Og det står klart fra det første umiskendelige dommedagsriff i “Mirror Mirror”, der sammen med “A Cry From the Crypt” udgør aftenens yngste skæringer — tilbage fra bandets tredje album “Ancient Dreams” (’88).

Det er klart, at betegnelsen proto-doom nok ville være mere akkurat. Ikke blot er Candlemass væsentligt, nå ja, mindre langsomme end de fleste efterfølgende grupper indenfor genren. Men jeg synes faktisk også godt, man kan retfærdiggøre at sige om den ellers så uhyggelige “Bewitched”, at den er så tæt på at være et decideret hit, man nu engang kan komme indenfor genren.

Ovenpå en dag med Airbournes fandenivoldske højoktansrock’n’roll, Dillinger Escape Plans ultraintense ADHD-core og Alter Bridge’s upersonlige et-glas-lunkent-vand-ned-ad-ryggen-rock er Candlemass’ rendyrkede tyngde lige den afveksling, hele Copenhell trænger til. Der er også proppet omme ved Pandæmonium — garanteret alle svenskerne der er kommet for at støtte Stockholms stolthed. For der er Candlemass — 15 millioner solgte albums indenfor så en så evigt anti-hip metalniche er fandengaleme imponerende.

Al musikken ER reelt meget indadvendt og ikke videre live-oplagt. Men et nummer som “At the Gallows End” er simpelthen så omhyggeligt mastodonttungt, at det isner af ren fryd fra toppen af fingrene til bunden af hælene. Så fuck om det ikke ligefrem er et Rammstein-show, vi står og overværer.

“Vil I høre noget fra “Epicus”-skiven?” spørger Levén, og heri består den tydeligste publikumskontakt hele koncerten igennem. For selvfølgelig vil vi da det. “Epicus Doomicus Metallicus” (’86) er hele genrens største hjørnesten, og herfra kvitterer bandet med “Crystal Ball” samt naturligvis et endnu større doom-hit, “Solitude”. Luften svirrer med horn og gjalder af fællessang. Ja, således kan sådan en mørk, indadvendt seance sgu også udvikle sig.

Doom har aldrig været min foretrukne metalsubgenre, og jeg har ikke kunnet undgå at have forventninger til Candlemass, som de ikke indfrir i aften. Men jeg har fornemmelsen af, at en aften i deres selskab kun kan være fed, selvom de bare gør deres ting på rygraden.

 

Se vores samlet dækning af Copenhell 2017

  • The Interbeing_7
  • Forfatter: Jill
  • Alter Bridge_1
  • Forfatter: Jill
  • POWERWOLF_4
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Candlemass
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Fredag, 23 Juni 2017
  • Koncert sted: Copenhell, Refshaleøen
  • By: København
  • Genre: Doom Metal
  • Samarbejdspartner: Copenhell

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.