fbpx

Billy Talent, Young Guns - Pumpehuset

Billy Talent, Young Guns - Pumpehuset

Jeg har kun hørt godt om Billy Talents liveshows, og bandet har jeg kendt til i lang tid, men kun perifert. Det var derfor først en uges tid inden showet jeg satte mig for at få det gennemlyttet, og sikke en energi – og det var bare fra studieindspilningerne. Så skidt med at det var en onsdag; jeg tog til Pumpehuset for at få en fest, og det fik jeg.

Young Guns:
På papiret lyder Young Guns som et glimrende supportband for Billy Talent; hardrock/alternativ rock, i nyere tider mere over i den grandiose arenarock. Det skulle så vise sig, som en bekendt så rammende pointerede, at de er ”ligegyldig, easy listening arenarock – hvad er der ikke at elske ved det?”. Han fik ret i den første del.

Godt nok entrerer de scenen med stil, Pumpehusets store sal er godt og vel halvt fyldt op, og både band og publikum virker i begyndelsen til at finde hinanden; Young Guns lader ikke publikum hænge i mere end et par minutter, før et nyt ”klap jeres hænder!” eller ”hop!” kommanderes – og publikum, i hvert fald de fleste foran, leger med. Bandet bevæger sig fint rundt på scenen, får øjenkontakt til enkelte i forsamlingen, og det tegner egentlig godt, da lyden også er glimrende. 
Alligevel går der ikke længe før publikum for det meste er ligeglad med hvad der foregår på scenen, og bandet mister heraf noget af selvtilliden de ellers lagde ud med. Derudover er det bare slet og ret dovent at lade baggrundskor være backtrack, i stedet for selv at synge dem.

Hvorfor så det? Jeg vil pege på sangene, som simpelthen er for uinteressante; det hele forløber som det skal, og musikken glider ned uden besvær. Det er som en tur på McDonalds, hurtigt fordøjet, hurtigt glemt. Derfor kan en optræden jo sagtens være rigtig god, men det er altså ikke tilfældet denne gang. Der startes stærkt, men pusten tabes hurtigt, og bliver aldrig genfundet – heller ikke da hittet ”Bones” signalerer afslutningen. 3/6 stjerner.

Billy Talent:
Efter den knap så imponerende opvarmning, er det godt vi har Billy Talent til at redde aftenen. Her er den grundlæggende forskel, at der lægges godt fra land – og at dette sådan set fortsætter helt til og med slutningen. Sikke en fest! Klædt i deres kendetegnende røde skjorter, skal der kun få toner fra ”Devil In A Midnight Mass” til at godt 1/3 af publikum har kridtet danseskoene ustyrligt. I mellemtiden er forsamlingen vokset, og næsten hele salen er fyldt. Vi får et par nye sange, og så tilbage til noget ældre, så til noget nyt, og således er menuen sammensat, men kendetegnende er at der er ”gang i den” hele vejen igennem.

Billy Talent har en karismatisk forsanger, men hele bandet gør sådan set sit til at holde festen kørende. Dette tages imod med kyshånd fra publikums side. Og nej, det er ikke fordi det skiller sig markant ud fra hvad man kunne høre derhjemme; faktisk er alle detaljer leveret præcist som på pladen (undtagen en udtalelsesnuancering af ordet ”leaves”, der går igen på omkvædet i ”Fallen Leaves”), og når vi er nede i de slags detaljer, så er det mere eller mindre ligegyldigt. Det gør bare ingenting, for om det så er nyt eller gammelt, så flyver tiden afsted. Der bruges næsten ingen tid på snak, men det er vi heller ikke kommet for.

Og egentlig er der ikke meget mere at sige om det hele. Musikken er energisk punk/rock, og enormt ensformigt, men på den måde som ikke generer, fordi der altid er en energi at holde fast i – altid endnu en dans på gulvet med de andre svedende fans man kan være med til. Billy Talent behøver ikke engang selv at udøve nogen billige tricks for at få folk med; det sker helt af sig selv. Og det ER sgu rimelig sejt, at vi under den sidste sang ser Slipknot-manøvren sat i værks UDEN bandet selv har bedt om det.

Nej, man kan ikke beklage sig. Men dette er ikke stor kunst, og havde jeg ikke enten fået lidt indenbords, eller danset oppe foran (gæt selv hvilken), så havde det nok heller ikke været det store. Men udfra forventningerne, så var det ligesom det skulle være. Hvis du kan lide musikken og vil have en fornøjelig aften, så kan jeg kun anbefale Billy Talent. Jeg er der næste gang. 4½/6 stjerner.

Sætliste:
1) – Devil In A Midnight Mass
2) – This Suffering
3) – Big Red Gun
4) – Surprise Surprise
5) – Ghost Ship Of Cannibal Rats
6) – Rusted From The Rain
7) – The Crutch
8) – Pins And Needles
9) – Surrender
10) – River Below
11) – Saint Veronica
12) – Afraid Of Heights
13) – Louder Than The DJ
14) – Devil On My Shoulder
15) – Red Flag
Encore:
16) – Try Honesty
17) – Fallen Leaves
18) – Viking Death March
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: BillyTalent, Young Guns
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Koncert dato: Onsdag, 02 November 2016
  • Koncert sted: Pumpehuset
  • By: København
  • Genre: Hard Rock, Punk, Rock, Alternativ

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.