fbpx

Asking Alexandria - Copenhell 2015

Billed af Jill Decome Photography
Billed af Jill Decome Photography

Efter at have set britiske Asking Alexandria to gange med ca. et års mellemrum, og ved begge koncerter konstateret at bandet var rent ud sagt forfærdelige, havde den nye forsanger noget at bevise. Og lad os få det på plads med det samme; han er velvalgt. Den nye sanger, Denis Stoff, besidder både de lede growls og en ok ren vokal (som den gamle på ingen måde havde, undtagen i studiet, ironisk nok). Denis Stoff er også langt mere tilstedeværende end den tidligere nogensinde var, så pluspoint herfra.

Det viser sig også at en hel del stadigvæk er interesseret i bandet, da Hades er rimelig velbesøgt. Der er langt fra proppet, og de fleste ser til fra bakken, men der er ikke fuldstændig tomt. 
Desværre virker det kun til at forsangeren virkelig nyder at være her, for de andre medlemmer er anonyme, men spiller fint. Jo, de headbanger synkront i deres mange breakdowns, men reel spilleglæde er svær at spotte.
Lyden er også rimelig, men vi slipper ikke udenom en anelse blæst, der har det med at forstyrre detaljerne, som af og til ikke kan høres. 
Disse ting skider publikum dog på, især oppe foran hvor en wall of death hurtigt opstår, og senere hen både moshpit og cirkelpit foruden nogle få crowdsurfere – der er gang i den. En sid ned-hop op ala SlipKnoT udføres også til moderat succes – men efter at have oplevet the real deal i torsdags virker det noget sølle og forceret.

Asking Alexandria kommer godt rundt i deres materiale i løbet af de næste 45 minutter, og de har helt sikkert oppet sig gevaldigt siden sidst. Det bliver dog aldrig undertegnedes kop te, men dette var bestemt ikke helt skidt. 

Sætliste:
1) – Welcome
2) – Closure
3) – Breathless
4) – To The Stage
5) – I Won’t Give In
6) – Run Free
7) – The Death Of Me
8) – Not The American Average
9) – A Prophecy
10) – If You Can't Ride Two Horses At Once... You Should Get Out Of The Circus
11) – The Final Episode (Let's Change The Channel)
Kilde: www.setlist.fm

 

  • Gojira_8
  • Forfatter: Jill
  • Crowd_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Crowd_3
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her!

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Asking Alexandria
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Koncert dato: Lørdag, 20 Juni 2015
  • Koncert sted: Copenhell
  • By: København
  • Genre: Metalcore
  • Samarbejdspartner: LiveNation

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.