fbpx

Alter Bridge, Living Colour - Falconer Salen

Alter Bridge, Living Colour - Falconer Salen

Alter Bridge... Det er lige godt utroligt, men de sidste tre gange bandet har besøgt København, er jeg af forskellige omstændigheder blevet forhindret. Sidste gang, i 2013, faldt på samme dag som en af de efterhånden velkendte storme hærgede. Gangen før var et familiemedlem blevet indlagt, og gangen før det var jeg blevet syg. Så nu må det altså være, og det blev det også. Ironisk, at det så endte som en af de ringeste koncerter i mands minde.

Living Colour:
Like A Storm var gået i gang før tid, og fik kun små 25 minutter til rådighed – det var derfor til tonerne af først et uinspireret ”Highway To Hell” cover der mødte mine øregange, før der blev lukket og slukket med en original sang. Den står ikke tilbage som noget bemærkelsesværdigt. Helt anderledes stod det så til med Living Colour, der både tematisk skiller sig markant ud, og samtidigt var nogen jeg aldrig havde regnet med skulle få set. Men nu var de her altså, og de har tydeligvis aldrig spillet efter genre-reglerne.

For uden det skal handle om hudfarve, så hører det altså til sjældenhederne at fire afroamerikanere på dansk jord stiller sig op og (funk)rocker løs. Falconer er på dette, dejligt tidlige tidspunkt, omtrent halvt fyldt, og Living Colour går roligt og rutineret til stålet. Forsangeren, med hatten der dækker godt af for øjnene, og hans imponerende vokal; det må man give ham, det lyder sgu godt (bedre end alt andet, faktisk). Guitaristen, bassisten og trommeslageren, der har et glimrende groove kørende, samt en gavebod af vellydende soli, men der forefindes stort set ingen interaktion med publikum, der således må skabe deres egen fest.

Det er ikke helt nemt når lyden er papirtynd, trommerne aldeles uklare, og vokalen af og til drukner (det er dog et glimrende lysshow, i det mindste). Living Colour går også mere heavy efter et par sange, hvilket løfter stemningen – indtil vi så får en ny sang, der krydser over i hiphop-territoriet. Og nu vi er ved mærkelige indslag, hvorfor så ikke fremføre Blurs ”Song 2”? Nej vent, jeg ved det; vi skal da have en balkan speedmetal sang. Det skal vi da. Jeg ved snart ikke hvad der foregår, men folk ser ud til at synes om det, ikke mindst oppe foran. ”Cult Of Personality” løfter imidlertid hele forsamlingens fornøjelse – men så går det galt igen med en skramlet punk udgave af ”Should I Stay Or Should I Go” (sangtitlen besvarer godt sit eget spørgsmål), der ender ud i et kortlivet grindcore jam, der er ligeså fjollet som det lyder.

Living Colour kan ikke slippe udenom at være et underligt indslag. Det er malplaceret, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, men alligevel ender det med at være aftenens bedste indslag, ikke mindst pga. den rockende ”Cult Of Personality”. Havde betingelserne været anderledes, og et publikum der rent faktisk var dukket op for at se dem, og ikke Alter Bridge... så havde det været en anden sag. 3½/6 stjerner.

Alter Bridge:
Det kunne have været så godt. Aldrig har jeg været vidne til noget lignende i Falconer Salen, at jeg blot stod og ventede på at Alter Bridge ville blive færdige, så jeg kunne komme hjem og ærgre mig. Jeg snakker her om lyden, som var forfærdelig udover alle rimelighedens grænser – og det er ikke kun én ting, men vitterligt alt. Det er rungende, absurd mudret, bas og trommer overdøver alt andet, vokalen skærer i ørerne, hvis den da ikke drukner, og alle nuancer er væk. Er det her Forum, eller hvad sker der?

Så er et glimrende visuelt show, der både tæller korrigeret lys og små videoer på storskærmen, samt et velspillende band, næsten ligegyldigt. Publikum vil så gerne det her, men op til hver eneste sang, igen og igen, sætter skuffelsen ind når mere end ét instrument sætter ind. Gang på gang på gang. Begejstringen er derfor meget afgrænset til de primært forrest stående, og under de største hits. Alter Bridge tager den også lige lovligt på rutinen, men dét i sig selv gør langt mindre end den altoverskyggende lyd, der bare ikke har nogen gode elementer i sig, overhovedet.

Sådan forløber den næste halvanden times tid, hvor det eneste udsving er en hyldest til Cohen, og et andet akustisk nummer fra egne rækker – og dette er ubetinget aftenens højdepunkt. Jeg går fra Falconer Salen med en dybfølt frustration; det er bare ikke i orden, det her, imens jeg læser andre koncertgængeres beklagelser på begivenheden. 2½/6 stjerner.

Sætliste:
1) – The Writing On The Wall
2) – Come To Life
3) – Addicted To Pain
4) – Ghost Of Days Gone By
5) – Cry Of Achilles
6) – Broken Wings
7) – My Champion
8) – Ties That Bind
9) – Waters Rising
10) – Island Of Fools
11) – Hallelujah (Leonard Cohen cover)
12) – Watch Over You
13) – Isolation
14) – Blackbird
15) – Metalingus
16) – Open Your Eyes
Encore:
17) – Show Me A Leader
18) – Rise Today
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Alter Bridge, Living Colour
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Koncert dato: Mandag, 21 November 2016
  • Koncert sted: Falconer Salen
  • By: København
  • Genre: Funk Metal, Hard Rock, Rock, Alternativ
  • Samarbejdspartner: LiveNation

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.