fbpx

Various Artists - Promised Land Of Heavy Metal

De tusinde søers land har i en årrække fostret nogle ret så prominente navne når det gælder metal. Så forskellige bands som Apocalyptica, Beherit, Children Of Bodom, HIM, Nightwish, Reverend Bizzare og almægtige Amorphis har udmærket sig på den globale metalscene, og lokalt stryger flere af dem til tops på hitlisten album efter album. Ja, selv til den smagsløse begivenhed, Eurovision Song Contest, triumferede finnerne i 2006 med det lige så smagsløse band Lordi!

Det er i høj grad musikkens popularitet i hjemlandet ”The Promised Land Of Heavy Metal” tager dens udgangspunkt i. Dén og så producer Kimmu Kuusniemis band Sarcofagus, som officielt var Finlands første metalband. Men med så meget fokus lagt ét sted og en begrænset spilletid, når Kuusniemi og instruktør Tanja Katinka Karttunen, som – sjovt nok – også er med Sarcofagus, ikke så forfærdeligt langt omkring.

I det hele taget bliver meget at spilletiden brugt på selvforherligelse og rygklapperi. Helt grelt er det i en scene, hvor Kuusniemi krampagtigt forsøger at hive ud af Entombeds Alex Hellid, at Finland er Skandinaviens metalland nummer ét! Dude, tænk lige over, hvem det egentlig er du interviewer og hvor han kommer fra!

Kuusniemi er ikke fremadbrusende, men han synes at hige efter – og samtidigt få dokumenteret – anerkendelse for hans og Sarcofagus’ bidrag til den finske metalscene. Filmen bevæger sig indenfor nogle snævre rammer og synspunkter, og jeg undrer mig over, hvordan så meget af den finske metalscenes mangfoldighed så let kan gå tabt i et projekt som dette.

Jeg vil ikke ringeagte Sarcofagus’ pionerrolle i finsk metals historie, men ”Promised Land Of Heavy Metal” virker på mig mest af alt som en beskeden glorificering af Kuusniemi og Sarcofagus, fremfor en informativ og indholdsrig skildring af et lands historie i heavy metal-regi. Groft sagt er filmen så overfladisk, ringe og uinteressant, at en gruppe folkeskoleelever med mediekundskab – hvis dét fag stadigvæk findes (!) – kunne klippe noget bedre sammen!

Filmen kommer med en medfølgende CD, hvorpå nogle af de nævnte bands medvirker. Igen vil jeg understrege, at der intet galt er med musikken generelt, men filmen er totalt spil af tid!



Samlet spilletid: 1:30:00


Revolution Music vil gerne takke Cyclone Empire for tilsending af denne DVD.

Læs mere...

Various Artists - Black Metal – The Music of Satan

Efter at have læst på bagsiden af DVD-coveret var jeg både en smule forvirret og skeptisk over for denne dokumentar; her loves nemlig både en ny vinkel på beskrivelse af Black Metal som genre og noget af det mest stødende comedy nogensinde. Da de første billeder viser en fjollet fyr, som springer rundt i skoven og skaber sig iklædt vikingehjelm, var jeg ved at opgive det hele på forhånd........
Heldigvis skal denne intro blot minde om, at ikke alt behøver at være lige seriøst, for da først selve dokumentaren begynder, er ideen god nok. Det hele er opbygget som samtaler med forskellige musikere fra diverse bands fra genren; det hele er så klippet, så deres kommentarer til et bestemt emne er samlet, og giver en vifte af synspunkter.
De temaer der tages op, tæller bl.a. hvordan genren startede, satan i Black Metal, scenekostumer og sminke, lydkvalitet, og...og...og. Vi kommer selvfølgelig ikke uden om sagerne med Mayhem i Norge, men heldigvis behandles dette gennemtyggede tema kun kort. Men også politiske emner som beskyldninger om racisme og nazisme kommer man omkring.
Det må siges at være et bredt udsnit af genren, som interviewes; med repræsentanter for navne som Venom, Mayhem og Satyricon i front tæller listen 25 navne, hvoraf kun Kreator virker helt forkert.
De valgte temaer er absolut relevante for genren, og selvom ikke alle indlæg er lige interessante, har de adspurgte generelt noget interessant at sige. Derimod er springene mellem de forskellige temaer ikke altid indlysende. Således bliver Gahl spurgt om, hvad han synes om omverdenens reaktioner, da han sprang ud som bøsse – et seriøst emne, som der overhovedet ikke bliver fulgt op på, og som derfor virker lidt malplaceret..
Mellem de forskellige interviews vises liveclips, men disse er generelt af en meget ringe kvalitet (læs: gammelt vhs bånd som er kopieret 500 gange). Selv om jeg ikke kendte materialet på forhånd, kunne jeg sagtens have undværet disse indslag. Heldigvis er der et par rigtige videoer af god kvalitet, som er fede nok.
Billed- og lydkvaliteten er ikke altid den bedste, men det betyder faktisk ikke noget. Det er netop under sådanne forhold face-to-face interviews bliver til, så det her er meget autentisk. Efter ”A headbangers journey” er standarden for Metal-dokumentarer hævet meget, og det er svært at matche dette hovedværk. Alligevel har ”Black Metal – The Music of Satan” absolute sin berettigelse – med sin mere upolerede stil giver den et meget autentisk billede af folk i Metal genren, og er helt klart et nærmere bekendtskab værd, også selvom den satire, der omtales i starten, er spild af tid.

Samlet spilletid: 120 min + 60 min ekstramateriale.


Revolution Music vil gerne takke Bill Zebub Productions for tilsending af dette album.

Læs mere...

Various Artists - Global Metal

”Global Metal” er en efterfølger til dokumentarfilmen ”Metal: a headbangers journey”, som igen har den canadiske antropolog og metalentusiast Sam Dunn som instruktør.

”Global Metal” tager fat, hvor forgængeren sluttede.
Sam Dunn vil denne gang undersøge, hvor stor en indflydelse metal kulturen har uden for den vestlige verden.
Han begiver sig ud på en mission, der fører ham til verdens yderkanter. Fra Brasilien over Japan til Saudi Arabien, Israel og Indien m.fl.

Filmen byder på interviews af så vel kendte musikere som Marty Friedman, Bruce Dickinson, Lars Ulrich mfl. som lokale headbangere og amatørmusikere rundt i verden.
Filmen er på nogle punkter en øjenåbner for kulturens mangfoldighed og betydning i hele verden, men filmen nærmer sig på ingen måde sin forgænger i underholdningsværdi.

Ganske vist er der nogle sjove og skæve indslag, hvor en heavy koncert afholdes side om side med et bryllup i Indien, og et interview med to saudier, der i fuld ”oliesheik” uniform sidder med en elguitar med iron maiden klistermærker og giver den gas.

Min begejstring for forgængeren ville ingen ende tage. Derfor var mine forventninger til denne film skruet ekstra højt i vejret, hvilket må siges at lede til endnu større skuffelse.
Der er ingen tvivl om, at Sam Dunn er en god ambassadør for heavy metal kulturen. Hans tilgang til emnet er fyldt med respekt og ydmyghed.
Men de 93 minutter filmen varer, føles alt for lange, fordi der lægges for meget vægt på interviews med ukendte artister og fans. Filmen har slet ikke den dybde og teoretiske tilgang, som kunne opleves i forgængeren, og der er for langt mellem de sjove og skæve indslag.

Filmen er ikke distribueret i Danmark, hvilket gjorde at undertegnede måtte bestille den hjem fra Holland
Da filmen indeholder interviews af folk fra hele verden på deres respektive modersmål, er man afhængig af undertekster for at få alle detaljerne med. Men undertekst mulighederne på filmen begrænser sig til et sprog, nemlig Hollandsk.
Dette gjorde, at jeg foruden ikke følte mig nok underholdt af filmens udvikling, heller ikke kunne forstå en fjerdedel af interviewene i filmen, og dermed gik glip af de detaljer, som kunne skabe helheden.

Konklusionen på denne anmeldelse må derfor være, at det er en indsigtsrig og interessant film for den inkarnerede metalfan, men hvis man ikke kan vente til den udgives i Danmark, skal man ikke forvente sig meget. Jeg vil give filmen 2 ud af 6 stjerner.

Læs mere...

Once Upon A Time In Norway - The History Of Mayhem and the Rise of Norwegian Black Metal

Dokumentarfilm om Metal nyder større og større interesse, ikke mindst takket være Sam Dunn’s bidrag til genren, ”A headbangers journey”, som med sin meget professionelle og sobre tilgang til emnet gav et meget nuanceret billede af både genren og de folk, der udgør den.
Her kommer der så en dokumentar, som fokuserer på en begrænset del af Metalgenren, nemlig den norske Black Metal. Journalisten Martin Legang tager seeren med tilbage til 90’ernes Norge og fortæller via interviews om den norske Black Metal-scenes opståen. Det sker med udgangspunkt i Mayhem, som dengang trak kæmpe avisoverskrifter i skandaler om selvmord, kirkeafbrændinger og mord – historier som for mange den dag idag er synonyme med genren.
Det mest interessante ved filmen er at høre miljøet og de forskellige hændelser beskrevet af folk, som dengang tilhørte dets absolutte inderkreds. De afdæmpede interviews med blandt andre Kjetil Manheim, Jørn ”Necrobutcher” Stubberud og Nocturno Culto står i skarp kontrast til de nyhedsklip fra dengang, som der vises eksempler på. Interviewene går bag om overskrifterne og viser et meget mere varieret billede at et miljø, som var langt mere skrøbeligt, end pressen gav indtryk af.
Hovedfilmens spilletid på en time kan forekomme kort, men man sidder ikke tilbage med en følelse af, at der mangler noget væsentligt i den beskrivende helhed. Vil man alligevel have mere, er der ekstramateriale med udvidede interviews at kaste sig over – de tilføjer dog ikke noget væsentligt nyt.
”Once Upon A Time In Norway” er en ganske interessant dokumentar, men med sit begrænsede fokus rammer den også en smal målgruppe. Den henvender sig kun til egentlige fans, for man skal have en mere end overfladisk interesse i Mayhem samt Black Metal-genren og dens historie for at finde filmen værd at bruge tid og penge på. Har man det, er begge dele til gengæld givet godt ud.

Samlet spilletid: 60:00 Ekstramateriale: 81:00


Revolution Music vil gerne takke VME for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed