fbpx

A Perfect Circle - Forum, 12.12.18

A Perfect Circle - Forum, 12.12.18

Året er ved at være omme, Tool er bekræftet til Copenhell 2019, og hvad mere? Nå ja, et af Maynard James Keenans sideprojekter vender retur efter et glimrende besøg på Northside tidligere på året. Slapper den mand nogensinde af? Ikke at man skal klage, som nysgerrig-lytter-men-ikke-helt-fan var det en fornøjelse for et halvt år siden, så mon ikke det bliver mindst ligeså godt nu?

A Perfect Circle:
”Når nu vores konkurrent Royal Arena kan tilpasse sig mængden af solgte billetter, hvad fanden gør vi så?!”. Hvis dette ellers fiktive udsagn var stammet fra en i Forums ledelse ville det ikke have undret mig. Det er nok ikke tilfældigt at konceptet Forum Black Box opstod lige omkring tidspunktet hvor Royal Arena åbnede, og baseret blot på opvarmningen Chelsea Wolfe, hvor vi som tilskuere vitterligt er lukket inde i en boks af sorte vægge – ja så holder konceptet 100 %. Vi er vel 3000-4000 mennesker, så det er intimt på en hel anden måde end man er vant til, og at sælge 10.000 billetter til A Perfect Circle var jo nok utopisk uanset hvad, så der skal ikke lyde nogen klager herfra. Det er bare sjovt hvad lidt konkurrence kan gøre.

At A Perfect Circle er deres helt egne, det er vist ikke en overdrivelse. Der er ingen vilde fagter og leflen for laveste fællesnævner, nej i stedet åbnes der roligt og næsten lokkende som Keenans vokal bærer os igennem titelsangen fra bandets seneste album ”Eat The Elephant”. Herfra er det gnidningsfrit over i ”Disillusioned” inden en række af ældre sange præsenteres med indskydelse af den fjollede ”So Long, And Thanks For All The Fish”. Generelt er det nye album en ujævn størrelse da nogle af sangene er på højde med de ældre, men nogle falder grueligt igennem som f.eks. førnævnte og afslutteren ”Delicious” – men det sidste kommer jeg tilbage til.

Visuelt er scenen sat på samme måde som Northside, altså et podie til trommesættet i højre side, hele venstre side er afsat til den ene guitarist der skifter mellem guitaren og klaveret og i midten har vi så en (perfekt) cirkel til Keenan og hans udskejelser. Det er hans space, sommetider brugt til blot at synge, andre gange til at halvt danse/halvt vifte med armene, men for det meste blot at være gemt væk i skyggerne. Til gengæld er der nu mere lys, lige fra trommepodiet til Keenans cirkel og til de aflange og afkortede skærme i loftet der hænger så det næsten ligner, at man befinder sig i en kirke hvor lyset strømmer ind (det er indtil de skifter til mere dystert lys af og til). Bag scenen dukker bandets logo sporadisk op og forsvinder ligeledes af og til igen – man er dermed aldrig i tvivl om hvem der spiller. Alt i alt et glimrende visuelt setup der understreger musikken og dens forskellige stemninger effektivt og med en i øvrigt god og klar lyd til følge.

Værende et så sjældent bekendtskab på vores breddegrader (det er deres kun 3. visit) behøver A Perfect Circle ikke reelt gøre andet end at dukke op, og så at spille ordentligt. Det er også præcist hvad de gør, hverken mere eller mindre, men langt det meste af materialet modtages med gentagende klapsalver: det nye varierende fra sang til sang og det gamle stort set ubetinget. Ellers ”sker der ikke rigtigt noget”, men det er heller ikke fordi der er et sådant behov, faktisk ville det nok ikke være en positiv tilføjelse hvis der opstod moshpits eller Keenan hoppede vildt rundt. Det er opmærksomhedskrævende musik, noget man fordyber sig i, ikke slås og bolle.

Med ovenstående sagt, og stadig med respekt for at bandet gør præcist hvad der passer dem, kan man altid diskutere sætlisten. Både ift. valg af sange, som dog ikke er et kritikpunkt herfra, men derimod opbygningen af den, her mest mærkbart i midten af sættet. Coveret af ”(What's So Funny 'bout) Peace, Love And Understanding” er uinteressant og selvom både ”Vanishing” og især ”The Noose” er fede numre på plade bliver de i kombination med ”3 Libras (All Main Courses Mix)” simpelthen for langtrækkende. Intensiteten daler deraf gevaldigt og flere ser ud til ikke helt at være sikre på hvad de skal synes, også hos dem som åbenlyst kender sangene. Især overgangen fra ”The Noose” til deres remix af ”3 Libras” er ærgerlig. Hvorfor ikke bare spille den originale så? Remixes er for det første sjældent bedre, og da slet ikke når det bliver til omkring syv minutters ligegyldig støj der lyder som Massive Attack på en dårlig dag. En unødig tilføjelse.

Men vi kommer heldigvis ud af ørkenvandringen. Efter 55 minutter og 11 sange siges der tak og verdenssituationen vendes i et par ord – ”men ikke her, ikke i aften”, lad os glemme alt det et øjeblik og nyde dette i stedet, formanes der fra scenen. Og så kommer de rigtig gode sange fra det nye album. Fire i rap i form af ”The Contrarian”, ”TalkTalk”, ”Hourglass” og endelig ”The Doomed” der fungerer akkurat som de skal. Og det slutter ikke der, for i forlængelse kommer også ”Counting Bodies Like Sheep To The Rhythm Of The War Drums” der bliver et højdepunkt på linie med ”Weak and Powerless” i begyndelsen. Her kan de skærende industrialelementer mærkes og med det simple, men effektive blinkende lys i perfekt rytme føles det som krigstrommer der banker derudaf. Det er nemt, men det virker. Hvad der derimod ikke virker er AC/DC coveret ”Dog Eat Dog” der ligesom på Northside stikker ud som en ligegyldig tilføjelse, den sympatiske hyldest uagtet. ”The Package” får os dog direkte tilbage i den gode zone, men hvorfor slutte med ”Delicious”, en ret beset kedelig sag fra den nyeste udgivelse? Det er en dum afslutning, slet og ret.

Men sådan er det. Ingen skal diktere tingene for APC. Og når alt kommer til alt tror jeg ikke nogen går skuffede herfra. Ikke at det så var overjordisk eller perfekt, der er trods alt et stykke dertil, men det var ganske godt. Nu kan vi så alle sammen vente på Tool til sommer. Mand, det bliver godt.

Sætliste:
1) – Eat The Elephant
2) – Disillusioned
3) – The Hollow
4) – Weak And Powerless
5) – So Long, And Thanks For All The Fish
6) – Rose
7) – Thomas
8) – (What's So Funny 'bout) Peace, Love And Understanding (Brinsley Schwarz cover)
9) – Vanishing
10) – The Noose
11) – 3 Libras (All Main Courses Mix)
12) – The Contrarian
13) – TalkTalk
14) – Hourglass
15) – The Doomed
16) – Counting Bodies Like Sheep To The Rhythm Of The War Drums
17) – Judith
18) – Dog Eat Dog (AC/DC cover)
19) – The Package
20) – Delicious
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: A Perfect Circle
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Koncert dato: Onsdag, 12 December 2018
  • Koncert sted: Forum
  • By: København
  • Genre: Metal, Rock, Alternativ

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.