fbpx

Dragonforce, Firewind

Dagen var kommet hvor jeg skulle ind på det meget intime og hyggelige spillested The Rock, hvor jeg for første gang skulle opleve det nye Engelske Power Metal håb, Dragonforce. Support tjansen var blevet tildelt Firewind, hvilket kun kunne gøre aftenen endnu mere interessant – jo der var rigtig lagt op til en rigtig fed Power Metal night!

Jeg ankom kl. 19.30, og normalt plejer der ikke at være ret mange mennesker før dørene åbnes, men det skal jeg da lige love for at der var denne gang. Jeg kom til at overhøre en samtale fra staffet på The Rock, og de sagde, at der praktisk talt var udsolgt; lige på nær 50 billetter som ikke var blevet solgt på grund af det landsdækkende orkanvarsel. Folk var primært kommet for at se Dragonforce, og der blev snakket i krogene om man skulle ”chill out” til Firewind, for det skulle jo være lidt mere stille og kedeligt end Dragonforce… åbenbart kender de ikke til bandet tænkte jeg, og de bli’r sgu klogere!!

Efter deres senest udspil ”Allegiance”, som jeg har anmeldt andetsteds her på siden, glædede jeg mig enormt til Firewind, som gik på kl. 21.15. En smule forsinket, og lad mig understrege med det samme – de leverede et mere eller mindre fejlfrit show. Samtidig havde de en ganske udmærket lyd. Bandet har efterhånden etableret sig som et af de førende Power Metal bands på scenen, og ligesom på pladen fungerer dette band bare perfekt. De fremførte deres musik på overbevisende facon med en stor portion selvtillid; det viste de i særdeleshed med et instrumental nummer som jeg desværre ikke kendte til, men lead duellen mellem guitar virtuosen Gus G. og Bob Katsionis på keyboard fik mig overbevist, og underkæben faldt til jorden – simpelthen suverænt! Der blev også plads til en trommesolo fra mark Cross som også faldt i god jord. Sidst men ikke mindst en stor applaus til vokalisten Apollo Papathanasio, som forstod at få publikum med sig, og det blev aldrig kedeligt mellem numrene; helt klart en fed support, disse Firewind!

Efter en halv times pause gik hovednavnet Dragonforce på scenen kl. 22.30, og nu var The Rock unægteligt nær bristepunktet. Jeg vil starte med at sige, at Dragonforce fra start til slut var præget af meget dårlig lyd, da noget var grueligt galt med PA – anlægget. Der hvor jeg stod faldt den ene guitar ustandseligt ud, hvilket gjorde at det hele blev meget rodet at høre på, og hvis ikke man kender til Dragonforce på forhånd, var det svært at få noget ud af musikken. Når det så er sagt må jeg også erkende, at jeg nok aldrig har oplevet noget lignende. På det tekniske niveau er Dragonforce et forbløffende band med nogle vanvittigt dygtige musikere, som spiller super tight; trommeslagerens sindssygt hurtige blast-beats, herman Li og hans medsammensvorne guitarist’s lead dueller som nærmest er en konkurrence om hvem der nu kan spille hurtigst, og så samtidig deres pludselige breaks!! Jamen det sad bare lige i skabet! Ligeledes er ZP Theart en passende frontfigur, som forstod at få publikum med på den værste, hvilket gjorde at stemningen hele tiden var i top. Keybord player Vadim Pruzhanov nåede også at lave en solo i et usædvanligt – hjernedødt - højt tempo, så man bare måtte krybe til korset; FUCK!! Hvor er de dygtige!!

Kl. 23.50 var det ved at være slut, og jeg var nødt til at smutte for at nå det sidste tog, så jeg ved ikke om der blev spillet nogle ekstra numre; men alt i alt en fuldfed koncert som havde fået en højere karakter hvis lyden havde været bedre. Endnu engang tak til The Rock for en fed oplevelse!!


Revolution Music vil gerne takke The Rock

Læs mere...

Firewind - Live Premonition

Tidligere på året udgav Firewind deres 5. Album, ”Premonition”, og numrene herfra genfindes (sammen med en del andre fra bandets bagkatalog) på denne DVD. Det hele er optaget til en koncert den 12. Januar, hvor bandet optrådte på græsk hjemmebane i Thessaloniki.
Jeg har ikke stiftet bekendtskab med bandet før nu, men har lagt mærke til de flotte anmeldelser, de har høstet for deres albums, også her på siden. Og disse er ikke kommet ud af det blå, for Firewind spiller en virkelig fed omgang moderne Power Metal. Den har masser at byde på, både mht. metallisk bundtræk og melodi. I tilgift spiller de virkelig godt; lige fra guitaristerne over rytmesektionen til sangeren Apollo Papathanasio leveres en flot præstation hele vejen rundt. En cool detalje er, at den ene guitarist også spiller keyboards – det giver ekstra fleksibilitet og virker godt, både musikalsk og visuelt. På sidstnævnte felt gør bandet sig også godt, der er hele koncerten igennem en god kontakt til publikum. Koncerten er i en virkelig god billedkvalitet, hvilket gør det lettere at se gennem fingre med et nogle kedelige numre og en meget ordinær trommesolo.

Oveni koncerten er der (selvfølgelig) også ekstra materiale på DVDen. Det omfatter en 20 minutters blanding af touroptagelser og interviews, hvor bandmedlemmerne fortæller om turnéliv og optagelserne af både ”Premonition” og DVDen.
Desuden får man 4 videoer, som ikke er hverken værre eller bedre end den slags nu er.

Samlet set er ”Live Premonition” en udmærket DVD, hvor koncertdelen selvfølgelig dominerer. Når jeg, på trods af den overbevisende koncert, ikke giver en højere bedømmelse, skyldes det udelukkende, at jeg løber lidt sur i det – 22 Power Metal numre er bare i overkanten for mig – mere gennemførte fans af genren er nok uenige.

Tracklist:
I. Live In Thessaloniki, Greece
1. Allegiance
2. Insanity
3. Into The Fire
4. Head Up High
5. Mercenary Man
6. Angels Forgive Me
7. My Loneliness
8. Circle Of Life
9. The Silent Code
10. Life Foreclosed
11. Destination Forever
12. Keyboard Solo
13. Guitar Solo
14. The Fire And The Fury
15. Drum Solo / Dreamchaser
16. Till The End Of Time
17. Deliverance
18. Brother's Keeper
19. Between Heaven And Hell
20. I Am The Anger
21. Falling To Pieces
22. Tyranny
II. Extras:
a) Documentary / Tales Of The Greek Road Warriors (19:49)

b) Promotional Videos:
Mercenary Man (3:27)
Head Up High (3:46)
Falling To Pieces (3:19)
Breaking The Silence (4:01)

c) Unplugged - MAD TV Sessions:
My Loneliness (4:05)
Where Do We Go From Here? (3:22)

d) Live In Montreal 2008:
Head Up High (4:41)
The Fire And The Fury (4:43)
Till The End Of Time (5:36)



Revolution Music vil gerne takke EMI for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed