fbpx

Slipknot, King 810 Fremhævet

Billeder af HEADBANGERphotography
Billeder af HEADBANGERphotography

Jeg ser Slipknot lidt i samme boldgade som Rammstein i forhold til 2 punkter;
1) – De skal opleves live.
2) – De er altid, som minimum, gode live.
Denne gang er det så Forum der skulle stå for tur, og modsat de 2 seneste gange Slipknot har besøgt os (henholdsvis i 2009 og 2013 – begge gange på Orange Scene/Roskilde Festival), er det med en ny plade på bagen. Det er også 7 år siden de sidst spillede indenfor i Danmark, og man må sige det er noget af en opgradering af gå fra KB Hallen til Forum.
Angående opvarmningen, så har KoRn været med på den amerikanske/engelske del af touren, men er altså ikke med i resten Europa. Til gengæld har de bragt det nyligt (over)hypede band King 810 med sig, hvor de begrunder valget med at de ”minder dem om dem selv da de var unge”.

 

King 810:

King 810 – hvad er det egentlig for et navn? Jo, tallet 810 er områdenummeret på Flint i Michigan hvor det amerikanske band kommer fra. Egentlig opstod de tilbage i 2007, men det var først i 2014 at deres debutalbum “Memoirs Of A Murderer” udkom, og ligeledes her blev de inviteret til at spille på f.eks. Mayhem Festival Tour, Slipknot’s Knotfest og Download Festival. Sidstnævnte blev de i øvrigt nødt til at aflyse, da forsangeren og bassisten blev anholdt pga. mistanke om, direkte oversat, ”assault with intent to do great bodily harm”. Forsangeren var i 2012 også udsat for et overfald, hvor han blev både stukket og skudt. 
Bandet er nok mest kendt for netop denne hårde attitude, hvor de f.eks. til deres liveshows har haft 2 maskerede mænd på scenen med geværer – om de så har været ægte eller ej vides ikke. Deres fanbase, i hvert fald i USA, er både voldelig og meget loyal, og er bl.a. gået amok til et arrangement kaldet ”Dirtfest” i 2009, hvor det blev så hektisk at politiet forsøgte at stoppe dem. Det endte i stedet i håndgemæng, og da King 810 fik afbrudt strømmen sang deres fans numrene alligevel. Flere fans har også postet billeder af tallet 810, som de har skåret ind i huden.

Uden de store svinkeærinder går King 810 på scenen, og som forventet er lyden alt andet end god. Forum har det med at svinge en del i lydkvalitet, og jeg har oplevet både ekstremt ringe og virkelig god lyd – i aften er det desværre i den meget ringe ende. Guitar, bas og trommer falder oveni hinanden, og især sidstnævnte buldrer af sted. Vokalen er for det meste svær at tyde, i hvert fald her i midten af salen, hvor jeg står. Sommetider er den dog lige i skabet.

Og det er faktisk også det eneste positive jeg kan nævne, for bandet virker helt tilfredse med blot at spille deres sange, og så ikke én tøddel mere end det. De kan nu også sagtens spille dem, men når man er stort set ukendte og skal varme et publikum op, er det et problem ikke at give sig mere end hvad de gør i aften. Der er heller ikke meget pondus bag, så på trods af de hårde tekster og de insisterende trommer, står jeg og keder mig bravt. Træthed efter en lang tour måske?
Forsangeren mumler tak et par gange, men heller ikke dét føles ægte. Han bevæger sig en anelse rundt på scenen, og de andre medlemmer headbanger en smule for sig selv, men mere sker der ikke.

Ligeledes er det kun nogle få oppe foran der viser oprigtig interesse, og det er relativt få (taget Forums størrelse i betragtning) der klapper oprigtigt da numrene slutter. I lange 45 minutter får de lov at udfolde sig, men okay, i det mindste er lysshowet faktisk ganske godt. 
Endnu et hypet band der ikke kan levere har passeret, og hvor er det dog egentlig sløjt ikke at kunne finde noget større til at opvarme for Slipknot.
2½/6 stjerner.

 

Slipknot:

Hvis man siger nu-metal må man også sige Slipknot. De 9 (men nu kun 7) galninge fra Iowa i USA har siden 1995 været en del af scenen, og har i den tid udgivet 5 albums. Debuten ”SlipKnoT” er fra 1999, deres nok mest populære værk i form af ”Iowa” kom 2 år senere, ”Vol. 3: (The Subliminal Verses) udkom i 2004, og derefter holdt Slipknot en pause inden de vendte tilbage i 2008 med den meget roste “All Hope Is Gone”. 
Fra 2008 og til nu er der imidlertid sket nogle afgørende ting i bandet, udover udgivelsen af ”.5: The Gray Chapter” for nogle måneder siden. I 2010 døde bassisten Paul Gray, og trommeslageren Joey Jordison forlod af ukendte årsager bandet i slutningen af 2013. Det har dog ikke stoppet Slipknot, og de har hyret en trommeslager og en bassist til deres igangværende tour. Det har dog ikke været uden spændinger, da både Corey Taylor (forsanger) har bekræftet at de ikke er medlemmer af bandet, og Shawn Crahan (en af de 2 perkussionister) har tilsyneladende udtalt; ”This is Slipknot, fuck both of these guys… They’ll never be in the band. Never”. Det lyder dog mærkværdigt, men man kan jo aldrig vide.

Man kunne have håbet på at den ringe lyd ville være blevet nogenlunde korrigeret til hovednavnet, men det er ikke tilfældet. Det er også det største minus i aften. Så snart man går en smule tilbage i salen (jeg var langt oppe foran i en god del af koncerten), bliver det gradvist mere ringe. Selv midt i Forum er det skod, hvor trommerne lyder som pap, vokalen oftest er utydelig og ligegodt alt andet roder sig ind og ud af hinanden. Lyden bliver kastet frem og tilbage, og det lyder ad helvede til, både med og uden ørepropper. 
Det bliver derfor aldrig den auditive oplevelse Slipknot fortjener (og som de tidligere har leveret), da så mange detaljer i musikken drukner fuldstændigt.

Når dét så er noteret, så skal jeg love for at det visuelle i forhold til tidligere shows har fået et gevaldigt nyk opad. Først og fremmest er lysshowet nøje afstemt med hver enkelt sang. En gigantisk skærm er placeret bag scenen, der dog ikke viser andet end farver (der kunne man godt have gjort bare en smule mere ud af det). Et bagtæppe er også at se – også er der ”naturligvis” det overdimensionerede og intimiderende gedehoved der hænger langt oppe og lurer over os alle. Og ild. Masser af ild. Det er næsten så Rammstein får konkurrence.

Slipknot har på denne tour 3 forskellige sætlister de bruger, og den vi får er fokuseret på den første plade, så vi f.eks. får både ”Eeyore”, ”Liberate” og ”Purity” i den rækkefølge – sange som må siges til dels at være sjældenheder. Andre steder har de fået mere fra Vol. 3, som bl.a. ”Three Nil”, ”The Blister Exist”, ”Opium Of The People” og ”Vermillion”. Eller også får de ”Eyeless” og ”Disasterpieces” fra henholdsvis 1. og 2. plade. Jeg må indrømme at jeg hellere ville have haft en af de andre 2 sætlister, men man kan jo ikke få det hele.

Det vigtigste er også at publikum lapper det i sig, det værende både de nye sange såvel som ældre klassikere. Fra den brutale åbner ”Sarcastrophe” til ”My Plague”. Fra ”Psychosocial” til ”Left Behind” er der fællessang, masser af moshpits og arme, ben og andet i vejret. Det er fedt at se hvor mange der ikke bare er kommet for de gamle travere, men kan teksten til de 4 skæringer vi får fra den nye. Der er et lille fald i aktiviteten oppe foran i løbet af de førnævnte 3 ”sjældne” sange fra debutpladen, men ellers holdes fanen højt hele vejen igennem.

Det 9 mand høje orkester er over det hele, hvor især perkussionisterne giver den god gas og den ene på keyboard (ham hvis maske tilnærmelsesvis ligner en gasmaske) er den klart mest aktive, og bare at se på ham løbe rundt er underholdende. Det hele er dog noget mere rutineret end hvad jeg før har set, og det virker en smule som om det bare er endnu en dag på kontoret. Corey Taylor spilder ikke så meget tid på snak, men omvendt indpisker han mindre energisk end han plejer.
Det er på ingen måde dårligt, men når SlipKnoT vil, kan de gøre det endnu vildere.

Vi får stadig de roterende perkussions, der ligeledes kører op og ned sammen med de 2 keyboards. Christiania-flaget bliver også stadig båret triumferende rundt på scenen op til flere gange, men desværre kan trommeslageren tilsyneladende ikke Joey Jordisons trick med at spille halvvejs på hovedet, men det går nok. Og ja, vi satte os ned til ”Spit It Out” (og ja, det var fedt!) inden alle i fællesskab hopper op fra gulvet.

Overordnet set var det imponerende (som altid), men langtfra deres bedste. Det er et nøje tilrettelagt show hvor selv detaljerne er planlagt, men kunsten er at kunne skjule lige præcis dét faktum fra alle i publikum - i aften vil jeg ikke mene det lykkedes. Lad os se om de kan gøre det til Copenhell.
4½/6 stjerner.

Sætliste:
1) – Sarcastrophe
2) – The Heretic Anthem
3) – My Plague
4) – The Devil In I
5) – Psychosocial
6) – The Negative One
7) – Eeyore
8) – Liberate
9) – Purity
10) – Before I Forget
11) – Duality
12) – Left Behind
13) – Spit It Out
14) – Custer
Encore:
15) – (sic)
16) – People = Shit
17) – Surfacing

 

  • Slipknot_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Slipknot_4
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • Slipknot_3
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet her

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: SlipKnoT, King 810
  • Karakter: Karakter: 3.5
  • Koncert dato: Torsdag, 12 Februar 2015
  • Koncert sted: Forum
  • By: København
  • Genre: Nu Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.