fbpx

Between The Buried And Me - Lille Vega

Billeder af Jill Decome Weitmann
Billeder af Jill Decome Weitmann

En historie om sydstatsmetal
En grå og kedelig torsdag i København, stod til at blive lysnet op med musikalske godter, da det progressive metal band fra solrige North Carolina, skulle spille på Lille Vega.
Between The Buried And Me (herfra BTBAM) kiggede forbi Danmark, som en del af deres ”evening with” tourné, hvor bandet spiller et todelt set. Omdrejningspunktet for sætlisten er udvalgte sange fra deres ni studiealbums, som spænder sig over bandets næsten 20 år lange historie. Forventningerne var derfor høje, da det for mig at se, som førstegangslytter af BTBAM, var den perfekte indgangsvinkel til at få et indblik i bandets eksperimenterende univers.

Når enden er god
Klokken slår 20:00, og ud af anlægget spilles introen til ”Naked by the Computer”, mens bandet går på scenen til et lidt over halvfyldt Lille Vega. Koncerten starter ud med det virtuose nummer ”Astral Body”, og bandet får med dette, i hvert fald for deres standarder, korte nummer markeret, at det bliver en aften med vidtspændende dynamik, og imponerende musikalske færdigheder. Bandet går herefter straks videre til den mere melodiske ”Lay Your Ghosts to Rest” fra samme album, The Parallax II: Future Sequence (2012), som også på albummet er næste sang i rækken. Sangen fik med dens catchy omkvæd publikum til at synge med, og her var det tydeligt at dette er et velkendt nummer blandt BTBAMS fans. Forsanger Tommy Giles Rogers Jr. bød efter nummeret publikum velkommen, og uden særlig meget snak, tog bandet os straks med tilbage til deres første tre albums. Personligt synes jeg at disse numre var koncertens lavpunkt, da de, i forhold til deres nyere materiale, ikke udviser samme evne til at lege med forskellige genrer. Overraskelsesmomenter er helt klart BTBAM’s styrke. Med en glidende overgang mellem de mere stille numre ”Reaction” og ”Mirrors”, var bandet nu tilbage ved nyere materiale. Der var dog en del støj fra publikums side, da hvad der lød som en stor del af de fremmødte, havde mere travlt med at tale sammen, end at fokusere på musikken. Virkelig ærgerligt, da ”Mirrors” er et meget stemningsfyldt nummer. Om ikke andet var det en stærk afslutning på første sæt, med glidende overgang, som på albummet The Great Misdirect (2009), til nummeret ”Obfuscation”.

I pausen stod jeg med følelsen af at koncerten knapt var begyndt. Jeg var underholdt, og tiden var fløjet afsted. Dog savnede jeg en mere koordineret optræden fra bandet. Musikalsk var jeg blæst omkuld, men selve deres optræden manglede energi. Dette kom især til udtryk ved at publikum i mange tilfælde godt kunne bruge nogle forbilleder, når der skulle headbanges til de mange polyrytmer. Til gengæld var jeg vild med, at BTBAM selv spiller deres keys, og ikke anvender backing tracks, hvilket de ellers sagtens kunne have gjort. Måske dette, sammen med musikkens tekniske kompleksitet, gør det mere besværligt for bandet at komme ud over scenekanten.

Nyt, nyt, nyt
Andet sæt lægger stærkt ud med tre sange, igen valgt fra føromtalte Parallax II: Future Sequence (2012), hvorefter de næste tre er fra deres seneste udspil Automata II (2018). Alle sange spilles i kronologisk rækkefølge, som på albummet. Hvis ikke det endnu er blevet bemærket, var dette et mønster for hele aftenen, hver gang flere sange fra samme album blev spillet. En fin lille detalje, som sikrede en rød tråd gennem koncerten. Især numrene ”Glide” og ”Voice of Trespass” stod i skarp kontrast til resten af aftenens sæt, hvor bandet på en lettere komisk måde, leger med elementer i musikken, som byder op til dans. Et friskt pust, der virkede til at ramme plet. Det lader desuden også til at forsanger Tommy Giles Rogers Jr., og guitarist Paul Waggoner, bedre formår at nå ud over scenekanten i løbet af andet sæt, og bærer dette videre til de tre ekstranumre, hvor de til sidst afslutter koncerten med helte-guitarsolo i nummeret ”White Walls”. Klokken slår 22:30, og BTBAM tager afsked med Lille Vega.

En god aften i proggens tegn
Bandet leverede en helt igennem velspillet koncert, og gav flere anledninger til at trække på smilebåndende. Lyden var fornuftig og det var til at navigere i mixet, men grundet den korte afstand til scenen, virkede trommerne meget dominerende i lydbilledet. Jeg savnede som før nævnt generelt også noget mere energi fra bandet, da de fleste af deres numre rent musikalsk indbyder til en solid omgang headbanging, men grundet numrenes kompleksitet, kræver det den rette vejledning fra bandet, før at man for alvor kan være med.

Jeg vil helt klart anbefale at opleve BTBAM, hvis man er til den mere nørdede del af metalgenren, for det kræver koncentration at få det fulde udbytte af deres musik.

Aftenens sætiste:
Sæt 1:
1. “Astral Body” (Intro: “Naked by the Computer”)
2. “Lay Your Ghosts to Rest” (Outro: “Fire for a Dry Mouth”)
3. “Alaska”
4. “More of Myself to Kill”
5. “Mordecai”
6. “Reaction”
7. “Mirrors”
8. “Obfuscation”


Sæt 2:
9. “The Black Box”
10. “Telos”
11. “Bloom”
12. “The Proverbial Bellow”
13. “Glide”
14. “Voice of Trespass”


Ekstranumre:
15. ”Selkies: The Endless Obsession”
16. ”Viridian”
17. ”White Walls”


Kilde: setlist.fm

 

  • Between the Buried and Me_1
  • Forfatter: Jill Decome
  • Between the Buried and Me_4
  • Forfatter: Jill Decome
  • Between the Buried and Me_2
  • Forfatter: Jill Decome

Se hele galleriet her

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.