Endnu et jubilæums album er at finde hos den lokale pladepusher, denne gang er det fra en af de helt stor drenge inden for metal, nemlig Century Media Records. Selskabet har i år 20 års jubilæum, og det skal naturligvis fejres, og som så mange andre udgiver selskabet en cd i den anledning, men i stedet for som så mange andre, at lave en opsamlings cd med numre fra diverse bands, har selskabet gjort Roadrunner Records og Nuclear Blast kunsten efter, ved at lave en helt unik cd. Men i stedet for, som de to selskaber har gjort at lave et unikt album udført med et par udvalgte kunstnere, har Century Media i stedet samlet en masse af deres bands til at indspille cover sange af egne valg fra selskabets bag katalog.

Albummet består af i alt 32 numre fordelt på to skiver. Hvilke band der kopier hvilke bands, ja det kan du se i track listen nedenfor. Men blandt de bedste, altså for mit vedkommende, finder vi bl.a. Arch Enemy's cover af Dream Evil's "The Book Of Heavy Metal", som giver et rigtig fed og brutal udgave af en i forvejen god sang, hvilket måske er en af de fedeste kopier på skiven. Der udover finder man for eksemplevis Brand New Sin's rockede version af Iced Earth's "Watching Over Me", som viser hvordan man med en anden tilgang kan forny en fed sang.

Ideen er fed og konceptet godt, men man skal være hardcore fan af de givne bands for, at den bliver ved med at være interessant. Men ikke desto mindre er det en af de mere spændende kompilation cder, man kan have stående på hylden. Jeg har efterhånden nogle stykker stående i samlingen, men til forskel fra dem, kan jeg godt forestille mig, at denne ville blive sat i anlægget igen.

Track list:
CD I

1. Arch Enemy: Dream Evil "The Book Of Heavy Metal" (4:16)
2. Dark Tranquillity: Sentenced "Broken" (4:19)
3. Heaven Shall Burn: Tiamat "Whatever That Hurts" (6:15)
4. Shadows Fall: Only Living Witness "December" (5:04)
5. Brand New Sin: Iced Earth "Watching Over Me" (4:19)
6. Wolf: Moonspell "Alma Mater" (4:16)
7. Mercenary: Arch Enemy "Burning Angel" (4:16)
8. God Forbid: Merauder "Master Killer" (3:57)
9. Warbringer: Unleashed "Execute Them All" (3:31)
10. Grave: Asphyx "Vermin" (3:57)
11. Architects: Stampin' Ground "Officer Down" (4:49)
12. Napalm Death: Despair "Outconditioned" (2:29)
13. Krisiun: Demolition Hammer "Human Dissection" (4:43)
14. Cryptopsy: Strapping Young Lad "Oh My Fucking God" (3:29)
15. Maroon: Samael "Baphomet's Throne" (3:29)
16. Watch Them Die: Bloodbath "Breeding Death" (4:25)

CD II

1. Firewind: Nevermore "Believe In Nothing" (4:22)
2. Dream Evil: Arch Enemy "Let The Killing Begin" (5:28)
3. Fear My Thoughts: Heaven Shall Burn "The Weapon They Fear" (4:33)
4. The Agonist: Dark Tranquillity "Monochromatic Stains" (3:33)
5. The Forsaken: Grave "You'll Never See" (5:10)
6. Devian: Morgoth "Isolated" (5:21)
7. Heaven Shall Burn: Merauder "Downfall Of Christ" (3:12)
8. Aborted: Turmoil "Playing Dead" (2:09)
9. Terror: SubZero "Boxed In" (2:52)
10. Napalm Death: Hellhammer "Messiah" (3:30)
11. Asphyx: Celtic Frost "Os Abysmi Vel Daath" (5:06)
12. Zimmers Hole: Old Man's Child "Doommaker" (4:14)
13. Fu Manchu: Penance "Words To Live By" (4:39)
14. Manntis (feat. In This Moment): Lacuna Coil "Heaven's A Lie" (3:04)
15. Kivimetsän Druidi: The Gathering "Leaves" (4:42)
16. Intronaut: Eyehategod "Dixie Whiskey" (4:50)

Jeg var noget overrasket over at få et soundtrack til en film, jeg overhovedet ikke har hørt om før, til anmeldelse... Og så med lutter metal på! Det virkede som en gave fra oven, men et kig ned ad tracklisten sagde mig noget andet: Man kan vel sige sig selv, at når Al Jourgensen bliver nævnt i forbindelse med en cd, så skal man tage sine forholdsregler. Manden er jo ikke helt normalt indrettet, og det er jo det der har bragt Ministry den succes, de har opnået.
Helt præcist hvad historien bag dette soundtrack og Al's rolle i det er, ved jeg ikke, men det er tydeligt, at han har sat sine fedtede fingre herpå. Det meste af musikken er industrial-inspireret. Hvis ikke, er vi ovre i hardcore afdelingen, hvor jeg er ligeså fortabt, som hvis det hele var industrial.
Numrene varierer fra det atmosfæriske og "flotte" (Ascension of the Watchers), over det mere mærkelige surfer-industrial (Laika & the Cosmonauts) til det helt "almindelige" (Prong, Meshuggah, Ministry). Noget for enhver smag, kunne man fristes til at sige. Dog tabes jeg hen ad vejen, for musikken er simpelthen ufokuseret. Størstedelen af det virker på mig som værende al for useriøst og fjollet. Naturligvis er Meshuggah i en liga for sig selv, men et nummer med dem er for lidt til at redde det her makværk. Ministry's T-Rex-cover kan også lige akkurat skralde an... alt det andet er sgu for magert.

Tracklist:
01: Ascension of the Watchers – Evading
02: Ascension of the Watchers – Residual Prescence
03: Laika & the Cosmonauts – Experiment in Terror
04: Revolting Cocks – 10 Million Ways to Die
05: Revolting Cocks – Hookerbot3000
06: Ministry and Co-Conspirators – Bang a Gong
07: Ministry and Co-Conspirators – Radar Love
08: False Icons – Decay
09: Ministry – Cuz U R Next
10: Prong – Can't Stop the Bleeding
11: Prong – No Justice
12: Meshuggah – Combustion
13: Threat Signal – As I Destruct
14: Hemlock – Nobody Knows What a Killer Looks Like
15: Ministry – Khyber Pass Äwicked

Udgivelser som denne her er oftest en "aquired taste". Jeg tror sgu at det er de færreste, der vil synes at alle bands på denne compilation er fede. Jeg er i hvert fald ikke den store tilhænger af de bands, der larmer for larmens skyld og ikke rigtigt kan spille. Disse bands er der desværre en del af, og det er lidt ærgerligt at Relapse Records vil lægge navn til det, men de vil vel gerne have et ben i alle lejre?
Bevares, så er der også noget godt på skiven, men der er sgu langt imellem snapsene, og lortet kommer let til at overskygge det fede. Weekend Nachos for eksempel; de har nok den mest belastende vokal, jeg nogensinde har hørt i metal. Musikken er som så okay, men vokalen overskygger det desværre. På den anden side har vi Insect Warfare, der virkelig blæser af sted med 220 i timen og gør en rigtig god figur. Faktisk det bedste indslag på denne skive. Brutal Truth er jo også fede, men de er sgu ikke, hvad de har været, og deres bidrag er en anelse anonymt. Maruta er et andet lidt spændende bekendtskab, men deres bidrag på 5 minutter fordelt på to skæringer er jo lidt svært at bedømme ud fra. Hvorom alting er, har de en af de fedeste produktioner på dette album. Den fedeste er igen Insect Warfare; total Napalm Death fra "Scum"-æraen! Nu vi er ved produktioner, så kan det næppe undgås, at man med 13 forskellige bands får et noget forskelligartet lydbillede, men det her er sgu helt ekstremt: Kill the Client burde hyre en producer! Mere behøver jeg vist ikke skrive.
Jeg kunne blive ved med at hive diverse dårlige eller gode ting frem, i stedet vil jeg sige, at hvis du er fan af nogle af disse bands, vil en investering nok være på sin plads. Men jeg ser denne udgivelse som fuldstændig overflødig og intetsigende.

Tracklist:
01: Agents of Satan – Joe Ryder (Doomryder)
02: Agents of Satan – Rape'em all and Let God Sort'em Out
03: Agents of Satan – Skrote Skin Mask
04: Agents of Satan – Kill for Baloff
05: Weekend Nachos – Prioritize
06: Weekend Nachos – If You Come Near
07: Weekend Nachos – Scars
08: Weekend Nachos – Worthless Words
09: Kill the Client – False Flag Attack
10: Kill the Client – Triple Six Bastard
11: Kill the Client – Shithouse Lawyer
12: Spoonful of Vicodin – Totally Brutal News Exposure
13: Spoonful of Vicodin – Designer Track Marks
14: Spoonful of Vicodin – I Don't Lift Weights or Drive an SUV (Because I'm Comfy with my Genitals)
15: Spoonful of Vicodin – Put That in Your Pipe and Smoke It
16: Spoonful of Vicodin – Our Explanations are Longer than Our Songs
17: Spoonful of Vicodin – Confession Booth Gloryhole
18: Maruta – Behind the Steel Curtain
19: Maruta – Chemical Tomb
20: Insect Warfare – Information Economy
21: Insect Warfare – Cellgraft
22: Insect Warfare – Disassembler
23: Insect Warfare - Cancer of Oppression
24: Shitstorm – Paranoid Existence
25: Shitstorm – Burning Alive
26: Shitstorm – Brainwashed
27: Shitstorm – Victim
28: Shitstorm – Controlling
29: Shitstorm – Mince Meat Human
30: Man Will Destroy Himself – Fuse
31: Man Will Destroy Himself – Empty
32: Total Fucking Destruction – Human is the Bastard
33: Total Fucking Destruction – In the Process of Correcting Thinking Errors
34: Total Fucking Destruction – Welcome to the Fascist Corporate Wastelands of America, Part One
35: Chainsaw to the Face – Hating Life
36: Chainsaw to the Face – Skewered
37: Chainsaw to the Face - Burnt to Death
38: Chainsaw to the Face – Ripped in Half
39: Magrudergrind – Inevitable Progression
40: Magrudergrind – Heavy Bombing
41: Magrudergrind – Burden
42: Brutal Truth – Forever in a Daze
43: Brutal Truth – You Should Know Better
44: Brutal Truth – Dogs of War
45: Brutal Truth – Turmoil A.S.R.A
46: Brutal Truth – Chytridiomycosis
47: Brutal Truth – Cancer
48: Brutal Truth – Pig Squealer
49: Wasteoid – Drink in Hand
50: Wasteoid – Bangover
51: Wasteoid – Handcuffed and Fucked

Det finske pladeselskab Stay Heavy Records sender her en håndfuld smagsprøver på nogle af deres bands på gaden, og selv om CDen har fået titlen "Dirty Black Summer", indeholder den ikke Black Metal. I stedet er det 5 numre fra den lidt dystre ende af Metal - universet, der kastes ud blandt lytterne.

Before the Dawn lægger ud med "Silence", der er et af de mere let tilgængelige numre fra deres seneste album, "Soundscape of Silence", som jeg har haft fornøjelsen af at anmelde. Nummeret hér præsenterer den lidt mørke tone, der er i bandets Metal – en udmærket start.

Næste band er Silentrain, som lægger ud med med ret voldsomme guitarangreb, men snart slår over i retning af Power Metal. Omkvædene er fængende, og i et flot produceret lydbillede med både guitar og keyboards klarer nummeret "With Pain And Sorrow" sig udmærket.

Godsplagues udgave af Beatles-klassikeren "Eleanor Rigby" føjer desværre til den lange række af forgæves forsøg i cover-genren. De har ikke lavet om i nummeret som sådan, men spiller det i en moderne udgave med let manipuleret vokal, guitar og stortrommer. Desværre er originalens smukke stemning helt væk og erstattet af en overfladisk ligegyldighed. Som min bedre halvdel bemærkede: "Det er voldtægt af nummeret". Jeg siger hende ikke imod.

Så er der noget mere substans i The Final Harvest og deres "Bloodgod". Tempoet er højt og der er masser af rå kraft i nummeret. Især vokalen er indtrængede og markant. Nummeret er desværre ikke specielt varieret, så det glider hurtigt i glemmebogen.

Det sidste nummer står BlackSun Aeon for. På "3rd chapter" får de hjælp af den tidligere sanger i Amorphis, Tomi Koivusaari. Nummeret lyder lidt henad Sort Sol, men er ikke så gennemført. Derfor bliver det en lidt kedelig afslutning på EP'en.

Som forventet indeholder denne EP en meget forskelligartet samling numre, der er bedst i starten af CDen, for derefter stille og roligt at glide ned ad bakke. Hvis ikke Before the Dawn og Silentrain havde gjort det godt, ville udspillet have været en bundskraber; nu kan det lige holde et middelgodt niveau.

Tracklist:
01: Before the Dawn: Silence
02: Silentrain: With Pain And Sorrow
03: Godsplague: Eleanor Rigby
04: The Final Harvest: Bloodgod
05: BlackSun Aeon feat Tomi Koivusaari: 3rd chapter

Samlet spilletid: 18:14

Nogle gange kan det være sjovt at høre, hvad der rører sig på metalscenen i et land, der normalt ikke udmærker sig ved at have en kvalitativ metalscene. Et sådant land må Kroatien siges at være, da jeg personligt aldrig har hørt om et metalband fra den kant. Dog er der på denne udgivelse repræsenteret hele 11 forskellige bands fra Kroatien, og der er meget forskelligt at tage fat på. Godt, som skidt.
Genrerne, der berøres, er mest noget nu-metal-agtigt der går tidligt Korn og Limp Bizkit i bedene, men der er også plads til powermetal, goth/blackmetal, poppunk (med skrigevokal) og til sidst, det bedste band på albummet: Mahatma. Disse gutter låner en hel del fra Tool. Ja, faktisk er det så tæt op ad amerikanerne, at man kunne mistænke Mahatma for at være et Tool-jam band, når de ikke spiller under Mahatma-banneret.
Good Day to Die er et lidt mere stonet band med nogle ret fede melodier og riffs, men en halvskidt sanger, og de er også blandt de bedre acts på albummet.
Det band, der dog skiller sig allermest ud, er One Piece Puzzle. Det er noget industrial cirkus-metal med lydeffekter, der havde deres storhedstid i 1980'erne, og jeg tænker umiddelbart en udvandet version af Ministry med et skizo-træk, som kan findes hos blandt andet Primus. Derved ikke sagt at One Piece Puzzle er særlig godt, men innovativt er det da i mine ører, og som sagt det mest aparte band på skiven.

Albummets længde gør det svært at holde fokus, da mange af de repræsenterede bands er rigtig uinteressante. Ligeledes er produktionen for det meste flad og tam. Alt i alt er dette en af de skiver, der lynhurtigt går i glemmebogen simpelthen pga. manglende kvalitet og mangel på x-factor. Der er sgu ærlig talt ikke rigtig noget at komme efter her...

Tracklist:
01: Father – Chigla Pegla
02: E.N.D. – Broken World
03: Downfall – Second
04: Koziak – Your Final Sunset
05: Mahatma – Visitor
06: One Piece Puzzle – Ona Prima Ljudski
07: Mental Harakiri – Marching to the Beat
08: Dead by Mistake – In This Lullaby
09: Sentiment – I'm Sorry
10: Good Day to Die – Desert City Lights
11: Mahatma – Let Life
12: Father – Machina
13: One Piece Puzzle – Superveshmashina
14: Downfall – B.l.e.a.k
15: E.N.D. – Pointless Revelation
16: Koziak – Down to Zero
17: Metal Harakiri – Marathon
18: F.E.B.R.A. – In Scar
19: Dead by Mistake – Treasure Every Moment

Total Spilletid: 77:41 Minutter

Det tyske pladeselskab No Colours Records har 15 års jubilæum, og det markeres ved at udsende denne CD med et bredt udsnit af selskabets kunstnere. No Colours er kendt for sit engagement i Black Metal-genren, og det er da også forskellige udgaver af denne, albummets 19 numre afdækker.
En stor del af numrene er af den klassiske slags; old school, om man vil. Og med så mange forskellige bud er det meget forskelligt, hvor vellykket de enkelte numre falder ud. Til de bedste bidrag hører Inquisitions "Infernal evocation of torment", Thorons "Hired to kill" og Murks "Places that i can't speak"; her lykkes det at skabe gode numre ved hjælp af genrens traditionelle midler.
Der er dog også numre i den modsatte grøft. Således burde Satanic Warmasters "Wolves of revelation" og Be Persecuteds "Painful assemble" ikke være sluppet løs på verden. Især sidstnævnte er pinligt ringe med sin talentløse vokal og dårlige lyd.
Imellem disse to yderpunkter er der en stribe numre, som ikke gør så meget væsen af sig. En blød mellemvare, som hverken kan skabe glæde eller forargelse, og derfor hurtigt glemmes.
Det er nok tvivlsomt, om opsamlingsalbummet som helhed er pengene værd. Der er mere fremtid i at plukke de bedste kunstnere ud, og så undersøge de enkelte albums hver for sig.

Tracklist:
01. Invictus - Hegemon / from album "Imperium paganum"
02. Inquisition - Infernal evocation of torment / from album "Nefarious dismal orations"
03. Graveland - Apocalypto / from album "Will stronger than death"
04. Thoron - Hired to kill / from album "Return to dust"
05. Satanic Warmaster - Wolves of revelation / from Minialbum "Revelation"
06. Be Persecuted - Painful assemble / from album "I.I"
07. Iuvenes - Triumph of the will / from Minialbum "Triumph of the will"
08. Orenda - The Funeral / from album "The Funeral"
09. Fortid - World of the hel / from album "Vïluspa Part II: the arrival of fenris"
10. Moondark - The Shadowpath / from album "The Shadowpath"
11. Diabolic Force - Old school attack / from album "Old school attack"
12. Murk - Places that i canït speak / from album "Unholy presences"
13. Those Who Bring The Torture - Murdered thrice / from album "S/T"
14. Alastor - Thousand horns / from from Noble northï
15. Tymah - Altar / from album ïLoquitur Cum Alqo Sathanasï
16. I Shalt Become - The lost man / from album "In the Falling Snow"
17. Nebiros - Zatrata / from album "Kurwa Satana" (unmixed advance track)
18. Nettlecarrier ïCup of letheï (promotion track)
19. Lord Wind - The ancient beginning / from album ïRites of the valkyriesï

Samlet spilletid: 79:47

At lave en opsamling med Odenses undergrundsmusikscene på metalfronten, virker vel som en fin ide. Udover at de små og ukendte bands får lidt airplay, kan Odense også komme på metal-landkortet igen. Der har længe været stille om den I fortiden så metalprægede by I midten af landet.

Nu har denne skive kørt frem og tilbage på mit anlæg nogle gange, og noget af det der går mig mest på, er den forskel der er på de forskellige produktioner. Noget af det er ret godt produceret, og noget andet er rigtig skidt produceret. Men sådan er det jo med opsamlinger, det er dog en negl på tavlen I mit indre øre.
Kvaliteten af diverse bands er også så som så, men smag og behag kan som bekendt ikke diskuteres, jeg vil blot konstatere, at der er flere bands herpå jeg ikke bryder mig om, end bands jeg rent faktisk bryder mig om.
Mindmare er klart min favorit, og godt træk af producerne at sætte det nummer først. Jeg synes dog hurtigt begejstringen fiser ud, og I stedet sidder man med fornemmelsen af, at færre bands, med lidt flere numre på skiven her måske havde fungeret bedre. Hvem ved?
Jeg vil undlade at komme ind på de enkelte bands, men istedet sige at der er mangt og meget på "Hell Comes Around", og mon ikke den enkelte lytter nok skal kunne finde noget af interesse.

Tracklist:
01: Mindmare – Chaosride
02: Angrified – I Won't Back Down
03: Stilhed – Down in the Gutter
04: Megalomania 999 – Dignity
05: Modra – In the Name of Doom
06: Unbelief – Escape
07: Discrucio – Dub Me
08: Numbnuts – Buddy of Christ
09: Grimmthurs – The Last Walk
10: Anoxia – M/S Relationship

Jeg er lidt lost på denne cd. Det er en såkaldt "3-way-split", og når jeg gransker Gridethic's hjemmeside, kan jeg kun finde info om det ene af bandsne. Dvs., at de 2 andre bands er demobands?? Eller er de på et andet selskab og så "lånt" ud til Grindethic?

Nå... Musikken er brutal death/grind, og fælles for dem alle (Udover, at alle 3 bands er fra England) er, at vokalen er den såkaldte "bree"-vokal, og den er sgu fed nok, i begrænset omfang. Her er det dog for meget for undertegnedes smag, og bliver til sidst et stort irritationsmoment.

Crepitation:
Crepitation Is Dead!!
Det er det første der møder mine øjne da jeg kommer ind på deres myspace hjemmeside. Bandet er ellers ikke det ringeste af de 3, men grundet dets status som "projekt-band", har 2 af de bærende kræfter valgt at koncentrere sig om deres hovedband... Kastrated (Mere om dem senere). Musikken er semi-teknisk deathgrind med god fart over gryderne. Massive riffs, og rimelig variation i tempo. Produktionen er dog ret mudret, og kræver en del tilvænning. Vokalen ødelægger dog en hel del; til trods for at de er 2 vokalister i bandet, er der ikke megen afveksling i den afdeling. Crepitation er dog godkendt, og det kunne have været spændende at høre hvad de ville kunne finde på over et helt albums spilletid.
3/6

Kastrated:
Kastrated er jo så bandet der er skyld i at Crepitation måtte lade livet. Stilen er velsagtens den samme som Crepitation, dog er produktionen meget bedre, og det er til at høre hvad der rent faktisk sker, når guitarister folder deres talenter ud. I forhold til Crepitation, bruger Kastrated også mere humor i lyrikken, og det får dem til at fremstå lidt mindre seriøse, men dog bedre, da de der titler man ikke kan forstå/udtale, aldrig har været det samme efter Carcass! Samples er der selvfølgelig også, fra splatter/gyserfilm, og det er jo nærmest mere reglen end undtagelsen, at sådanne skal figurere. Alt i alt, er Kastrated nok det bedste band på skiven, men stadig er vokalen ikke lige min kop te.
4/6

Ingested:
Som det eneste signede band på denne 3-way-split, er Ingested vel dem man regner med vil trække det tunge læs, men jeg synes ikke det er overbevisende, det de laver. Her kan man snakke om trommer der er trigget op i det røde felt, og en vokal der næsten er helt væk i guitarernes brummen. Det bliver sgu meget hurtigt trælst at høre på, og Ingested løber af med sidstepladsen på dette album. Meget skuffende egentlig, og jeg må sige, at dette album er lidt på den trælse side, for de 3 implicerede bands minder rigtig meget om hinanden, og i længden er det svært at holde interessen for denne skive. Jeg ved godt, at Grindethic er et "niche-selskab", der stort set kun har med grind at gøre, men jeg håber (Og tror), at de nok skulle kunne finde 3 bands der er lidt mere forskellige end disse 3 er.

Ingested får forresten 2.

Tracklist:
Crepitation:
01: Effervescent Oesophagus Pumps
02: Incongrous Penilectomy
03: Conceived in Mortification
04: G E K
05: Equine Phallic Impalement

Kastrated
06: Scat-In-A-Box
07: Frankenchild
08: Rabid Dog
09: Disfigured Beyond Grotesque
10: Womb Raider

Ingested:
11: Human Abbatoir
12: Butchered and Devoured
13: Pre-Released Foetal Mush
14: Erotic Depravity
15: Copremesis

Total Spilletid: 42:22 Minutter

"Hvilken fantastisk idé!" Det var min umiddelbare reaktion, da jeg stod med "Rock S'Cool i hånden". Det er kort fortalt to timers heavyfestmusik, fyldt med tredive forskellige numre med tredive forskellige kunstnere. Egentlig har den en slående lighed med en kompilationsplade jeg engang selv lavede, for at have et par plader med et varieret heavyudbud, til at høre i bilen. Og det er denne plade da også helt fantastisk til; enten skal man høre den, hvis man skal køre en lang tur. Eller også skal man høre den en lørdag aften, i selskab med et par kasser bajere, en god rom og nog-le heavyfans – så har man uden tvivl et godt fundament til en fornøjelig aften!
"Rock S'Cool" er et dobbeltalbum med femten numre på hver skive. Hver skive er delt op i tre dele, lektioner, og til sidst er der en afsluttende eksamen. Jeg synes det er et meget sjovt koncept, at opbygge pladen som et skolepensum, og det fungerer ret godt, at genrerne er taget i kro-nologisk rækkefølge efter hvornår de opstod.
Man starter således med første lektion: Hard Rock, der består af bands som Whitesna-ke, U.F.O. og Heaven & Hell. Dernæst bliver vi introduceret for heavy metal med Judas Priest, Sa-xon og Beyond Fear som bannerførere. Så er tiden kommet for power metal, og vores katolske læ-rerinde bruger bands som Iced Earth, Demons & Wizards og Helloween, til at dække denne genre. Halvvejs igennem pensum (og skoleåret velsagtens) er det på tide at stifte bekendtskab med thrash metal, en genre jeg tidsmæssigt ville have placeret før power metal, men lad det nu ligge. I hvert fald bliver thrash metal hårdt og kontant præsenteret med bl.a. Kreator, Sodom og Destruction. Da vi når til femte lektion, tror jeg ikke lærerinden har forberedt sig godt nok. I hvert fald må jeg er-klære mig uenig med hende, da hun mener at hardcore-genren kan dækkes med bands som Bioha-zard, Sepultura og Type O Negative.. Men det kan godt være jeg bare har misforstået den genre, så fred være med det – det er ikke noget der ødelægger helhedsindtrykket. Det sidste fag vi skal lære, er alternative, det gøres med bands som Engel, Skinny og Amplifier.
Og med det i bagagen, burde vi vist alle være klar til den afsluttende eksamen, og hvem skulle ellers være eksamensemne, hvis det ikke skulle være vores alle sammens Lemmy Kil-mister og Motörhead!
Jeg kan godt lide den måde pladen er opbygget på, med en mere eller mindre kronolo-gisk gennemgang af heavy metalhistorien. Det er et meget sjovt koncept at opbygge det som skole-timer med et decideret rockpensum. Pladen er perfekt til gamle fans af genren, men også til potenti-elle heavyfans, der vil stifte et bredere bekendtskab til de forskellige genrer – og selv som bedreven udi metalgenren, fandt jeg da ud af nye bands, som jeg vil stifte nærmere bekendtskab med! Så alt i alt er det en meget givende plade!

CD1:
Lesson 1 – Hard Rock:
1) Whitesnake: Fool For Your Loving
2) UFO: Lights Out
3) Heaven & Hell: The Mob Rules
4) Axel Rudi Pell: Rock The Nation
5) DORO: Burn It Up
Lesson 2 – Heavy Metal:
6) Judas Priest: Bullettrain
7) Saxon: Need For Speed
8) Metal Church: Ton of Bricks
9) Beyond Fear: Scream Machine
10) Messiah's Kiss: The Ancient Cries
Lesson 3 – Power Metal:
11) Iced Earth: The Reckoning
12) Kamelot: When The Lights Are Down
13) Demons & Wizards: Terror Train
14) Freedom Call: Queen Of My World
15) Helloween: Dr. Stein

CD2:
Lesson 4 – Thrash Metal:
1) Kreator: Reconquering The Throne
2) Sodom: Bibles And Guns
3) Destruction: Mad Butcher
4) Annihilator: Clown Parade (feat. Jeff Loomis)
5) Grip Inc.: Ostracized
Lesson 5 – Hard Core:
6) Biohazard: Sellout
7) Sepultura: Convicted In Life
8) Type O Negative: Dead Again
9) Hatesphere: Reaper Of Life
10) Raging Speedhorn: How Much Can A Man Take
Lesson 6 – Alternative:
11) Engel: In Splendour
12) Skinny Puppy: politikiL
13) Amplifier: The Consultancy
14) Zebrahead: Anthem
Finals:
15) Motörhead: Ace Of Spades (live)

Denne udgivelse rummer tre numre fra hver af fire mindre kendte hardcore-bands, som vistnok alle stammer fra USA: Colin of Arabia, In Search Of..., Blood Stands Still og Stop This Fall. Ingen af navnene får nogen klokke til at ringe i mit hoved, og det kan vist også være godt det samme. Historisk set hører gør-det-selv mentaliteten jo godt nok uløseligt sammen med hardcore-kulturen, men det, denne skive byder på, er simpelthen så amatør-agtigt, at det gør helt ondt. Det er meget muligt, at det er "true", men når hobetal af andre hardcore-grupper godt kan finde ud af at arbejde professionelt, holder det her jo bare slet ikke.

Godt nok er det ikke lige grelt for alle fire bands, men hvad optagekvaliteten angår, så har jeg altså hørt op til flere demo-udgivelser, der er betydeligt bedre end det her. I lyset deraf er det heller ikke just overraskende, at produktionen – hvis man overhovedet kan tale om en sådan – lader meget tilbage at ønske. In Search Of... har dog været heldigere end de tre andre, men det er ikke ensbetydende med, at resultatet er godt. For lige at nævne musikken også, så spiller alle fire grupper ret traditionel og meget ordinær hardcore, hvor alle de sædvanlige elementer indgår.

Jeg er meget hård i min bedømmelse, men i mine øjne er denne udgivelse vitterligt aldeles irrelevant. Når musikken serveres så dårligt, som tilfældet er her, fortjener den sgu ikke at få opmærksomhed – i hvert fald ikke, når der ikke er tale om demo-materiale. Dette er ikke en skive, der vil berige din samling!

Trackliste:
Colin of Arabia:
01. Everyday I Walk the Same Way Home
02. Nervous Breakdown
03. Skulls
In Search Of...:
04. Beyond Belief
05. Washed Away
06. Invisible
Blood Stands Still:
07. Remain the Same
08. Against All Odds
09. Give Nothing
Stop This Fall:
10. Smart Alec Baldwin
11. Cutting North
12. Destroy Rebuild

Samlet spilletid: 25.46 minutter.