fbpx

Exodus - Shovel Headed Tour Machine (Live At Wacken And Other Atrocities)

En af de ting undertegnet havde glædet sig allermest til på Wacken Open Air i 2008 var, at skulle opleve det mægtige thrash band Exodus for første gang. Og dette var ikke mindre end en mindeværdig og gennemført koncert: kanon sætliste, god stemning og bare fedt endelig at se bandet live.
Sent sidste år (2009) fandt jeg ud af, at bandet ville udgive koncerten som live cd og dvd, og blev ellevild af glæde over, at kunne opleve denne koncert på ny.

Her sidder jeg så med dobbelt disk dvd udgaven af ”Shovel Headed Tour Machine (Live At Wacken And Other Atrocities)”. Første del er hele koncerten fra Wacken fra ende til anden, 68 minutter af headbanging, moshpits, circle pits og wall of death med 80.000 fans (står der på coveret, jeg tror ikke helt, det kan passe). Sætlisten bestående af 11 sange - både nye og gamle, lige fra åbneren ”Bonded by Blood” fra debuten af samme navn, frem til sange fra deres seneste udspil ”The Atrocity Exhibition... Exhibit A” fra 2007.
Man kan sidde herhjemme og næsten opleve stemningen og glæden over at se det igen. Billed- og lydkvaliteten er helt i top, der er ingen mangler der.

På disk to har vi til at starte med ca. en 100 minutters lang dokumentar, som fortæller Exodus’ historie tilbage til starten af 80’erne (meget kort), men mest af alt er der sat fokus på de sidste 5 år i bandets historie. Her følger vi bandet under deres verdens tour med albummet ”Shovel Headed Kill Machine” fra 2005, som bringer dem igennem Syd Amerika, Japan og Europa. Alt dette vises igennem private interviews med gruppens medlemmer og folk omkring dem, samt billeder og optagelser af koncerter og bag scenen. Under rejsen kommer vi forbi indspilningerne af musik video, gruppens medvirken i metal tegnefilmen Metalocalypse og meget mere.
Helt igennem en ganske underholdende rejse, hvor man få et godt indblik i personerne og deres liv som metal musiker på vejen.

Derudover finder man på disk to en masse bonus materiale; slettede optagelser fra den endelige dokumentar, 10 sjældne live optagelser, musik videoer, interview tilbage fra 1985, trailers samt et foto galleri med over 350 billeder.
Som en helhed en helt igennem god musik dvd, for det første en kanon koncert oplevelse og dejligt gensyn for de mange heldige, som overværede koncerten i 2008, og derefter et godt indblik i, hvem bandet er. Som thrash og Exodus fan få man timevis af god underholdning. Frem med pengepungen og køb!
Den eneste mangel må være, at jeg godt kunne have tænkt mig en mere udførlig dokumentar af gruppens historie fra da bandet startede og frem til bandet i dag. Men det må blive en anden gang.

Track list:
Disc 1 (Live At Wacken 2008)
01. Bonded By Blood
02. Iconoclasm
03. Funeral Hymn
04. A Lesson In Violence
05. Children Of A Worthless God
06. Piranha
07. Deathamphetamine
08. Blacklist
09. War Is My Shepherd
10. Strike Of The Beast
11. Shovel Headed Kill Machine
Samlet spilletid: 68 min

Disc 2
01. Dokumentar
02. Bag om musik videoerne ”Riot Act” og ”Now Thy Death Day Come”
03. Deleted Scenes
04. Sjældne live optagelser
05. Music videoer af ”Now Thy Death Day Come”, ”Riot Act” og ”Problems”
06. Galleri
07. Trailers
08. Interviews

Samlet spilletid: 189 min


Revolution Music vil gerne takke Warner Music for tilsending af dette album.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Exodus
  • DVD titel: Shovel Headed Tour Machine (Live At Wacken And Other Atrocities)
  • Karakter: Karakter: 5.0
  • Pladeselskab: Nuclear Blast Records / Warner Music
  • Samarbejdspartner: Warner Music
  • Genre: Thrash Metal

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.