fbpx

Needless - The Cosmic Cauldron

Ungarske Needless startede i 2004, men der gik 10 år før bandet begyndte at spille offentligt. Herfra gik det fremad med udgivelse af en EP i 2015 og albummet ”Heresy” i 2019. Nu er de fem medlemmer så klar med album nummer 2: ”The Cosmic Cauldron”. Det fortæller historien om en astronaut, der modtager en gave fra en guddommelig skabning, som kommer fra et sted uden for vores univers…
Den ledsagende musik er noget mere jordnær, for Needless spiller melodisk Dødsmetal tilsat thrashede elementer; samtidig er vokalen growlende med et par afstikkere til det hvæsende. Det lyder ret ordinært, men ungarerne har et lag mere i deres numre. Fra start til slut domineres lydbilledet af mange lækre guitarelementer, som understreger det tekniske, og samtidig giver numrene et snert af Progressiv Metal.
Kombinationen fungerer fint i albummets start, hvor tempoet er pænt højt, og energiniveauet følger med; jeg fornemmer et teknisk overskud uden, at det bliver dominerende. Omkring albummets midte er der et par numre, som er lidt knudrede i deres opbygning; det virker som om det at fortælle historien er vigtigere end musikken.
I de sidste 2 numre vender det progressive tilbage, endda med ekstra kraft: I det afdæmpede ”Planet Oblivion” er det rene vokaler, der præger begivenhederne, mens det 10 minutter lange ”Transgalactic” er næsten rendyket Prog. Metal hvor Needless slipper tøjlerne.
Samlet set er albummet ret ujævnt, både i udtryk og kvalitet, men de stærke sider er i overtal, så der ubesværet kan trækkes 4 stjerner hjem.

Tracklist:
01. Warvoid A.D.
02. Astrogate The Spectral Lane
03. The Predation
04. Mournful Heavens
05. The Cosmic Cauldron
06. Odium
07. The Prism Fortress
08. Chrononaut
09. Planet Oblivion
10. Transgalactic
Samlet spilletid: 57:09

Læs mere...

Diabolisches Werk - Beast

Selvom musikerne i Diabolisches Werk er engageret i bands som Endstille og Dysangelium, vakte sidste års nedlukning en trang til at gøre mere. Det blev starten på det nye band, hvis debutalbum ”Beast” er indspillet med besætningen Pissmark (guitar & bas), Knochenmark (guitar & vokal) og Smellhammer (Trommer og vokal).
Trods medlemmernes forbindelse til den Sorte Metal og at bandets navn peger i dén retning, er det ikke Black Metal, der står på programmet. I stedet kaster tyskerne sig over Thrash Metal i en klassisk og ret upoleret udgave. Den er kendetegnet ved en produktion, der ikke fortjener betegnelsen Garage, men alligevel er rå. Det passer glimrende til musikken, som fyres af i medium til højt tempo, og ledsager en let brølende vokal uden ret meget spændvidde. Det hele kører lige ud ad landevejen uden eksperimenter af nogen art. Det tætteste man kommer er starten på titelnummeret, der indledes med knurren, der lyder som en mellemting mellem en vred hund og en gammel kædesav … det er mere morsomt end spændende.
Omvendt forsøger Diabolisches Werk heller ikke at få tingene til at se ud af mere, end de er – De holder sig til det enkle og etablerede, og det har noget ukrukket og ærligt over sig, som jeg finder sympatisk.

Tracklist:
1. The Sinkhole
2. The Excremist
3. Beast
4. Murderer
5. False Flag
6. Last Day of the Saints
7. Banner of Doom
Samlet spilletid: 24:18

Læs mere...

Criminal - Sacrificio

Både sangskrivning og indspilning af bandets 9. studiealbum "Sacrificio” forløb anderledes end vanligt for Criminal: For første gang siden 1990’erne foregik begge dele i hjemlandet Chile. Derfor kunne medlemmerne følge de folkelige opstande mod social ulighed og korruption, der har præget landet, på tæt hold – Det har derfor også sat sit aftryk på albummet.
I åbningsnummeret præsenteres de to muligheder ”Live on your knees or die on your feet”, og så viser Criminal både, at de på ingen måde har tænkt sig at knæle for nogen, og at de bestemt heller ikke skal – ”Sacrificio” er det bedste Thrash Metal album, jeg har hørt i meget lang tid!
Her er det givet, at numrene bygger på skarpe riffs og højt energiniveau, men alligevel imponerer måden, bandet eksekverer stilen på. Langt de fleste numre afvikles i meget højt tempo, ofte på kanten af Speed Metal. Desto mere imponerende er det, at det lykkes at variere udtrykket fra nummer til nummer uden, at det ender i monotoni – at albummet indeholder hele 12 tracks gør bedriften endnu større, specielt fordi man har undladt at smide en ballade ind i feltet. I stedet er der fuld knald på fra start til slut, og numrene har virkelig punch i handsken. Derfor giver jeg albummet en varm anbefaling med på vejen; det her er Thrash Metal fra øverste hylde!

Tracklist:
1. Live on your Knees
2. Caged
3. The Whale
4. Zona de Sacrificio
5. After me, the Flood
6. Dark Horse
7. Theocrazy
8. Sistema Criminal
9. Zealots
10. Age of Distrust
11. Hunter and the Prey
12. Ego Killer
Samlet spilletid: 42:04

Læs mere...

Prestige - Reveal The Ravage

En historie, der går tilbage til slutningen af 1980´erne gør Prestige til et af Finlands ældste Thrash Metal bands. Alligevel er det nye album kun bandets fjerde, hvilket bl.a. skyldes en 10 års pause fra midten af 1990´erne - Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, at Prestige stadig tæller 3 originale medlemmer.
Bandets rødder fornægter sig ikke, og skulle jeg sammenfatte indholdet i et enkelt ord, ville det blive Klassisk. Alle numre er opbygget traditionelt med knaldhårde guitarriffs og duga-rytmer, og det opskruede tempo sikrer, at der hele tiden er energi at tage af. Man har tilføjet nogle korte, næsten bjæffende kor, der minder om Hardcorens gang vocals – De fungerer fint, og illustrerer slægtskabet mellem de to genrer. At grundopskriften fungerer, er ingen overraskelse; det er den, der har grundlagt genrens succes.
Det gør den også umiddelbart for Prestige, for de første numre fyres af med kant og power, så jeg automatisk kommer til at smile bredt. Det smil begynder desværre at blive lidt anstrengt, efterhånden som finnerne fortsætter efter samme opskrift, kun med små detaljer ændret. Og til sidst forsvinder det helt, og afløses af en opgivende maske af træthed; ikke så meget som ét nummer bruges til at bryde ensformigheden … Og det er trist, for enkeltvis er numrene gode; som samlet album viser de, at selv den bedste ide kan slides op, hvis den gentages ukritisk.

Tracklist:
1. Innocent
2. Burn My Eyes
3. Blessed Be
4. Pick Your Poison
5. Exit
6. You Weep
7. In Remains
8. Ready?
9. Self Destruct
10. Prime Time
Samlet spilletid: 46:13

Læs mere...

Sepultura - Sepulquarta

Under pandemiens nedlukning holdt medlemmerne af Sepultura sig bl.a. igang med en ugentlig podcast. Det gav ikke kun kontakt til bandets fans, men også musikalske kolleger. Herved opstod ideen til, at en lang række musikere som David Ellefson, Scott Ian, Danko Jones, Devin Townsend og Matt Heafy indspillede forskellige Sepultura numre sammen med bandet; resultatet er det foreliggende album.
Med Sepulturas omfattende bagkatalog in mente, er der nok at tage af, og der er valgt numre helt tilbage fra ”Beneath the Remains” fra 1989 og frem til sidste års ”Quadra”. Og netop valget af numre er interessant, fordi man ikke blindt har plukket The Usual Suspects, men har søgt mindre kendte tracks.
Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget de gæsterne påvirker de enkelte numre, men der er et gennemgående træk ved så godt som alle optagelser: De er rå og garageagtige, hvilket passer fint til de rammer, de er blevet til i. Til gengæld passer de rigtig dårligt til musikken, som bliver forceret, grænsende til det maniske. Det giver en rodet fremtoning, som kvalitetsmæssigt ligger langt under studieversionerne. Den eneste undtagelse er ”Kaiowas”, som med sin rolige akustiske guitar er en befriende kontrast til resten.
På papiret er det en god ide, men resultatet holder ikke trit med de gode intentioner – albummets vigtigste præstation er, at have holdt gang i Sepultura; som udgivelse skuffer ”Sepulquarta”.

Tracklist:
1. Territory (feat. David Ellefson)
2. Cut Throat (feat. Scott Ian)
3. Sepulnation (feat. Danko Jones)
4. Inner Self (feat. Phil Rind)
5. Hatred Aside (feat. F. Lira, A. Burns, M. Puertas)
6. Mask (feat. Devin Townsend)
7. Fear, Pain, Chaos, Suffering (feat. Emmily Barreto)
8. Vandals Nest (feat. Alex Skolnick)
9. Slave New World (feat. Matthew K. Heafy)
10. Ratamahatta (feat. Joao Barone & Charles Gavin)
11. Apes of God (feat. Rob Cavestany)
12. Phantom Self (feat. Mark Holcomb)
13. Slaves of Pain (feat. Fred Leclercq & Marcello Pompeu)
14. Kaiowas (feat. Rafael Bittencourt)
15. Orgasmatron (feat. Phil Campbell)
Samlet spilletid: 60:56

Læs mere...

Space Chaser - Give Us Life

Deres ti års jubilæum fejrer Space Chaser med udgivelse af deres tredje album, "Give Us Life". Det kommer efter fem års pause fra udgivelser, og som forgængerne er det indspillet i Hidden Planet studiet i hjembyen Berlin med Jan Oberg som producer. Og igen er resultatet en omgang Thrash Metal med masser af power, hvor pressematerialet gør en del ud af, at de klassiske dyder tilsættes et moderne islæt.
Hvis vi starter med den klassiske vinkel, så har tyskerne fuld kontrol over genrens basale elementer: Guitarerne er knivskarpe, tempoet er højt, og Siegfried Rudzynski står for en markant vokal helt i tråd med traditionen. Det giver numre som ” Antidote to Order” og ”A.O.A” den helt rigtige kant og power.
Men hvad så med den lovede fornyelse? Tjae, den har jeg lidt sværere ved at udpege. Det eneste, der stikker ud fra mængden, er trommerne. De får lov at fylde mere i lydbilledet, og når Matthias Scheuerer fyrer ekstra op for stortrommerne i ”Remnants of Technology” og ”Signals”, giver det både et ekstra klik på energiskalaen og en halv stjerne i bedømmelsen. Da albummets som helhed ligger på et middelniveau, ændrer det ikke det store, men er et skridt i den rigtige retning.

Tracklist:
1. Remnants of Technology
2. Juggernaut
3. Cryoshock
4. A.O.A
5. The Immortals
6. Signals
7. Burn Them All
8. Give Us Life
9. Antidote to Order
10. Dark Descent
Samlet spilletid: 39:39

Læs mere...

Desaster - Churches Without Saints

Tyske Desaster har i mere end 3 årtier markeret sig med en blanding af Black- og Thrash Metal, og det har ikke ændret sig på bandets niende studiealbum. Som titlen antyder, har albummet religionens hykleri som tema, og er optaget, mikset og mastered af bandets lydmand Jan Gensheimer.
Han har skabt et lydbillede, som balancerer mellem det rå, garageagtige og det gennemsigtige. Resultatet har en let overvægt til den rå side, hvilket giver helheden en liveagtig energi samtidig med, at der er fin fokus på stortrommerne hos bandets nye mand bag tønderne, Hont. Men han er ikke ene om at nyde godt af rammerne, for også sangeren Sataniac, guitaristen Infernal og bassisten Odin bliver sat fint i scene. Og frem for alt, så passer produktionen perfekt til bandets fortolkning af Thrash Metal, hvor der suppleres flittigt med byggeklodser fra Death- og (især) Black Metal. Det giver denne gang en højeksplosiv blanding, som eksekveres i højt tempo, og med masser af power. I et par numre bryder de sorte elementer igennem og dominerer, men ellers fungerer de som en smagsforstærker til musikkens grundstamme. Resultatet er meget overbevisende; selvom der rykkes hårdt fremad fra start, er der overskud til at variere, og niveauet holdes igennem samtlige spilleminutter, så der ikke er grund til at fremhæve nogle numre frem for andre. Mine møder med Desaster har ikke altid været lige positive, men denne gang må jeg konstatere, at tyskerne rammer plet!

Tracklist:
1 The grace of sin (intro)
2 Learn to love the void
3 Failing trinity
4 Exile is imminent
5 Churches without saints
6 Hellputa
7 Sadistic salvation
8 Armed architects of annihilation (in clarity for total death)
9 Prinordial obscurity
10 Endless awakening
11 Aus Asche (outro)
Samlet spilletid: 46:05

Læs mere...

Vulture – Dealin´ Death

Selvom tyske Vulture kun har eksisteret i seks år, er ”Dealin´ Death” deres tredje album. Sangskrivningen foregik delvist under en længere turne, indspilningerne skete i Monkey Moon Studios i Dortmund hos Alexander Stöcker og som på de foregående albums har Marco Brinkmann mikset.
Efter en kort intro går det løs med Thrash Metal, men ikke i den normale udgave: Med næsten manisk fokus på hastighed skruer Vulture sig op til en gang Speed Metal, som den lød tilbage i 1980’erne. Det autentiske forstærkes af, at der ind imellem er overdreven rumklang på vokalen fra sangeren L. Steeler, som med nogle friske powerhvin øger følelsen af, at være tilbage i tiden. Denne stil dukker op i et par numre senere på albummet; ellers holder tyskerne sig til mere traditionel Thrash Metal.
Det sker uden de store afvigelser fra genrens vante opskrifter, men især de lækre guitarer, som pynter i en del numre, fortjener opmærksomhed. Det samme gør titelnummeret, som er inspireret af Edgar Allen Poe’s historie ”The Pit And The Pendulum”. Her startes med lyden af den svingende pendul, inden sej Metal tager over. Det gør den også i det afsluttende ”The Court of Caligula”, som byder på albummets stærkeste og mest iørefaldende melodi og omkvæd. Det afrunder en stilren udgivelse, som i perioder markerer sig stærkt på Thrash genren.

Tracklist:
1. Danger Is Imminent
2. Malicious Souls
3. Count Your Blessings
4. Gorgon
5. Star-Crossed City
6. Flee the Phantom
7. Below the Mausoleum
8. Dealin' Death
9. Multitudes of Terror
10. The Court of Caligula
Samlet spilletid: 42:21

Læs mere...

Artillery - X

Romertallet X markerer, at dette er det tiende album fra Artillery - Et tal, som måske ikke imponerer hvis man ser på bandets lange historie, men mere end halvdelen er udgivet efter genstarten i 2007. Og ligesom for disse er produktionen også denne gang lagt i hænderne på Søren Andersen i Medley studiet.
Der lægges stærkt ud: Først med “The Devil’s Symphony”, som kombinerer hamrende Thrash Metal med virkelig stærke melodier, og der følges op med ”In Thrash we Trust”, som er en hyldest til genren med et elegant omkvæd, der leder tankerne tilbage til bandets gamle klassikere – sådan! Ved min første gennemlytning var der ikke så meget andet, der bed sig fast, og en kættersk tanke strejfede mig: Ville Artillery denne gang performe under niveau?
Nej, det er ikke tilfældet; der er bare nogle numre, der skal høres flere gange, før de sidder. Det gælder både for “In Your Mind” og det eftertænksomme “The Ghost Of Me”, der begge stille og roligt vokser, som man lærer dem at kende. Men også mere traditionelle tracks som ”Turn up the Rage” og det afsluttende ”Beggars In Black Suits” vinder ved nærmere bekendtskab.
At ”X” ikke blive husket som Artillerys bedste udspil, er lige meget; det er det et gennemsolidt udspil fra et band, der viser, at de har masser at byde på – X marks the spot!

Tracklist:
1 The Devil’s Symphony
2 In Thrash we Trust
3 Turn up The Rage
4 Silver Cross
5 In Your Mind
6 The Ghost of Me
7 Force of Indifference
8 Varg i Veum
9 Mors Ontologica
10 Eternal Night
11 Beggars In Black Suits
Samlet spilletid: 45:44

Læs mere...

Septagon - We Only Die Once

Med ”We Only Die Once” udsender Septagon deres tredje album, som kommer fem år efter debutalbummet ”Deadhead Syndicate”. Albummet er bandets debut på Massacre Records, og er samtidig det første med Daniel Buld bag trommerne.
Som på deres tidligere albums er det traditionel Thrash Metal, der står på menuen, så fra start er tempoet pænt højt, og numrene domineres af skarpe guitarriffs. Samtidig står sangeren Markus Becker for en ren vokal, der sammen med melodiske omkvæd og en afrundet produktion sørger for, at tingene ikke bliver for skarpe. Det fungerer som sådan udmærket, men bliver hurtigt lidt for pænt og ufarligt. Det har bandet åbenbart også tænkt, for titelnummeret markerer et skifte til en skarpere lyd, der både gør guitarer og vokaler mere interessante – en klar forbedring, som gør numrene omkring albummets midte til de bedste.
Herefter vender de pænere vokaler tilbage, hvilket gør "Head Held High” til et vellykket kompromis, mens ”Gardens Of Madness” er kedeligt og alt for langt. Til gengæld får vi en sjov genfortælling af et folkeeventyr i det afsluttende ”Ekke Nekkepenn”.
Selv om Septagon ikke tilføjer noget nyt til genren, og de ti numre varierer en del rent kvalitetsmæssigt, viser de et solidt greb om den klassiske Thrash Metal, som placerer albummet i det brede midterfelt.

Tracklist:
1. Demon Divine
2. The Rant
3. How To Kill The Boogeyman
4. We Only Die Once
5. Vendetta
6. Head Held High
7. Gardens Of Madness
8. Decision Day
9. Strange Times
10. Ekke Nekkepenn
Samlet spilletid: 43:03

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed