fbpx

Hatebreed - Live Dominance

Så er turen nået til Hatebreed's første dvd udgivelse, hvilket nok kommer meget naturligt efter 4 fuldlængde studiealbums (på daværende tidspunkt). DVD’ens main show er optaget på Harpo's i Detroit, der efter sigende er kendt for vilde mosh pits og historisk set har rødderne i hardcore/metal genren. Der er dog ikke kun live materiale fra Harop's, men også 3 bonus numre fra New York og 3 fra hjembyen Connecticut, som begge både er lidt mindre og mere tætpakkede shows.
Uanset stedet er der en energisk/halvvoldelig atmosfære, masser af folk, gang i bandet og mange kamerafolk, så man ikke keder sig for meget med den samme vinkel hele tiden. Der er endda et kamera i pitten blandt publikum, som gør det hele ret intenst, når man ser og hører folk mase rundt i kampens hede, som om man stod lige ved siden af.

For mig handler en musik-dvd om at opleve et band på alle måder, der er interessant at dokumentere, ikke kun musikken og live. Det er naturligvis forskelligt, hvordan man ser på det, men for mig vejer interviews/dokumentar nok mere end selve live parten, da man tit får et større indblik i bandet og medlemmernes mentalitet, og så vil en DVD jo heller aldrig kunne erstatte virkeligheden.

Heldigvis er der også noget af dette at komme efter, og man får en forståelse for bandet, fra begyndelsen til det kæmpe navn, de er blevet i dag. Specielt var det fedt at høre om tankerne bag den ”livsfilosofi” eller det positive budskab, som kommer til udtryk i teksterne. Om at værdsætte hver dag man har, og om at holde en positiv mental attitude. Som frontman Jamey Jasta siger ”I like to approach everything with an attitude of gratitude” og det er bare et eksempel i rækken, som klargør, at dette band sætter stor pris på deres fans og på alt de har opnået.
Til sidst er der ikke mere at sige udover, at dette er en meget relevant DVD for fans af bandet og Hardcore genren generelt.

Tracklist:
01. This Is Now 05:17
02. Perseverance 02:36
03. A Call For Blood 03:43
04. To The Threshold 03:26
05. Empty Promises 01:38
06. Destroy Everything 03:39
07. Voice Of Contention 03:41
08. As Diehard As They Come 02:29
09. Hallow Ground 02:49
10. Doomsayer 06:16
11. Betrayed By Life 02:18
12. Straight To Your Face 02:36
13. Facing What Consumes You 04:23
14. Before Dishonor 03:23
15. Never Let It Die 04:56
16. Last Breath 02:47
17. Beholder Of Justice 04:03
18. Smash Your Enemies 02:20
19. Proven 03:27
20. Defeatist 03:39
21. Live For This 02:32
22. I Will Be Heard 03:59


Bonus:
Detroit bonus optagelser
Connecticut
New York
Band Interviews
Tattoo Galleri
R.I.P.
Philadelphia



Revolution Music vil gerne takke EMI for tilsending af dette album.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Hatebreed
  • DVD titel: Live Dominance
  • Karakter: Karakter: 4.5
  • Pladeselskab: Koch Records
  • Samarbejdspartner: EMI
  • Genre: Hardcore

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.