fbpx

Various Artists - Death Is Just The Beginning, MMXVIII

“Death Is Just The Beginning” er en serie af opsamlinger, som Nuclear Blast Records har udsendt over en årrække – oprindeligt nummereret fortløbende, senere blot med angivelse af årstallet.

2018 udgaven er blevet en samling af nye numre, genindspilninger, covernumre og demoer fra etablerede navne som Kataklysm, Hypocrisy, Carcass og Possessed, men der er også bidrag fra mindre kendte navne som Nailed To Obscurity og Bleeding Gods. Og lige så bred viften af kunstnere er, lige så bredt er det udtryk, som formidles i de enkelte numre. Der er virkelig langt fra Hypocrisys cover af det punkede ”They Lie” fra Exploited og Possesseds demo af ”Abandoned”, som er mere Speed Metal end Death Metal, til de tunge rytmer i ”Frozen Illusion” fra Paradise Lost og Carcass´ ”A Wraith In The Apparatus”. De enkelte numre er virkelig gode, og på papiret har det været en nobrainer for Nuclear Blast at sammensætte et virkelig fedt opsamlingsalbum.

Men af en eller anden grund har man valgt at gruppere numrene efter stil, så de første elleve numre afvikles i højt til vanvittigt højt tempo, så Decapitateds version af Meshuggahs ”Sane” kommer til at markere et velkomment afbræk i den ensidige satsning på hastighed. Eller med andre ord: Jeg når simpelthen at køre træt i musikken inden den sidste håndfuld numre bidrager med et mere varieret udtryk. Her skyder pladeselskabet sig selv i foden, og opsamlingens potentiale udnyttes ikke.

Tracklist:
01. BENEDICTION - Tear Off These Fucking Wings (demo)
02. KATAKLYSM - The Awakener (re-recorded)
03. HYPOCRISY - They Lie (The Exploited cover)
04. THE SPIRIT - Illuminate The Night Sky
05. MEMORIAM - The War Rages On (demo)
06. INSIDIOUS DISEASE - Soul Excavation
07. POSSESSED - Abandoned (demo)
08. THY ART IS MURDER - The Son Of Misery
09. IMMOLATION - Morbid Visions (feat. Max Cavalera) (Sepultura cover)
10. NAILED TO OBSCURITY - King Delusion
11. BLEEDING GODS - Beloved By Artemis
12. DECAPITATED - Sane (Meshuggah cover)
13. AENIMUS - Before The Eons
14. PARADISE LOST - Frozen Illusion
15. CARCASS - A Wraith In The Apparatus
16. BRUJERIA - Viva Presidente Trump!
Samlet spilletid: 71:03

Læs mere...

Various Artists - Metal Massacre XIV

Da Metal Blade udsendte den første opsamling i "Metal Massacre”-serien i 1982, skabte de et udstillingsvindue for nye bands, som op igennem årtiet voksede til en institution i Metalverdenen. Selv om antallet af udgivelser i rækken er faldet drastisk op gennem 90’erne og 00’erne, lever navnet stadig i bedste velgående hos mange fans. Det er sikkert derfor, at selskabet udvider serien med dets 14. medlem.

Tidsmæssige rejser tilbage opleves oftest indenfor Stoner Metal, men her fremstår springet lige så autentisk, bare til 1980’erne i stedet for 10-15 år tidligere. Kendetegnende for denne opsamling er nemlig, at numrene sagtens kunne have været inkluderet i nogle af seriens første udgivelser; faktisk kunne man nemt slippe afsted med at sælge dem som glemte numre, som først nu er dukket op. Generelt er optagelserne ikke alt for fintrimmede, der er noget ufærdigt over hele produktionen. Samtidig drives mange numre frem i klassiske daga-daga-daga rytmer, og krydres med en vokal, som er hjemmehørende i den lyse ende af skalaen.

Her høres der tydelig inspiration fra Judas Priest hos Assassin's Blade og Cobra, mens guitarerne hos Visigoth lyder mere hen ad Iron Maiden. Og efter 12 tracks af klassisk Heavy Metal, afrunder Ravencult det hele med en gang Black Metal, som med sin onde, rå og mørke tilgang minder om Venom – helt klart min favorit på albummet.

Når udgivelsen måles på nostalgiskalaen, scorer den et rent sekstal, for Metal Blade skal have ros for, at have samlet virkelig autentisk Heavy Metal. Men når man kigger på det kvalitetsmæssige, ligger numrene på det jævne, så albummet vil vinde mest genklang hos de fans, der oplevede 1980’erne og de, som ønsker at de havde gjort det.

Tracklist:
1. Metalian - The Traveller
2. Noctum - Until Then Until The End
3. Gatekeeper - Bell Of Tarantia
4. Assassin's Blade - The Demented Force
5. Cobra - Denim Attack
6. Stone Dagger - The Siege Of Jerusalem
7. Crypt Sermon - Will Of The Ancient Call
8. Savage Master - The Ripper In Black
9. Outcast - No Tomorrow
10. Corsair - Brothers
11. Walpyrgus - Cold Cold Ground
12. Visigoth - Final Spell
13. Ravencult - Into Depths
Samlet spilletid: 64:14

Læs mere...

Various Artists - Bloodbrothers II

Titlen på denne udgivelse siger ikke så meget i sig selv, men den bærer undertitlen ”A Compilation of Recordings by Rock/Metal Bands From Cyprus”, og så er indholdet beskrevet. Pitch Black Records gentager dermed ideen fra den første udgivelse med samme mål, men noget tyder på, at de er ved at have støvsuget øen for musik – et par af numrene er demooptagelser. Et kig ned over listen med bidragydere resulterer ikke i mange gensyn, for ud over navne som Arrayen Path og Armageddon ringer der ikke mange klokker hos mig.

Pladeselskabet omtaler indholdet som en blanding af traditionel Metal, Thrash Metal, Death Metal og Punk. Det undrer mig, for det er ikke lykkedes for mig at finde de 3 sidste genrer. Til gengæld har man har man samlet indholdet, så de forskellige genrer ligger nogenlunde samlet. Det har resulteret i en gruppe med Heavy Metal, en med Power Metal og endelig en gruppe med Stoner Rock. Det giver overblik, så jeg vil kommentere på dem hver især:

 

Samlingen af traditionel Heavy Metal tager det med det traditionelle meget alvorligt, så inspirationen fra NWOBHM-tiden skinner igennem. Et par bands har lyttet rigtig meget til Iron Maiden, på ”Revenge” lyder Hardraw således som englænderne i Paul Di’anno-dagene.

Opfindsomheden er ikke større, når det gælder Power Metal, men det virker som om det passer cyprioterne bedre. Numrene her virker bedre fremført, og genren forbinder jeg da også mere med middelhavsområdet.

Det kan man ikke sige om den sidste gruppe numre, for Stoner Rock havde jeg ikke ventet. Derfor overrasker kvartetten Zoner, Oneirism, Quadrophonic og Stormcast positivt med deres meget autentiske spring tilbage i tiden – cool!

 

Samlet set fungerer albummet godt som udstillingsvindue for den cypriotiske Rock / Metal scene, for godt nok er der ikke opsigtsvækkende gode numre på CDen, men til gengæld er der heller ingen decideret dårlige titler blandt de 18 tracks. Det er i sig selv en flot præstation – demooptagelser eller ej.

 

Tracklist:  

1. ARRAYAN PATH – The Bible Bleeds

2. ARMAGEDDON – Fallen Angels and Lost Souls

3. WINTER’S VERGE – Semeni

4. SOLITARY SABRED – Redeemer (rough mix)

5. ASTRONOMIKON – Witch Hunter

6. R.U.S.T. – Metal Child

7. LETHAL SAINT – Out for The Kill

8. SERPENT TEETH – Legion of the Damned

9. HARDRAW – Revenge

10. MARIANNE’S WISH – Brainwash

11. UNDER THE NUMBER – Hero for a day

12. DIE WITZELSUCHTS – Come Down

13. INFECTED SYREN – SYK (demo)

14. ZONER – Frrreakout

15. ONEIRISM – Render Real (demo)

16. QUADRAPHONIC – Social Suicide

17. STORMCAST – Withdrawn

18. BLYND – Sins to the Cross

 

Samlet spilletid: 79:21

Læs mere...

Various Artists - Promised Land Of Heavy Metal

De tusinde søers land har i en årrække fostret nogle ret så prominente navne når det gælder metal. Så forskellige bands som Apocalyptica, Beherit, Children Of Bodom, HIM, Nightwish, Reverend Bizzare og almægtige Amorphis har udmærket sig på den globale metalscene, og lokalt stryger flere af dem til tops på hitlisten album efter album. Ja, selv til den smagsløse begivenhed, Eurovision Song Contest, triumferede finnerne i 2006 med det lige så smagsløse band Lordi!

Det er i høj grad musikkens popularitet i hjemlandet ”The Promised Land Of Heavy Metal” tager dens udgangspunkt i. Dén og så producer Kimmu Kuusniemis band Sarcofagus, som officielt var Finlands første metalband. Men med så meget fokus lagt ét sted og en begrænset spilletid, når Kuusniemi og instruktør Tanja Katinka Karttunen, som – sjovt nok – også er med Sarcofagus, ikke så forfærdeligt langt omkring.

I det hele taget bliver meget at spilletiden brugt på selvforherligelse og rygklapperi. Helt grelt er det i en scene, hvor Kuusniemi krampagtigt forsøger at hive ud af Entombeds Alex Hellid, at Finland er Skandinaviens metalland nummer ét! Dude, tænk lige over, hvem det egentlig er du interviewer og hvor han kommer fra!

Kuusniemi er ikke fremadbrusende, men han synes at hige efter – og samtidigt få dokumenteret – anerkendelse for hans og Sarcofagus’ bidrag til den finske metalscene. Filmen bevæger sig indenfor nogle snævre rammer og synspunkter, og jeg undrer mig over, hvordan så meget af den finske metalscenes mangfoldighed så let kan gå tabt i et projekt som dette.

Jeg vil ikke ringeagte Sarcofagus’ pionerrolle i finsk metals historie, men ”Promised Land Of Heavy Metal” virker på mig mest af alt som en beskeden glorificering af Kuusniemi og Sarcofagus, fremfor en informativ og indholdsrig skildring af et lands historie i heavy metal-regi. Groft sagt er filmen så overfladisk, ringe og uinteressant, at en gruppe folkeskoleelever med mediekundskab – hvis dét fag stadigvæk findes (!) – kunne klippe noget bedre sammen!

Filmen kommer med en medfølgende CD, hvorpå nogle af de nævnte bands medvirker. Igen vil jeg understrege, at der intet galt er med musikken generelt, men filmen er totalt spil af tid!



Samlet spilletid: 1:30:00


Revolution Music vil gerne takke Cyclone Empire for tilsending af denne DVD.

Læs mere...

Various Artists - Black Metal – The Music of Satan

Efter at have læst på bagsiden af DVD-coveret var jeg både en smule forvirret og skeptisk over for denne dokumentar; her loves nemlig både en ny vinkel på beskrivelse af Black Metal som genre og noget af det mest stødende comedy nogensinde. Da de første billeder viser en fjollet fyr, som springer rundt i skoven og skaber sig iklædt vikingehjelm, var jeg ved at opgive det hele på forhånd........
Heldigvis skal denne intro blot minde om, at ikke alt behøver at være lige seriøst, for da først selve dokumentaren begynder, er ideen god nok. Det hele er opbygget som samtaler med forskellige musikere fra diverse bands fra genren; det hele er så klippet, så deres kommentarer til et bestemt emne er samlet, og giver en vifte af synspunkter.
De temaer der tages op, tæller bl.a. hvordan genren startede, satan i Black Metal, scenekostumer og sminke, lydkvalitet, og...og...og. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om sagerne med Mayhem i Norge, men heldigvis behandles dette gennemtyggede tema kun kort. Men også politiske emner som beskyldninger om racisme og nazisme kommer man omkring.
Det må siges at være et bredt udsnit af genren, som interviewes; med repræsentanter for navne som Venom, Mayhem og Satyricon i front tæller listen 25 navne, hvoraf kun Kreator virker helt forkert.
De valgte temaer er absolut relevante for genren, og selvom ikke alle indlæg er lige interessante, har de adspurgte generelt noget interessant at sige. Derimod er springene mellem de forskellige temaer ikke altid indlysende. Således bliver Gahl spurgt om, hvad han synes om omverdenens reaktioner, da han sprang ud som bøsse – et seriøst emne, som der overhovedet ikke bliver fulgt op på, og som derfor virker lidt malplaceret..
Mellem de forskellige interviews vises liveclips, men disse er generelt af en meget ringe kvalitet (læs: gammelt vhs bånd som er kopieret 500 gange). Selv om jeg ikke kendte materialet på forhånd, kunne jeg sagtens have undværet disse indslag. Heldigvis er der et par rigtige videoer af god kvalitet, som er fede nok.
Billed- og lydkvaliteten er ikke altid den bedste, men det betyder faktisk ikke noget. Det er netop under sådanne forhold face-to-face interviews bliver til, så det her er meget autentisk. Efter ”A headbangers journey” er standarden for Metal-dokumentarer hævet meget, og det er svært at matche dette hovedværk. Alligevel har ”Black Metal – The Music of Satan” absolute sin berettigelse – med sin mere upolerede stil giver den et meget autentisk billede af folk i Metal genren, og er helt klart et nærmere bekendtskab værd, også selvom den satire, der omtales i starten, er spild af tid.

Samlet spilletid: 120 min + 60 min ekstramateriale.


Revolution Music vil gerne takke Bill Zebub Productions for tilsending af dette album.

Læs mere...

Various Artists - Global Metal

”Global Metal” er en efterfølger til dokumentarfilmen ”Metal: a headbangers journey”, som igen har den canadiske antropolog og metalentusiast Sam Dunn som instruktør.

”Global Metal” tager fat, hvor forgængeren sluttede.
Sam Dunn vil denne gang undersøge, hvor stor en indflydelse metal kulturen har uden for den vestlige verden.
Han begiver sig ud på en mission, der fører ham til verdens yderkanter. Fra Brasilien over Japan til Saudi Arabien, Israel og Indien m.fl.

Filmen byder på interviews af så vel kendte musikere som Marty Friedman, Bruce Dickinson, Lars Ulrich mfl. som lokale headbangere og amatørmusikere rundt i verden.
Filmen er på nogle punkter en øjenåbner for kulturens mangfoldighed og betydning i hele verden, men filmen nærmer sig på ingen måde sin forgænger i underholdningsværdi.

Ganske vist er der nogle sjove og skæve indslag, hvor en heavy koncert afholdes side om side med et bryllup i Indien, og et interview med to saudier, der i fuld ”oliesheik” uniform sidder med en elguitar med iron maiden klistermærker og giver den gas.

Min begejstring for forgængeren ville ingen ende tage. Derfor var mine forventninger til denne film skruet ekstra højt i vejret, hvilket må siges at lede til endnu større skuffelse.
Der er ingen tvivl om, at Sam Dunn er en god ambassadør for heavy metal kulturen. Hans tilgang til emnet er fyldt med respekt og ydmyghed.
Men de 93 minutter filmen varer, føles alt for lange, fordi der lægges for meget vægt på interviews med ukendte artister og fans. Filmen har slet ikke den dybde og teoretiske tilgang, som kunne opleves i forgængeren, og der er for langt mellem de sjove og skæve indslag.

Filmen er ikke distribueret i Danmark, hvilket gjorde at undertegnede måtte bestille den hjem fra Holland
Da filmen indeholder interviews af folk fra hele verden på deres respektive modersmål, er man afhængig af undertekster for at få alle detaljerne med. Men undertekst mulighederne på filmen begrænser sig til et sprog, nemlig Hollandsk.
Dette gjorde, at jeg foruden ikke følte mig nok underholdt af filmens udvikling, heller ikke kunne forstå en fjerdedel af interviewene i filmen, og dermed gik glip af de detaljer, som kunne skabe helheden.

Konklusionen på denne anmeldelse må derfor være, at det er en indsigtsrig og interessant film for den inkarnerede metalfan, men hvis man ikke kan vente til den udgives i Danmark, skal man ikke forvente sig meget. Jeg vil give filmen 2 ud af 6 stjerner.

Læs mere...

Various Artists - Engineer Records - Building on Sight and Sound

Dette er en anmeldelse på en DVD udsendt af pladeselskabet Engineering records, som indeholder 18 musik videoer med forskellige bands tilknyttet pladeselskabet. Da det fører for vidt at nævne alle bands, vil jeg nøjes med at fremhæve dem som jeg syntes er fedest.

Den gennemgående musikstil er alternativt metal, NU-metal over i hardcore. Kvaliteten af alle videoerne er ret høj, og på de fleste er gjort en del ud af det.

Nummer to video er med bandet Nine Days To No One; de spiller en blanding af hardcore og alternativ metal, og der er fuld skrue på med nummeret ”Gala Contemplating”, som kommer fra albummet ”Disrecordings” fra 2005.
Herefter kommer et par videoer med rocket alternativt rock, efterfulgt af en video med bandet Catalyst, som spiller tung hardcore sammenblandet med halv melodiøst vokal.
Cashless spiller poppet rock, som minder om en del bands, der god kunne blive spillet på de forskellige musik programmer i TV, uden helt at have hitpotentiale.
Cornflames spiller en noget mere afdæmpet rocket stil med en hæs sanger og musik, der er baseret på vokal, hvilket virker ret godt med et halvt hittet omkvæd.
Worlds | Between | Us levererer en energifyldt video med nummeret ”Red Eyed Figures Follow Black Cats” fra 2006. Fed skrige vokal med energisk musik.
De næste 6-7 videoer er en række alternative rockbands af noget blandet kvalitet; her i blandt Sometimes Why, der er en trio, hvor det er trommeslageren, der synger.
Losing Six Seconds er et ungt engelsk band der spille punket hardcore med både hurtige og grovy stykker. Nummeret er meget kort og slutter stort set før det rigtigt er kommet i gang.
Musikvideo delen af dvd’en slutter af med bandet The Fire Still Burns, der på sin vis spiller fedt nok og med stor energi; nummeret er dog ret poppet.

Ekstra materialet er en række reklamer fra selskabets forskellige bands og aktiviteter.

Generelt kan man sige om bands’ene på Engineering Records, at de har en ok høj kvalitet, alle er forholdsvis unge, men ikke særligt originale; de minder om et hav af andre bands, der har huseret igennem de sidste par år på den alternative metal scene.


Revolution Music vil gerne takke Engineer Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

Various Artists - The Eastpak Resistance Tour Vol. III

I 2004 turnerede tredje udgave af ”The Eastpak Resistance Tour” igennem Europa. Turens sidste koncert var den 28. november, og foregik i den belgiske by Brussels på spillestedet Ancienne Belgique. I slutningen af sidste år blev optagelser fra koncerten udgivet på dvd via I Scream Records.
Turens hovednavne bestod hardcore veteranerne Sick Of It All, 7 Seconds og Slapshot, som alle blev formet i 80erne. Ved siden af disse legendariske navne kunne man på plakaten finde nogle af idags store navne: Unearth, Walls Of Jericho, The Bones og Heaven Shall Burn, og til sidste Juadsville og No Turning Back.

Alle bands har fået 5 sange fra sin setliste på dvden, med undtagelse af Unearth, som har 4 og Heaven Shall Burn, som blot har 2. Lidt en skam, især med sidstnævnte, da de efter personlig mening havde fortjent mindst lige så meget plads på dvden som de øvrige navne. Men udover det, er der her tale om en fremragende dvd med rigtig god lyd og god billedekvalitet; alt går rent igennem.
Hele herligheden varer omkring 140 minutter, så det kan måske godt blive lidt kedeligt at se det hele igennem hjemme i stuerne. Det er nok også derfor at I Scream Records har valgt at sætte hovednavnet først på dvden og ned efter, i stedet for at begynde med opvarmningsbandet.

Alt i alt,formår dvden at give en god stemning, og jeg ville havde ønsket, at jeg kunne have overværet koncerten på egen hånd - måske næste gang!

Set list:
Sick Of It All
7 Seconds
Slapshot
Unearth
Walls Of Jericho
The Bones
Heaven Shall Burn
Judasville
No Turning Back


Revolution Music vil gerne takke I Scream Records for tilsending af denne dvd.

Læs mere...

Various Artists - Heavy Metal Box

I September måned udkom dvd-boksen Heavy Metal Box, som indeholder 3 DVD’er. Alle er tidligere udgivet enkeltvis med temaet Classic Albums, hvor grupperne går tæt på nogle af historiens klassiske albums. Som titlen siger, er dette en samling af klassiske Heavy Metal albums. Der er her tale om de berømte CD’er “British Steel” fra Judas Priest, Metallicas “ The Black Album” (eller ”Metallica” om man vil) og sidst men absolut ikke mindst Iron Maidens ”The Number of the Beast”.

Judas Priest - British Steel:
På ”British Steel”, som er boksens længste DVD på næsten 2 timer, går gruppen bag om det klassiske album ”British Steel”. Bandet, og hovedsagligt sanger Rob Halford, fortæller historien om albummet; undervejs suppleres med gamle koncertklip, samt optagelser fra studiet.
Udover selve dokumentaren finder man musikvideoer til ”Living After Midnight” og ”Breaking the Law”, og live optagelser af ”Grinder” fra Rock N Rio fra 1991, samt flere interviews m.m.

Track list: (ca. 110 minutter)
1. Breaking The Law
2. United
3. Metal Gods
4. The Tage
5. Grinder
6. Living After Midnight
7. End Credits
Ekstra:
1. Rock N’ Rio (1991 Grinder)
2. Living After Midnight
3. Breaking The Law
4. Rapid Fire
5. Scott Travis, Trommeslager (ekstra interview)
6. Early Gigs
7. Naming Of The Album/Artwork
8. White Room Story
9. Rock N’ Roll Stories


Metallica – The Black Album:
”The Black Album” er, lige som “British Steel”, en dokumenter om, hvordan dette klassiske album blev til. Udover James Hetfield, Lars Ulrich og co., går de også tæt på produceren Bob Rock, som var tæt på bandet det meste af forløbet. Undervejs kommer der input fra musikvideoer, live optagelser og gamle optagelser fra studiet.
Som ekstra på ”The Black Album” finder man separate interviews med bandet og Bob Rock.

Track list: (ca. 93 minutter)
1. Enter Sandman
2. Sad But True
3. Holier Than Thou
4. The Unforgiven
5. Wherever I May Roam
6. Nothing Else Matters
7. End Credits
Ekstra:
1. James & Lars Discuss Songwriting
2. Drum Recording Techniques
3. Kirk’s Guitar Solo – ”Whereever I May Roam”
4. Jason Talkes About “My Friend Of Misery”
5. Bob Rock In The Desert
6. The Mix, The Masters And The End Of The Story
7. The God That Failed


Iron Maiden - The Number of the Beast:
Som på de to tidligere DVD’er, kommer vi på ”The Number Of The Beast” fra ’82, tæt på albummet, som hjalp bandet til virkeligt at slå igennem, og som var det første med frontmanden Bruce Dickinson på vokal. Bandet går tæt på, hvor de befandt sig på daværende tidspunkt i deres karriere og om succesen. Som på de to andre DVD’er, finder vi ekstramateriale med interviews, gamle koncertoptagelser osv.

Track list: (ca. 80 minutter)
1. The Numbers Of The Beast
2. 22 Acacia Avenue
3. The Prisoner
4. Run To The Hills
5. Children Of The Damned
6. Hallowed Be Thy Name
Ekstra:
1. Adrian Smith & Dave Murray Twin Guitars
2. Beast Stories
3. Reading Festival 1982
4. Nicknames
5. Rod Smallwood
6. Adrian Smith Plays “Children Of The Danmed”
7. Adrian Smith Plays “The Number Of The Beast”
8. A Message From Clive Burr
9. “Hallowed Be Thy Name” Rio 2001


Mere er der vist ikke at sige: En god bid af heavy metal historien og mange timers underholdning. Dette er det ultimative boxset til fans af heavy metal og bestemt også fans af disse bands. Der er gode historier, fortalt af band medlemmerne selv, og hvis man ikke er interesseret i andet end et af disse bands, bliver de alle også solgt separate. Hvis man leder efter koncert-optagelser vil jeg dog råde til, at man anskaffer sig nogle af gruppernes live-DVD’er.


Revolution Music vil gerne takke Playground Music Denmark A/S for tilsending af dette album.

Læs mere...

Various Artists - Eye For An Eye - The New Breed Of Hardcore & Metal

”The New Breed Of Hardcore & Metal” er en ny udsendt dvd fra Century Media Records, som er spækket med i alt 27 musik videoer fra de sidste 2 års førende bands inden for Metalcore, Hardcore, Emocore, Screamo osv. som jo nok er nogle af de mest moderne genrer om man vil, indenfor hårdere metal disse dage.

På dvd'en finder man blandet andet de førende bands: Killswitch Engage, Shadows Fall, Chimaira og God Forbid, som mere eller mindre er banebrydere for mange små bands som er dukket op i tidens løb efter disse bands brød frem inden for Metalcore. Det samme ser man med Comeback Kid, Destiny og Caliban bare indenfor Hardcore. Men udover de førnævnte bands er der også mange mindre bands som er kommet frem i søgelyset de sidste par år. Disse har dog også fået en del succes, og er med til at holde genren i live og give den lidt fornyelse.

Det er altså alt i alt en rigtig fed samling musik videoer som er et MUST for alle fans af Metalcore, Hardcore og Emocore. Ikke mindst for at se bands man allerede kender, men også for at lære nye bands at kende som man måske har lidt for dårligt kendskab til her hjemme i lille Danmark. Jeg vil give den 4 ud af 6, da jeg syntes det er en fremragende dvd. Så køb den, den koster desuden ikke så meget hos vores partner Target.


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed