fbpx

Various Artists - Promised Land Of Heavy Metal

Various Artists - Promised Land Of Heavy Metal

De tusinde søers land har i en årrække fostret nogle ret så prominente navne når det gælder metal. Så forskellige bands som Apocalyptica, Beherit, Children Of Bodom, HIM, Nightwish, Reverend Bizzare og almægtige Amorphis har udmærket sig på den globale metalscene, og lokalt stryger flere af dem til tops på hitlisten album efter album. Ja, selv til den smagsløse begivenhed, Eurovision Song Contest, triumferede finnerne i 2006 med det lige så smagsløse band Lordi!

Det er i høj grad musikkens popularitet i hjemlandet ”The Promised Land Of Heavy Metal” tager dens udgangspunkt i. Dén og så producer Kimmu Kuusniemis band Sarcofagus, som officielt var Finlands første metalband. Men med så meget fokus lagt ét sted og en begrænset spilletid, når Kuusniemi og instruktør Tanja Katinka Karttunen, som – sjovt nok – også er med Sarcofagus, ikke så forfærdeligt langt omkring.

I det hele taget bliver meget at spilletiden brugt på selvforherligelse og rygklapperi. Helt grelt er det i en scene, hvor Kuusniemi krampagtigt forsøger at hive ud af Entombeds Alex Hellid, at Finland er Skandinaviens metalland nummer ét! Dude, tænk lige over, hvem det egentlig er du interviewer og hvor han kommer fra!

Kuusniemi er ikke fremadbrusende, men han synes at hige efter – og samtidigt få dokumenteret – anerkendelse for hans og Sarcofagus’ bidrag til den finske metalscene. Filmen bevæger sig indenfor nogle snævre rammer og synspunkter, og jeg undrer mig over, hvordan så meget af den finske metalscenes mangfoldighed så let kan gå tabt i et projekt som dette.

Jeg vil ikke ringeagte Sarcofagus’ pionerrolle i finsk metals historie, men ”Promised Land Of Heavy Metal” virker på mig mest af alt som en beskeden glorificering af Kuusniemi og Sarcofagus, fremfor en informativ og indholdsrig skildring af et lands historie i heavy metal-regi. Groft sagt er filmen så overfladisk, ringe og uinteressant, at en gruppe folkeskoleelever med mediekundskab – hvis dét fag stadigvæk findes (!) – kunne klippe noget bedre sammen!

Filmen kommer med en medfølgende CD, hvorpå nogle af de nævnte bands medvirker. Igen vil jeg understrege, at der intet galt er med musikken generelt, men filmen er totalt spil af tid!



Samlet spilletid: 1:30:00


Revolution Music vil gerne takke Cyclone Empire for tilsending af denne DVD.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Various Artists
  • DVD titel: Promised Land Of Heavy Metal
  • Karakter: Karakter: 1.0
  • Pladeselskab: Cyclone Empire
  • Samarbejdspartner: Cyclone Empire
  • Genre: Heavy Metal, Musik Dokumentar

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.