fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 53
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 59

Volbeat udgiver animations musik video

Det danske Hard Rock/Metal-band Volbeat udgav fornyligt deres nye album ”Outlaw Gentlemen & Shady Ladies”, som i øvrigt fik 5 ud af 6 stjerner her på siden (læs anmeldelsen her), har nu offentliggjort en ny animations musik video til sangen ”The Handman’s Body Count”, se videoen nedenfor.

Dette er anden video fra albummet ”Outlaw Gentlemen & Shady Ladies”, for lidt over en måned siden udgav Volbeat en musik video til singlen ”Cape of our Hero”, som kan ses nedenfor.

Michael Poulsen fortæller i et interview at sangen er personlig for ham, her er hvad han sagde:

"I lost my father four, five years ago and I believe that every man in this universe, you know, they have their heroes and most of us are looking at our dad as a big hero," he said. "And so, of course, I'm singing about a little boy who lost his father, and then at the same time he loses his belief in his superheroes."

Volbeat - The Hangman's Body Count

Volbeat - Cape Of Our Hero

Læs mere...

Megadeth offentliggør artwork

Det amerikanske thrash metal band Megadeth har offentliggjort artworket til bandets nye album “Super Collider”, albummet udkommer den 4. juni via frontmanden Dave Mustaine’s nye pladeselskab Tradecraft, som distribueres via Universal Music. Artworket kan ses nedenfor.

Trompetisten Bob Findley, som tidligere har medvirket på sangen ”Silent Scorn” fra albummet ”The World Needs A Hero”, vil gæste optræde på den nye sang ”A House Divided”, udover den førnævnte titel vil følgende også være at finde på albummet: "Forget To Remember", "Dance In The Rain", "The Blackest Crow", "Super Collider", "Burn", "King Maker" og "Don't Turn Your Back".

Et lydklip af ”Don’t Turn Your Back” kan streames via MegadethGame.com.
 

Dave Mustaine har fornyligt sagt følgende om titel sangen ”Super Collider” og albummets artwork i et interview med Shockwaves/HardRadio:

"I was up in Santa Barbara, and USA Today, as a newspaper, I started reading a long time ago because it had Sudoku in it. I'm not really down with a lot of the viewpoints of the newspaper, but I kind of got used to reading it because of the puzzles in it — 'cause I love word puzzles; I like to enrich my word power. And there was a story in there about how they finally had identified the mass that goes around the molecules and stuff; it's called the Higgs Boson and we had done that with the Super Collider. And I thought, 'Wow, that's a really cool story.' Actually, the stuff's called the 'God particle.' And I thought, knowing how closed-minded people are with my faith and thinking that that's gonna change who I am as a person — which it did — and that that would also correlate into changing my guitar playing, which it didn't, I didn't wanna have a song called 'God Particle', because every village has its idiots, and unfortunately for me, a bunch of them follow me on the Internet. So we opted to call it 'Super Collider'. And this first song is kind of, like, a song about no matter how bad things get, come with me, we'll take the high road and we'll hang out and have a great time and we'll stick together until the end of the world, so to speak, when the world explodes like a Super Collider. Because the whole theory of the super collider is atoms swirling into one another at millions of miles an hour, I guess. I love the concept, I love the artwork that we have for this record — it's the Hadron Collider, and that is a remarkable machine. And if you look at the Super Collider, the thing itself — whether it does a damn bit of good or not, nobody really knows; I don't know how it's gonna correlate to lowering gas prices or anything like that, or getting people to stop trying to run everybody's lives right now and the dumbing down of America… But it's really cool if you look at how big it is. A lot of pictures on the 'Net will show this enormous machinery and guys the size of ants next to it. And the one picture that we used for our cover was, like I said, the Hadron Collider and it's just beautiful stuff, man. Science is really interesting. I mean, I don't believe in evolution, I believe in creation, so science only goes so far with me, but I really dig looking at that whole way that's set up with the tubing and the piping and the reactors and all the stuff that goes along with it. You have to see it for yourself."

Læs mere...

Volbeat - Outlaw Gentlemen & Shady Ladies

Om man kan lide det eller ej, så er Volbeat en af de helt store kræfter indenfor dansk musik. Bandet der startede deres tid som et spin-off af Dominus med stor vægt på metallen, og senere morphede til et band der, ifølge mange, solgte ud af deres værdier til fordel for et bredere publikum. Jeg har stået på barrikaderne i mange år, først nægtede jeg at være glad for Volbeat, da det ligesom var manifestationen af populariseringen af mit elskede metal, en genre der er for os lonely loners, og en genre som den brede befolkning bare skal holde sig langt væk fra. Dernæst begyndte jeg at holde af de to første albums, som stadig står for mig som de bedste i karrieren. Senere begyndte jeg at være trodsig imod den nye stil og droppede min support til de gæve gutter i Volbeat. Megen tid er gået, og med tiden bliver man klogere og mere nuanceret, for det meste ihvertfald, og trods jeg stadig kender mange der nægter at anerkende Volbeat som et egentligt band, på det basis at de har forrådt genren og dermed de hardcore fans, og derved bliver ved med at give benzin til det bål der hedder at metallalots, er indskrænkede idioter der ikke kan lide ting der er nemme at lytte til.

Nu skal det være nok! Jeg vil slå et slag for et band, der trods alt har givet mig meget i de gode gamle dage og et band der, trods videt at  ikke er enige om mange ting, stadig formår at få et smil frem på mine læber. Så vi spoler lige filmen frem til idag, jeg fylder 26 lige om lidt og bevæger mig derimod tættere på de 30, og dermed ville mange mene det var på tide at slappe lidt af og få sig et mere nuanceret billede på verdenen. Der kan jeg så meddele at jeg er lysår foran forældre og andre instanser der mener, at "det der larme musik det er bare en fase". Jeg hører skam stadig masser af dejlig døjsmetal, men der har også sneget sig en masse pop musik ind på min iPod med tiden.

Anywho, vi er her for at snakke om det nye Volbeat album, der lyder titlen "Outlaw Gentlemen & Shady Ladies". Stilen er fortsat henlagt det amerikanske, der på mange måder er blevet Volbeats nye hjemland. Fascinationen af det mellem amerikanske kontinent kommer jeg aldrig til at forstå, men Volbeat formår at sælge en slags western, high roller, gun slinger attitude til mig på sådan en måde, at jeg helt begynder at sukke imod vest.

Stilen er fortsat den lidt lettere tilgengængelige rock musik, iblandet visse metal finter hist og her. Det skal ikke være nogen hemmelighed at Volbeat har forsøgt at ramme bredere for hvert album der er udkommet, og dette er også en del af grunden til at jeg simpelthen stod af i sin tid, men "Outlaw Gentlemen..." formår alligevel at fange det brede publikum samtidig med at en stædig døjs metal freak som jeg selv sidder og tænker "hmm det var da lige godt satans". Der er nemlig afmålte smæk for skillingen på denne plade, og trods det hele er pakket ind i enormt fin produktion og det rå udtryk ikke rigtig er til stede, så er riffene så velskrevne og så kontante, at man nærmest sidder og flexer lidt med nakke musklerne. Sange som "Dead But Rising" og "The Hangman's Body Count" er fulde af metal smæk uden egentlig at virke for påtaget, man er med andre ord ikke i tvivl om at Volbeat er et band, der brænder for genren de startede i og jeg ser nærmere deres nye stil som et forsøg på at udbrede kendskabet til bands som Mercyful Fate, Anthrax og Napalm Death til den brede befolkning, der nok ellers ville vrænge på næsen ad "de der vrede mænd der spiller hurtigt på guitaren".

Det er nemlig i samarbejderne med andre bands, at Volbeat formår at pakke en yderst sær blanding af musikere ind i deres "pompøse" pop maskine og spytte dem ud på den anden side således, at kunstnerens integritet ikke er gået tabt og vedkommende stadig formår at give noget til Volbeat, som ikke virker fuldstændig hen i vejret. Lige netop de tre fornævnte bands har været inde over Volbeat, både som gæste optrædener, men også (Rob Caggiano-Anthrax) som faste dele af besætningen. På "Outlaw Gentlemen..." er det Kongen af Hvidovres tur til at give et par linier med på vejen og lige netop "Room 24" er fyldt med masser af moderne toner og ikke mindst den attitude og atmosfære, som kun King Diamond kan tilføje.

Pladen er skam heller ikke blottet for radio hits, tværtimod; den er nærmest spækket med radio hits. Volbeat kan det her med at skrive musik der er yderst venligt imod øregangene, og som samtidig har en masse finesser i sig og giver en lyst til at høre noget mere og ikke mindst noget mædl! At de er istand til at skrive catchy musik har vi jo alle dage vidst, men især nummeret "Cape Of Our Hero" er en instant club banger, og trods det at den ikke ligefrem er mega meget mædl, så er der stadig lidt attitude at spore. Det er den slags talent og anerkendelse af hvor ens grænser er, der gør at Volbeat kan komme helskindet ud af min vridemaskine og det tilmed med en yderst flot karakter. Ikke et album der kommer til at indtage en plads på min all time top ti, men et album der er meget tæt på at nå helt derop, hvor kun de få for lov at stå. Det er solidt, det er hårdt og ikke mindst virkelig virkelig smukt. Karrieremæssigt har Volbeat fået kørt sig selv ud på samme spor som langt de fleste store rock ikoner gjorde før dem, og hvis stilen bliver fortsat fra dette album, så er Volbeat godt på vej til at blive den absolut største udgiver af radio-metal, som vi fra nu af skal kalde det. Man skal ikke høre albummet og forvente at få serveret Dominus 2.0, nærmere skal man høre det for hvad det er: En radio venlig udgave af den genre vi alle elsker, Volbeat vinder nok ikke de hardcore metallalots tilbage, men jeg har droppet fejden og kaster 5 fede efter de gæve gutter! Solidt stykke arbejde og yderst dejligt at høre på, en plade der gør din dag bare lige nummeret bedre, og du kan derefter gå ud i verdenen pakket ind i fløjl og smile til alle på din vej!

 

Trackliste

1. Lets Shake Some Dust

2. Pearl Hart

3. The Nameless One

4. Dead But Rising

5. Cape Of Our Hero

6. Room 24 (feat King Diamond)

7. The Hangman's Body Count

8. My Body

9. Lola Montez

10. Black Bart

11. Lonesome Rider (feat Sarah Blackwood)

12. The Sinner Is You

13. Doc Holiday

14. Out Loved Ones

 

Samlet Spilletid : 58:30

 

Volbeat - Cape Of Our Hero

Læs mere...

Stream nyt album fra Ghost

Det svenske heavy metal band Ghost har i samarbejde med Pitchfork.com gjort det muligt at streame bandets nye album ”Infestissumam” i sin helhed, stream albummet her.

Albummet udkommer den 16. april via Loma Vista Recordings, et nyt pladeselskab under Universal Music Group fanen.

Albummets udgivelsesdato blev skubbet tilbage, ifølge Spin.com, fordi: ” the release date of "Infestissumam" was pushed back a week after four compact disc manufacturers allegedly refused to print a piece of artwork that was meant for the deluxe version of the new CD. The manufacturers all took issue with the sacrilegious imagery, inspired by the work of Gustave Dore, which showcases what looks like a forest nymph orgy.”

 

En kilde tæt på bandet sagde følgende til Spin.com:

"We kept on getting turned down because of the CD art, which is basically a 16th century illustration of an orgy,"

Ghost selv har kommenteret følgende:

“Well, I thought this would have happened sooner.' The artwork was meant to provoke some sort of thought, but it's been one obstacle after another."

 

"Infestissumam" track list:

01. Infestissumam

02. Per Aspera Ad Inferi

03. Secular Haze

04. Jigolo Har Megiddo

05. Ghuleh / Zombie Queen

06. Year Zero

07. Idolatrine

08. Body And Blood

09. Depth Of Satans Eyes

10. Monstrance Clock

 

Læs mere...

Download Volbeat sangen "Room 24" feat. King Diamond

Som bekendt gæsteoptræder den legendariske King Diamond på Volbeat’s nye album ”Outlaw Gentlemen & Shady Ladies”. Nu har Volbeat og King Diamond gjort det muligt at download sangen ”Room 24” kvit og frit, download sangen her (højre klik og gem som)

”Outlaw Gentlemen & Shady Ladies” udkommer den 9. april igennem Universal Music.

 

I en pressemeddelelse for sangen står der:

“The track "Room 24" features a massive coup for Volbeat with the guest appearance from King Diamond, the legendary frontman of Danish metal pioneers Mercyful Fate, and one of Poulsen's musical idols. Volbeat reveals, "I'm a huge fan of Mercyful Fate and King Diamond. Having King on the record is a huge privilege. Normally, it's not something he does. He wrote his own lines, and it is half my lyrics and half his. It's a weird, scary story, and he's the perfect person for it."

 

Læs mere...

Volbeat: Hør sangen ”The Hangman’s Body Count”

Det danske Hard Rock/Metal-band Volbeat offentliggjorder for 2 uger siden singlen ”Cape Of Our Hero” og videoen dertil (videoen kan ses nedenfor), nu er der blevet lagt endnu en sang online til streaming, sangen som bærer titlen ”The Hangman’s Body Count” kan høres her.

Sangen stammer fra Volbeat’s kommende udspil ”Outlaw Gentlemen & Shady Ladies” som udkommer den 8. april igennem Universal Music.

 

"Outlaw Gentlemen & Shady Ladies" track liste:

1. "Let's Shake Some Dust"

2. "Pearl Hart" 

3. "The Nameless One"

4. "Dead But Rising"

5. "Cape of Our Hero" 

6. "Room 24" (feat. King Diamond)

7. "The Hangman's Body Count" 

8. "My Body" (Young the Giant cover)

9. "Lola Montez"

10. "Black Bart" 

11. "The Lonesome Rider" (feat. Sarah Blackwood)

12. "The Sinner Is You"

13. "Doc Holliday"  

14. "Our Loved Ones" 

Limited Edition Disk 2

15. "Ecotone" (Bonus track)                      

16. “Lola Montez" (Harp version)              

17. "7 Shots" (Live Wacken 2012)             

18. "Evelyn" (Live Wacken 2012)             

19. "Evelyn" (2010 demo)

Volbeat - Cape Of Our Hero

Læs mere...

Ghost - Infestissumam

"Ghost" er efterhånden et velkendt navn i metalkredse. Det svenske band fra Linköping blev dannet tilbage i 2008 og slog for alvor igennem med debuten "Opus Eponymous", som udkom den 18. oktober 2011.

Bandet er et selvproklameret djævle tilbedende ministerium, som spiller musik for at sprede deres uhellige gospelsange og samtidigt for at narre masserne til at tro, at verdens undergang er en god ting. Bandet har skabt en mystik omkring sig selv, og optræder i hætteklædte dragter og masker, hvorfor bandmedlemmernes identitet er ukendt (Papa Emeritus II and the nameless ghouls). Dog florerer der stærke rygter om, at Tobias Forge (kendt fra det eksperimenterende rock band "Magna Carta Cartel") er bag Papa Emeritus. "Ghost" har dog officielt siden bandets spæde begyndelse haft en politik om ikke at udtale sig om bandmedlemmernes identitet. Hvorfor der nok altid vil florere mange rygter om bandmedlemmerne. 

Forsangeren Papa Emeritus er på "Infestissumam" at finde under navnet Papa Emeritus II, men musikken og koncerterne er selvproklameret af samme sti som på "Opus Eponymous". Ritualerne kræver stadig ærbødighed og hyldest. Dette centreret omkring bandets sataniske univers med sataniske melodier, distordede riffs og vaudevillian spillet keyboards.

 

"Opus Eponymous" er måske det album, undertegnede har hørt mest det sidste års tid siden udgivelsen. Albummet er utrolig vellykket, og der er stort set ikke en dårlig sang på hele albummet. Den altid medfølgende kritik af at bandet ikke spillede metal, men snarere var mainstream rock musik, prellede af på undertegnede. Bandet leverede på "Opus Eponymous" et vanvittig godt rock album - end of story!

Forventningerne til det nye album "Infestissumam", der i øvrigt er latin for "fjendtlig", har selvsagt været tårnhøje for undertegnede. Albummet er indspillet i Nashville. TN, USA og produceret af den kendte og roste amerikanske producer Nick Raskulinecz, som har produceret for bands som "Alice In Chains", "Rush" og "Deftones," og vidner derfor også om bandets ambitionsniveau og professionalisme.

 

Men til det som det handler om - musikken. Kan "Infestissumam", den svære 2'er, leve op til de massive forventninger?!

Svaret er, at der tilsyneladende ikke er nogen der har fortalt Papa Emeritus II og the nameless ghouls i "Ghost", at der findes svære opfølgere. Albummet er mindst ligeså vellykket som forgængeren, hvis ikke bedre!

 

Albummet indledes med titelnummeret "Infestissumam", som er en intro der nærmest ringer ind til uhellig satanisk kirkegang med salmelignende sang i starten og et godt velspillet instrumentalstykke også. Derfra er det en yderst vellykket indførsel i bandets sataniske musikunivers. Mørke, catchy sange, som hurtigt sætter sig fast i hjernecellerne!

 

Vokalen er rammende og yderst god fra Papa Emeritus II, og the nameless ghouls spiller også instrumenterne med høj høj klasse. Sangene er efter bandets formel; "sweet satanic melodies, distorded riffs and vaudevillian keyboards". Det er formlen som vi kender den fra "Opus Eponymous". Dette til trods er "Infestissumam" ikke bare mere af samme skuffe. Albummet byder på et par nye tendenser fra bandets side, hvor især sangen "Secular Haze" skiller sig ud. "Secular Haze" fremstår nærmest salmeagtig i sin udførsel, men er ikke desto mindre et rigtig godt nummer, hvor vokalen virkelig kommer til sin ret.

Endvidere kan sange som "Body And Blood" og "Ghuleh / Zombie Queen" nævnes som nyere, men succesfulde tendenser på album 2. Sidstnævnte fremstår nærmest som en kærlighedshymne, men stadig i det satanisk inspirerede univers, og uden at blive for meget. 

 

Siden modtagelsen af albummet til anmeldelse, har jeg hørt det på repeat nærmest ubetinget. Det er et rigtig godt album med nogle yderst catchy og varierede sange. Det er ikke lykkedes mig at finde noget videre kritisabelt på albummet.

Dette til trods skal bandet nok blive kritiseret i de hardcore metalkredse for ikke at være "mædl'" nok i deres udstråling, og at de kun er et image band. For undertegnede viser "Ghost" med al rimelighed, at de med "Infestissumam" ikke bare er et image band, men også kan bryste sig med en fantastisk evne til at skabe catchy sange og vellykkede albums fra start til slut. Albummet vidner om høj teknisk klasse og professionalisme, som også ofte kræves for at kunne bevæge sig i imagemusikkens kredse. 

 

Alt i alt et utroligt godt album, som med al sikkerhed havner minimum i top 3 på undertegnedes liste ved 2013's udgang.

Er du på "Ghost" vognen,bør du blive ved,; er du ny bør du hoppe med, og sætter du generelt bare pris på et godt og vellykket rock/metal album, bør du købe "Infestissumam" - period!

 

Tracklist:

1. "Infestissumam"   1:42
2. "Per Aspera ad Inferi"   4:09
3. "Secular Haze"   5:11
4. "Jiggalo Har Megiddo"   3:59
5. "Ghuleh/Zombie Queen"   7:29
6. "Year Zero"   5:50
7. "Idolatrine"   4:24
8. "Body and Blood"   3:43
9. "Depth of Satan's Eyes"   5:26
10. "Monstrance Clock"   5:53

Samlet spilletid: 47:43

Læs mere...

Volbeat i studiet

De danske rock n’ roller i Volbeat har meddelt at bandet fortiden er i studiet for at arbejde på deres kommende album som hedder “Outlaw Gentlemen & Shady Ladies” og vil udkomme I foråret 2013 via Vertigo/Universal Music. Bandet har skrevet følgende:

“Producer Rob Caggiano will be joining producer and mixing veteran Jacob Hansen to helm the forthcoming Volbeat record entitled “Outlaw Gentlemen & Shady Ladies”. Rob Caggiano’s producer credits include The Damned Things, Bleeding Through and Anthrax among others. Volbeat are currently in the studio with a tentative album release scheduled for spring of 2013. Frontman Michael Poulsen reveals; “We’re back in the studio, this time breaking some of our old habits and this sometimes means leaving our comfort zone. We are recording in a new environment, producing with a new set up breaking new sonic ground and it’s exciting! Together with our long time collaborator Jacob Hansen we also have the honor of having producer Rob Caggiano on board in the producer’s seat. Expect lots of surprises and some of our most rocking heavy songs to date. We feel more than ever that we are taking the Volbeat sound to another level without changing what we’re all about. Can’t wait for it to get out there!

"Outlaw Gentlemen & Shady Ladies" will be released world wide this spring on Vertigo/Universal Music”

Læs mere...

The Big 4: Metallica, Slayer, Megadeth, Anthrax - Live From Sonisphere Festival

Det her må være en våd drøm for alle fans af klassisk Thrash Metal: de 4 bands i line-uppet var ikke blot de toneangivende kunstnere, da genren blev kreeret tilbage i 1980´erne, men alle 4 har også siden markeret sig i forreste linie. Derfor er den storladne betegnelse ingen overdrivelse – det er virkelig de 4 store, der her er samlet på optagelser fra Sonisphere Festivalen i Sofia, Bulgarien den 22. juni 2010.

Første band på scenen foran det kæmpestore publikum er Anthrax, som giver den gas fra start og på trods af, at solen stadig skinner over Sofia, formår bandet at få publikum med: allerede fra andet nummer er der tilløb til små moshpits og crowdsurfing. Anført af Joey Belladonna arbejdes der hårdt for at holde gryden i kog, og det lykkes udmærket.
Højdepunktet kommer i klassikeren ”Indians”, der i sig selv er et monsterhit, men alligevel får sat trumf på, da bandet slår over i Black Sabbaths ”Heaven and Hell” – til publikums totale begejstring! En go´ detalje, selvom Belladonnas stemme kommer heftigt under pres. Den holder dog hjem, og da settet slutter, er festen blevet skudt godt i gang.

Skyerne er trukket sammen over det fyldte stadion og regnen vælter ned, da Megadeth indtager scenen. Publikum er nu forvandlet fra en ensartet masse af sorte t-shirts til en broget palet af farvet regntøj.
Selv om åbningsnummeret ”Holy Wars” virker lidt sløvt, er publikum fra starten på bandets side, og der bliver de gennem hele koncerten. Her er det sjovt at bemærke forskellen i kontakten til publikum i forhold til det første band: hvor det udadvendte er en vital del af Anthrax´ show, koncentrerer Megadeth sig mere om at spille. Og musikken går åbenbart mere direkte ind hos folk på stadion, for publikum er virkelig tændt – da tiden er kommet til ”Symphony Of Destruction”, koger stadion.
Jeg er positivt overrasket over, hvor godt Megadeth fungerer som band – selv om han er den dominerende figur, giver Dave Mustaine plads til de andre musikere, og deres fælles præstation er virkelig helt i top!

Selv om der har været masser af knald på koncertens 2 første navne, skærpes tingene alligevel, da Slayer går i gang med deres set. Musikken er skarp som en skalpel, hurtig som et piskesmæld, og når Dave Lombardo lader stortrommerne tale, slår det ud på Richterskalaen – Wow!
Musikken er klart den mest uforsonlige på plakaten, hvilket Slayer understreger med Jeff Hannemans benskinner, og Kerry Kings kæder og et pigarmbånd, der er norsk Black Metal værdigt. Derfor er det først mod slutningen at publikum overgiver sig, men opbakningen når ikke dagens tidligere højder. I mine øjne gør det ikke Slayers præstation dårlig; tværtimod synes jeg, at det er fedt, at de går på scenen og bare er ..... Slayer.

Sidste band på scenen er Metallica, og her sættes det indbyrdes størrelsesforhold i relief: hvor de andre bands har fået tildelt en times spilletid, kan James Hetfield og Co. boltre sig i et dobbelt så stort tidsrum.
Allerede under introen er publikum helt oppe på dupperne – ingen tvivl om, hvem de har ventet på! Spændingen lader til at være gengældt, for det er en mindst lige så tændt udgave af Metallica, der træder frem i projektørlyset. Og de træder frem til det, der udvikler sig til en sand tour de force af hits fra bagkataloget: publikum bombarderes nådesløst, og de er 110 % med hele vejen – til headbanging, til fællessang, til alt.
På en måde forener settet udstrålingen, kvaliteten og hårdheden fra de øvrige bands, og er noget af det bedste Metallica live-materiale, jeg har set – det er virkelig klasse!
Som en slags klimaks for hele koncerten får Metallica følgeskab af de andre 3 bands til en ”Big Four” udgave af ”Am I Evil” (damn for et line-up!) inden det hele rundes af med 2 numre fra ”Kill ´em All”.

Lever DVDen så op til de store forventninger? Afgjort JA, for selv om folk med sure opstød kan finde detaljer at pege fingre ad, er der tale om dokumentation af en fantastisk begivenhed. Ingen tvivl om, at jeg meget gerne ville have været en del af denne koncert, men når man skal nøjes med at se den hjemme i stuen, kan det ikke gøres meget bedre end her: kvaliteten af både billede og lyd er helt i top og matcher musikernes indsats, og selv baggrundsmaterialet med stemningsbilleder backstage er interessant. Samlet gør det denne udgivelse til et klart MUST HAVE, hvis man er bare lidt vild med Thrash Metal.

DVD1 Tracklist:

Anthrax
Caught In A Mosh
Got the Time (Joe Jackson cover)
Madhouse
Be All, End All
Antisocial (Trust cover)
Indians / Heaven And Hell (Black Sabbath cover)
Medusa
Only
Metal Thrashing Mad
I Am The Law

Megadeth
Holy Wars... The Punishment Due
Hangar 18
Wake Up Dead
Head Crusher
In My Darkest Hour
Skin O´ My Teeth
A Tout Le Monde
Hook In Mouth
Trust
Sweating Bullets
Symphony Of Destruction
Peace Sells/Holy Wars Reprise

Slayer
World Painted Blood
Jihad
War Ensemble
Hate Worldwide
Seasons In The Abyss
Angel of Death
Beauty Through Order
Disciple
Mandatory Suicide
Chemical Warfare
South of Heaven
Raining Blood

DVD2 Tracklist:

Metallica
Creeping Death
For Whom The Bell Tolls
Fuel
Harvester Of Sorrow
Fade To Black
That Was Just Your Life
Cyanide
Sad But True
Welcome Home (Sanitarium)
All Nightmare Long
One
Master Of Puppets
Blackened
Nothing Else Matters
Enter Sandman
Am I Evil? (with the Big Four)
Hit The Lights
Seek and Destroy

Samlet spilletid: 05:18:23


Revolution Music vil gerne takke Universal Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

Metallica - Françias Pour Une Nuit

Romerne erobrede området omkring det, der i dag hedder Nimes, omkring år 600 f.Kr. Omtrent 2600 år senere blev byen atter erobret. Ikke af kampklædte romerske soldater, men af fire aldren-de mænd, bevæbnet med hvert deres instrument: Som afrunding på deres Death Magnetic Tour 2009, indtog Metallica et gammelt romersk amfiteater, der i sin tid blev brugt til gladiatorkampe og senere til den provençalske udgave af tyrefægtning. Det var dog hverken gladiatorer eller tyre-fægtere, der dominerede arenaen denne juliaften sidste år.
Koncerten starter, som altid, med Ennio Morricones The Ecstasy of Gold brølende ud over publi-kum – og allerede på dette tidspunkt fornemmer man, at der er tale om noget stort. Udover en helt unik kulisse med et forventningsfuldt fransk publikum, er det et toptrimmet Metallica, der entrerer scenen til tonerne fra Blackened. Her slår det mig, at selvom det er et metalband, der går på scenen, så ser de sgu ikke videre ’onde’ ud; Kirk Hammett står og spiller Blackened med et stort smil på, ligesom Lars Ulrich sidder storsmilende bag sit trommesæt. Der er på intet tidspunkt tvivl om, at på scenen står der fire gutter, der elsker deres job – og ærligt talt, så er det da heller ikke det værste job i verden!
Den positive energi de alle fire udstråler smitter af på såvel publikum som seer, og hele vejen igennem koncerten er der drøn på, som der som regel er, når Metallica går på scenen. Hitparaden, der består af numre fra stort set samtlige deres plader (Load og St. Anger undtaget), bliver suppleret med det efterhånden obligatoriske pyrotekniske show, overdådigt lysshow og en fantastisk interaktion med publikum. Alt dette har produceren formået at indfange på dvd’en, således at man som seer nærmest føler, at man er der selv. En gimmick jeg finder vældigt underholdende er, at kameraerne ryster, når bassen eller trommerne hamrer igennem – så er det lige før det kan mærkes i mellemgulvet.
Der er ingen tvivl om, at Metallica er et af verdens største metalbands – uanset hvad onde tunger end måtte sige om den sag. Det kan godt være, at de er ved at være oppe i årene, og muligvis ikke kan præstere helt så godt som i fordums tid, men jeg synes nu de klarer det rigtig, rigtig godt. Det kan ligeledes godt være, at de har lavet nogle albums, der måske skulle være blevet i øvelokalet, men med Death Magnetic synes jeg nu, de har meldt sig på banen igen, som det mastodontnavn de nu engang er! Alt i alt er jeg dybt imponeret over Metallicas præstation på denne dvd – da jeg i sin tid så dem i Århus, blev jeg en anelse nervøs, da James Hetfield flere gange havde problemer med at ramme de høje toner, uden stemmen knækkede. Dette er ikke et problem her; alle toner sidder knivskarpt, og selv Lars Ulrich rammer faktisk ret præcist hele vejen igennem. Så hvis Metallica ikke fik deres andet gennembrud med Death Magnetic, så beviser de i hvert fald på denne dvd, hvad det er de kan – og hvad de er gode til! For denne udgivelse er en af de bedste siden ”Cunning Stunts” – selve koncertdelen er i hvert fald fantastisk!
Ekstramaterialet er derimod mere tvivlsomt, og det er derfor den sidste stjerne ikke bliver tildelt Metallica i denne omgang: Der er en interviewdel med bandet, hvor de enkeltvis fortæller om dette og hint – men spørgsmålene bliver stillet på fransk – uden tekstning, og mit franske er et veludviklet nok, til at jeg fatter, hvad de bliver spurgt om. Godt nok kan man gætte essensen, når de svarer, men helheden forsvinder lidt. Dette er naturligvis fordi ”Françias Pour Une Nuit” oprindeligt kun var tiltænkt det franske publikum, men jeg synes man kunne have gjort sig den ulejlighed at smide engelske undertekster på det franske!
Anden del af ekstramaterialet synes jeg er mere eller mindre overflødigt: Metallica har som be-kendt i mange år benyttet sig af publikum – foran scenen havde de i gamle dage en såkaldt ’Snake-Pit’, og dem der stod heri fik lov til at filme koncerten. I dette tilfælde er der fem, der har vundet rettigheden til at filme koncerten, og de fem videoer bærer tydeligt præg af, at være filmet med amatørudstyr, så de er egentlig ikke meget værd at se på. Det eneste formål de tjener, er at give et billede af stemningen blandt publikum, men den synes jeg så udmærket man fornemmer, når de professionelle kamerafolk filmer de mange tusinde franskmænd, der står og råber!
Men hovedindholdet på ”Françias Pour Une Nuit” er helt klart værd at se, for Metallicas optræden er exceptionel og kameraerne har fanget alle de fede detaljer, sådan at man kan få to timers energiudladning fra verdens største metalband helt hjem i stuen!

Trackliste:
1. Blackened
2. Creeping Death
3. Fuel
4. Harvester of Sorrow
5. Fade to Black
6. Broken, Beat & Scarred
7. Cyanide
8. Sad But True
9. One
10. All Nightmare Long
11. The Day That Never Comes
12. Master of Puppets
13. Dyers Eve
14. Nothing Else Matters
15. Enter Sandman
16. Stone Cold Crazy
17. Motorbreath
18. Seek And Destroy

Total spilletid: 2:11:52


Revolution Music vil gerne takke Universal Music for tilsen-ding af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed