fbpx

Queens Of The Stone Age - Forum Fremhævet

Queens Of The Stone Age - Forum

Koncertåret for mit vedkommende har været ret solidt. Jeg har fået set en del bands, som jeg har ventet mange år på, og da muligheden kom for at tage ind og se ørkenrockerne i Queens Of The Stone Age, så var der ikke engang et spor af tvivl i mit sind. Jeg kan ikke engang tælle på nok fingre hvor mange gange jeg har lyttet til det her band, eller hvor mange gange jeg har givet mig selv mentale tæsk for ikke at have set dem live endnu, men nu var det endelig blevet tid. Koncerten var oprindeligt planlagt til at blive opført på Tap1, men på grund af den massive efterspørgsel så blev koncerten rykket til Forum, et meget risky move som gjorde mange fans sure, hvilket resulterede i, at koncerten gik fra at være udsolgt til få billetter, men skift eller intet skift så skulle det ikke holde mig tilbage for endelig at se Queens Of The Stone Age.

 

Broncho

Kender i det der når i ved allerede når bandet er gået i gang med at spille, og de første ti sekunder lyder helt forfærdeligt? Det var desværre sådan en situation jeg var endt i, i aften. Broncho spiller en undergrunds subgenre af Rock musik, men gør det bare utrolig dårligt. Jeg tvivler på, at jeg har set et publikum se mere forvirrede ud end da de spillede for os. Hvad så om musikken? Jo, den var vel fin nok i deres ører, men i mine ører og mine venners ører så virkede det altså ikke til at vi fik særlig meget ud af denne oplevelse. Forsangeren valgte at give den mest tamme vokal præstation jeg har set længe, som var en blanding af en meget skinger falset eller bare utydelig mumlen, jeg kan måske beskrive det som en blanding imellem en fyr som var utrolig forkølet, men stadig helt oppe at køre. Jeg ved ikke lige hvem der synes at det var en god idé at få dem til opvarme for Queens Of The Stone Age, men jeg håber virkelig ikke at nogensinde i mit liv kommer til at se Broncho igen.

Karakter 1 ud af 6

 

Queens Of The Stone Age

Jeg stod iblandt publikum og mine venner, og de sidste tre minutter var uden tvivl den længste ventetid, jeg nogensinde har oplevet. Scenetæppet faldt og hele Forum kunne nu høres. Efter en kort intro blev koncerten sparket i gang med den evigt fede If I Had A Tail. Det er et show i sig selv at stå og overvære bandet spille og se hvor godt de egentlig spiller sammen. Forum leverede en ganske fin lyd i starten af showet, så det er jo kun et plus i min bog. Eftersom bandet er i gang med at promovere deres seneste udspil, Villains, så fik vi jo også numre som Feet Don't Fail Me Now og The Way You Used To Do. Selvfølgelig gode numre, men det var numre som My God Is The Sun, You Think I Ain't Worth a Dollar, but I Feel Like a Millionaire og No One Knows som skabte festen blandt publikum, og specielt på den sidstnævnte blev der dømt til fællessang inde i salen. Der var også numre fra det helt gamle bagkatalog som Monsters In Parasol og Avon, som også bare satte gang i festen. Jeg tror heller ikke jeg har vidnet en frontfigur mere badass end Josh Homme. Den ene smøg efter den anden, og specielt den måde han dansede under numrene var bare et show i sig selv. Han fortalte os også, at han ikke havde lyst til at snakke, da han bare ville bruge sin aften sammen med os imens vi hørte deres dejlige musik, og så fik vi lige en sexet og charmerende version af Make It With Chu, som også virkede en anelse forlænget, hvilket også passede perfekt til nummeret. Selvom man troede at man var udenfor farezonen, så endte det sgu med at lyden blev en smule mudret imod de sidste par numre, men aldrig til det punkt hvor det fuldstændig utydeligt hvem der spillede hvad. I Appear Missing var en anelse dyster, da Homme sagde før nummeret gik i gang, at han selv kendte til at være fanget i mørket. Men det var ikke længe at vi holdte os i det mere nedtrykte hjørne, da vi fik numre som Little Sister, Sick Sick Sick og Go With The Flow som satte et punktum for aftenens koncert. Selvfølgelig vidste vi jo godt at der var et nummer som manglede og selvfølgelig kom bandet tilbage og spillede Songs For The Dead, hvilket åbenbart satte en wall of death i gang, og jeg forstår virkelig ikke hvad grunden bag det var, men pitten var fuldstændig vanvittig under nummeret. Apropos wall of death, så kommenterede Homme "That looks fucking stupid, do you guys do that at your moms house" så det grinte vi også en del af. Intensiteten nåede et nyt højdepunkt det sidste af stykke af sangen, og når man snakker om intensitet så smider Homme selvfølgelig sin guitar ind i trommesættet, slut prut finale.
Queens Of The Stone Age's navn ligger måske tilbage i stenalderen, men alligevel kunne de heller ikke være mere relevante end de er i øjeblikket. Jeg synes de leverede en pisse fed koncert, men lydproblemerne under visse numre satte en lille dæmper på oplevelsen. Jeg ser utrolig meget frem til deres koncert på Northside næste sommer, og det bliver mindst ligeså fedt eller bedre? Det må tiden vise.

Karakter 5 ud af 6

 

Sætliste:
If I Had a Tail
Monsters in the Parasol
My God Is the Sun
Feet Don't Fail Me
The Way You Used to Do
You Think I Ain't Worth a Dollar, but I Feel Like a Millionaire
No One Knows
Leg of Lamb
Avon
Smooth Sailing
Domesticated Animals
Make It Wit Chu
I Appear Missing
Villains of Circumstance
Little Sister
Sick, Sick, Sick
Go With the Flow

Ekstra:
A Song for the Dead

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Queens Of The Stone Age
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Koncert dato: Tirsdag, 14 November 2017
  • Koncert sted: Forum
  • By: København
  • Genre: Stoner
  • Samarbejdspartner: Beatboz Entertainment

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.