fbpx

Birth Of Joy - Get Well

Birth Of Joy fra Holland er ikke umiddelbart et navn som jeg er så bekendt med. Der var alligevel et eller andet som fangede min interesse, og navnet er nu ikke noget, som virker super ekstremt eller fyldt op med masser af blastbeats. Genren vi er ude i er Syrerock, som sætter tanker hen ad noget som minder om de første par Deep Purple plader. Jeg er først for nyligt begyndt at blive interesseret i Syrerock genren, og Birth Of Joy har været et navn som er blevet nævnt mange gange på forskellige sites. Nu er deres seneste udspil Get Well endelig udkommet, og jeg skulle til at finde ud af om det var noget for mig eller ej.

Blisters er åbningsnummeret på pladen og allerede kommer deres inspirationskilder virkelig til liv. Masser af Hammond orgel og skæve rytmer på trommerne. Det sætter tanker hen imod noget, som kunne minde om en meget mere syret version af Led Zeppelin. Bandet starter pladen med et brag, og lige efter det første nummer fortsætter vi videre ind i det psykedeliske univers med nummeret Meet Me At The Bottom. Det er uden tvivl mit favorit nummer på pladen, og det er også et nummer som skiller ud fra resten af sangene, hvor de gentager passager,hvor det skifter fra at være rigtig stille til at blive meget tungt og larmende. Forsanger Kevin Stunnenbergs vokal kommer også virkelig til livs i nummerets omkvæde. Jeg føler måske lidt at efter det her nummer så begynder den røde tråd lidt at forsvinde, og det virker en anelse uoverskueligt at finde rundt i numrene. Selvfølgelig er der nogle gode øjeblikke på pladen med nummer som for eksempel Hands Down og Carabiner, men alligevel synes jeg at pladen også mister lidt af sit flow. Det er ikke nogen hemmelighed at bandet kan sit kram, men alligevel endte jeg lidt med at flyde rundt i numrene, og vidste ikke helt lige hvad jeg skulle stille op.

Get Well er et frisk pust til Syrerock genren, men alligevel er det lidt af en skam at bandet formåede at lave så meget rod i numrene at det bliver en anelse trættende i længden. Jeg synes at det blev et middelmådigt første møde med Birth Of Joy. men det kan jo være at det pladen gror på mig igennem tidens løb og der kan det være, at jeg bliver mere glad for deres musik, men som det ser ud lige nu så er jeg ikke særligt imponeret.

Trackliste:
1. Blisters
2. Meet Me At The Bottom
3. Choose Sides
4. Numb
5. Midnight Cruise
6. Carabiner
7. Those Who Are Awake
8. You Got Me Howling
9. Get Well
10. Hands Down

 

Læs mere...

Kyle Gass Band - Kyle Gass Band

Bare lige hvis enhver, der klikker sig ind på denne anmeldelse, ikke skulle være klar over det: Til daglig er Kyle Gass bedst kendt som sidekick til Jack Black i Tenacious D. Nu er hans ydmygt betitlede sideprojekt, Kyle Gass Band (KGB), så ude med sin akkurat lige så ydmygt betitlede debutplade, "Kyle Gass Band".

Musikalsk er her tale om straight-up lige-ud-ad-landevejen-guitarrock til den halvhårde, men uforpligtende side. Rytmeguitaren minder generelt en del om Slash, både hvad angår selve riffingen og den måde, riffs'ene er skrevet på. Og igen, bare lige hvis man ikke skulle være klar over det, så er det en yderst positiv ting.

Til gengæld lades jeg tilbage med en vis tvivl omkring, hvad bandet egentlig vil.

Hvor Tenacious D med al selvetableret tydelighed er en decideret comedy-duo, bliver det aldrig for alvor tydeliggjort, hvorvidt KGB er det eller ej. Åbneren "Manchild" er et eksempel på, at en titel kan sige alt om teksten: Den handler slet og ret om at gøre barnlige ting, selvom man for længst er fyldt så-og-så-meget. Men den rocker for så vidt rigtig pænt, hvilket er gældende for hele skiven i store træk. Den akustiske "Bro Ho" handler om at være venner med så'n en pige, der gør drengede ting såsom at prutte højlydt og få Star Wars-tatoveringer. Jeg er i øvrigt ret sikker på, at jeg selv skrev en mindst lige så uambitiøs sang over de samme tre akkorder for 12-13 år siden, og sådan er der flere lidt for genkendelige momenter rundt omkring. Min første reaktion på "Our Job to Rock" var f.eks. noget i retning af "Åh gud, endnu en rocksang baseret på fire nedadgående bastoner?!" Desværre nej: Jack Blacks makkers sideprojekts debutskive byder overraskende nok ikke på nogen musikalsk revolutionerende indslag. Verden står nu officielt ikke længere.

Nå. I den modsatte ende af seriøsitetsskalaen kunne de for så vidt rigtig fede "Trememdous" og "Dying Day" sagtens være skrevet af et upcoming rockband med verdensherredømmet for øje. Og så er der sådan noget som "Road Chops", der rent musikalsk kunne have været et cool stand-out-track på en Airbourne-skive, men som tekstmæssigt til gengæld går fra at handle om livet på landevejen til at munde ud i Predator 3 og en penis-joke. Her begynder teksterne til gengæld at gå fra uhøjtideligt-småfjollede-men-stadig-ikke-decideret-sjove til rent faktisk at få mig til at klukke lidt. Samme kombination mellem det seriøse og det bevidst tåbelige sker i den semi-episke afslutter "Gypsy Scroll", hvori den visionssøgende hovedperson er på jagt efter rocken selv, men besværes af en sigøjnerkvinde, der kun ævler løs om sin åndssvage stuvning. Jaja, man skulle have været der osv., men jeg grinede nu engang. Dog kunne nummerets ellers så fede middelalderbilleder og klare lån fra både Uriah Heep og Dio sagtens have været brugt til at lave noget decideret seriøst og ikke bare finde endnu en måde at sætte sig mellem to stole på.

For det er netop dén overordnede følelse, jeg sidder med efter at have hørt dette album et par gange: Jeg mangler et klart defineret udtryk og bedømmelsesgrundlag. Vil det være sjovt eller ej? Skal man grine eller bare trække på smilebåndet? Er det ment som decideret comedy, eller prøver de bare at finde sig til rette i dén uhøjtidelige rockniche, som The Presidents of the United States of America gjorde sig til - nå ja - præsidenter af i midt-90'erne? Sammenligningen er oplagt, men stadig utilstrækkelig, for førnævnte præsidenters seriøsitetsniveau (læs: mangel på samme) var mærkbart mere konsistent. Hvor et på alle måder over-the-top-band som Steel Panther byder på - og bærer - både langt mere fjollede og langt mere seriøse indslag, ville det klæde KGB med lidt større udsving i bare én af retningerne. "Kyle Gass Band" er for så vidt stadig et mere memorabelt udspil end den sidste Tenacious D-skive, men hvorom alting er, findes der næppe ret mange mennesker, der kommer til at høre ret mange af disse numre mere end højst et par gange. Og selvom jeg ikke ligefrem kommer til at ligge søvnløs over det, kan jeg ikke blive enig med mig selv om, om det er udtryk for spildt potentiale, eller om det slet og ret bare er okay og ikke så meget andet.

Ligesom med selve dette album.

 

Trackliste:
1. Manchild
2. Dyin´ Day
3. Bro Ho
4. Our Job To Rock
5. Tremendous
6. Ram Damn Bunctious
7. Questionable
8. Getting The Band Back Together
9. Road Chops
10. Gypsy Scroll

 

Læs mere...

Eat the Gun - Stripped to the Bone

Eat the Gun var ikke et band jeg havde hørt om, før dette album skulle anmeldes. De virker tyske, bedømt ud fra bookletten der i øvrigt er noget nærig med oplysninger. Derudover er jeg ret meget på tynd is mht. bandhistorie, diskografi osv.
I begyndelsen blev jeg noget så groft signal-forvirret. Pladeselskabet der står bag ”Stripped to the Bone” begiver sig normalt rundt i den lidt hårdere ende af metallen – Eat the Gun er på ingen måde metal. Derimod er de sandsynligvis gode til at smide en fest, hvor der skal kæves øller, pruttes om kap eller spilles luftguitar. Eat the Gun er nemlig rendyrket garagerock med punkede influenser, og med ti skæringer fordelt på 33 minutter er der vel ingen tvivl? Det går fremad uden at se sig tilbage, med overflod af powerchords og palmmutes, rumlende basspil, buldrende trommer der tit pisker sangene i gang, og bøhmandskor der skal give vokalen en legekammerat for at undgå den endimensionale fælde.

Opskriften er set flere gange end vor frelser er blevet fejret, og man kan undre sig… Går det aldrig af mode? Altså, jeg er sikker på, at de ti sange som Eat the Gun her serverer for lytteren, sandsynligvis er spillet før i den ene eller den anden udstrækning – om de er stjålne, eller om det er utilsigtet, ved jeg ikke, jeg ved blot, at ”Stripped to the Bone” (den titel, altså….!) er så standardiseret, at AC/DC nærmest virker rent progressive set i forhold til dette her. 

Ja, min mening om bandet og skiven er ikke synderlig positiv, men der må jo være et publikum for denne slags musik. Ellers ville SPV/Steamhammer nok ikke smide det på gaden. Jeg takker dog pænt nej – der er simpelthen for lidt substans i det til, at jeg kan finde noget interessant. 

Tracklist:
01: At the End of the Day
02: Loner
03: Wake Me Up
04: Addicted
05: Apocalyptic Blues
06: Bad Memories
07: Made of Stone
08: Won’t Let You Down
09: Hot Blood
10: Small Dose of Death

Samlet spilletid: 33:01 

Læs mere...

Mad Max - Interceptor

Jeg må ærligt erkende, at jeg ikke helt husker, hvorfor denne cd lige er havnet i min favn. Både cover og bandnavn lyser langt væk af noget, som jeg ikke rigtig forliger mig med til daglig.

Mad Max er nemlig et gammelt tysk band, der huserede i start 80’erne. De gik i opløsning i 1989 og blev gendannet i 1999. De har så udgivet en lind strøm af albums siden da, og med ”Interceptor” er Mad Max oppe på i alt 11 fuldlængder.

Få øjeblikke inde i første nummer, ”Save Me”, er banen kridtet op: gammeldags heavy rock/metal med fokus på omkvæd, man kan huske, nogle alvorlige tekster og en sanger der tager kegler. Og ja, sangeren Michael Voss synger da ganske fint – faktisk minder han mig en smule om Biff Byford fra Saxon. Det er dog den eneste lighed, jeg kan finde med Saxon!

Nå, men det ene nummer tager det andet, og jeg må simpelthen erkende, at jeg heller ikke denne gang forfalder til denne genre. Der sker simpelthen for lidt, og jeg har svært ved at tage en flok aldrende tyskere, der pludselig har fundet Kristus, alvorligt. Musikken er slet ikke helt så ilde som det kunne lyde, men pladen er alt for lang. Numrene smelter sammen, og når man til sidst runder ”Interceptor” af med et covernummer af gode gamle The Sweet, én af min mors favoritter fra de glade 70’ere, hvor nummeret ”Turn It Down” i øvrigt har langt flere nosser, end hvad Mad Max kan præstere over 40 minutter, så ved man hvad klokken har slået!

Gumpetungt, uinteressant og ligegyldigt heavytyskertråd!

Tracklist:

01: Save Me
02: Godzilla
03: Sons of Anarchy
04: Rokker Your Life
05: Five Minute Warning
06: Bring on the Night
07: Streets of Tokyo
08: Show No Mercy
09: Revolution
10: Turn It Down

Samlet spilletid: 47:12 

Læs mere...

Pro-Pain udgiver nyt album til november

  • Udgivet i Nyheder

Det amerikanske hardcore / groove metal band Pro-Pain offentliggøre nu at bandet den 25. november vil udgive deres 14. album igennem Steamhammer/SPV.

Albummet som har fået titlen ”The Final Revolution” er indspillet, mikset og masteret af V.O. Pulver (sanger og guitarist i bandet Gurd) i Little Creek Studio i Schweiz fra 18. august til 29. august.

Albummet vil udkomme i flere udgaver, først og fremmest en standart udgivelsen, som vil bestå af tolv nye sange, her ved siden af kan man få albummet som Digipak og Gatefold album, Digipakken vil indeholde bonus materiale, 2 live optagelser og en coverversion af sangen ”Party In Paris” lavet af det engelske punk rock band UK Subs.

 

Artworket til ”The Final Revolution” kan ses nedenfor og track listen er som følgende:

1.Deathwish
2.One Shot One Kill
3.Southbound
4.Problem Reaction Solution
5.The Final Revolution
6.Can't Stop The Pain
7.All Systems Fail
8.Want Some?
9.Fall From Grace
10.Emerge
11.Mass Extinction
12.Under The Gun
13.Life's Hard - Live 2010 (bonus track digi)
14.Get Real - Live 2010 (bonus track digi)
15.Party In Paris - UK Subs cover (bonus track digi)

Pro-Pain - Artwork

Læs mere...

Chimaira - Chrown of Phantoms

Som jeg sidder her og lytter til "Chrown of Phantoms", har jeg en følelse af at der er sket rigtig meget siden Chimaira udgav deres første album "Pass Out of Existence" i 2001. Og så alligevel. Lyden er ret meget den samme, som de altid har haft. De dybe groovy og dominerende guitarer er der stadig. De dystre elektroniske elementer, der af og til giver en små-industriel følelse, ligger fortsat i baggrunden og giver stemning. Mark Hunter er stadig hidsig på vokalen. Men! På trods af alle de ligheder med tidligere, så synes jeg alligevel at den nye plade skiller sig ud.

Jeg har altid været glad for Chimaira, og én af de ting jeg synes de har været gode til, er at de fleste af pladerne (på godt og ondt) skiller sig en smule ud fra de foregående. "Chrown of Phantoms" er den 7. i rækken, og Mark Hunter det eneste originale bandmedlem der er tilbage i det nuværende lineup. Musikerne er flittigt blevet skiftet ud siden dannelsen i 1998. Bare i tiden siden den sidste skive "The Age of Hell" udkom i 2011, er alle medlemmer på nær Hunter endnu engang blevet skiftet ud, så det er måske ikke så mærkeligt at jeg synes pladen er en smule anderledes.

Albummet her føles helt utroligt tungt. Selvom de altid har haft hang til riff og passager i den tunge ende, synes jeg at de har formået at gøre det hele en smule tungere. Jeg fornemmer også en smule mere melankoli, end jeg har oplevet tidligere, og det bidrager ganske givet også til, at pladen har den effekt på mig. Der er numre, som for eksempel "Plastic Wonderland" og "Spineless", hvor tempoet er skruet lidt i vejret, og de hiver lidt fanden-i-voldsk energi frem fra gemmerne, men jeg opfatter helt klart pladen som en tung og dyster oplevelse. For mig illustrerer nummeret "Kings of the Shadow World" det hele meget godt. Der er en satans god (eller måske rettere ond) stemning hele vejen igennem, som enhver god sang om skyggeverdenen jo skal have, men samtidig kan man sgu sagtens nikke med nakken til det. Nummeret bliver afbrudt et par gange af klaverspil med symfoniske elementer i baggrunden, og det synes jeg virker vildt godt.

Ud over at de har fået komponeret nogle fede tracks, har de også formået at få numrene til at hænge rigtig godt sammen, så albummet danner en helhed. Jeg var ikke så imponeret over "The Age of Hell", så jeg er ret glad for det skridt de her har taget med "Chrown of Phantoms". De har heldigivis ikke brugt udskiftningen af musikere til at redefinere sig selv. I stedet har de fået skabt et af deres stærkeste albums til dato, og jeg vil kraftigt anbefale det til eksisterende Chimaira fans. Kender man dem ikke, ja så det er bestemt et godt sted at starte.

Tracklist:
1. The Machine
2. No Mercy
3. All That's Left Is Blood
4. I Despise
5. Plastic Wonderland
6. The Transmigration
7. Crown of Phantoms
8. Spineless
9. Kings of the Shadow World
10. Wrapped in Violence
11. Love Soaked Death


Samlet spilletid: 44:23

Læs mere...

Anvil udgiver nyt album til maj

Det canadiske metal band Anvil vender tilbage 2 år efter deres sidste album ”Juggernaut of Justice” med deres nye studie album ”Hope in Hell”, som udkommer den 27. maj via SPV/Steamhammer. Albummet, hvilket er det første album med bandets nye bassist Sal Italiano, vil kunne fås i fire forskellige udgaver; almindelig jewelcase cd, digital download, limited-edition digipak med 2 bonus sange, og vinyl.

Bandets guitarist og sanger Steve “Lips” Kudlow har sagt følgende om Sal og indspilningerne af albummet:
"We're really happy with Sal. His style is powerful and amazingly imaginative"
"It's a little as if we'd enlisted Steve Harris."

"We hadn't expected this kind of extensive tour when we brought out 'Juggernaut Of Justice'"

"Time just flew by. I could hardly believe it when I found myself in the studio again after the tour, ready to work on the next album. The reactions to 'Juggernaut Of Justice' and the shows had been so positive that we had plenty of ideas and inspiration for new material."

"Hope In Hell" track list:
01. Hope In Hell
02. Eat Your Words
03. Through With You
04. The Fight Is Never Won
05. Pay The Toll
06. Flying
07. Call Of Duty
08. Badass Rock N Roll
09. Time Shows No Mercy
10. Mankind Machine
11. Shut The Fuck Up
12. Hard Wired (bonus track)
13. Fire At Will (bonus track)

Anvil’s frontmand forsætter:
"What we do is totally timeless"

"We've never tried to change our sound or experiment with trends and fashions. We live in our own world and have maintained our individuality and own identity."

Læs mere...

Sodom udgiver nyt album til april

Det tyske thrash legender i Sodom vender tilbage i april med et splinter nye album ved navn ”Epitome Of Torture”, albummet er produceret af Waldemar Sorychta, som også har stået bag ”In War And Pieces” fra 2010. ”Epitome Of Torture” udkommer igennem SPV/Steamhammer den 29. april og vil udkomme i 4 forskellige udgaver; en limited eidtion digipack med 2 bonus sange og en plakat, den ordinære jewelcase, en dobbelt gatefold farvede vinyl med 3 bonus sange og til sidst digital download. Artworket er lavet af Meran Karanitant som også har arbejdet med bl.a. Six Feet Under, Hatebreed og Dimmu Borgir, se artworket nedenfor.

En officiel pressemeddelelse fra bandet lyder således:

““The devil is in the detail,” as the old saying goes. Translated to Sodom vocalist/bassist Tom Angelripper’s sharp-tongued and highly critical powers of observation, you might also say: the worst perversions often hide behind seemingly harmless terms. What are we referring to? For example to ‘Katjuscha’, one of twelve hard-as-nails songs which Sodom present on their latest studio album, Epitome Of Torture. After all, Sodom’s ‘Katjuscha’ has little to do with the same-named folk song by Mikhail Isakovsky, but is about the Russian rocket launcher which has been responsible for death and destruction thousandfold. “The Katjuscha has been produced since World War II and is still used today,” the Sodom frontman explains. “It’s been responsible for the death of more people than Stalin’s organ. To name such a deadly weapon after a girl is as grotesque as giving the atom bomb dropped on Hiroshima the code name ‘Little Boy’.” It’s obvious that Sodom 2013 haven’t changed their scornful view of the world, presenting an album in Epitome Of Torture that is as uncompromising as ever in musical as well as lyrical terms. “Unfortunately there’s still plenty of inspiration for angry lyrics around,” says Angelripper.

The bitter thrash metal attack ‘Waterboarding’, which deals with torture methods, fits perfectly into this context. “It always surprises me how inventive – in the most negative sense of the word – people can be when it comes to torturing others,” states the vocalist, who recorded Epitome Of Torture together with guitarist Bernemann and new drummer Markus “Makka” Freiwald. “At the same time, Epitome Of Torture features not only typical Sodom numbers, like the title track, our new hit ‘S.O.D.O.M.’ and ‘Stigmatized’, the toughest Sodom number in ages, but also two or three recordings which are slightly more moderate and melodic than what people have come to expect from us,” Tom Angelripper points out. He is referring to songs such as ‘Cannibal’ and ‘Tracing The Victim’, which allow guitarist Bernemann to present his impressive musical skills, as well as ‘Into The Skies Of War’, on which Angelripper allowed himself to be inspired by icons such as Motörhead and Tank: “Luckily, it’s impossible to hide my influences.”

Epitome Of Torture was produced by Waldemar Sorychta, whose expertise as a sound engineer and audio magician thoroughly benefitted Sodom’s 2010 release In War And Pieces. Tom Angelripper: “Waldemar is an exceptional producer, who always succeeds in evening out an artistŽs weak spot and promoting his strengths. He doesn’t let you get away with anything, he knows all our weak spots. Which occasionally makes working at the studio a little demanding, but at the end of the day it’s all worthwhile, as the result shows.” The Sodom frontman describes the sound on Epitome Of Torture as “hard-as-nails and contemporary, without ignoring our tried-and-tested old-school attitude.””

De forskelligetrackliste til ”Epitome Of Torture”:
Limited Edition Digipak:

1. My Final Bullet 04:40
2. S.O.D.O.M. 03:46
3. Epitome Of Torture 03:31
4. Stigmatized 02:56
5. Cannibal 04:19
6. Shoot Today – Kill Tomorrow 04:01
7. Invocating The Demons 04:25
8. Katjuscha 03:43
9. Into The Skies Of War 03:51
10. Tracing The Victim 04:46
11. Waterboarding 05:06 (bonus track)
12. Splitting The Atom 04:28 (bonus track)

Jewel Case:

1. My Final Bullet 04:40
2. S.O.D.O.M. 03:46
3. Epitome Of Torture 03:31
4. Stigmatized 02:56
5. Cannibal 04:19
6. Shoot Today – Kill Tomorrow 04:01
7. Invocating The Demons 04:25
8. Katjuscha 03:43
9. Into The Skies Of War 03:51
10. Tracing The Victim 04:46

2LP (coloured vinyl):

LP 1

Side 1
1. My Final Bullet 04:40
2. S.O.D.O.M. 03:46
3. Epitome Of Torture 03:31

Side 2
1. Stigmatized 02:56
2. Cannibal 04:19
3. Shoot Today – Kill Tomorrow 04:01

LP 2

Side 1
1. Invocating The Demons 04:25
2. Katjuscha 03:43
3. Into The Skies Of War 03:51

Side 2
1. Tracing The Victim 04:46
2. Waterboarding 05:06 (bonus track)
3. Splitting The Atom 04:28 (bonus track)
4. Ace Of Spades 02:36 (bonus track)

Læs mere...

Moonspell - Lusitanian Metal

Moonspell har valgt, at når de skulle lave en live DVD, så skulle det gøres rigtigt. Derfor besluttede de ikke blot at vise optagelser fra en enkelt koncert, men i stedet dokumentere deres udvikling via levende billeder fra hele deres karriere. Det betyder, at ”Lusitanian Metal” indeholder materiale fra tidsrummet 1992 til 2005.
Hovedattraktionen på DVD 1 er en koncertoptagelse fra Katowice i Polen. Optagelsen er fra 2004 og viser via 13 numre det portugisiske band i et stort opsat show. Især lyssætningen af den store scene er imponerende.
Det samme kan ikke siges om musikken; numrene slæber sig afsted, og selvom Moonspell opbygger en mørk stemning, har jeg svært ved at blive revet med. En væsentlig årsag er forsangeren Fernando Ribeiros monotone vokal, som man hurtigt bliver træt af. Han har ikke meget variation at byde på, og da det samme kan siges om bandet som helhed, keder jeg mig bravt.

Så er der mere variation i de efterfølgende 7 musikvideoer; der er selvfølgelig tale om gengangere blandt numrene, men de mere variede produktioner gør det hele mere spændende.
At de mange forskellige optagelser på DVD 2 viser bandets udvikling, kan ikke kun høres på musikken, men også ses på optagelsernes kvalitet. Denne varierer fra amatør- til professionelt niveau. Desværre har musikken ikke udviklet sig i samme omfang.....

Alt i alt er denne udgivelse noget af en skuffelse, for selvom den produktionsmæssige kvalitet er høj, er musikken hverken spændende eller inspirerende. Hvis man ikke i forvejen er en del af bandets fanskare, er der ingen grund til at investere i ”Lusitanian Metal”.

Tracklist:
DVD 1:
Part 1: Moonspell Live in Katowice 2004
01. Intro
02. In and Above Men
03. From Lowering Skies
04. Alma Mater
05. Vampiria
06. The Southern Deathstyle
07. Invaded Intro
08. Opium
09. Devilred
10. Abysmo
11. Ruin & Misery
12. Mephisto
13. Full Moon Madness


Part 2: Touch Me In the Eyes (Video Clips)
14. Opium
15. 2econd Skin
16. Magdalene
17. The Butterfly FX
18. Nocturna
19. Everything Invaded
20. The Making of "Everything Invaded"


Part 3: Knowledge
21. Discography
22. Graveyard Impressions (interview)

Samlet spilletid: 120 min

DVD 2:
Part 4: Small Hours-The Early Days (1992-1994)
01. Intro (Live Rehearsals)
02. Serpent Angel (Live Rehearsals)
03. Wolves from the Fog (Live Rehearsals)
04. Ancient Winter Goddess (Live Rehearsals)
05. Intro (Moonspell's First Show)
06. Goat on Fire (Moonspell's First Show)
07. Wolves from the Fog (Moonspell's First Show)
08. Hymn to Lucifer (Moonspell's First Show)
09. Intro (Supporting Cradle of Filth)
10. Tenebrarum Oratorium Part 1 (Supporting Cradle of Filth)
11. Goat on Fire (Supporting Cradle of Filth)
12. Vampiria (Supporting Cradle of Filth)


Part 5: Strange Are the Ways of the Wolfhearted Tour (1995-1996)
13. Erotic Alchemy (Supporting Napalm Death)
14. Tenebraruna (Supporting Napalm Death)
15. Ataegina (Supporting Napalm Death)


Part 6: Perverse Almost Religious Tour (1996-1997)
17. A Poisoned Gift (Krakow 1996)
18. Of Dream and Drama (Krakow 1996)
19. An Erotic Alchemy (Krakow 1996)
20. Love Crimes (Krakow 1996)
21. Intro (Dortmund 1996)
22. Wolfshade (A Werewolf Masquerade) (Dortmund 1996)
23. Love Crimes (Dortmund 1996)
24. Vampiria (Dortmund 1996)
25. ...Of Dream and Drama (Midnight Ride) (Dortmund 1996)
26. An Erotic Alchemy (Dortmund 1996)
27. For A Taste of Eternity (Dortmund 1996)
28. Alma Mater (Dortmund 1996)

Part 7: It's A Sin Tour (1997-1999)
29. Of Dream and Drama (Release party for "Sin/Pecado")
30. Herr Spiegelmann (Release party for "Sin/Pecado")
31. Second Skin (Release party for "Sin/Pecado")
32. Let the Children Cum to Me (Ermal 1999)
33. Decadence (Ermal 1999)
34. Eurotica (Ermal 1999)

Part 8: The Butterfly Effect Tour (2000- 2001)
35. Soulsick (Hardclub 2000)
36. Butterfly FX (Hardclub 2000)
37. I Am the Eternal Spectator (Coliseu 2000)
38. Can't Bee (Coliseu 2000)
39. Lustmord (Coliseu 2000)

Part 9: Darkness and Hope Tour (2001-2003)
40. How We Became Fire (Release party for "Darkness And Hope")
41. Ghostsong (Release party for "Darkness And Hope")
42. Angelizer (Ermal 2002)
43. Mephisto (Ermal 2002)
44. Firewalking (Ermal 2002)

Part 10: Spreading the Eclipse Tour (2003-2005)
45. In and Above Man (With Full Force 10th Anniversary)
46. From Lowering Skies (With Full Force 10th Anniversary)
47. Opium (With Full Force 10th Anniversary)
48. A Walk On the Darkside (With Full Force 10th Anniversary)
49. Nocturna (With Full Force 10th Anniversary)
50. Southern Deathstyle (With Full Force 10th Anniversary)
51. Alma Mater/Vampiria (Istanbul 2004)
52. The Antidote (Athens 2004)
53. I Will See You in My Dreams (Hard Club 2004)
54. Tenebrarum Oratorium Part 1 (Hard Club 2004)
55. Awake! (Tejo 2005)
56. For A Taste of Eternity (Tejo 2005)

Samlet spilletid: 255 min


Revolution Music vil gerne takke Metal Mind for tilsending af dette album.

Læs mere...

Gamma Ray - Hell Yeah!!! The Awesome Foursome

Selv for et band som Gamma Ray, der har været et topnavn i mange bår og har udsendt masser af albums, er der stadig højdepunkter at stile efter. Et af dem nåede bandet med sin første turné i Nordamerika efter udgivelse af albummet ”Majestic”. Hovedindholdet af den foreliggende DVD er en koncert fra denne tour, optaget i Montreal optaget 6. maj 2006.

Publikum er fra starten meget entusiastisk, og under introen er trommeslagen Daniel Zimmermanns tilstedeværelse nok til at gøre tilskuerne vilde. Det bliver ikke mindre, da resten af bandet kommer på scenen, og med god grund; Gamma Ray giver dem virkelig noget at juble over. Deres blanding af klassisk Heavy og Power Metal fyres af i ren opvisningsstil, som er en fornøjelse at iagttage. I løbet af de 2 timer, koncerten varer, giver Gamma Ray et bredt udsnit af deres musik siden 1998 i form af 18 numre. Disse spænder fra det hurtige over det storslåede til det akustiske, men hele tiden med masser af guitarlir og meget flotte vokaler - alt sammen serveret på noget nær perfekt vis. Det samme gælder for selve produktionen, både lyd og billede er helt i top. Sidstnævnte er klippet meget varieret, så det understøtter musikken supergodt.
Som det er standard på DVD udgivelser, indeholder også ”Hell Yeah...” en mængde ekstramateriale. Det inkluderer bl.a. en road movie fra bandets tur i Nordamerika, videoclips, liveoptagelser fra Wacken og de næsten obligatoriske historiske optagelser i mere eller mindre seværdig kvalitet. Ikke alt er lige interessant, visse ting er kun for ægte fans – ganske som vanligt.

Værdien af det musikalske indhold kan diskuteres, her har koncerten nogle huller i forhold til mit musikalske verdenskort. Men som dokumentation af både koncert og turné er ”Hell Yeah...”-DVDen med sin flotte produktion og lange spilletid fremragende, og bør finde vej til samlingen hos enhver fan – men vi andre vil også have fornøjelse af at kigge med.

DVD 1 Montreal-Show 2006
Tracklist:
1. Welcome
2.Gardens Of The Sinner
3. New World Order
4. Man On A Mission
5. Fight
6. Blood Religion
7. Heavy Metal Universe
8. Dreamhealer
9. The Heart Of The Unicorn
10. Fairytale
11. The Silence
12. Beyond The Blackhole
13. Valley Of The Kings
14. Somewhere Out In Space
15. Land Of The Free
16. Rebellion In Dreamland
17. I Want Out
18. Send Me A Sign

Samlet spilletid: 120:00

DVD 2
GammaRay History (Historay)
Roadmovie (Northamerica-Tour 2006)
All Gamma Ray Video-Clips
4 Songs of "Land Of The Free II" live in Barcelona during the "Hellish Rock"-Tour
with Helloween in January 2008
Tracklist:
1. Into The Storm
2. Empress
3. From The Ashes
4. Real World
plus Backstage-Scenes, Soundchecks

Samlet spilletid: 156:00


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af denne dvd.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed