Giganterne takker af. Det er sidste runde. Sidste dans. Sidste chance. Om Slayer behøves der ikke sige mange ord, for hvad er ikke allerede blevet sagt og hvem i vores metalfællesskab skulle ikke kende dem i forvejen? Dette er sidste runde, og alle ved det. Lad os sende dem afsted med manér. Anthrax: Jeg når ikke at høre Obituary (”forbandet” være de store koncerters starttidspunkter), så det første band i aften bliver for mit vedkommende Slayers åndelige lillebror, Anthrax. Det er på flere måder passende…

Rising Efter to års fravær var det endelig tid til at vende tilbage til . Jeg missede desværre Mortal Dread, så efter alt var faldet på plads, placerede jeg mig i midten af salen, hvor Rising allerede var i fuld gang med at spille. Salen var godt fyldt med mennesker, og lyden var god, og vigtigst af alt var energien på scenen ikke til at tage fejl af. Folk oppe foran var helt med på den, og håret fløj frem og tilbage og horn smidt…