fbpx

Ghost Ship Octavius: Nyt band med medlemmer af bl.a. Arch Enemy, God Forbid

Et nyt band er født, navnet er Ghost Ship Octavius, og er formet sidste år af guitaristerne Christopher Amott (Armageddon, ex-Arch Enemy) og Matt Wicklund (God Forbid, ex-Himsa, Warrel Dane), samt trommeslager Van Williams (Ashes Of Ares, ex-Nevermore), med sig har de den kun 17 årige sanger Adon Fanion og bassist Sara Claudius.

 

Bandet beskrives således:

”GHOST SHIP OCTAVIUS have combined their diverse-yet-complementary music styles to create a powerful and dynamic sound highlighted by soaring vocals, viturosic guitars and hooky-but-progressive arrangements. Vocals are performed by 17-year-old Adon Fanion, whose style, character and lyrics extend far beyond his years.”

Ghost Ship Octavius er fortiden ved at shoppe pladeselskab til at udgive bandets debut album, hvor til der allerede er skrevet 13 sange. Nedenfor kan man høre en pre-production sample fra det kommende album.

 

Læs mere...

Ill Niño, God Forbid, Exilia

Exilia
Karakter: 3 ud af 6
Det italienske nu metal band Exilia havde fået fornøjelsen af at starte aftenen foran de ca. 100 mennesker, der havde taget sig sammen til at se forbi The Rock, da dørene blev åbnet og aftenens show blev fløjtet i gang. Med start kl. 21.00 sharp startede bandet deres kamp for at få det sløve opmødte publikum i gang – hvilket aldrig lykkedes fuldt ud. Bandet var fra start noget stillestående, kun brudt af forsanger Mashas sporadiske forsøg på at sætte gang i publikum. Exilia var samtidig ikke videre heldige med lyden, hvor specielt guitaren havde svært ved at overrunge bas samt trommer i det snævre lokale. Samlet set blev det til en halv times show fra Exilia, hvilket virkede til at være hvad bandet havde overskud til at gi’ de få fremmødte fans, som nok har været en smule skuffede.

God Forbid
Karakter: 4 ud af 6
Amerikanske God Forbid stod som næste skud i opvarmningskanonen, og det var tydeligt, at en del flere af de fremmødte kendte til God Forbid end Exilia. En god del mennesker havde nået at tilslutte sig de daværende 100 i løbet af pausen mellem de to bands, hvortil en stor del af publikum fik skabt en go stemning før det amerikanske band skulle på. Omkring 22:00 gik bandet på scenen og lagde hårdt ud med diverse mikrofon problemer, hvor blandet andet forsanger Byron Davis var tvunget til at forsøge sig med adskillige mikrofoner, inden lyden gik igennem til publikum. Der er ingen tvivl om hvorfor God Forbid var et velegnet opvarmningsband for Ill Niño med deres latino inspirerede metal, og bandet gav da også publikum alt, hvad der var at give. Der blev spillet med stor autoritet og energi, der blev videreført blandt publikum, der gav bandet samme energi tilbage. Endnu engang måtte det dog beklages, at der i perioder var problemer med lyden på Dallas Coyles guitar og isærdeleshed med Byron Davis vokal, det til tider var fuldstændig umulig at skelne ud fra resten af bandet. Alt i alt gav bandet et fornuftigt show, der dog til tider blev en anelse for langtrukkent og ensformigt.

Ill Niño
Karakter: 4,5 ud af 6
Aftenens hovednavn indfandt sig på scenen omkring 23:40, hvortil The Rock efterhånden var blevet fyldt til randen med mennesker, der glædede sig til at se og høre drengenes latino metal rytmer og lange dreads. Det måtte dog fra start konkluderes, at lyden heller ikke under hovednavnet var optimal. Vokalen var simpelthen for lav, hvilket forsanger Cristian Machado også selv beklagede under koncerten. Heldigvis hindrede det ikke bandet i at fyre deres numre af med god energi og entusiasme, der smittede af hele vejen ned gennem publikum og op til baren. Bandet var dog stærkt påvirket af, ikke at have haft nævneværdige hits siden deres første album Revolution Revolución tilbage fra 2001. Det var tydeligt at numre som ”God Save Us”, ”Unreal”, ”I Am Loco” og ikke mindst ekstranummeret ”What comes around” fremstod som højdepunkterne, og de numre som størstedelen af publikum havde ventet på. Derved ikke sagt at resten af koncerten ikke fungerede, de resterende numre havde bare ikke den samme slagkraft som de ældre hits. Trods den lave vokal og den noget korte koncert, var det ingen tvivl om at bandet gav publikum det, de var kommet efter, uden de store sidespring eller ekstra bonusfeatures. Bandet spillede energisk og havde god kontakt til publikum under hele forløbet.

Samlet set leverede de tre bands et udmærket show, hvor de sidste to bands i høj grad trak den samlede oplevelse op. Det kan kun beklages, at det på intet tidspunkt lykkedes at få skabt orden i lyden omkring vokalen samt guitar. Bortset fra det er det svært at finde andre ting at beklage sig over, og aftenen fortjener samlet set en karakter over middel.

Samlet karakter for koncerten : 4 ud af 6


Revolution Music vil gerne takke The Rock.

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2006

Så blev det endnu engang tid til årets metal begivenhed i Jylland, Aalborg Metal Festival, som er på sit 4. år, og større end nogle sinde. Igen i år varede herlighederne over 2 dage, med masser af fee hegn, metal marked, bajere og whisky!!
Med årets festival fulgte endnu en udvidelse; Jägergrotten, som var et lille loftsrum på studenterhuset, hvor der var sat en scene op på gulvet blandt publikum. I grotten var der også mulighed for at mødes og snakke med Entombed, Destruction, Kataklysm og Volbeat, samt at få en lytter til de nye cd’er fra Mercenary, As We Fight og Barcode. Og så var der selvfølgelig koncerterne, som hvis jeg skulle sige det, ikke var helt perfekt planlagt; de fleste koncerter i grotten fandt nemlig sted samtidig med andre koncerter på hovedscenen.

Fredag stod hovedsageligt i metalcore/hardcore’s tegn, hvor de 6 bands bestod af årets line-up på Hell On Earth turen.
Årets åbning band var A Perfect Murder, som jeg faktisk havde håbet på at se, men nåede desværre ikke ind i tide. ØV ØV for mig, det skulle efter sigende havde været en fed koncert.

Cataract - Main Stage, 17.15 – 18.00
Karakter: 4 / 6
Så blev det endelig tid til Schweiziske Cataract, som virkeligt satte festen i gang for mig; gruppen var tændt, og selvom de var ved slutningen af deres tur, og gav den alt i sig i deres 45 minutter. Publikum var ligeledes ved at vågne op, og små moshpits tog form.

As We Fight - Main Stage, 18.30 – 19.15
Karakter: 5 / 6
Kort tid efter deres listening party i grotten på deres nye album ” Midnight Tornado”, indtog danske As We Fight scenen. Selvom jeg har set dette band mange gange, er det altid en fed oplevelse at opleve dem, da de jo, i hvert fald efter min mening, er et af Danmarks absolut fedeste livebands. Og ud fra de mange gæster der nu havde begivet sig ind foran scenen, kunne man nemt se, at jeg ikke var den eneste der ville overvære disse drenges koncert.
Både bandet og publikumet var tændt, og der blev formet stor moshpit og hvad ellers hører til, i bedste hardcore stil. Det kunne Laurits, gruppens ene forsanger ikke stå få, og måtte flere gange stagedive med sin mic i hånden, for at gå amok med publikum.
Bandet brugte også muligheden for at præsentere deres nye trommeslager, som virkede til at have godt styr på tønderne. Endnu engang, fedt show!!

Heaven Shall Burn - Main Stage, 19.45 – 20.45
Karakter: 4½ / 6
Disse kære tyskere står mit hjerte nær, og den ene gang jeg tidligere har oplevet bandet live, var der dæleme knald på, så jeg forventede endnu en røvsparkende koncert fra deres side. Og det fik jeg! Til trods for at dette var den næstsidste koncert på Hell On Earth Tour’en virkede de i hvert fald ikke til at have problemer med motivationen, for de gik ganske godt til makronerne. Nøjagtigt som på plade, står live-udgaven af Heaven Shall Burn for en rigtig mørk, brutal og tung omgang metalcore, og denne aften slap gutterne for tekniske problemer, så intet stod imellem publikum og musikken. De mest entusiastiske tilhørere på forreste række fik endda fornøjelsen af at brøle lidt i mikrofonen ved flere lejligheder, og der var i det hele taget fin kontakt mellem band og publikum. Naturligvis spillede bandet både nye og ældre numre, men koncertens højdepunkt var uden tvivl, da de spillede ”The Weapon They Fear” fra superalbummet ”Antigone”.

Purified In Blood - Jägergrotten, 20.15 – 20.45
Karakter: 4 / 6
Midt i Heaven Shall Burn begyndte norske Purified In Blood. Heldigvis var bandet lidt forsinket, så det var muligt at se det meste af Heaven Shall Burn, før turen gik til det lille loftsrum. Gruppen på 6 mand stod en smule klemt på den lille scene, men det hindrede dog ikke bandet i at give den alt de havde i sig. De 2 forsangere bevægede sig blot ned blandt publikum, og publikum elskede det. Hvis man ikke fik chancen for at se disse gutter, eller ikke fik nok, spiller de i Aalborg igen til februar på 1000fryd.

Volbeat - Main Stage, 21.15 – 22.-15
Karakter: 5 / 6
Jeg så Volbeat da de besøgte Studenterhuset tidligere på året, og det var en oplevelse af de store. Deres CDer har ikke imponeret mig synderligt, men hold kæft de sparker røv live. I aften var ingen undtagelse. Forsanger Michael Poulsen er noget af det mest energiske og karismatiske man kan forestille sig. Man kan se han elsker at være på scenen, og med hans forrygende Elvis inspirerede vokal og evne til at komme langt ud over scenen, kan det næsten ikke gå galt. Publikum var også helt med på noderne, og der blev, råbt og danset det bedste folk havde lært. Men, men, men Volbeat er lige på grænsen til at det bliver for tegneserieagtigt med Poulsens Elvis og Johnny Cash inspiration. Midt i det hele var det ved at gå op i hat og briller med skiften mellem elektrisk og akustisk guitar, og Cash-agtige breaks blandet med trashmetal. Det holdt lige, men ret meget mere af det, og Volbeat kører sig selv ud på et sidespor hvor de slet ikke hører hjemme. De spiller fed, tidlig Slayer inspireret trash med helt deres egen lyd og stil, og det ville være en skam at ødelægge det glimrende koncept. Som Niles Karl Sanders siger om hard metal i Terrorizer: ”If you played a blastbeat with a heavy guitar riff and sang Elvis Presley words, it would not have the same effect. It would be comedy”. Jeg kan kun give ham ret. Men så langt her holder Volbeat 100%.

Maroon - Jägergrotten, 21.45 – 22.15
Karakter: 4 / 6
Tyske Maroon gik på scenen midt i Volbeat. Maroon er ikke bare nogle udmærkede musikere, men det viste sig også, at der er gemt en lille komiker i forsangeren Andre Moraweck. Efter åbningsnummeret sagde sangeren straks tak og at de blot havde 2 sange igen. Det undrede mig lidt at de skulle være ved at være færdige, for efter at havde anmeldt deres album ”When Worlds Colide”, mindes jeg ikke at deres sange var så lange. Men gruppen blev dog ved med at fyre den af på scenen, og havde flere komiske indslag. Moraweck lavede bl.a. gentagende gange grynte lyde i sin mic. Men alt i alt en yderst underholdende koncert, som fik et smil frem på læben.

God Forbid - Main Stage, 22.45 – 23.45
Karakter: 4 / 6
Så gik turen til et af de bands jeg havde set mest frem til, amerikanske God Forbid, som med deres mange år på scenen er en af forfædrene, som har været med til at forme metalcore genren til hvad den er i dag. Og på trods af størrelsen af dette band, er disse gutter nogle af de mest nede på jorden musikere, jeg har set. En af de første jeg så, da jeg ankom til festivalen, var forsangeren Byron Davis. Han gik stille og roligt rundt blandt publikum for at opleve musikken og snakke med gæsterne. Jeg fik da også selv æren af at hilse på ham, og lavede senere et interview, som kan findes her på siden.
Men nok om det, videre til koncerten. Desværre startede koncerten ikke helt på toppen, da der var lidt knas med lyden, men det blev der heldigvis senere rettet op på. Og da gruppen begyndt at spille nogle hits fra deres hit cd ”Gone Forever”, som bl.a. Force-Fed, Better Days og Antihero, satte det virkeligt gang i publikum. En fuser var når Dallas sang ren sang i baggrunden; det lød lidt mawert, men ellers en ganske god koncert.
Davis sluttede af med at invitere alle gæsterne, der havde lyst til at komme og få en snak med ham, til at komme op til ham, og så ville han da samtidig give en Jägermeister.

Entombed - Main Stage, 00.15 – 01.30
Karakter: 6 / 6
Jeg havde været på arbejde det meste af fredagen og var hovedsagligt kørt den lange vej fra det centrale, mørke midtvendsyssel for at se Entombed. De er for fede! De måtte undvære den ene guitarist pga sygdom, men det gjorde ikke det store. Fire mand stor sparkede de til marmeladen, så det vislede og buldrede i hele den møggrimme studenterbygning. De lagde ud med ”Morningstar” og væltede lige over i ”Out of Hand” uden break – så var stilen lagt! Hårdt, kontant og lige i fjæset. Ikke noget med at opfordre folk til at hoppe og moshe. Entombed buldrede derudaf, og så måtte folk ku’ li’ det eller la’ være. De fleste kunne tydeligvis godt lide det. Selvom metaltrætheden efter en hel dag med hård metal havde sat sine spor hos mange, var der godt gang i det. De spillede deres sæt uden de store udsving. Det blev også til en hel del ekstranumre og det var fucking fedt. Først deres udgave af Roky Ericsons klassiker ”Night of the Vampire” og så ”Rotten Soil”, der for mig måske er deres bedste nummer overhovedet! Fantastisk afslutning, og så var det bare hjem i seng så man kunne være frisk til Horned Almighty dagen efter klokken 14:00!!!


Så blev det lørdag, som stod på hårdere metal, med alt fra black metal, old school død til progressivt metal.

Horned Almighty - Main Stage, 14.00 – 14.45
Karakter: 5 / 6
Så fik jeg endeligt set blackmetal gutterne fra Århus. Deres seneste udspil ”The Devil’s Music” er et mindre mesterværk, så jeg glædede mig, også selvom tidspunktet ikke kunne være ret meget mere lamt – ukristeligt kunne man næsten sige - og lyden var heller ikke for skarp. Men de gjorde det så godt som man kunne forlange; blæste det ene fede nummer af efter det andet og ga’ den alt hvad den kunne trække. Masser af Destruction og Celtic Frost guitar riffs, Tom G. vokal og en imponerende trommeslager, der sørgede for at holde det simpelt men effektivt. Den mindre skare af metalhoveder, der trods alt var mødt op, hyggede sig vældigt. Jeg startede dagen med et par belgiske Corsendonk juleøl på 8%. Mums! Sort øl og sort musik af bedste skuffe. Jeg glæder mig MEGET til at se HA igen…snart, forhåbentligt!

Sonic Syndicate - Main Stage, 15.15 – 16.00
Svensk teenage metalcore. Flere af dem så ud som om de var for unge til at købe alkohol. Specielt den lille girlie på bass så ud til at være omkring de 14. Musikken var der ikke meget ved. Run-of-the-mill moderne nu-trashcore med et par umanérlig friskfyragtige forsangere. Jeg holdt til midt i andet nummer, så begyndte pigebarnet også at synge i bedste ”Før Søndagen” pigekor stil. Forfærdeligt! De bliver sikkert store. Det er ren MTV materiale. Jeg hørte ikke nok til at give karakter.

Slow Death Factory - Main Stage, 16.30 – 17.15
Karakter: 5 / 6
Så var der mere tyngde i Danske SDF. De leverede en solid omgang langsom, buldertung Deathmetal, der rent musikalsk til tider kunne minde om Entombed i deres ”Wolverine” periode. Superfedt spillet og med en dejligt tilbagelænet attitude. Gutterne så ud til at acceptere at folk stadig ikke var helt i gear. Det kom bandet heldigvis lige så langsomt. En flok tilskuere havde i starten travlt med at svine guitaristen Lasse til. Jeg ved ikke hvorfor – der er noget der er gået hen over hovedet på mig. De lukkede imidlertid røven efter et par numre. Måske fandt de ud af, at det er helt til grin at stå og råbe som åndssvage efter et band der spiller SÅ fedt! De blev bedre og bedre, og de tidligere Illdisposed musikere viste klassen. Sanger Martin Rosendahl var en fornøjelse med hans afslappede, men alligevel intense stil. Jeg håber, at vi snart får en CD fra gutterne. Det kunne godt blive store sager.

Saturnus - Main Stage, 17.45 – 18.45
Jeg har aldrig hørt Saturnus, men læst en del godt om dem. Men det var meget langsomt, prætentiøst, teknisk og meget kedeligt. Jeg skal nok lige tjekke dem ud på plade, for der kunne de godt være fede nok, men live var det simpelthen for stillestående. Jeg hørte ikke ret meget. Igen udenfor karakterkategori pga manglende medhør.

The Burning - Jägergrotten, 18.30 – 19.00
Karakter: 4½ / 6
Århusbandet The Burning, et af de mindre bands jeg havde set mest frem til, havde en mission: at lave en mindst ligeså fed oplevelse for publikum som hovednavnene. De fire bandmedlemmer virkede besluttet på at bruge deres halve time fuldt ud, og det gjorde de. Gruppens frontbrøler Johnny gjorde alt i hans magt for at få gæsterne med, bl.a. ved at dele publikummet midtpå, hvor han brugte midtergulvet som scene/moshpit.

Raunchy - Main Stage, 19.15 – 20.15
Danmarks store nye håb spillede op til dans i moderne alternative stilarter. Nu-metal med pophår og Robbie Williams vokal i omkvædet. Jeg fatter det ikke – det er ikke metal. Det er guitarpop med metal tendenser. Klart at de vinder musikpriser i Europas musikalske uland nummer 1. Uudholdeligt træls, så jeg røg i caféen efter mere øl, så jeg kunne være klar til Enslaved.

Enslaved - Main Stage, 20.45 – 21.45
Karakter: 6 / 6
Mere Corsendonk, nænsomt skænket i et éngangsplastikrus, og så var jeg klar til en omgang norsk Blackmetal…eller hvad det nu ville blive. Med de sidste par albums ”Isa” og ”Ruun” har Enslaved stort set mistet retten til at kalde sig et Blackmetal band. På plade lyder de meget pensioneringsklar, men de skulle efter sigende stadig være glimrende live, og med deres tidligere udgivelser in mente, var mine forventninger skruet godt i vejret. Jeg blev ikke skuffet: Enslaved var fantastiske! Flot, stor lyd med fræsende guitarer, hammerhårde trommer og næsten majestætiske orgelstykker, der blæste ud over publikum. Grutle og Co kan deres kram. Selv de nye numre fungerede, og live fik de helt karakter af Emperor. De gamle er bare for fede, og specielt når de bliver leveret med sådan en pomp, pragt og energi. Det var en forrygende time i norsk metals tegn – en af festivalens bedste - og man kan kun undre sig over hvordan det kan gå så galt i studiet. Uanset hvordan deres næste album lyder, så tjekker jeg dem live igen første gang jeg har muligheden. Wow!

Compos Mentis - Jägergrotten, 21.45 – 22.15
Karakter: 4½ / 6
Endnu et band fra den danske undergrund, som jeg havde set meget frem til, var Århusbandet Compos Mentis, som spiller progressivt/melodisk dødsmetal. Scenen var endnu engang fyldt til randen, da de 5 mand stærk indtog den lille scenen med keyboard og hele svineriet. Folk syntes at nyde de hårder toner. Desværre nåede undertegnede ikke se andet end halvdelen af showet, da Destruction var på vej på hovedscenen nedenunder.
Men det kvartes tid jeg fik æren af at være i selskab med Compos Mentis, var ikke andet end en genial oplevelse.

Destruction - Main Stage, 22.15 – 23.30
Karakter: 5 / 6
De tyske thrashkonger fra mid-80erne spillede for et par år siden på AMF, og det var stort. Deres debutalbum ”Infernal Overkill” købte jeg i 1985 da det udkom, og det er måske et af de trashmetal albums jeg har hørt flest gange, så oplevelsen var som en åbenbaring for mig. Specielt fordi jeg aldrig fik set dem dengang. Anyway. Det var spændende om de kunne gentage kunststykket i aften. Listen af hits de kan vælge fra er ved at være lang, og med en ny skive der svinger ret så solidt, var der grund til overdreven optimisme. Jeg var ved at være godt stiv, og jeg var ikke den eneste. Publikum var ved at være godt lakket til, og der blev væltet rundt, så det var en fornøjelse. Bassist og forsanger Schmier styrer Destruction showet fuldstændigt, med flere mikrofoner der var sat op, så han kunne gå frem og tilbage på scenen og nå ud til alle i publikum. Det lykkedes også meget godt. Den metaltræthed, der så småt var ved at sætte ind, fik Destruction ligeså langsomt rystet af, og der var fuld fart på i over en time. De var ikke helt så fantastiske som sidste gang jeg så dem, men det kan have noget at gøre med hvor stort det var for mig at se dem første gang, for de var dælme forrygende i aften. Da de spillede på Hole in the Sky festivalen i England var Enslaved’s forsanger Grutle på scene og synge med på ”Bestial Invasion”. Det gjorde han desværre ikke i aften. Det kunne ellers have gjort det helt perfekt. Men det var godt alligevel. Imponerende at de kan holde energien i vejret efter så mange år i branchen. Det må man sgu tage cappen af for. Hil!

Kataklysm - Main Stage, 00.00 – 01.15
Karakter: 6 / 6
Festivalen skulle lukkes og slukkes af canadiske Kataklysm. Jeg har ikke hørt deres seneste album ”In the Arms of Devestation”, men det har fået nogle af de bedste anmeldelser jeg har set. Det var lidt spændende om deres old-school death egnede sig som showafslutning. Men de er en flok garvede gutter, og de ved hvordan den skal skæres. Forsanger Maurizio Iacono er foruden en forrygende growler også fantastisk til at få fat i publikum, og hele bandet nåede rigeligt ud over scenen. Sammen med Destruction og Entombed viste de, at man med kun én guitarist sagtens kan sparke kolossalt meget røv, når bare man har evnerne til det. Der var det ene fede nummer efter det andet. Lyden var høj og hård og brutal – sådan som den skal – og publikum vred de sidste kræfter ud af ben og nakkemuskler. Der var gang i den både på og foran scenen, og det var en fornøjelse at drikke week-end’ens sidste belgiske julebryg til. Kataklysm lukkede med et brag! Tak for det.

Det var, alt i alt, endnu en vel planlagt festival af folkene bag festlighederne, Nordic Rock Booking og de cirka 70 frivillige, der var i aktion for Studenterhuset. Tak for det. Der var omkring 400 gæster inde hver dag og de drak i alt 2.260,18 liter øl på de to dage! Kom så ikke og sig at vi ikke har styr på marginalerne! Vi ser frem til næste år.

En lille skuffelse må dog siges at være, hvis vel og mærket rygterne taler sandt, at de takkede nej til at lade Raisted Fist spille; med denne tilføjelse om fredagen, havde dagen været perfekt!

 

Artiklen er skrevet af: Carsten / El Rey / Simon N

Læs mere...

God Forbid - Beneath The Scars of Glory and Progression

Efter at have udgivet 5 albums er det nu blevet tid for God Forbid at prøve noget nyt; derfor har også de kastet sig over DVD-mediet. Den foreliggende DVD består at 2 hoveddele: Den første del er en koncertoptagelse med gruppen fra Starland Ballroom i dens hjemby Sayreville, New Jersey. Den anden del er musikvideoer, hvor gruppen har samlet 6 af slagsen.
På forhånd kender jeg ikke noget til bandets musik, så der er ikke andet at gøre end at smide skiven i afspilleren og læne sig tilbage.

Koncerten viser et meget veloplagt band, der fra starten arbejder meget hårdt for at lave et godt show på hjemmebane. Der er hele tiden bevægelse på scenen, og både forsangeren Bryon Davis og de 4 andre musikere har en rigtig go’ kontakt til publikum.
Musikken er Melodisk Death Metal, hvor de mange guitarsoli suppleres med udmærkede baggrundsvokaler. Der arbejdes generelt i et pænt højt tempo, så det er ikke energi, der mangler! I nogle numre er der indbygget mange breaks, hvilket giver et mere Metalcore-agtigt udtryk.

Efter en go’ times tid i selskab med denne DVD føler jeg mig godt underholdt. God Forbid gør rigtig go’ reklame for sine liveoptrædender, og hvis disse holder samme standard som her, er de bestemt værd at overveje, hvis de kommer til landet. Musikvideoerne er af almindelig gennemsnitlig kvalitet; de er ikke udgivelsens hovedattraktion, men skal mere ses som en bonus.

Tracklist:
1. Force Fed
2. Chains Of Humanity
3. Divide My Destiny
4. Go Your Own Way
5. Anti-Hero/ Better Days
6. The Lonely Dead
7. Reject The Sickness
8. Gone Forever
9. Broken Promise
10. To The Fallen Hero
11. The End of The World
12. Crucify Your Beliefs

Samlet spilletid: 66:13


Revolution Music vil gerne takke EMI for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed