fbpx

Blood Incantation - 1000fryd

Blood Incantation - 1000fryd

Aalborg? Dødsmetal? Søndag? Det her skulle nok blive spændene. Jeg tog hele vejen til Aalborg denne kolde søndag hovedsageligt for at se det amerikanske Dødsmetal band Blood Incantation. Jeg har hørt bandets seneste udspil en del, så det her skulle nok blive godt.

 

Anatomia

Sammen med de to amerikanske bands var det japanske døds/doom band Anatomia en liga noget for sig selv. Vi var ikke mere end 15 mennesker inde i salen, og bandet begyndte hurtigt at nedslagte publikum, eller det prøvede de. Lyden inde i salen var så høj at det eneste man kunne høre var bas og trommer. Bandet delte vokal jobbet, men når man growler så dybt, så var det mere eller mindre utydeligt hvad teksten var, eller hvad sangen hed. Sangene var som sådan ganske udmærket. men de fleste sange havde en tendens til at blive ret ensformige og langtrukne. Specielt det sidste nummer virkede til at vare omkring de tyve-femogtyve minutter, og det var altså der jeg stod af. Anatomia spillede en fed koncert for nogle, men de gjorde ikke noget stort indtryk på mig.

Karakter 2 ud af 6

 

Spectral Voice

Nu var det så en helt anden stemning i rummet. Spectral Voice ligger i samme boldgade som Anatomia. bare en anelse mere hurtigere og mere dystert. Bandet gik i gang med spille. og lyden var stadig utrolig høj men alligevel var den bedre end den sidste koncert. Stemningen virkede næsten ude af denne verden og utrolig intens. Nu var der endelig en del flere mennesker foran scenen. og garnet var begyndt at svinge. Som det første band var det trommeslageren som stod for det meste af vokal arbejdet. Det var ret imponerende at se trommeslageren skifte imellem tekniske blastbeats og langsomme dronede trommepassager. Ligesom det første band fik de kun 40 minutter at spille i, hverken for lang tid eller for lidt tid. Hvis jeg skulle komme med en kritik. så er det nok at vokalen var en anelse for lav til tider, men udover det var det en ganske udmærket koncert.

Karakter 4 ud af 6

 

Blood Incantation

Nu var det endelig blevet tid til aftens hovednavn: Blood Incantation. Vi stod en anelse flere mennesker inde i salen, og alt det doomede og langsomme blev hurtigt smidt ud af vinduet og erstattet med dissonante guitarlir og super hurtige blastbeats. Der var ikke så meget tid til snak imellem numrene, da speederen blev trampet i bund under hvert nummer. Vi fortsatte i samme boldgade med, at der stadig ikke var rettet op på den lave vokal, men efter noget tid blev der endelig rettet op på det og bandet fortsatte nedslagtningen af publikum. Stemningen inde i salen var ret god, og folk virkede i hvert fald til at være ret vilde med musikken, inklusiv mig selv. Det blev måske lige en smule for introvert til tider, og når forsanger Paul Riedl mumlede ret meget når han snakkede imellem numrene, men når musikken var i gang, så var hans tilstedeværelse ikke noget at tage fejl af. Bandet spillede i 40 minutter, og det virkede som om at det var ret hurtigt overstået, men en god koncert, det var det uden tvivl.

Karakter 4½ ud af 6

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Blood Incantatiom + support: Spectral Voice, Anatomia
  • Karakter: Karakter: 3.0
  • Koncert dato: Søndag, 05 November 2017
  • Koncert sted: 1000fryd
  • By: Aalborg
  • Genre: Death Metal
  • Samarbejdspartner: 1000fryd

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.