fbpx

Rise Against - The Black Market

Jeg får næsten lyst til at starte denne anmeldelse med: ”Endnu et album fra Rise Against”. Det er ingen hemmelighed, at det amerikanske punkrock band har været særdeles produktivt gennem sin levetid. Dannet i 1999 udsendte bandet deres debut The Unraveling i 2001, og siden hen er det blevet til yderligere 8 udgivelser, hvis man medregner sidste års Long Forgotten Songs: B-sides & Covers 2000-2013. Ganske effektiv udgivelsesrate. Men hvad gør det, når alle udgivelser mere eller mindre holder et højt niveau – The Black Market er ingen undtagelse.

Faktisk er første halvdel af The Black Market på rigtig højt niveau. Numrene er velskrevne og pisse energiske. Det er svært at give den del af albummet et lyt uden at få lyst til at hoppe rundt og synge med. ”The Great Die-Off” starter energisk ud med en gang strygere, der går direkte over punkrock af bedste klasse. Den efterfølgende førstesingle ”I Don’t Want To Be Here Anymore” følger stærkt trop og forsætter den punkrock fest ”The great Die-Off” startede, med et velklingende omkvæd og lækre riffs. Herefter går det stærkt fremad, inden lytteren rammer pladens stærkeste skæring ”The Eco-Terrorist In Me”. Et nummer der er på højde med materialet på The Sufferer & The Witness. 

De efterfølgende 6 numre holder et anstændigt niveau, men desværre ikke på højde med de første 6. For at sige det pænt går der lidt for meget pop-punkrock i Rise Against. Ikke at det gør noget, men skæringerne er bare lidt kedelige i længden. Bedst er ”Zero Visibility” med et lækkert stykke guitar fra Zach Blair, og ”People Live Here”, der er en klassisk stille og halvakustisk Rise Against melodi. Smuk, dragende og et nummer der får de små hår på armene til at rejse sig. 

Til trods for kun to fremhævelser er sidste halvdel af The Black Market ikke dårlig. Den er bare ikke lige så god som første halvdel. Det ændrer ikke ved at The Black Market holder fanen højt for et band, der efterhånden er kendetegnet ved at levere udgivelser af høj standard. Mcllrath leverer en ligeså stilsikker vokal som altid, og de lyriske omdrejningspunkter er ikke blevet mindre politiske. Alt er som det plejer at være. Det samme gør sig gældende for resten af bandet, der som altid leverer stilsikre indslag. Konklusionen er, at The Black Market ikke er et af Rise Against bedste udgivelser, men falder et sted i midten. Herved også sagt, at der er masser af materiale at kaste sig over. 4,5 ud af 6.

 

Tracklist:

1.The Great Die-Off
2.I Don’t Want To Be Here Anymore
3.Tragedy + time
4.The Black Market
5.The Eco-Teorrist In Me
6.Sudden Life
7.A Beautiful Indifference
8.Methadone
9.Zero Visibility
10.Awake Too Long
11.People Live Here
12.Bridges

 

Rise Against - I Don't Want To Be Here Anymore (Lyric Video)

Læs mere...

Sick Puppies - Connect

Jeg må starte med en indrømmelse: Med et navn som Sick Puppies havde jeg forventet at blive mødt af Punk, Hardcore eller i det mindste med Metal iblandet noget fra de nævnte genrer, men det skete ikke – SLET ikke! I stedet byder det fjerde album fra det australske band på en blanding af Rock i den pæne ende og decideret Pop – unægtelig ikke hvad jeg havde set frem til …
Et par oplivende momenter er der dog, for i ”Gunfight” og "Die to Save You” er der tilstrækkeligt med gang i guitarerne til, at jeg føler mig underholdt. Desværre står disse momenter i skærende kontrast til resten af numrene, for her er der dømt flinkeskolen på udflugt! Det er lige før vi skal have tændt et lejrbål og startet noget fællessang, for det hele er så poleret og velfriseret, at jeg automatisk tænker på de produkter, der kommer ud fra fjernsynets talentshows.

Jeg anerkender at de tre australiere kan frembringe nogle pæne og ikke helt uefne omkvæd, men det her er virkelig kedeligt og bare ikke mig! Det ville være mere ærligt, hvis de skiftede navn til Sick POPpies … Eller endnu bedre: Bare POPpies.

Tracklist:
1. Die to Save You
2. There's No Going Back
3. Walking Away
4. Gunfight
5. Poison
6. Where Did the Time Go
7. Telling Lies
8. Connect
9. Run
10. The Trick the Devil Did
11. Healing Now
12. Under a Very Black Sky
Samlet spilletid: 44:01

 

Læs mere...

Black Sabbath - Live...Gathered In Their Masses

Som en del af Black Sabbath’s World Tour spillede bandet 2 koncerter i Rod Laver Arena, Melbourne Australien henholdsvis den 29. April samt den 1. Maj i år. Dette er der blevet en liveudgivelse ud af, som udkommer i følgende formater:  DVD, DVD/CD, Blu-Ray, Blu-ray/CD og ikke mindst i et box set som indeholder alle ovenstående ingredienser + ekstra materiale. Jeg var i den forbindelse så heldig at chefen bad mig anmelde DVD/CD udgaven, så here goes…
Man kan sige meget om Black Sabbath, men aldrig har et band skrevet så tidløs musik som stadig holder den dag i dag, så det var med stor iver jeg satte DVD’en i sving. Det er jo med den originale besætning med undtagelse af trommeslager Bill Ward, som i forbindelse med denne turné er blevet erstattet af Tommy Clofetus. 
Koncerten lægger ud med ”War Pigs”, og bandet er i dén grad veloplagt hvorfor man straks føler sig tilbage i de gode gamle Black Sabbath-tider.  Kigger man på tracklisten bliver man ikke overrasket, da det er klassiker på klassiker der bliver trykket af, og jeg vil ikke gå yderligere i detaljer med hvert nummer, da denne anmeldelse så kommer til at fylde et helt leksikon, men jeg kan kort sige, at de gør det simpelthen fremragende. Et nummer som ”Black Sabbath” bliver ved med at fange mig, hver gang jeg hører det; simpelthen et konge nummer som udkom første gang i 1970 og stadig holder i dag - 43 år senere…FANTASTISK!!. Der er også blevet plads til et par numre fra den nye skive, ”13”, og de eksekveres også til ug med kryds og slange. Clofetus laver den fedeste trommesolo som optakt til ”Iron Man” og her ser man, hvorfor han er valgt til pladsen; ganske enkelt en fuldfed erstatning og noget af et powerhouse af en trommeslager.  Til sidst blev jeg dog skuffet, da man kun spiller indledningen til ”Sabbath Bloody Sabbath” men hva’, man kan jo ikke få det hele.
Onde tunger vil måske mene, at de er meget stillestående på en scene, men det gør nu ikke så meget, når man eksekverer musikken så fornemt som tilfældet er her. Især Ozzy synes at være meget veloplagt. Om man kan lide hans evindelige klap-nu-med-hoppen-rundt er en smagssag, men det er jo Ozzy og jeg følte mig i hvert fald godt underholdt hele koncerten igennem. Så er du til Black Sabbath, er der ingen vej uden om…der er dømt KØBEPLIGT!!!
 
DVD
Tracklist:
1. War Pigs
2. Into The Void
3. Loner
4. Snowblind
5. Black Sabbath
6. Behind The Wall Of Sleep
7. N.I.B.
8. Methademic
9. Fairies Wear Boots
10. Symptom Of The Universe
11. Iron Man
12. End Of The Beginning
13. Children Of The Grave
14. God Is Dead?
15. Sabbath Bloody Sabbath (intro)/Paranoid
Samlet spilletid: 106:52
 
CD
Tracklist: 
1. War Pigs
2. Loner
3. Black Sabbath
4. Methademic
5. N.I.B.
6. Iron Man
7. End Of The Beginning
8. Fairies Wear Boots
9. God Is Dead?
10. Sabbath Bloody Sabbath (intro)/Paranoid
Samlet spilletid: 69:18
 
Læs mere...

Metallica – Metallica: Through The Never

Meget kan man sige om Metallica, men der er sgu nogle markedsføringsfolk bag brandet som formår at holde Metallica-navnet i folks opmærksomhed. Lidt ala Coca Colas strategi om at have deres produkt synligt hvorend slutbrugeren er. Der går vel ikke et år, uden der kommer en eller anden form for Metallica udgivelse. Om det så er en film som i år, en dvd udgivelse, et live greatest hit album eller en plade hvor Hetfield er et bord. Metallica er der, og er der altid. 

 

I år blev Metallica fans benådet med det ambitiøse projekt; Metallica: Through The Never. En koncert film, der var mere end bare en koncert. Uden indpakning, da dette ikke er en anmeldelse af filmen, vil jeg tilskrive mig horderne, der mente, at der godt kunne have været en bedre storyline bag filmen. Det være sagt, var filmen spækket med lækker livetråd fra ikonkvartetten. Disse numre er nu udkommet på en dobbeltplade, lækkert indpakket og af vanelig høj lydmæssig kvalitet. 

 

Metallica: Through The Never er optaget over fem koncerter. To spillet i Edmonton og tre i Vancouver. Numrene på pladen er derfor plukket i bedst mulig version fra de fem koncerter. Som Metallica fan byder liveudgivelsen ikke på nogen overraskelser, og det er reelt det mest skuffende ved denne udgivelse. Med 16 numre fordelt på to cd’er indspillet over 5 koncerter, kunne man godt have håbet på lidt knapt så kendt lir. Hetfield nævner endda i introen til ”Cyanide” at de (Metallica) i aften vil spille numre fra alle deres albums. I så fald skulle der da nok være nok numre til at forkæle lytteren. Men premissen er nu en gang et soundtrack til en film – og der er hvad man som lytter får. Man får endda de mange filmeffekter med ind over. Som da Hetfields vokal forsvinder under ”Ride The Lightning”, Fyrværkeri under ”Battery” og brand på scenen under ”Enter Sandman” – hvor Ulrich ufortrødent tæver videre på tønderne, til trods for at Hetfield står og råber stop. 

 

Metallica: Through The Never er en ganske habil soundtrack udgivelse, men det er også hvad det kan strække sig til. Er man fan, er det svært ikke at få kuldegysninger når først ”The Ecstasy Of Gold” ruller ud af højtalerne eller når tonerne til ”One” bliver slået an. Forventningens glæder sitre som elektricitet og kan nærmes høres blandt publikum. Er man knapt så kendt i Metallica universet, er der stadig rigelig grund til at kaste sig over udgivelsen – det er trods alt en mindre hitparade man bliver udsat for. Men det er så også hvad der er. Udgivelsen bringer intet nyt. Det er hørt før og det er hørt mange gange før. Bassen ligger lidt tungere i lydbilledet end hvad der ellers er hørt på live materiale fra Metallica (Det havde Newsted aldrig fået lov til!), og tempoet er generelt lidt højere end normalt. Ellers er alt ved det gamle. Herved er vi tilbage ved starten. Denne udgivelse er endnu en brik i det store Metallica brandinggame. Denne brik er bare ret ubetydelig. Jeg har simpelthen svært ved at se mig selv hive dette album frem fra gemmerne om nogle år. Støvet har allerede lagt sig. Der er intet, absolut intet ved denne udgivelse, der gør at jeg vil huske den som andet end de der Metallica numre, der blev spillet i den der film. Med udpluk fra fem koncerter havde bandet ellers rig mulighed for at forkæle deres fans ved at give lidt ekstra i posen, men nej. 

 

Hvor står vi så? Metallica: Through The Never er en god live plade og soundtrack, men byder ikke på nyt. Derfor bliver det heller ikke til en topkarakter, men "kun" en godkendt udgivelse. 4,5 ud af 6.

 

Tracklist:

1.The Ecstasy Of Gold

2.Creeping Death

3.For Whome The Bell Tolls

4.Fuel

5.Ride The Lightning

6.One

7.The Memory Remains

8.Wherever I May Roam

9.Cyanide

10.And Justice For All

11.Master Of Puppets

12.Battery

13.Nothing  Else Matters

14.Enter Sandman

15.Hit The Lights

16.Orion

Læs mere...

Rise Against – Long Forgotten Songs: B-Sides & Covers 2000-2013

Det amerikanske band Rise Against har gjort sig inden for den moderne punk rock scene i snart 14 år. Som det meget tydligt fremgår af titlen på denne udgivelse, er der tale om et album, der samler op på det amerikanske punk rock bands b-sider og covers, indspillet i løbet af bandets levetid. Rise Against har gennem tiden været garant for velskrevne kompositioner og ikke mindst energisk liveoptræden. Ud over de 6 fuldlængde albumudgivelser er det altså blevet til et mindre hav af sange, der er udgivet som b-sider, covers eller soundtrack. Det er disse, vi nu får mulighed for at høre et udsnit af. 26 numre er det blevet til – og det er 26 numre, hvor størstedelen er af ganske høj kaliber. Man kommer som lytter hele vejen rundt i Rise Against's bagkatalog. Lige fra en akustisk version af ”Everchanging” fra debuten The Unraveling, over original versionen af ”Give It All” fra Siren Song Of The Counter Culture, til ”Death Blooms” der, så vidt jeg ved, kun har været tilgængelig som download til Guitar Hero World Tour. Man kommer altså langt omkring i den gamle b-side boks. Størstedelen af numrene fungerer rigtig godt, og især lyden på de ældre numre er blevet langt bedre. Til trods for, at der er mange gode numre, er der også nogle der bare ikke helt holder niveauet. ”Lanterns” (bonus nummer på Endgames) er ikke specielt interessant, ej heller ”Dirt And Roses” formår at vinde denne anmelder. Generelt må det dog siges, at størstedelen af de udvalgte b-sider er en fornøjelse at lytte til.

 

Hvad angår covernumrene på pladen, er det til gengæld langt mere varieret, hvor gode de er. Det er langt fra alle der er lige interessante. Coveret af Nirvanas ”Silver” er et glimrende eksempel på ligegyldighed. Coveret er tamt, kedeligt og ligger for tæt op ad originalen. Det samme gør sig gældende for coveret af ”Boy’s No Good” (Lifetime), mens Malvina Reynolds ”Little Boxes” fra 61 faktisk er et ret fedt cover. Altså varierer kvaliteten af disse covers en hel del.

 

Til trods for det lidt sløje cover indhold er der rigeligt med godt materiale at finde på Long Forgotten Sings: B-Sides & Covers 2000-2013. Er man Rise Against fan, kan man roligt spendere hvad det vil koste at komme i nærheden af albummet. Det er en lille kiste med guld, som så også har lidt lort i hjørnerne. Albummet giver et godt indblik i bandets lyd, som den var og hvad den har udviklet sig til – på fornem vis. 5 ud af 6.

 

Tracklist:

1.Historia Calamitatum – B-Sides Version

2.Deat Blossoms - B-Sides Version

3.Elective Amnesia – B-Sides Version

4.Grammatizator – B-Sides Version

5.Blind – Compilation Version

6.Everchanging – B-Sides Version Acoustic

7.Generation Lost – B-Sides Version

8.Dirt And Roses – B-Sides Version

9.Ballad Of Hollis Brown – B-Sides Version

10.Sight Unseen – B-Sides Version

11.Lanterns – B-Sides Version

12.Making Christmas – B-Sides Version

13.Join The Ranks – Compilation Version

14.Built To Last – B-Sides Version

15.Voice Of Dissent – B-Sides Version

16.Little Boxes – Compilation Version

17.Give It All – B-Sides Version

18.Minor Threat – B-Sides Version

19.Obstructed View – B-Sides Version

20.But Tonight We Dance – B-Sides Version

21.Nervous Breakdown – B-Sides Version

22.Gethsemane – Compilation Version

23.Boy’s No Good – B-Sides Version

24.Any Way You Want IT – Compilation Version

25.Silver – Compilation Version

26.The Ghost Of Tom Joad – Compilation Version

Læs mere...

Black Sabbath - 13

Reunion af gamle bands er oftest et af den slags tveæggede sværd, som skærer den forkerte vej og ender i skuffelse, så jeg har lært at skrue ned for forventningerne. Alligevel er det svært ikke at få klamme håndflader ved modtagelse af denne skive; det er første gang bandets kreative kerne er samlet om en udgivelse siden 1978, og Black Sabbath er bare det mest indflydelsesrige band i metallens historie - INGEN har inspireret og er blevet kopieret af flere kunstnere end de engelske veteraner.

Men hvad er det så for et album? Først og fremmest er det Black Sabbath hele vejen igennem - det indeholder så mange selv-citater, at hvis det havde været et hvilket som helst andet band, som stod bag, ville jeg råbe PLAGIAT!!! og nedsable resultatet på grusom vis. Men mestrene selv kan tillade sig det, og når man har så imponerende et bagkatalog at vælge fra, som bandet her, så kan det ikke gå helt galt. Og det gør det da heller ikke, for numrene er skruet så fint sammen, at de alligevel indeholder noget nyt. Musikken er lidt nedtonet, og peger stilmæssigt i retning af den mere tilbagelænede del af repertoiret. Alligevel er der masser af tyngde og gennemslagskraft, f.eks. når Ozzy stiller spørgsmålet om Gud er død.

Mange mennesker regner 13 for et ulykkestal, men det gælder ikke for Black Sabbath. Selv om ”13” ikke er deres fedeste album gennem tiderne, er det alligevel en præstation som de 3 medlemmer kan være mere end tilfredse med. Forhåbentlig bliver der ikke tale om en enkeltstående begivenhed, men om at de har lyst til mere – det har jeg!

 

Tracklist:

1. End of the Beginning                     

2. God Is Dead?

3. Loner      

4. Zeitgeist                       

5. Age of Reason           

6. Live Forever                

7. Damaged Soul           

8. Dear Father   

 

Samlet spilletid: 53:36

 

Black Sabbath - 'God Is Dead?'

Læs mere...

Black Sabbath udgiver bag scenen video for artworket til ”13”

De engelske metal legender Black Sabbath som er på trapperne med deres nye album “13”, det første album siden ”Forbidden” fra 1995, har netop udgivet en lille bag scenen videooptagelser af tilblivelsen af ​​cover artworket til albummet. Videoen kan ses her

”13” udkommer den 10. juni via Vertigo/Universal Music, dette vil være det første album i 35 år, hvor sangeren Ozzy Osbourne igen er sammen med både bassisten Geezer Butler og guitaristen Tony Iommi. Trommerne er indspillet af Rage Against The Machine trommeslageren Brad Wilk, efter gruppens originale trommeslager Bill Ward valgte ikke at tage del i genforeningen.

                                                  

Ozzy har sagt følgende om det nye album:

"The album is mindblowing, [that's] how good it is. I'm so over the moon about the way the album turned out. We wrote 16 songs … and I put it on my CD player, expecting me to be unhappy with the end result, but this big grin came on my face and my hair on the back on my neck [stood up] … It's better than my wildest dreams; it's so good."

"People have been quoting me that this album was quite possibly the most important album of my career. What I meant by that is I didn't want it to sound like a follow-up to 'Never Say Die!', 'cause that was when we were dying out within the band."

 

Artworket til “13” kan ses nedenfor, samt et klip af en ny sang i YouTube klippet nedenfor.

 

Albummet vil kunne fås i følgende formater:

”Pre-order options:

* Standard CD album

* Deluxe double CD album in a deluxe soft-pack (includes a second disc of exclusive bonus audio material)

* Vinyl: a 12-inch heavyweight (180g) vinyl album in a gatefold sleeve

* Super Deluxe Box Set: a limited-edition 12-inch clamshell box set which contains: deluxe double CD album, 12-inch heavyweight (180g) vinyl album in a gatefold sleeve, exclusive DVD containing "Black Sabbath - The Reunion" documentary, plus five behind-the-scenes videos, download card containing exclusive track-by-track interview with BLACK SABBATH, "13" exclusive photographic prints and handwritten album lyrics.”

 

"13" track liste:
01. End Of The Beginning (8:05)
02. God Is Dead? (8:52)
03. Loner (4:59)
04. Zeitgeist (4:37)
05. Age Of Reason (7:01)
06. Live Forever (4:46)
07. Damaged Soul (7:51)
08. Dear Father (7:20)

Deluxe-edition bonus tracks:
09. Methademic (5:57)
10. Peace Of Mind (3:40)
11. Pariah (5:34)

 

Black Sabbath 13 Album Artwork Reveal (Album Available June 2013)

Læs mere...

Forsmag på Megadeth albummet "Super Collider"

Megadeth har udgivet en forsmag på bandets fjortendestudiealbum “Super Collider” i form af sangen ”Kingmaker”, sangen kan høres i YouTube klippet nedenfor. ”Super Collider” udkommer den 4. juni igennem frontmanden Dave Mustaine’s eget pladeselskab, Tradecraft, som distribueres af Universal Music.

Albummet vil være tilgængelig som bade almindelig cd og LP, samt limited edition CD med 3D cover og bonus sange, samt limited LP plus 7” vinyl og digital download.

 

Dave Mustaine har tidligere sagt følgende i et interview om sangen “Kingmaker”:

"[That song] is about the epidemic we're having in our nation right now with hillbilly heroin, with everybody taking pain pills.

"It's no secret that I had surgery on my neck. I think that when I showed up at the 'Big Four' show [at the Yankee stadium in September 2011] with a neck brace on, people kind of figured out that there was something wrong with me. It turns out that I had a broken bone in my neck and a shard of my vertebrae got into my spinal cord and was causing me tremendous pain for a very long time. I had started taking pain pills and became chemically dependent on it.

"With my substance-abuse history, it was really hard for me to go from being an addict and an alcoholic and then getting set free from all that stuff. 'Cause I went to the whole twelve-step thing, which was really beneficial for me, but unfortunately, for me it wasn't an anonymous program; I would go in there and whatever I would say, people would talk about. So it really violated my anonymity. It's also a program that is based on God, but when I would talk about God in there, they would say, 'Ah, G.O.D. stands for Group Of Drunks.' And it's, like, 'No, it doesn't. Can't you spell, you retard? That's why you're in here.' But at the time, it was very influential in my life and very important and I respect it tremendously and I wish anybody who needs a twelve-step program will find one...

"The song 'Kingmaker' is about how people are running from their problems… And there's a lot of that on this particular record — just looking at, like, 'Here's what I've got. What are you gonna do with it?' It's talking a lot about this generation, how people, their lives are falling apart and they just take pills. Instead of sucking up and doing what I did and going and getting the surgery and getting off the medication, they'll continue to just trudge it out until the end of their life where they just take pills until their body is eaten… And the other thing that's part of that song is talking about how when you take these things how they make you feel different. Some people, they get into that 'cause they like the way it makes you feel, 'cause it makes you kind of feel warm and fuzzy. In the song, it talks about wanting to fly and being ten feet tall. Booze does that to some people. And this is just something that, I think, if there is a way that I can help educate a lot of our fans, especially the younger ones that still have their whole life ahead of them, it's not as glamorous as you think it is to go down that path of just checking it out and drugging yourself up and not facing reality…

"Part of what 'Kingmaker' means to me is that I am able to look back now on this whole episode of my life, being a slave to Big Pharma. You have no idea what a pain in the ass it was. In order to travel to go overseas, and I needed the medication with me, to know that if my backpack would have been stolen and my medication would have been gone, that I would have gone into serious withdrawals and been hospitalized and the tour would have been over. That kind of stuff; it's horrifying. And my heart goes out to the people that are stuck in that vicious circle and slavery to narcotics. Granted, you need it if you're in pain, but…"

 

Artworket til "Super Collider" kan ses nedenfor og track listen er følgende:

 01. Kingmaker

02. Super Collider

03. Burn!

04. Built For War

05. Off The Edge

06. Dance In The Rain

07. Beginning Of Sorrow

08. The Blackest Crow

09. Forget To Remember

10. Don't Turn Your Back…

11. Cold Sweat

 

Megadeth - Kingmaker

Læs mere...

HIM - Tears On Tape

12 år. Så længe har undertegnede – foreløbig – været fan af HIM. Stor fan af HIM! Det var HIM der åbnede dørene til en helt anden verden for mig og banede vejen for, at jeg blev helt og aldeles opslugt af rock og metal i mine spæde teenageår. Så uden at lyve kan jeg sige, at dette band står mit hjerte utrolig nært. Og ”Tears On Tape” er en udgivelse, jeg har ventet utålmodigt på længe. Jeg har ventet ligeså utålmodigt som et barn venter på gaver juleaften. For jeg er og bliver ”HIMster”!

Fortidens HIM var mørkt og melankolsk med forvrængede guitarriffs, strygere og sange om kærligheden og døden. Så hvordan er HIM anno 2013? Selve grundopskriften er der ikke rykket meget ved. Men HIM er nok også nået til et sted i deres over 20 år lange karriere, hvor de faktisk ikke behøver at forny sig for at beholde deres position i rockverdenen. For de har immervæk formået at skabe en lyd, der er fuldstændig unik! Om man kan lide den eller ej, så er dette en kendsgerning man må tage hatten af for. De har horder af dedikerede fans verden over, der genkender og elsker lige præcis den sound. Når det er sagt, så ville en smule fornyelse ikke have skadet. Efter to ellers ret eksperimenterende albums, hvor der blev leget både med de lidt tungere toner og elektroniske elementer, er HIM på deres 8. studiealbum tilbage i noget, der minder om et vadested i en blød sump, hvor melankolien stadig stortrives. Albummet kredser om temaet om den tabte kærlighed og kommer desværre til at køre en smule i den samme rille det meste af vejen gennem de i alt 13 numre, der er at finde på ”Tears On Tape.” Der er dog ingen tvivl om, at frontmand Ville Valo stadig er en ualmindeligt begavet sangsmed! Melodierne fænger fantastisk og der er en vidunderlig stemning på hele albummet, selv der hvor bandet skruer op for rocklyden og giver den fuld gas. De absolutte perler på albummet er den energiske ”Into The Night”, den melodiske og lidt mørke ”I Will Be The End Of You” og den helt igennem smukke ”Drawn & Quatered.” De smager af den lækre energi og nerve, der var på HIMs album fra 2003 “Love Metal.” Og det er kun et plus, i hvert fald hos undertegnede! På ”W.L.S.T.D” får vi Valo i sit gotiske hjørne med den fantastiske, dybe røst og klassiske klavertoner og tunge riffs til at understrege stemningen.  Og så er der titelnummeret, som er et 100 % klassisk HIM nummer, der også sikkert ender med at være fast indslag, når fansene skal synge med til koncerter.

 

Det er nok med HIM, som det er med gamle familietraditioner; det er noget af det her i verden, der altid vil være det samme. Man ændrer ikke på noget, der allerede virker. Og hvorfor skulle man, når man har fundet de vise sten og blevet en af Finlands største eksportvarer? Det fungerer stadig, selv efter alle disse år. Og efter 2 gennemlytninger tager jeg allerede mig selv i at kunne synge med. Så har man vel egentlig som band leveret en udmærket skive. Det fænger i hvert fald fandens godt! Os der har været HIM fans i mange år, vil sikkert hverken blive voldsomt skuffede eller voldsomt begejstrede for ”Tears On Tape.” Og nyere fans vil uden tvivl elske det. Jeg smider 4½ stjerne afsted for et smukt og stemningsfuldt, men også en anelse kønsløst, album. Med et ønske om lidt mere tråd og variation på næste udgivelse.

 

Tracklist:

1.       Unleash The Red

2.       All Lips Go Blue

3.       Love Without Tears

4.       I Will Be The End Of You

5.       Tears On Tape

6.       Into The Night

7.       Hearts At War

8.       Trapped In Autumn

9.       No Love

10.   Drawn & Quartered

11.   Lucifer’s Chorale

12.   W.L.S.T.D.

13.   Kiss The Void

 

Samlet spilletid: 40:56

Læs mere...

Fall Out Boy - Save Rock And Roll

Det er lidt tid siden vi sidst har hørt noget fra det amerikanske poppunk band Fall Out Boy. I 2010 gik bandet i flyverskjul og sådan har det så forholdt sig i ”hele” 2 år, mens gruppens medlemmer har leget tag fat på egen hånd. Af disse sideprojekter er det bedst kendte sandsynligvis The Damned Things hvor Fall Out Boy’s guitarist Joe Trohman og trommeslager Andy Hurley har hygget sig. Det være sagt har de fire gutter nu fundet tilbage og er parat med udgivelsen Save Rock And Roll. 
 
Det må siges at være noget af en proklamation især i relation til hvor lidt rock der reelt er over Save Rock And Roll. Nuvel, der er ikke tvivl om at det er Fall Out Boy, der rammer en når man sætter skiven på. Patrick Stump bræger af sted med hans let genkendelige vokal, mens resten af bandet følger takt. Opskriften er beholdt og egentlig har jeg lyst til at sige, at Fall Out Boy ikke har rykket sig en meter siden de stoppede med at lege. Men det har de nu alligevel. Lad os bare sige at bandet har rykket sig længere ind mod ”midten”. Det hele er blevet lidt mere poppet, lidt mere elektronisk og lidt mindre rocket. Med kor til højre og venstre mindre denne udgivelse mig faktisk lidt om 30 Seconds To Mars’ This Is War udgivelse. Ikke musikalsk men skiftet fra rocket til poprockede produktioner med alt for meget kor og elektroniske elementer. I korte vendinger er Fall Out Boys nyeste udgivelse herved beskrevet. Skal man tilføje nogle sætninger, er det oplagt at nævne, at bandet stadig har sans for velskrevne kompositioner. Det er ikke alle numre der er lige interessante og generelt står hitsne ikke i kø. Til gengæld er bundniveauet forholdsvist højt og det er sjældent man rigtig sidder og grimmer sig.
 
Det starter godt ud. Med ”The Phoenix” lægger Fall Out Boy energisk fra start. Akkompagneret af stryger og det hele tæsker Fall Out Boy af sted i højt tempo. Nummeret er velskrevet og velegnet som åbner, men allerede her står det klart, at den elektriske guitar ikke har en særlig stor indflydelse. ”My Songs Know What You Did In The Dark (Light Em Up)” følger godt op og er uden tvivl albummets bedst skæring. Energisk, med et godt omkvæd og fart over feltet. Herefter fortsætter det op og ned i kvalitet uden på noget tidspunkt at peake eller virkelig være skidt. ”The Mighty Fall” med Big Sean på gæste vokal lægger godt til den gode side mens ”Young Volcanoes” mest af alt minder om kedelig hybrid mellem Jason Mraz’ ”I’m Yours” og Trains ”Hey, Soul Sister”– i hvert fald hvad det angår guitar og rytme. Afslutningsvist får vi den gode Elton John ind med over på vokal (”Save Rock And Roll”) og så er der vist ikke den store tvivl om at Fall Out Boy anno 2013 er mere pop end de nogensinde har været.
 
Overordnet set levere Fall Out Boy en ganske udmærket plade, med det bliver aldrig rigtig spændened og det er svært at svinge sig op på meget mere end 4 ud af 6.
 
Tracklist:
The Phoneix
My Songs Know What You Did In The Dark (Light Em Up)
Alone Together
Where Did The Party Go
Just One Yesterday 
The Mighty Fall
Miss Missing You
Death Vally
Young Volcanoes
Rat A Tat
Save Rock And Roll
 
 
 
Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed