fbpx

Uncle Acid and the Deadbeats, Voxhall Fremhævet

Uncle Acid and the Deadbeats, Voxhall

Der var skruet ekstra op for røgkanonerne tirsdag aften, da Uncle Acid og hans Deadbeats gæstede Voxhall i Aarhus. Egentligt ikke en koncert der har stået højt på min "to do" liste, men ikke desto mindre en koncert jeg har set frem til. Dels fordi de albums jeg kender til er interessante, men også fordi jeg har fået dem anbefalet af pålidelige kilder over det seneste års tid.

 

Pet the Preacher:

Efter jeg fik vænnet mig til de røgede omgivelser, gik der ikke længe før københavner trioen Pet the Preacher gik på scenen. De startede ud meget lavt, men der blev heldigvis hurtigt justeret på volume-knappen, så de kom op på et passende niveau. Før koncerten havde jeg ikke hørt så meget som et eneste riff fra dem, men det kommer jeg helt sikkert til efterfølgende. Det er altid herligt, når man møder op fuldstændigt uden forventninger og bliver positivt overrasket.

Det begrænsede publikum virkede ikke til at være nogen nævneværdig begrænsing for bandet. De fik leveret deres tunge musik med overbevisning, og fik ganske fint gang i nakkerne hos folk. Jeg synes de lykkedes fint både med de sløve og stenede numre såvel som de numre, der har lidt mere energi og groove. Det er en anelse beskidt. Måske en anelse grunge. En smule halvstøvet groovy highway rock'n'roll. Et drys stoner. Et ganske holdbart univers.

Der var dog meget grove overgange fra stykker med meget lyd og fylde til noget, der var meget mere afdæmpet. Jeg kunne godt ønske mig, at det blev lidt mere smooth i de overgange, så det hang bedre sammen. Det kan dog sagtens have noget med lyd-produktionen at gøre. Men generelt var jeg opløftet og godt tilfreds. Jeg var specielt glad for Christian Hede Madsens fyldige vokal og trommeslager Christian Von Larsens sikre, lækre og tunge omgang med trommestikkerne. Ikke en koncert der blæste mig bagover, men en koncert der uden tvivl lusker deres album "The Banjo" ind på min Spotify playliste.

De får sgu 4 stjerner herfra. Måske burde det egentligt kun være 3, men de får lige én mere oven i hatten, fordi jeg blev så positivt overrasket.

 

Uncle Acid and the Deadbeats:

Klokken lidt i ni blev det så tid til at få startet det ritual, vi allesammen var kommet for at tage del i. På det tidspunkt var blevet lukket en del mere røg ud på scenen, hvilket blev vedligeholdt under hele koncerten, og da bandet insisterede på at have deres lange hår hængende ned foran ansigterne, var det reelt set kun farvede silhouetter man kunne se på scenen. Det gav en helt speciel oplevelse af musikken, hvor al personlig performance stort set var taget ud af showet. Sammen med effekten af deres konstante anvendelse af mere end en person på vokalen, stod jeg og fik fornemmelsen af at være til koncert med et psykedelisk kor bakket op af en vanvittigt lækker og tung rytmesektion.

Der var dukket en hel del flere mennesker op i forhold til opvarmingen, og folk var rykket helt tæt på scenen. Jeg oplevede stemningen som utrolig intim, og selvom bandet ikke gjorde meget aktivt for at få kontakt til publikum, så havde de alligevel fuldstændig fat i os fra start til slut. Den konstante, sagte og langsomme headbanging blandt publikum vidnede om en sal der var dybt involveret i ritualet. Bandet var bestemt introverte, men det var udført på en meget extrovert måde. Hvis det overhovedet giver mening. Deres indlevelse på scenen var ganske enkel fed at se på og opleve, mens det altomfavnende lydbillede gjorde, at man blev suget helt med ind i deres okkulte univers.

Som en person der aldrig har oplevet dem live før, blev jeg meget overrasket over, hvor tung en lyd de havde taget med sig. Når jeg hører deres albums, så er det ikke noget jeg forbinder med en tung og massiv lyd, men det skal jeg love for at de leverede denne aften på Voxhall. Og for pokker hvor var det fedt. Musikken kunne ikke bare bære det; det blev simpelthen federe af det. Det var ikke brutalt eller voldsomt, men massivt og supporterende. For min skyld måtte de meget gerne overføre det til produktionen på pladerne.

Cirka 75 minutter blev det til inden fortryllelsen blev ophævet og vi fik lov til at vende tilbage til virkeligheden. Vi fik liiiige lov til at vente lidt, da de forlod scenen inden ekstranumrene, og jeg blev lige et kort øjeblik bange for at de ville lade os hænge. Men men men. Heldigvis kom de tilbage for at servere den sidste salve til det taknemmelige publikum.

Jeg var egentligt ikke særligt oplagt inden jeg iførte mig min lunkne vindjakke og drog afsted mod livemusikken denne tirsdag. Det glemte jeg dog heldigvis hurtigt, da musikken startede. 5 dejlige stjerner for en fed koncert på en kold og uhøjtidelig aften i Aarhus.

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.