fbpx

Turisas, Starkill

Det finske folkemetalband (eller Battlemetal band!) har ikke besøgt Danmark siden deres show i Store Vega med DragonForce for lige godt og vel 5 år siden. Mit første møde med dem var dog endnu tidligere i form af et opvarmningsjob for Iced Earth på selvsamme sted som i aften – tilbage i 2007. Turisas besøgte også det hedengangne The Rock i 2008.
 Hvad er der så sket i mellemtiden? Jo, udover de mange skift i besætningen (som Turisas er kendt for), har de udgivet 2 albums. Først ”Stand Up And Fight” fra 2011, og senest ”Turisas2013”, som er blevet kritiseret af både anmeldere og fans. Turisas’ keyboardspiller er også lige akkurat hoppet ud, så på denne tour har de altså en stand-in med i stedet.
Så, for alle mine bange anelser, og min frygt for at de havde mistet gejsten, så kan jeg gøre det helt klart at det bestemt ikke var tilfældet i aften – heldigvis! Men inden vi når så langt skal jeg fortælle en smule om aftenens opvarmning.

 

Starkill 
Fra den begrænsede info jeg kan finde om Starkill, så er de fra USA og meget unge – de opstod først i 2012. Genremæssigt befinder vi os i flere lejre som bl.a. melodisk dødsmetal (tænk på den svenske scene), powermetal, thrashmetal og symfonisk blackmetal a la norske Dimmu Borgir. Det er ikke ofte man støder på amerikanske bands der på den måde drager inspiration fra Skandinavien, men det er altså tilfældet denne gang. Starkills debutalbum ”Fires Of Life” udkom sidste år.

Da jeg ankommer til Pumpehuset godt og vel 20:55 er bandet allerede gået i gang. Det kan man så undre sig over når der står at showet begynder kl. 21:00, men på den anden side var de heller ikke annonceret på hjemmesiden, så det kan vel være det samme.

Starkill har formået at få samlet en rimelig god portion mennesker helt foran scenen. Jovist, en del af venter højst sandsynligt blot på Turisas, men de fleste vælger alligevel at headbange, moshe/danse og tyre næverne i vejret – det sker bestemt ikke altid til et opvarmningsband. Det ser heller ikke ud til at folk decideret kender dem i forvejen. Starkill selv hygger sig gevaldigt på scenen, omend jeg også aner en vis usikkerhed. Som om bandet ikke har spillet så meget live før, og det er nok også tilfældet taget deres korte levetid i betragtning.

Desværre er lyden ikke på Starkills side, da den er mudret og til tider svær at aflytte. Leadguitaren går godt igennem, men resten er desværre ikke så tydeligt. Det må også være svært for lydmanden, for der er mange baggrundslyde og backtracks inkorporeret i musikken. Heldigvis er volumen er ganske passende.

Starkill spiller godt og vel en halv time, og selvom bandet vitterligt forsøger, kan jeg ikke undgå at begynde og se mere og mere frem til at de er færdige. Musikken kan bare ikke bære sig selv over så lang tid – det er for uinteressant. Det er ikke fordi bandet bare spiller i én genre, men fordi de, på trods af at blande alverdens stilarter sammen, stadig ikke formår at lave noget jeg finder særligt gennemført. De vil gerne have lidt af det hele, men resultatet bliver ikke spændende af den grund – desværre. Starkill har potentiale, men det kræver nok et album mere og noget mere liveerfaring.

 

3½ stjerne.

 

Turisas
De finske kæmper har taget deres navn fra den mytiske krigsgud Iku-Turso (der bl.a. er kendt som Iku-Tursas, Tursas eller Turisas). Det skete i de dage i Hämeenlinna, 1997 da forsanger Mathias Nygård og guitarist Jussi Wickström (de eneste originale medlemmer tilbage) gik sammen om at skabe Turisas. Udover de to har violinisten Olli Vänskä også været med næsten hele vejen, da han var gæstemusiker på debutalbummet ”Battle Metal” hvorefter han blev fast medlem. Ellers har Turisas udskiftet til højre og venstre af både guitarister (da der igennem årene har været mere end blot Jussi Wickström på spade), bassister, trommeslagere og keyboardspillere. Som nævnt i starten har deres nuværende keyboardspiller akkurat lige ”sagt op”, og harmonikaen, som ellers var en fast del af Turisas, er blevet endegyldigt skrottet. Turisas udgav deres første demo kaldet ”The Heart Of Turisas” i 2001. Der skulle gå 3 år før debutalbummet ”Battle Metal”, der også gav et endegyldigt navn til den genre Turisas’ fans, og bandet selv mener, de befinder sig i, kom på gaden. Siden da har de udgivet ”The Varangian Way”, der blev deres reelle gennembrud, ”Stand Up And Fight” fra 2011 og senest den delvist selvbetitlede, og udskældte, ”Turisas2013”. Turisas udgav også dokumentaren/live DVD’en ”A Finnish Summer With Turisas” i 2008.

I aften er det Pumpehusets lille sal der er taget i brug, og det er nok meget godt siden der kun er omkring kvart fyldt. Jeg ved godt at der samtidigt foregår flere andre metalarrangementer i aften, men jeg havde alligevel regnet med et større fremmøde, især efter Turisas’ kraftpræstation for 5 år siden. På den positive side er det intimt, og det har bestemt sin charme.

Jeg må indrømme at jeg frygtede det værste, men hvad vi få ”udvalgte” fik i aften var suverænt. Først så må og skal lyden fremhæves, for det er ubetinget den bedste jeg har hørt i den lille sal. Volumen var også dejlig tilpas, måske faktisk en anelse for høj et par enkelte gange. Lysshowet, omend ret begrænset, virkede godt til at underbygge musikken. Dernæst så skal publikum have en spandfuld venlige ord kastet efter sig. Selvom vi kun har været en ca. 100 – 120 stykker, så var der en fantastisk stemning og en følelse af ærlig kammeratskab; her skulle alle kunne være med. Og der blev danset. Der blev moshet. Drukket – festet! Her var ingen sure miner.

For så snart tonerne til ”Ten More Miles” ramte vores øregange var festen i gang. Med sangens catchy omkvæd var aftenens første, men bestemt ikke sidste, fællessang sat i gang. At Turisas vælger at spille ”Take The Day!” var en overraskende glæde. Men, ubetinget, aftenens første højdepunkt var ”To Holmgard And Beyond”. Sikke travlt der blev på (danse)gulvet.

Bandet, i aften i hvert fald, bestod af forsanger og indpisker Mathias Nygård og hans trofaste sidekicks i form af guitaristen Jussi Wickström (der faktisk var den mest anonyme i aften) og violinisten Olli Vänskä der virkelig frembruste af energi, glæde og teknisk snilde. Bassisten var også godt med og ofte ude omkring publikum. Trommeslageren improviserede en masse i sangene, mens fyren på keyboard holdt sig meget for sig selv – men det er vel fair siden han ”bare” er stand-in.

Sætlisten var en god blanding af nyt og gammelt, men selvfølgelig med hovedfokus på ”Turisas2013”. Heldigvis leverede de kun én ny sang der faldt til jorden, og det var ikke overraskende deres første single ”For Your Own Good”. Jeg bryder mig ikke om den, og den slog altså heller ikke igennem live. Til gengæld fik vi ” No Good Story Ever Starts With Drinking Tea”, som på pladen virker malplaceret, men virker fuldstændigt optimalt i en livesammenhæng med dens hurtige beat og letgenkendelige omkvæd, der i øvrigt optræder ualmindeligt mange gange. ”The Land Of Hope And Glory”, fra Turisas debut, var endnu en overraskende tilføjelse, men den blev så sandelig taget godt imod. ”Five Hundred And One” er muligvis Turisas’ mest episke sang, og den blev selvfølgelig også luftet – lige efter en violin/keyboard solo/interlude. Olli Vänskä kan sit pis.

Men, ingen Turisas uden deres kendemærker. Derfor fik vi i midten af sættet ”Battle Metal”, og hele herligheden blev afsluttet med det ultrafestlige Boney M. cover ”Rasputin”. Også, 1½ time senere, var eventyret og den episke rejse forbi. Nu har jeg kun nævnt de positive bemærkninger, men det skyldes mest af alt at der ikke er så mange negative.

Ja, der er mange ønsker. der stod ud som værende malplaceret.jeg husker stadig nidkært på den folkelige fest det var i Store Vega i 2009. krigsmalingen er dog ikke droppet), så var det lige så godt som jeg husker dem.

 

5 store stjerner.

 

Sætliste:
 1) – Ten More Miles
 2) – Take The Day!
 3) – To Holmgard And Beyond
 4) – The Land Of Hope And Glory
 5) – For Your Own Good
 6) – Five Hundred And One
 7) – Battle Metal
 8) – No Good Story Ever Starts With Drinking Tea
 9) – We Ride Together
 10) – Miklagard Overture
Encore:
 11) – Stand Up And Fight
 12) – Rasputin (Boney M. cover)

Læs mere...

Turisas smider video til ”Ten More Miles” – Se den her!

Det finske battle metal warrior band Turisas er parat med en video til nummeret ”Ten More Miles”. Nummeret er taget fra bandets seneste udgivelse Turisas2013, der udkom tidligere i år via Century Media. Ikke overraskende er der masser af kamp og folk metal.

 

Turisas har eksisteret siden 1997 og har siden da udgivet 4 albums. Debuten Battle Metal udkom i 2004 og tre år efter fulgte så The Varangian Way. I 2011 udkom Stand Up And Fight og i år smed bandet altså deres fjerde udspil på gaden. Der har været en del udskiftning i bandet og det eneste tilbageværende originalmedlem er forsanger Mathias ”Warlord” Nygård. Se ”Ten More Miles” her:

 

 

Læs mere...

Turisas - Turisas2013

Siden bandets seneste studiealbum, det 2 år gamle ”Stand Up And Fight”, har man udskiftet rytmesektionen, så Jesper Anastasiadis nu håndterer bassen og Jaakko Jakku har taget plads bag trommesættet. Albummets titel skal ses i dette lys og skal forstås i retning af ”sådan lyder Turisas i 2013”.

Og hvordan er det så? Tja, denne gang er der ikke tale om et konceptalbum, men det ændrer ikke så meget på resultatet, for på mange måder lyder Turisas som de plejer. Bandet kalder selv deres stil for Battle Metal, så selvfølgelig er der numre med højtidelige vokaler til ære for de store helte. Denne gang er størrelsen af korene i disse numre skruet op til nye højder – det lyder så meget larger than life, at jeg uvilkårligt kommer til at tænke på propagandamateriale fra hedengangne diktaturer. Her er der også pompøse arrangementer med keyboardskabte symfonier; strygerne er okay, men lyden på blæserne er virkelig dårlig og alt andet end mandhaftig.

Måske derfor prøver man med østlige fløjtetoner i ”Run Bhang-Eater, Run!”, men det eksperiment lyder som en blanding af tyrkisk basar og cirkus, og falder både til jorden og uden for stilen. Så er det mere troværdigt, når omkvædet ”alcohol – all night long” lyder i ”No Good Story Ever Starts With Drinking Tea” – det er go’ humor og til at forstå. Samtidig hører nummeret til gruppen af traditionel Folk Metal i højt tempo, som ellers ikke dominerer skiven.

”Turisas2013” viser et band, som mere holder sig til det kendte og sikre end de prøver nyt. Det er også okay lige at få det nye line-up ordentligt sammentømret først, men så ville nye elementer være velkomne – jeg synes, at Turisas har kørt ad den samme sti længe nok.

Tracklist:

1. For Your Own Good

2. Ten More Miles

3. Piece by Piece  

4. Into The Free

5. Run Bhang-Eater, Run!

6. Greek Fire

7. The Days Passed

8. No Good Story Ever Starts With Drinking Tea

9. We Ride Together   

Samlet spilletid: 41:48

Læs mere...

Iced Earth, Annihilator, Turisas

Aftenens første band var faktisk det, som jeg havde set mest frem til. Nemlig finske Turisas. Og de spiller jo en fed gang battle metal noget i retning af Finntroll. Bare mere straight forward.
Og de gik på scenen en lille halv time efter, at dørene var åbnet, hvilket nok har haft en betydning for det beskedne fremmøde. Omkring 150 personer stod klar til at opleve disse underlige finner.
Og der havde vi så fem skindklædte mænd, og en ligeså klædt kvinde på harmonika!
Og de gik frisk til sagen med både harmonika og violin som de mest fremtrædende instrumenter, udover selvfølgelig trommerne. Desværre var lyden ikke helt med dem, som det så tit sker med supportbands. Men derudover fejlede deres energi ikke noget.
Lige umiddelbart kender jeg kun et enkelt af deres numre, nemlig ”Battle Metal” så jeg kan ikke sige så meget om det. Men de har åbenbart lavet et nyt nummer, der minder meget om et Boney M disco nummer, og det tog da kegler hos publikum. Og det gjorde deres sidste nummer også, som var ovennævnte ”Battle Metal”.
Alt i alt godkendt
Karakter til Turisas: 4

Aftenens andet band var utroligt nok dem jeg kender bedst, idet at jeg allerede havde set Annihilator tre gange før i år. Blandt andet da de besøgte Pumpehuset i maj som special guest for Trivium.
Og frontmand Jeff Waters havde allerede på den korte tid skiftet ud i hans line-up. Vi have nemlig en ny mand på bassen.
Og set listen i aften bar meget præg af, at de ikke har haft meget tid til at øve nye numre ind, for lige umiddelbart var der kun to nye numre i forhold til sidste show.
Og det var jo ikke noget man lige umiddelbart kunne brokke sig over. Jeg mener med klassikere som ”King Of The Kill”, ”Annihilation”, ”Never Never Land” og selvfølgelig slut nummeret ”Alice In Hell” så er der ikke nogle Annihilator fans, der er gået kede af det hjem.
Jeg var skam fint tilfreds.
Karakter til Annihilator: 4

Og så var turen kommet til aftenens hovednavn, nemlig legender i Iced Earth. Og her ved jeg ikke rigtigt hvad jeg havde forventet, men jeg fik det sgu ikke!
Bevares, de spiller jo fedt og de har da nogle fede sange. Men jeg havde forventet mere. Men det kan selvfølgelig være, at man skulle have været hardcore fan for at nyde showet ordentligt. For det så det ud som om det meste af salen gjorde.
Desværre var trommerne for fremtræden det meste af tiden, og overdøvede tit Tim ”Ripper” Owens stemme. Men når man kunne høre ham, ja så gjorde han det glimrende. Man fornemmer hurtigt, at han har fundet sig til rette som den nye sanger i Iced Earth.
Det største problem jeg kan sige om showet er simpelthen, at de var for stationære. Ripper vadede lidt rundt når han ikke sang, men eller var resten alt, alt for stille oppe på scenen.
Godkendt, men også kun lige.
Karakter til Iced Earth: 3

Læs mere...

Turisas - A Finnish Summer With

Denne DVD er delt op i 3 dele: først (!) en dokumentar, dernæst liveoptagelser og endelig det (nærmest obligatoriske) ekstramateriale.
Dokumentarfilmen handler primært om bandet; man følger dem bag scenen under forberedelse til optræden på forskellige sommerfestivaler hjemme i Finland. Medlemmerne fortæller om starten på det hele, hvordan bandet opstod, hvilke inspirationskilder de trækker på osv. Sideløbende med bandhistorien fortælles lokale historier, ligesom der gives et indblik i finske midsommertraditioner. Det er afslappet og ikke uinteressant, men selv om der er liveclip ind imellem, er en god times spilletid i overkanten.

Live-delen er optaget under de føromtalte finske sommerfestivaler. I løbet af 80 minutter oplever vi bandet på scenen, og man må lade dem, at de tager deres Viking-image alvorligt: alle bandmedlemmer optræder i fuld krigsmaling (som taget ud af slagscenerne i Braveheart) og dertil passende tøj.
Hvor jeg har lidt svært ved at tage malingen helt alvorligt, er det anderledes med musikken, for Turisas´ musik virker meget bedre live, end jeg husker den fra CD. Ved at blande numre fra hele bagkataloget er det lykkedes at sammensætte et program, der både indeholder noget til danseskoene og nakkemusklerne.
Bandets forkærlighed for det store og hymneagtige bliver understreget af numre som “To Holmgard And Beyond”, “Fields of Gold” og “The Land of Hope And Glory”, hvor publikum rigtig kan synge med. Derfor er det fedt, at der er plads til masser af Folk-melodier i “Sahti-Waari”, hvor violin og harmonika dominerer.

Ekstramaterialet er noget tyndt, for med en enkelt musikvideo og lidt fraklip er det mere til stede af navn end af gavn.
Det gør nu mindre, for det er jo ikke derfor, man køber en DVD. Det gør man pga. musikken, og her står Turisas ret stærkt. Med en ihærdig optræden og deres flotte og iørefaldende numre, gør bandet go’ reklame for sig selv – et indblik i bandhistorie og finsk kultur får man med som bonus.

Tracklist:
Disc: 1
1. A Finnish Summer With Turisas - documentary

Disc: 2
1. Turisas-DVD Festival show setlist and song durations
2. As Torches Rise (Live at Ruisrock 2008)
3. To Holmgard And Beyond (Live at Nummirock 2008)
4. A Portage To The Unknown (Live at Ilosaarirock 2008)
5. The Messenger (Live at Wanaja Festival 2008)
6. One More (Live at Nummirock 2008)
7. In The Court Of Jarisleif (Live at Ruisrock 2008)
8. Fields of Gold (Live at Ilosaarirock 2008)
9. The Dnieper Rapids (Live at Nummirock 2008)
10. The Land of Hope And Glory (Live at Voimasointu Festival 2008)
11. Miklagard Overture (Live at Nummirock 2008)
12. Sahti-Waari (Live at Ilosaarirock 2008)
13. Rasputin (Live at Ruisrock 2008)
14. Battle Metal (Live at Nummirock 2008)
15. Festival show

Disc: 3
1. Rasputin promovideo
2. Bloopers-reel
3. 'Battle Metal 2008' - Brand new recording of the band's classic song

Samlet spilletid:


Revolution Music vil gerne takke EMI for tilsending af dette album.

Læs mere...

Turisas - Stand Up And Fight

Ligesom det onde er ved at have overtaget i en afgørende kamp mod det gode, dukker helten op på toppen af bakken. En ridder, badet i lys og med sværdet rækkende mod himlen. Klar til at afgøre slaget en gang for alle.... Dette er bare en ud af mange associationer, der kom til undertegnede under gennemlytningen af Turisas seneste album ”Stand Up And Fight”.

Turisas, som er fra Finland, og har taget navn efter en den Finske mytologis krigsgud af samme navn, er her klar med deres 3. album i rækken.
De kalder selv deres genre for ”Battle Metal”, og med den ovenstående association til musikken, er det ikke skudt helt forbi. Stilen og udtrykket kunne minde om en blanding af Svartsot og Manowar.
Musikken er præget af filmisk store symfonier og arrangementer med alt fra blæsere, violin, cello m.v. som understøtter deres melodiske metal. Ligeledes er det violinen, som kører soloerne mere end det er guitaren.Vokalen fra frontmand Mathias ”Warlord” Nygård veksler mellem ren vokal og dyb growl, og klæder musikken perfekt.

Denne plade var en udsøgt fornøjelse at lytte til, da variation, musikalske finesser og overraskelser hele tiden venter rundt om hjørnet. Det bliver med andre ord aldrig kedeligt at lytte i de godt og vel 3 kvarter, som denne plade varer.
Er du til folk/viking/power/battlemetal, er dette album bestemt værd at tjekke ud!

Tracklist:
1. The March of the Varangian Guard
2. Take the Day
3. Hunting Pirates
4. Venetoi! - Prasinoi!
5. Stand Up and Fight
6. The Great Escape
7. Fear the Fear
8. End of an Empire
9. The Bosphorus Freezes Over

Samlet Spilletid: 44:13 minutter
 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed