fbpx

Tesla - Comin’ Atcha Live! 2008

Tesla blev dannet i Californien helt tilbage i 1985, og i 2008 udkom ”Comin’ Atcha Live! 2008”, som er bandets første DVD-udgivelse overhovedet. I den mellemliggende periode er det blevet til 10 CD’er, så det er med andre ord en rutineret kvintet, der optræder her, endda med en line-up, som kun har budt på en enkelt udskiftning igennem årene. Ud over live-koncerten indeholder DVDen bonusmateriale i form af backstage-optagelser samt interaktive features, som giver adgang til video- og billedmateriale på internettet.
Teknisk set udmærker DVDen sig ved en fremragende lyd- og billedkvalitet, der ikke lader noget tilbage at ønske. Man kan bare læne sig tilbage og nyde koncerten fra Minnesota; Tesla fyrer fra første akkord op under et lidt tungt publikum, der dog efterhånden kommer godt med på setlistens blanding af uptempo-numre og ballader. Stilen er traditionel Hard Rock fremført sikkert og uden mange dikkedarer, det er bare ud over stepperne anført af de to guitarister og forsanger Jeff Keith. Sidstnævnte lyder som et miks mellem Axl Rose og Steven Tyler, og hans spinkle fysik kompenseres fuldt ud af den sceniske karisma, han besidder.
Tesla genopfinder ikke genren med deres musik, men til gengæld er udtrykket ærligt og solidt, materialet godt og den musikalske nerve intakt. Så hvis man er til en god gang Hard Rock, går man ikke forgæves efter kvalitet på denne udgivelse, som anbefales herfra!

Tracklist:
01. Comin’ Atcha Live
02. What A Shame
03. Modern Day Cowboy
04. Miles Away
05. Heaven’s Trail
06. Mama’s Fool
07. Hang Tough
08. Dear Pvt. Leadbetter
09. Paradise
10. Love Song
11. What You Give
12. Song and Emotion
13. Heaven 911
14. Freedom Slaves
15. Rock Bottom
16. Into The Now
17. Signs
18. Lil’ Suzie
19. Edison’s Medicine

Koncertlængde: 126 min.


Revolution Music vil gerne takke Zink Music for tilsending af dette album.

Yderligere information

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.